Omkostninger ved it-tvister
Udover et gebyr på 7.500 kr. til instituttets bankkonto, skal parterne indbetale et kontant depot som sikkerhed for den sagkyndiges estimat over omkostningerne ved hans eller hendes assistance i sagen. Estimatet fastsættes på grundlag af sædvanlige honoreringsprincipper, så som sagens værdi og betydning, arbejdets omfang og vanskelighed, den anvendte tid og arbejdets art og det med sagen forbundne ansvar, ligesom den sagkyndiges anciennitet og specialistviden også ofte indgår ved fastsættelsen af estimatet.