The DIA is delighted to support the 20^th Anniversary Conference of the ICAL programme. The conference takes place on 31 August and 1 September 2023 at the Modern Museum in Stockholm. The International Commercial Arbitration Law (ICAL) programme at Stockholm University was the first of its kind to offer a specialised master’s programme in international commercial arbitration.

Andrew Poole, Senior Counsel at the DIA and ICAL alumnus, says that he was drawn to the ICAL programme owing to its first-class reputation, cutting-edge work, and global reach.

“ICAL’s global reach allows it to bring together an impressive and unique constellation of speakers to discuss the latest thinking in arbitration. The conference also provides a wonderful opportunity to celebrate 20 years of pioneering education with other arbitration enthusiasts,” he says.

The conference explores the revolution and impact of artificial intelligence and new technologies in arbitral proceedings, questions the role of arbitral institutions as agents of change and evolution, and challenges the needs, demands, and dynamics in the in-house/external counsel relationship. The Gala Dinner is held at the Vasa Museum.

Registration and further details are available at https://www.icalalumni.org/2023-ical-conference.

Once you are appointed as arbitrator at the DIA, there are various considerations. Seven non-exhaustive examples are below.

1. One should always ensure that the two golden rules of arbitration are followed – that each party is given a full opportunity to present its case and that each party is treated with equality. Equality includes considerations such as ensuring that if one party can use expert evidence, so can other parties unless there are appropriate reasons not to.
2. The case should be conducted within a reasonable time and in an efficient and cost-conscious manner.
3. One should set out the structure of the arbitration as early as possible and after party consultation, likely in procedural order no. 1.
4. When meetings are held, the tribunal is to prepare minutes and send them to the parties and the DIA.
5. Once the proceedings are closed, the tribunal should set aside sufficient time to deliberate and write the award, so that the draft is sent to the DIA, if possible, within six months from referral of the case.
6. When writing the award, it should be as clear as possible that none of the grounds available to set aside an award apply. Each jurisdiction is different but if we use the New York Convention as a guide, it should be clear, for example, that notice of the arbitration proceedings and notice of arbitrator appointment have been given to parties, and that the agreed arbitral procedure (including the applicable DIA rules) are followed. As parties write submissions to aid tribunals when the latter write awards, tribunals write awards to aid judges when the latter write judgments in setting aside/enforcement proceedings.
7. Lastly, if applicable, bear in mind VAT, interests, and a deadline for the parties to comply with the award.

Skal man nedtrappe eller optrappe? Spørgsmålet kan sende tankerne i mange retninger, men når det kommer til tvisteløsning og konfliktniveau, er den udbredte holdning formentlig – og forhåbentlig – at konfliktniveauet skal reduceres, hvis man skal finde fornuftige løsninger. To parter kan eksempelvis aftale, at de skal mødes ved forhandlingsbordet, inden de påbegynder en voldgiftsproces, og er forhandlingsklausulen stramt formuleret, vil en aftale kunne tillægges retsvirkning, skriver advokat Mathias Steinø fra Hafnia Advokater, der har speciale i tvistløsning og har haft sager, hvor eskalationsklausuler har givet anledning til tvivl.

Af Mathias Steinø, advokat, Hafnia Advokater

Der findes redskaber til at reducere konflikter. Et af dem er eskalationsklausuler. Eskalationsklausuler har selvsagt ikke til formål at eskalere konflikter, og derfor kunne man mene, at andre betegnelser ville være mere passende. Andre jævnligt forekommende betegnelser er konflikt-trappe eller multistep dispute resolution clauses. Ingen af betegnelserne er hverken synderligt mundrette eller oplagte til at beskrive sådanne klausulers formål. Måske ville en konkurrence være på sin plads!

Hvorom alting er, kan eskalationsklausuler, som de her kaldes, være fornuftige redskaber til at søge løsning af konflikter, inden parterne påbegynder eller fuldfører en bekostelig og tidskrævende rets- eller voldgiftsproces. Der findes relativt begrænset litteratur om emnet og endnu mindre retspraksis, men et par af de mest oplagte spørgsmål, som opstår i forbindelse med eskalationsklausuler, fortjener lidt opmærksomhed.

Kan eskalationsklausulen fuldbyrdes?

Det første spørgsmål, en eskalationsklausul påkalder sig er, i hvilket omfang sådanne klausuler overhovedet kan fuldbyrdes. To parter kan eksempelvis aftale, at de skal ”mødes ved forhandlingsbordet”, inden de påbegynder en voldgiftsproces. Hvad sker der så, hvis den ene part starter voldgift uden at have mødt den anden part ”ved forhandlingsbordet”, og den anden part påstår afvisning, fordi kravet om en forudgående forhandling ikke er opfyldt. I givet skal en voldgiftsret tage stilling til sin kompetence og vurdere, om de aftalebaserede betingelser for at indlede voldgift er til stede. Det givne eksempel er naturligvis banalt, og det forekommer sandsynligt, at en voldgiftsret med en så løst formuleret forhandlingsklausul vil fremme voldgiftssagen.

Mere stramt formulerede forhandlingsklausuler vil imidlertid kunne tillægges retsvirkning. Hvis klausulen eksempelvis foreskriver, at ”forinden en voldgiftssag indledes, forpligter parterne sig til at give møde til en forhandling med mindst én direktør til stede, hvor et sådant møde skal være indkaldt med mindst 7 dages varsel”. Såfremt en part indleder voldgift uden at overholde denne klausul, vil den anden part formentlig kunne begære voldgiftssagen enten afvist eller udsat med henblik på, at et forhandlingsmøde afholdes i overensstemmelse med parternes aftale. Omkostninger, der har været afholdt til at søge forhandlingsklausulen fremmet, kan efter omstændigheder begæres dækket af den part, der har begæret forhandlingsklausulen fuldbyrdet.

Udformning af eskalationsklausuler

Eskalationsklausuler kan tænkes udformet i alle mulige afskygninger, men det i praksis mest jævnligt forekommende tilfælde vil formentlig være klausuler, hvor der er aftalt en formaliseret mediationsproces forud for voldgift- eller retssag. Voldgiftsinstituttet har udarbejdet en sådan kombinationsklausul for mediation og voldgift, som foreskriver, at parternes tvist først skal henvises til mediation, og at tvisten afgøres ved voldgift, såfremt mediationsprocessen afbrydes, uden at tvisten er forligt.

Det må forventes, at en sådan klausul kan fuldbyrdes med den virkning, at der ikke kan indledes voldgift, inden der har været iværksat en mediationsproces. Mediation kan gennemføres ganske hurtigt, og det er vanskeligt at forestille sig processer, hvor en forudgående mediation kan føre til noget retstab for en af parterne. Hvis den kravsøgende part står over for en forældelse af kravet, vil indledning af mediation i henhold til forældelseslovens § 21, stk. 5, være tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen. En mere tydelig regulering af dette kunne dog være formålstjenlig, og emnet har også været behandlet af et udvalg nedsat af Voldgiftsinstituttet, som i 2018 afgav en redegørelse under titlen ”Behovet for en lov om mediation”. Redegørelsen kan findes på www.voldgiftsinstituttet.dk.

Det starter med mediation

Et andet spørgsmål, som eskalationsklausuler påkalder sig, er, om det ikke blot er et fordyrende og meningsløst yderligere tiltag, som parterne påfører sig selv. Sådanne synspunkter ytres jævnligt om mediation og andre forhandlingsklausuler helt generelt. Det er selvsagt et spørgsmål om temperament, hvorvidt man anser forhandling og mediation for nyttigt, men der er næppe tvivl om, at mediation er kommet for at blive, og at mediation er på en opadgående trend. Nu om dage er det givetvis kun de mest inkarnerede hardliners, som umiddelbart griber til pistolen frem for at forfølge mindre konfrontatoriske løsningsmodeller. Over for dette står dog den udfordring, at man nok kan tvinge en part til forhandlingsbordet, men man kan ikke tvinge parten ind i en forhandlet løsning. Hvis man ser på mediations stigende udbredelse, er det dog vanskeligt at tro, at mediation ikke kan føre til rigtig gode forhandlede resultater for parterne, og ofte er parterne ikke selv klar over, hvor tæt de egentligt er på en løsning, før de mødes til en struktureret forhandling eller mediation.

Risiko for trænering af sagen?

Eskalationsklausuler kan undertiden tænkes udnyttet taktisk af en part som et middel til trænering. Èn part indleder voldgift, og den anden part påstår voldgiftssagen afvist med henvisning til, at der endnu ikke er gennemført en mediation. Det kan volde irritation, hvis det fremstår tydeligt, at den ene part blot forsøger at trænere.

Dog er denne udfordring i praksis ganske nem at håndtere, derved at der i en voldgiftssag typisk vil kunne blive givet en lempelig frist for svarskrift, som levner parterne mulighed for at gennemføre mediation, inden voldgiftssagen udvikler sig. Såfremt mediationen fører til et forlig, kan klageren næppe søge sine omkostninger dækket.

Dette kan dels skyldes, at det opnåede forlig sædvanligvis vil tage højde for parternes samlede krav, herunder omkostninger, men det kan også begrundes i, at klageren, selv hvis forliget ikke tager højde for omkostninger, næppe har et berettiget krav på sagsomkostninger, da indledningen af voldgift skete i strid med eskalationsklausulen.

Mediation bliver indledningen til voldgifts- eller retsag

Ved domstolene kan en sag efter omstændighederne blive afvist, hvis en aftalt alternativ tvistløsning ikke har været gennemført. Det samme gør sig gældende inden for voldgift.

Imidlertid rummer de processuelle regelsæt dog tilstrækkelig fleksibilitet til, at en forhandlings- eller mediationsproces i langt de fleste tilfælde vil kunne gennemføres i forbindelse med en udsættelse af den rets- eller voldgiftssag, der blev indledt inden forhandlings- eller mediationsprocessen.

Der findes en række andre spørgsmål om eskalationsklausuler, som kunne behandles, men som ligger uden for formatet for dette indlæg. Erfaringen er dog, at eskalationsklausuler kan være særdeles nyttige, og hvis de er præcist formulerede, viser retspraksis også, at de vil blive håndhævet af domstole og voldgiftsretter. En eskalering i brugen af eskalationsklausuler vil forventeligt deeskalere tvisteniveauet i en række sager, og det vil jo ikke være så skidt endda!

Et samarbejde mellem danske og tyske advokater skal styrke voldgift som et vigtigt værktøj til tvistløsning i sager med tilknytning til Tyskland. Det er oplagt, blandt andet fordi obligationsretlige principper ligner hinanden. Men samarbejdet skal også dyrke de forskelle, der er mellem de to voldgiftskulturer, for at skabe transparens og forudsigelighed, som er to vigtige parametre ved voldgift. Voldgiftsforeningen er vært for det første arrangement, der afholdes i København i juni.

”Danmark har en stærk voldgiftstradition, og i Tyskland er der et aktivt voldgiftsmiljø med mange dedikerede advokater og aktive voldgiftsdommere. Derfor er et samarbejde oplagt, og det er baggrunden for, at vi nu har nedsat en arbejdsgruppe med tyske og danske advokater, der blandt andet skal være med til at udbrede kendskabet på voldgift,” siger advokat Lotte Eskesen fra Gorrissen Federspiel, der deler formandsposten i arbejdsgruppen med sin tyske kollega, rechtsanwalt Jan Heiner Nedden fra Hanefeld i Hamborg.

En af grundene til, at mange tyske advokater fungerer som voldgiftsdommere, skal findes helt tilbage i uddannelsen. I Tyskland er jurauddannelsen nemlig målrettet dommergerningen, og de fem års undervisning på skolebænken munder ud i to års praktik, der ofte foregår ved domstolene eller i anklagemyndigheden.

”På den måde har du måske en lidt mere naturlig tilgang til at agere som dommer,” siger Lotte Eskesen, der selv foruden sin danske juridiske kandidateksamen har bestalling som Rechtsanwalt og som arbejder med tysk-danske voldgiftssager – både som partsrepræsentant og voldgiftsdommer.

Genkendelighed er en grundpille i international voldgift

Derfor var det også naturligt for hende at takke ja til at være en del af arbejdsgruppen, der er forankret i de danske og tyske voldgiftsmiljøer.

”Når vi tænker voldgiftstradition, så er vores naturlige fokus Skandinavien. Med dette samarbejde vil vi styrke voldgift i blandt andet Østersøregionen for at øge kendskabet til centrale aktører i de to lande. Det er oplagt blandt andet af den grund, at vores obligationsretlige principper har sine rødder i den tyske retstradition. Altså har vi at gøre med et land, der agerer ud fra retsprincipper, som vi kender. Og det er en grundpille i international voldgift, at der er denne genkendelighed, fordi det betyder, at sagen kører på samme måde, uanset hvor voldgiftsretten har sit sæde. Det er vigtigt i forhold til parternes forventninger,” siger Lotte Eskesen, der med samarbejdet også vil undersøge, hvor forskellene mellem voldgiftspraksis i de to lande ligger.

”Med samarbejdet vil vi også arbejde for at undersøge, hvor der er forskelle og dykke ned i, hvorfor der på nogle punkter er forskellige traditioner. Det er ikke sådan, at det er forkert at gøre tingene på en anden måde, men ved at have forskelligheder som observationspunkter, skaber vi transparens og forudsigelighed, som er to vigtige parametre ved voldgift.”

Essensen i voldgift er samarbejde

Netop det at samarbejde, ser Jan Heiner Nedden som essensen i voldgift.

”Det interessante ved international voldgift er, at man ser ud over sin egen juridiske tradition, tilgang, praksis og uddannelse – uafhængigt af om man er ansat som in house advokat, som rådgiver for en part eller som voldgiftsdommer. At samarbejde er på en måde essensen af ​​voldgift, fordi det betyder, at vi kan lære af hinandens ligheder og forskelle. Det både udvider vores faglighed og sikrer effektiv brug af tvistløsningsværktøjer, der lever op til brugernes forventninger,” forklarer Heiner Nedden, der som voldgiftsdommer har arbejdet tæt sammen med Voldgiftsinstituttet og danske kolleger gennem de seneste ti år. ”Med dette nye initiativ er det mit håb og forventning, at få mulighed for at komme i tættere kontakt med andre voldgiftsinteresserede fra begge sider af Femern Belt. Målsætningen er, at voldgiftsudøvere fra begge lande skal danne sig en bedre forståelse af de respektive andre landes voldgiftspraksis, styrke båndene mellem voldgiftssamfundene og etablere et netværk for de kommende år, der vil give mulighed for et tæt og frugtbart samarbejde.”

Arbejdsgruppens første arrangement har blandt andet fokus på forskelligheder – blandt andet omkring brugen af beviser i voldgift, herunder hvordan traditionen er for bevisopfordringer i de to lande. Desuden vil finansiering af sagsomkostninger ved voldgift være på programmet.

Det er Voldgiftsforeningen, som er vært for arbejdsgruppens første arrangement, der finder sted 19. juni kl. 14 til 17 hos Gorrissen Federspiel i København.

ARBEJDSGRUPPEN

Fra Tyskland deltager:

Jan Heiner Nedden (co-chair)

Stefan Kirsten

Georg Scherf

Nicoletta Kröger

Matthias Schlingmann

Fra Danmark deltager:

Lotte Eskesen (co-chair)

Jeppe Skadhauge

Christian Alsøe

Jimmy Skjold Hansen

Matthias Steinø

Steffen Pihlblad

PROGRAM

Building Bridges Beyond the Femern Belt 19. juni

19 June 2023, 14.00 – 17.00 –
Gorrissen Federspiel, Copenhagen

Topic 1: Where to look when there are “holes” in the story: How do Danish and German tribunals approach the merits? 

Panelists:
1.    Dr. Patricia Nacimiento (Herbert Smith Freehills, Frankfurt)
2.    Jan K. Schäfer (King & Spalding, Frankfurt)
3.    Lotte Eskesen (Gorrissen Federspiel, Aarhus)

Moderator:
Jimmy Skjold Hansen (Plesner, Copenhagen)

Topic 2: Hands on or Hands off: How do Danish and German arbitrators approach procedure and evidence taking?

Panelists:
1.    Jan Heiner Nedden (Hanefeld, Hamburg)
2.    Professor Mads Bryde Andersen (University of Copenhagen)
3.    Steffen Pihlblad (Danish Institute of Arbitration, Copenhagen)

Moderator:
Dr. Nicoletta Kröger, (Corvel, Hamburg)

Topic 3: To Hedge or Not to Hedge: How do Danish and German arbitration parties deal with the risk of losing? 

Panelists:
1.    Dr. Matthias Schlingmann (CMS, Hamburg)
2.    Stefan Kirsten (KRD, Düsseldorf)
3.    Jonas Svensson (RiskPoint, Copenhagen)

Moderator:
Lotte Noer (Punct Advokater, Copenhagen)

After the meeting refreshments will be served.

Course certificates will be awarded.

Registration before 15 June using the following link: [email protected]
Please indicate if you wish a course certificate.

Der afholdes ordinær generalforsamling i Dansk Forening for Voldgift kl. 13.30.

Han er vokset op i et hjem, hvor der blev talt tre sprog og hvor kammeraterne på Den Internationale Skole, nord for København, havde rødder i hele verden. Det har været to vigtige ingredienser i Jawad Ahmeds internationale karriere, som i dag folder sig ud i London. Her arbejder han med de helt store voldgiftssager, hvor der er milliarder på spil mellem både stater og private.

Han har studeret i København, London og Californien. Arbejdet i Singapore, Washington DC og London. Er på den eftertragtede Legal 500 2023 Rising Star og har allerede skabt sig en karriere, som mange drømmer om: At arbejde med nogle af de største og mest spektakulære voldgiftssager i verden. Men at nå dertil er lidt af en tilfældighed, mener Jawad Ahmed.

”Meget handler om at være nysgerrig og engageret. Og så handler det om at møde de rigtige mennesker, for jeg har oplevet, at alle gerne vil hjælpe, når man rækker ud. Mine forældre er ikke advokater, så jeg har fundet støtte andre steder undervejs i mit arbejdsliv. Jeg kan på ingen måde sige, at min karriere alene bygger på mine egne evner, men i højere grad på tilfældigheder – ud over det, at jeg voksede op med den internationale baggrund og fandt det naturligt at gå videre ad den vej,” siger Jawad Ahmed, der i dag er senioradvokat med amerikansk beskikkelse hos Mayer Brown International i London, hvor han udelukkende beskæftiger sig med voldgift.

Jawad Ahmed er født og opvokset i København. Forældrene har pakistanske rødder og en holdning til, at deres børn kunne få internationale uddannelser. Hvis de havde lyst.

”Det havde jeg. Derfor startede jeg på Den Internationale Skole, hvor jeg for alvor blev interesseret i historie, politik og jura. Jeg deltog blandt andet i internationale konkurrencer for gymnasieelever i Haag, og det var faktisk en lærer, der foreslog, at jeg søgte optagelse på jura i England. På den måde kom jeg i et spor, hvor jeg fik min bachelor fra University of Kent med en afstikker på et år til Københavns Universitet, hvor jeg havde job i Zentropas juridiske afdeling. En virkelig sjov tid.”

Fascinationen af at løse konflikter

Til gengæld var tiden efter endt bachelor knap så sjov.

”Det var i 2009. Der var finanskrise og den værste periode hvad angår at få et job. Så jeg søgte internships i forskellige firmaer i London – blandt andet hos et advokatfirma, der beskæftiger sig med amerikansk energiret. Her fik jeg en lille opgave i en meget stor voldgiftssag om en olieaftale mellem en gruppe australske virksomheder mod den indiske regering. Min opgave var blandt andet at analysere forskellige juridiske principper. Det gjorde stort indtryk på mig, at der var så mange juridiske systemer i spil, og at der på ingen måde var noget enkelt svar på udfordringerne. Jeg oplevede, at det spejlede min egen internationale baggrund og besluttede at undersøge voldgiftsfaget mere, men jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an, og spurgte min chef, hvad han ville anbefale. På den måde kom jeg videre til University of California, Berkeley, hvor jeg tog min kandidat. Og da jeg på sidste semester igen var i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå og søgte råd, så blev jeg anbefalet at søge til The Permanent Court of Arbitration, PCA, i Haag, hvor jeg blev ansat for tre måneder,” siger Jawad Ahmed, der kalder perioden for megaspændende.

”PCA er kendt for at håndtere sager mellem stater og mellem stater og private – de såkaldte investment arbitrations. Hvordan processen fungerer i praksis, fik jeg erfaring med her – igen var jeg fascineret af, hvordan konflikter kan løses i et krydsfelt af forskellige juridiske systemer. Men også af den magt, der ligger i at træffe afgørelser i sager, der har stor betydning for staters muligheder for eksempel at kunne vinde sager og dermed løse store finansielle kriser.”

Mit bedste råd er at være åben

Igen var der tilfældigheder på spil, da Jawad Ahmed fløj videre til Singapore, for at arbejde hos Michael Hwang – en kendt voldgiftsdommer, der manglede en assistent i sit lille firma.

”Jeg gjorde som før og spurgte min chef, hvad han ville anbefale. Og da jeg var single og det stadig var virkelig svært at finde jobs, så tog jeg afsted til Singapore og Michael Hwang, som anbefalede, at jeg søgte videre til Rajah & Tann Singapore, for at lære at håndtere sagerne som advokat.”

”Egentlig tror jeg, at mit bedste råd til unge advokater, der har en drøm om at få en karriere i international voldgift, er at være åben. Prøv forskellige vinkler på faget og vær villig til at håndtere situationer i alle miljøer. Nogle gange undrer man sig over kulturen, og hvordan tingene bliver gjort. Men accepter, at sådan gør man her – også selvom det kan føles meget anderledes. Hertil kommer, at flydende engelsk er et must – det siger sig selv – men andre sprog åbner også døre, for eksempel bliver spansk ofte anvendt i amerikansk voldgift. Du ved jo aldrig, hvor du lander. ”

For fem år siden landede Jawad Ahmed sammen med sin kone i London efter to år i Washington DC, og her bliver familien, der i dag også rummer to små børn.

”Der skal også være tid til familielivet. Her er vi tæt på min kones familie i Italien, min egen i København og så er min søster flyttet til London. Og jeg har efterhånden mine egne klienter i Europa, og den type af sager, hvor der er meget på spil. Det er helt klart en drive for mig. Og så ja, jeg elsker også at vinde.”

I modsætning til dommere ved de almindelige domstole baserer voldgiftsdommeres hverv sig på en aftale med sagens parter. Hvad det betyder for muligheden for at pådrage sig et erstatningsansvar, har advokat Sarah Schæffer fra Plesner skrevet speciale om som led i sin LLM fra Queen Mary University of London.

Der findes hverken dansk lovgivning eller retspraksis. Men der er andre jurisdiktioner, der enten ved lov eller retspraksis har sat en retlig ramme for voldgiftsdommernes erstatningsansvar. I England har voldgiftsdommerne eksempelvis en lovbestemt immunitet. I den anden ende af skalaen ligger Finland, hvor voldgiftsdommeres erstatningsansvar er ureguleret, men hvor en nyere højesteretsdom fandt en voldgiftsdommer erstatningsansvarlig i en sag, hvor voldgiftsdommeren var inhabil, da vedkommende havde forsømt sine oplysningsforpligtigelser over for den ene part i voldgiftssagen.

”Det resulterede i, at voldgiftsrettens kendelse blev erklæret ugyldig, hvorefter voldgiftsdommeren blev anset erstatningsansvarlig i anledning af, at voldgiftdommeren som følge af inhabilitet havde været uegnet som voldgiftsdommer, og at klageren som følge heraf havde været nødsaget til at indlede en ny voldgiftssag. Det samme har vi set i en voldgiftssag fra Spanien med tre dommere. De to voldgiftsdommere undlod at involvere den tredje under voteringen og afsigelsen af kendelsen, hvilket resulterede i at kendelsen blev erklæret ugyldig. Her blev de to voldgiftsdommere også anset for erstatningsansvarlige,” siger Sarah Schæffer fra Plesners team for Dispute Resolution. Hun har skrevet speciale om emnet i forbindelse med sin LLM fra Queen Mary University of London samt faglige artikler i Stockholm Arbitration Yearbook og Erhvervsjuridisk Tidsskrift.

Som følge af de internationale trends finder hun spørgsmålet om voldgiftsdommeres erstatningsansvar interessant, fordi den danske retstilstand er uafklaret. Hertil kommer, at det er et område, hvor der ofte vil være store beløb på spil, da mange voldgiftssager er af kompleks karakter og omhandler større værdier, hvilket betyder, at parterne investerer væsentlige ressourcer i dem, såvel økonomisk som tidsmæssigt.

”Derfor er det interessant at se på, om der kan rejses et erstatningsansvar, hvis det sker fejl i processen. Det kan være, at voldgiftsdommeren grundlæggende har misforstået faktum i sagen, tilsidesat grundlæggende retsprincipper eller åbenlyse aftaleretlige forpligtelser over for parterne, eventuelt i form af oplysningsforpligtelsen som i den finske sag,” siger Sarah Schæffer, der i sine analyser har taget udgangspunkt i, at voldgiftsdommeren agerer i privat regi.

”Ved de almindelige domstole har du appeladgang, hvor fejl kan rettes ved anke. Men voldgiftskendelsen er som udgangspunkt endelig, og derfor er der andre hensyn at tage til parterne, som indgår en form for kontrakt med de voldgiftsdommere, der er udpeget i sagen. Her må der være et vist rum for at kunne påberåbe sig en væsentlig misligholdelse, idet der imidlertid er afgørende hensyn at tage til voldgiftsdommerens dømmende funktion,” siger hun.

En juridisk hybrid

Sarah Schæffers speciale tager udgangspunkt i voldgiftdommerens status, og i sin analyse konkluderer hun, at retsforholdet mellem voldgiftsdommeren og parterne er en hybrid mellem flere juridiske elementer.

”Sat på spidsen er spørgsmålet, om voldgiftsdommeren har en ren aftaleretlig status – altså en kontraktuel status approach – eller om den dømmende funktion ved voldgiftsdommerhvervet pr. definition er altoverskyggende for at sikre voldgiftsdommerens uafhængighed og integritet – en funktionel status approach. Jeg argumenterer for, at voldgiftsdommeren er både og – altså hybrid status approach.”

”Det privatretlige aftalegrundlag kan vi ikke komme udenom, men heller ikke uafhængigheden og integriteten, som er vigtig – blandt andet fordi voldgiftsdommeren ikke skal frygte for repressalier fra utilfredse parter. Derfor kommer jeg frem til, at voldgiftdommerens rettigheder og forpligtelser har grundlag i aftalegrundlaget med parterne, national og international ret samt nationale retsregler og de retsgrundsætninger, som er gældende for almindelige dommere, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte voldgiftsdommerens upartiske og uafhængige afgørelse af tvisten. Og dét skal der i et vist omfang tages hensyn til, når det gælder erstatningsansvaret – men det er relevant at se på om voldgiftsdommerens fejl beror på en tilsidesættelse af voldgiftdommerens aftaleretlige forpligtelser som kontraktdebitor, eller om tilsidesættelsen vedrører voldgiftsdommerens dømmende funktion,” siger Sarah Schæffer.

Dommerens forpligtigelser

Selvom indholdet af voldgiftdommerens forpligtelser ifølge Sarah Schæffer afhænger af den konkrete sag og aftalegrundlaget med voldgiftssagens parter, er der nogle grundlæggende forpligtelser, som alle voldgiftsdommere skal iagttage.

”Først og fremmest er voldgiftsdommeren forpligtet til at afgøre parternes tvist endeligt. Man er altså ikke færdig med sagen, før der er afsagt en gyldig kendelse, der løser tvisten, og det skal ske uden urimelig forsinkelse. Og så er voldgiftsdommeren forpligtet til at være uafhængig og upartisk. Det gælder for eksempel i forhold til interessekonflikter – både når sagen starter og mens den kører.”

”Så skal dommeren behandle sagen fortroligt, effektivt og omhyggeligt, ligesom parterne skal behandles neutralt og ligeværdigt. Altså, her taler vi om den gode, saglige sagsbehandling, herunder overholdelse af grundlæggende retsprincipper – modsat hvad der var tilfældet i den spanske sag, hvor de to dommere bevidst udelukkede den ene partsudpegede voldgiftsdommer fra voteringen og dermed på hensynsløs måde tilsidesatte grundlæggende principper om kollegialitet og kontradiktion,” forklarer Sarah Schæffer, der i sin analyse kommer frem til, at der også vil være grundlag for, at en voldgiftsdommer kan ifalde erstatningsansvar efter dansk ret, hvis en domstol finder, at voldgiftsdommeren har handlet ansvarspådragende.

”Det er helt klart min opfattelse. Det interessante er, hvilken ansvarsstandard man vil anlægge ved de danske domstole. Hvis vi ser på international retspraksis, så er vi ikke overraskende – og med rette – ude i en form for grov uagtsomhed. Der skal altså en del til, før en voldgiftsdommer kan ifalde ansvar, således som vi også så i afgørelserne fra Spanien og Finland. Det er altså ikke enhver form for uagtsomhed, som kan føre til erstatningsansvar. Og så tror jeg et væsentligt element vil være, om voldgiftskendelsen faktisk bliver tilsidesat af domstolene, da det underbygger, at den pågældende part har lidt et tab og må igennem hele møllen igen, hvilket vil betyde yderligere og nye omkostninger. Om du vil kalde det en form for immunitet eller begrænset erstatningsansvar, vil derfor i sidste ende komme ud på et.”

Alle dommere er forsikret

Voldgiftsdommere, der udpeges i sager, som behandles efter Voldgiftsinstituttets regler, er omfattet af en ansvarsforsikring.

”Hvis der rejses krav om erstatning imod en voldgiftsdommer, kan voldgiftsdommeren være omfattet af den af instituttet tegnede ansvarsforsikring,” siger generalsekretær Steffen Pihlblad.

”Det giver en tryghed for voldgiftsdommerne, som er dækket, hvis der rejses krav i kølvandet på voldgiftskendelsen,” understreger han.

Konflikter skal løses hurtigt. Det er helt basalt i et retssamfund. Retsmægling er et skridt på vejen, men ikke velegnet i alle sager. Derfor er der brug for en mediationslov snarest muligt, mener Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv. Loven skal sætte rammerne for, hvordan mediation foregår, og samtidig give parterne den tryghed, som er fundamentet for at få løst konflikterne.

”Danmark skal hurtigst muligt have vedtaget en mediationslov, der sætter rammerne for, hvordan mediation foregår i Danmark.”

Sådan lyder det fra Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen, der mener, at en mediationslov er et af de tiltag, der nødvendigvis skal til for at få mediation højere op på lystavlen blandt virksomhederne i Danmark, når det gælder konfliktløsning.

”At Danmark ikke har en mediationslov er direkte en forhindring for løsning af tvister mellem internationale parter, da det er uklart, hvilke regler der regulerer mediationen her i landet. Det betyder, at danske virksomheder ofte står dårligt i forhandlingen med modparten om, i hvilket land tvisten skal løses. Hvis det ender med, at tvisterne ikke skal løses i Danmark, vil det i mange tilfælde blive dyrere og mere tidskrævende for danske virksomheder,” understreger han.

Hos Dansk Erhverv er rådet til virksomhederne allerede nu at stille krav om, at rådgiverne undersøger, om tvisten kan løses ved hjælp af mediation, før sagen går til domstole eller voldgift. En af fordelene er, at en forligsmæssig løsning via mediation kommer i stand langt hurtigere end den endelige afgørelse i en voldgifts- eller retssag.

Også generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet, ser flere klare fordele ved at få en mediationslov.

”Både retssager og voldgiftssager er lovregulereret, og det kan undre, at der endnu ikke er etableret en lovgivningsmæssig ramme for løsning af tvister ved mediation. Med en lov, der sætter en fleksibel og transparant ramme om mediationen, får brugerne først og fremmest tryghed, fordi det bliver lovfæstet, at mediation giver parterne samme retsgarantier som for eksempel retsmægling.

Efter Steffen Pihlblads opfattelse kan arbejdet med en ny lov passende tage udgangspunkt i det meget grundige forarbejde, som allerede i 2018 blev udført af en arbejdsgruppe, nedsat under Voldgiftsinstituttet.

”Arbejdsgruppen bestod af nogle af de bedste eksperter på området, og vurderede i redegørelsen, at der ville være væsentlige fordele forbundet med en lov om mediation i kommercielle tvister,” understreger han.

Indflydelse på udpegning afgørende

”På grund af lovregulering indeholder retsmægling nogle fordele. Når det er sagt, så er der flere fordele ved mediation uden for domstolenes regi. Det er meget vigtigt, at det ved et lovinitiativ sikres, at parternes frie valg med hensyn til valg af mediator opretholdes. Vores erfaring er, at udpegning af den rette mediator ofte er helt afgørende for, om der indgås forlig i sagen. Mediatoren skaber tryghed og kan med sin erfaring og faglige ekspertise indenfor det område, som tvisten vedrører, medvirke til en hurtigt og effektivt mediation. Retsmægling ved domstolene har næppe været den succes, som man håbede på ved indførelsen af ordningen i 2008. En af grundene til det, er efter min opfattelse, at parterne ingen indflydelse har på, hvem der udpeges som mægler. ”

Steffen Pihlblad ser også tid som en væsentlig faktor for at kunne nå til enighed om en løsning, som begge parter kan leve med og måske endda på sigt fortsætte samarbejdet.

”Mægling i domstolssystemet har nogle begrænsninger. Der er typisk afsat fire timer til mæglingen her. Måske kan man argumentere for at få lov til at bruge lidt længere tid, men vores erfaring er, at selv garvede mediatorer har brug for mere tid i komplekse kommercielle sager. Der ligger meget psykologi i konflikter, og det tager tid at løse dem. Det er ikke noget særsyn, at dette først sker sent i processen, og måske endda i en sen nattetime, hvor der til sammenligning er lukket og slukket i retsbygningerne,” siger Steffen Pihlblad.

Han ser også en lov som en stor fordel i arbejdet for, at Danmark kan tiltrække internationale mediationer.

”Mange andre lande har lovgivningen om mediation på plads, og de lande står bedre i konkurrencen om at tiltrække internationale sager. Den part, som foreslår mediation i Danmark i stedet for eksempelvis Tyskland, vil ofte trække det korteste strå. Det er ikke holdbart, idet der i sagerne ofte er store interesser på spil for de danske virksomheder.”

Voldgiftsinstituttet udgav i 2018 en redegørelse om behovet for en lov om mediation. Redegørelsen, som indeholder et udkast til en lov om mediation, blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Johan Tufte-Kristensen (arbejdsgruppens formand), Jes Anker Mikkelsen, Jesper Lett, Julie Arnth Jørgensen, Kasper Mortensen, Peter Wengler-Jørgensen og Steffen Pihlblad.

Læs mere

Once you are requested to act as arbitrator at the DIA, there are various considerations. Keystones are impartiality and independence.

• Article 20(1) of the DIA Rules of Arbitration 2021 has three requirements for a person to be appointed as arbitrator: availability, impartiality and independence. These requirements continue throughout the proceedings. For the first requirement, one should consider how much time the case is likely to take and how it fits into one’s present and expected caseload. It is better to explain that one is busy but would be happy to consider future appointments than to accept an appointment and not be able to spend the needed time on it. The second and third requirements are keystones of arbitration. If there are justifiable doubts as to the impartiality or independence of an arbitrator, this can give rise to a challenge that requires (potentially significant) further expenditure of time and resources, and possibly a new arbitrator. If one has doubts whether one should disclose a circumstance regarding impartiality and independence, one should disclose. The DIA’s Declaration of Acceptance, Impartiality and Independence etc. provides examples of what one is to disclose, such as a close connection with a party or counsel in the case, or appointment as arbitrator by a party or counsel in the case in the past five years. The DIA’s declaration and the law of the seat take priority but the IBA Guidelines on Conflicts of Interest in International Arbitration can be used as a barometer for acceptance and disclosure, bearing in mind that disclosure does not imply a conflict.
• One should be able to accept the other items set out in the DIA’s declaration. For example, one should check that one has the qualifications that the parties may have agreed upon and that one is satisfied with the DIA’s fee rates.
• The DIA will have considered jurisdiction and the substance of the case before requesting an individual to act as arbitrator. However, a potential arbitrator is still to review the arbitration agreement and the substance of the case, to ensure that he or she agrees that there is at least a case for jurisdiction and that one has the required experience, background and capabilities to serve the parties best.
• Lastly, one should check insurance. Lawsuits against arbitrators are rare and the rules contain a limitation of liability provision but this does not mean that arbitrators may not find themselves in such a lawsuit.

En del erhvervslejere har i år fået en klækkelig lejeforhøjelse. Ender sagen med en tvist ved boligretten, kan en afgørelse have lange udsigter. Med de nuværende berammelsestider kan der nemt gå halvandet til to år, inden lejer og udlejer har fået en afklaring, og skal sagen en tur i landsretten, kan der gå et år mere. Men en tvist om markedsleje er lige så velegnet til voldgift, hvis den ikke kan løses ved mediation eller anden forhandling, skriver Knud-Erik Kofoed, der både er voldgiftsdommer og advokat med speciale i at føre sager om erhvervsleje.

Af Knud-Erik Kofoed, advokat, NT Advokater

De fleste erhvervslejekontrakter har bestemmelser om årlig regulering af lejen med udviklingen i nettoprisindekset – af og til med en minimumsregulering og lidt sjældnere med en maksimumregulering.

I en årrække har udviklingen i nettoprisindekset været ret beskeden, og det samme har derfor været tilfældet for den årlige regulering af lejen. Men i 2022 har stigningerne i nettoprisindekset været ganske store. Eksempelvis er nettoprisindekset for oktober steget fra 106,7 i 2021 til 117,7 i 2022. Da mange erhvervslejekontrakter reguleres pr. 1. januar med stigningen i oktober-indekset, står en del erhvervslejere altså nu med en lejeforhøjelse på over ti procent.

Er lejen med den seneste regulering højere end markedslejen, kan lejer – medmindre erhvervslejekontrakten udelukker det – varsle en markedslejenedsættelse over for udlejer. Gør udlejer indsigelse mod varslingen, skal lejer indbringe sagen for retten, medmindre der i erhvervslejekontrakten er aftalt voldgift eller anden tvistløsning.

En markedslejesag ved boligretten tager med de nuværende berammelsestider realistisk set op mod halvandet år, og skal sagen en tur i landsretten, kan man uden videre lægge et år til.

En markedslejesag er velegnet til voldgift, hvis den ikke kan løses ved mediation eller anden forhandling. Det står parterne frit for at aftale voldgift, selv om erhvervslejekontrakten angiver boligretten som forum for tvister. I en voldgiftssag kan parterne være med til at vælge dommerne – og ikke kun ud fra en liste over boligdommere, som den enkelte byret har – og dermed sikre sig den nødvendige viden om erhvervsleje. Og med de rette kompetencer blandt dommerne, vil der ofte ikke være behov for syn og skøn, som ellers ofte ses i markedslejesager.

I voldgift vil langt de fleste markedslejesager kunne løses på under et år. Vælger parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift, vil det være oplagt at lade sagen gennemføre efter Voldgiftsinstituttets regler – og i Voldgiftsinstituttets regi, da det udover hurtig behandling indebærer en række fordele, herunder at instituttet har stor ekspertise i at udpege egnede voldgiftsdommere, hvis parterne ikke selv ønsker at udpege voldgiftsdommerne, ligesom instituttet også fastsætter voldgiftsdommerens honorar og kontrollerer dennes habilitet.

Det står parterne frit for at aftale voldgift, selv om erhvervslejekontrakten angiver boligretten som forum for tvister.

START TVISTLØSNINGEN MED DE RIGTIGE KLAUSULER

En aftale om voldgift, som indgås, når tvisten om lejeregulering allerede er opstået og det konstateres, at boligretten ikke er et attraktivt forum, kan for eksempel formuleres således:

”Parterne er enige om, at nærværende tvist skal afgøres ved voldgift efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.”

Da udgangspunktet efter reglerne er, at voldgiftsretten skal bestå af én voldgiftsdommer, kan det om antallet af voldgiftsdommere eventuelt tilføjes:

”Voldgiftsretten skal bestå af [én voldgiftsdommer]/[tre voldgiftsdommere].”

Hvis parterne allerede ved lejekontraktens indgåelse ønsker, at eventuelle tvister skal afgøres ved voldgift, anbefales følgende voldgiftsklausul:

“Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.”

Som anført ovenfor, kan denne voldgiftsklausul evt. udbygges med en nærmere aftale om antallet af voldgiftsdommere via den ovenfor citerede tilføjelse herom.

Hvis parterne ønsker at supplere voldgiftsklausulen med vilkår om forudgående mediation, kan formuleringen af et sådant vilkår ses på https://voldgiftsinstituttet.dk/anbefalede-klausuler/

Jurastuderende Frederik Kold Galsgaard fra Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel deltog i årets Vis Moot konkurrence i Wien, som blandt andet er sponsoreret af Voldgiftsinstituttet. De danske studerende leverede traditionen tro flotte præstationer.

Hvordan er Vis Moot-konkurrencen gået for de danske deltagere?

Der er tradition for, at de danske hold leverer flotte præstationer til hovedkonkurrencen i Wien – og det var også tilfældet i år. Det skyldes ikke mindst de studerendes grundige forberedelse forud for konkurrencen, hvor de blandt andet deltager i træningstuneringer – de såkaldte ”pre-moots”.

Allerede weekenden efter afslutningen af det skriftlige forløb deltog holdene fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i den første pre-moot på Aarhus Universitet, som blev afholdt i samarbejde med Voldgiftsinstituttet. Efterfølgende har holdene deltaget i pre-moots i New York, Prag, Stokholm, Riga, København og Bruxelles, hvor de danske studerende leverede flotte resultater.

Holdene og deres vejledere havde derfor høje forventninger inden afrejsen mod Wien. Og med god grund. Holdet fra Københavns Universitet leverede et historisk resultat, da de for første gang befandt sig blandt konkurrencens 32 bedste hold og samtidig blev tildelt en såkaldt honourable mention for bedste klageskrift – en udmærkelse som betyder, at man er blandt de bedste i konkurrencen. Også holdet fra Aarhus Universitet leverede en imponerende præstation, da de sikrede sig en plads blandt konkurrencens 16 bedste hold og ligeledes blev tildelt en honourable mention for bedste svarskrift.

Holdet fra Aarhus Universitet og holdet fra Københavns Universitet skrev sig dermed ind i en lang tradition af flotte præstationer for danske studerende ved verdens største procedurekonkurrence inden for voldgift og international køberet.

Hvad har gjort størst indtryk på dig?

Der var meget at fejre i år. Foruden at dette års konkurrence var den 30. udgave af procedurekonkurrencen, var dette også året, hvor konkurrencen igen kunne afholdes i fysiske rammer. Det kunne både ses og mærkes i Wiens gader. Siden konkurrencen begyndte i 1994, har den vokset sig stadig større, og i år rejste over 2.500 studerende og mere end 1.100 dommere fra i alt 89 forskellige jurisdiktioner til Wien. Gaderne i Wien var derfor tæt befolket med spændte mooties, vejledere og andre voldgiftsinteresserede fra hele verden.

Mens dagene i Wien er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde for de studerende, er konkurrencen samtidig et naturligt samlingspunkt for tidligere deltagere og praktikere, der har mulighed for at mødes til de faglige og sociale arrangementer, som afholdes i løbet af ugen. I år havde tidligere deltagere, vejledere og praktikere blandt andet mulighed for at mødes til arrangementer afholdt af White & Case, Baker McKenzie, ICDR og ICC, ligesom der var jubilæumsgalla på rådhuset i Wien.

Fælles for alle de deltagende er, at Vis Moot-konkurrencen er referencerammen, og det skaber en helt særlig stemning, som man kommer til Wien for at opleve år efter år.

Hvilke erfaringer tager de danske hold med tilbage?

Formålet med Vis Moot er at fremme interessen for international køberet og voldgift og at give de studerende praktisk træning i at løse internationale tvister. Den praktiske træning er indeholdt dels i en skriftlig fase dels i en mundtlig fase. I den skriftlige del af konkurrencen, kan de studerende for en tid parkere ideen om ”den perfekte eksamensopgave” for i stedet, at varetage den fiktive klients interesser bedst muligt. Det gør sig også gældende under den mundtlige del af konkurrencen, hvor der desuden er fokus på argumentationsteknik og det at procedere sagen foran praktikere fra forskellige lande og med forskellige juridiske baggrunde. Det er en unik mulighed for tidligt at tilegne sig nogle af de færdigheder, som anvendes i det praktiske liv. Foruden de faglige aspekter af konkurrencen får de deltagende studerende også et stort, internationalt netværk, hvor alle deler interessen for de internationale aspekter af juraen og ikke mindst for Vis Moot-konkurrencen.

Vis Moot i Wien er sponsoreret af blandt andre Voldgiftsinstituttet.

In 2022, we saw a higher caseload than in the previous year, a continued broad range of subject matters and sectors, and a shorter duration for domestic arbitration cases. The median duration of all domestic arbitration cases is still under 12 months and has even decreased by a month, from ten to nine, although median durations of international and simplified cases have increased.

Like for many institutions, the DIA saw its caseload peak in 2020. However, unlike for some institutions, the DIA’s caseload has increased since 2021, buoyed particularly by domestic cases.

Around half of the DIA’s cases in 2022 concerned domestic arbitration, which highlights the institute’s strength in Denmark. Approximately one third of the DIA’s arbitration cases were international, which highlights the institute’s strength abroad.

The continued broad range of subject matters and sectors seen at the DIA emphasises the DIA’s ability to provide services across the commercial spectrum. Subject matters range from shareholders’ agreements to M&A to real estate. Similarly, parties trust the DIA across sectors to resolve their disputes from construction to telecommunication to finance.

The median duration of all domestic arbitration cases is still under 12 months – which is substantially shorter than the length of a case before the Danish courts. The mediation duration of all domestic cases has even decreased by a month, from ten to nine, although median durations of international and simplified cases have increased. When calculating, the DIA counts the full length of any stay.

Lastly, we are proud to note a significant percentage of female arbitrator appointments at the DIA. However, progress is still to be made, particularly as regards party appointments. As mentioned in our newsletter article in February, we invite a discussion within the community about how to achieve this progress.

Arbitration practitioners from all over the world will meet to debate and inspire each other.

On the arbitration day, there will be speeches from a number of leading arbitrators and lots of opportunity to network with colleagues. Meet Juliet Blanch, Vice President of the ICC International Court of Arbitration, Mika Savola, Independent Arbitrator, Attorney Fredrich Rosenfeld, Professor Giuditta Cordero-Moss and many more.

The working programme and more details will soon be published.

Et års uddannelse på University of California, Berkeley, har givet advokat Adam Tao Michäelis større erfaring med at procedere, skrive processkrifter og i det hele taget en bedre forståelse for, hvilke forventninger amerikanske klienter har til advokatens arbejde med voldgiftssagen. Bare se at komme afsted, råder han.

Alt er større i USA. Det gælder også voldgift. Det er 33-årige Adam Tao Michäelis’ klare indtryk efter han i 2021 valgte at tage en LLM (Master of Laws) på University of California, Berkeley, for først og fremmest at få finpudset sit faglige engelsk og få en kulturel oplevelse, men også for at få et større indblik i, hvordan amerikanerne arbejder med retssager og voldgift.

”Jeg har interesseret mig for faget voldgift, siden jeg havde det på universitetet, og arbejdet med det fra jeg blev ansat som advokatfuldmægtig. I dag arbejder jeg med mange internationale klienter – herunder en del amerikanske, og derfor var det også et ret naturligt ønske for mig at videreuddanne mig i USA. Der er mange amerikanske universiteter, der udbyder en LLM med fokus på international voldgift, fordi her er et større marked for proces generelt. Jeg valgte at søge meget bredt – omkring ti forskellige universiteter og fik faktisk tilbudt en plads på alle. Valget faldt i sidste ende på Berkeley, egentlig fordi det bragte mig længst muligt væk fra Danmark og ind i et internationalt miljø med studerende fra hele verden, men også fordi Berkeley har en interessant profil indenfor international law,” siger Adam Tao Michäelis, der i dag er en del af Accuras afdeling for konfliktløsning.

På Berkeley var der fag som Disputes with Sovereigns og International Commercial Arbitration på skemaet, men det, der interesserede Adam Tao Michäelis mest, var at lære at skrive og argumentere på et flydende engelsk.

”Hele den skriftlige fremstilling og argumentation minder faktisk om den danske, men amerikanerne har generelt en mere fortællende stil. Hvor danske jurister måske har en mere formel – nogle vil sige høflig – måde at skrive på, minder de amerikanske advokaters og dommeres skrivestil mere om prosa. Den er mere malende og der anvendes i højere grad et billedsprog, end hvad vi er vant til herhjemme. Hele den side af undervisningen er noget, som jeg har taget med mig hjem, og som jeg både er bevidst om og til en vis grad også bruger, når jeg arbejder med amerikanske klienter og parter. På samme måde forstår jeg også bedre, hvad klienterne er rundet af, hvad de lægger vægt på og hvilke forventninger, de har til mig.”

Mens undervisningen på danske universiteter typisk er præget af undervisning på skolebænken, så er der rig mulighed for at deltage i processpil på Berkeley.

”Processpil er simpelthen en integreret del af undervisningen. Her lærer man at finpudse sin argumentation og strukturere sin måde at præsentere sin sag på. Det er også noget, jeg virkelig har kunnet tage med mig hjem, og som jeg synes er meget spændende, fordi det for mig er kernen i advokatgerningen. Jeg kan godt lide at procedere, hele showet omkring det og hvordan man måske nogle gange kan se sin argumentation gengivet i dommerens præmisser.”

Forberedelsen starter et år før

Selvom Adam Tao Michäelis i dag har mest glæde af de mere praktiske færdigheder, som han fik med sig hjem fra Berkeley, så har han afsluttet alle fag med eksamener.

”Der er både skriftlige og mundtlige eksamener. I modsætning til den danske karaktergivning er din karakter afhængig af, hvor godt dine medstuderende gør det. Selvom du gør dig umage og kan besvare en opgave til punkt og prikke, så er det ikke sikkert, at du ender med at få den bedste karakter, hvis en medstuderende er et mulehår bedre end dig. Det tog jeg nu stille og roligt, for som dansker skal jeg ikke bruge min karakterer til at få job på. Så selvom jeg faktisk endte med at få pæne karakterer, så tog jeg det hele meget afslappet. Men på sigt tror jeg da, at min eksamen fra Berkeley er et kvalitetsstempel og så giver det mig mulighed for at få en international karriere, hvis det bliver aktuelt på et tidspunkt,” siger Adam Tao Michäelis, der på det varmeste anbefaler andre unge advokater med interesse for voldgift at tage et år ud af kalenderen og tilbringe det på et universitet udenfor Danmarks grænser.

”Det er bare med at komme af sted. Du kommer ikke til at fortryde det. Der er mange universiteter at søge, hvor man kan dygtiggøre sig indenfor voldgift. Husk at søge i god tid, gerne omkring et års tid før du ønsker at starte. Der er forskellige trin, som du skal igennem, for at komme af sted. En sprogtest er det ene. Finansiering er det andet, som du skal have på plads. Men her er der gode muligheder for at få dækket de godt 700.000 kroner, som mit ophold endte med at koste. Først og fremmest kan du bruge SU-klip, hvis du har nogle tilbage, og der er derudover mulighed for støtte fra staten samt SU-lån. Der er desuden mange muligheder for støtte fra danske fonde og organisationer som for eksempel Dreyers Fond, Advokatsamfundet og Jorcks Fond,” siger Adam Tao Michäelis, der netop har været tilbage i USA her i april for at besøge venner, som han lærte at kende under sit studieophold.

”Jeg har også fået et kæmpe netværk. Endnu en årsag til bare at komme af sted.”

Adam Tao Michäelis

Advokat, LLM fra University of California, Berkeley. Arbejder i Accuras afdeling for konfliktløsning.

Advokat Niels Schiersing sprang fra at være partner i København til en tilværelse som voldgiftsdommer med base i Dubai. I dag arbejder han udelukkende som voldgiftsdommer i hele verden. En nøgle til at skabe en ny karriere var at videreuddanne sig i common law og få en engelsk beskikkelse.

Hvordan var din vej ind i voldgift?

Gennem mange år drev jeg en mere almindelig erhvervsjuridisk advokatvirksomhed i Danmark. Jeg havde ud over de klassiske erhvervsjuridiske opgaver også en del voldgiftssager – blandt andet indenfor entrepriseområdet. Særligt fra midten af nullerne oplevede jeg dog en transformation af branchen, sådan at det i stigende omfang blev en illusion at kunne dække alle juridiske områder. Derfor var der behov for specialisering, og jeg ønskede at kunne arbejde mere internationalt. Efter nogen tid fik jeg gennem et tæt samarbejde med en litauisk advokatpartner en investeringsvoldgiftssag, hvor jeg skulle repræsentere den litauiske stat mod den russiske føderation – den såkaldte Kaliningradsag i Paris, som Litauen vandt.

Sagen var lidt af en åbenbaring for mig, fordi den viste mig vejen mod en mere international karriere. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne få mit arbejdsliv sporet ind på at arbejde på internationale voldgiftssager og samtidig kunne bruge mere tid på videnskabelig virksomhed, ville det være perfekt. Og det lykkedes.

Da jeg begyndte af få flere opgaver som voldgiftsdommer, måtte jeg konstatere, at hvis det skulle være en levevej for mig, kunne det ikke kombineres med at være partner i et større advokatfirma. Samtidig tænkte jeg, at man ikke skal starte en ny karriere alt for sent i livet – især ikke, hvis man gerne vil have succes internationalt. Derfor skiftede jeg spor i en alder af 54 år og lagde den traditionelle advokatgerning på hylden for at koncentrere mig om voldgiftsdommerhvervet og forskning.

Hvad var det vigtigste parameter for at skifte karrierespor?

Det var særligt glæden ved juridisk analyse i kombination med muligheden for at arbejde med internationale kommercielle tvister. Jeg konstaterede hurtigt, at det ville være en god idé at have formelle kvalifikationer i både civil og common law retssystemerne. Med begge kvalifikationer får du en særlig faglig position i markedet. Derfor tog jeg til London og fik beskikkelse som engelsk solicitor.

Det åbnede flere døre og betød, at jeg hurtigt fik voldgiftssager i London, og jeg flyttede dertil på prøve i 2016. På det tidspunkt troede jeg, at det ville blive min bopæl – men allerede året efter blev jeg en del af Arbitration Chambers, der havde en afdeling i Hong Kong og ville åbne et kontor i London – lige i midten af Temple. Lederen af AC anbefalede mig at interessere mig for Asien, hvor der var en mangel på civil law-uddannede voldgiftsdommere. Det råd tog jeg til mig og begyndte at rejse til Sydøstasien, og det ændrede meget hurtigt mit fokus i forhold til bopæl.

Nu har du base i Dubai. Hvorfor har du truffet det valg?

Da jeg begyndte at få sager i Asien, måtte jeg sande, at de mange timer i fly og de store tidsforskelle var en belastning for mig. Jeg besluttede mig for at lede efter et sted med en geografisk placering mellem Europa og Asien, gode logistiske forhold og med en blomstrende voldgiftskultur. Derved håbede jeg at kunne bevare forbindelsen til Europa og samtidig opdyrke markedet i Asien. Valget viste sig for så vidt at være enkelt, da Dubai opfyldte alle mine krav. Da jeg begyndte at få voldgiftsdommerudpegninger i Afrika, blev valget endnu mere oplagt. Derfor flyttede jeg hertil i 2018 sammen med familien.

Her fra Dubai har jeg kortere vej til eksempelvis Singapore, Hong Kong og Seoul – samtidig med, at her er en stærk voldgiftskultur og et retssystem, der både gør brug af civil- og common law. Desuden er rejserne tilbage til Europa, hvor jeg stadig har flertallet af mine sager, overskuelige.

Hvordan er din hverdag?

Det er ikke, som nogen måske tror, en endeløs kavalkade af businessclassrejser og femstjernede hoteller!

Det meste af tiden sidder jeg på mit kontor i ophøjet ensomhed. Jeg læser, skriver, tænker. Derudover har jeg forberedende møder eller mundtlige forhandlinger online. Den øvrige tid er jeg typisk på rejse. For eksempel har jeg i næste uge mundtlige voteringer i Singapore vedrørende en sag i Korea. Den rejse supplerer jeg så med netværksarbejde. Derudover deltager jeg i konferencer for yderligere at pleje og udvide mit netværk.

Men jeg sidder meget alene, og i virkeligheden kan man på mange måder sammenligne mit arbejde med juridisk forskning. Jeg bruger da også en del tid på retsvidenskabelig virksomhed, og har for eksempel netop færdiggjort en afhandling om et entrepriseretligt emne. Juridisk forskning er en vigtig del af mit liv. På den måde adskiller jeg mig nok fra de fleste andre voldgiftsdommere.

Jeg er meget glad for mit arbejde, og jeg arbejder nok mere end de fleste.  Man kan godt sige, at arbejde for mig er en livsstil, hvor jeg altid har mit kontor med mig i form af min computer – uanset om jeg er i min lejlighed i Italien, her i Dubai eller et andet sted.

Hvor stort et spænd er der i dine sager?

Jeg har typisk mellem 15 og 20 sager kørende på samme tid. Min mindste sag havde, som jeg husker det, en sagsgenstand på 120.000 kroner og et honorar på 15.000 kroner.  I dag ligger sagsgenstanden typisk på mellem 30 – 200 millioner kroner, og jeg har lige nu tre sager med en sagsgenstand på over en milliard kroner.

Penge er ikke den væsentligste motivation i mit liv. Det er derimod glæden ved at løse juridiske problemstillinger. Mine sager er udelukkende kommercielle sager. De fleste er enten entreprisesager, såkaldte post-M&A sager eller tvister om finansielle forhold, ofte låneaftaler med en underliggende selskabsretlig dimension. Men jeg har også en del sager om for eksempel salg af råvarer og teknisk udstyr – især i Asien.  Mange af mine sager er indenfor energiområdet og vedrører alt fra kul, olie og gas, over atomkraft til vedvarende energi som vindmøller og geotermisk energi.

Hvilke råd vil du give unge advokater, som gerne vil skifte karrierespor til voldgiftsdommer?

Fokuser på at udvikle dine kompetencer, og prøv at overbevise ”kunderne” – altså de institutter og parter, der skal udpege en voldgiftsdommer – om, at du er den rette person til opgaven. Det kan for eksempel ske gennem en yderligere beskikkelse, videreuddannelse eller forskning.

Når du får din første sag, skal du være klar over, at du blandt andet leverer en serviceydelse. Løs sagen effektivt, det vil sige passende hurtigt, men samtidig grundigt. Sørg for at forklare parterne, hvordan du når frem til dit resultat. Så vil du på sigt få flere sager.

Derudover bør du skabe dig et netværk og sørge for at vedligeholde og udvikle det.

Og så skal du forblive nysgerrig. Søg hele tiden ny viden. Din videreuddannelse slutter aldrig.

Hvordan er det at have hele verden som arbejdsplads?

Det er en kæmpe udfordring og samtidig meget, meget spændende. Jeg skal hele tiden tilegne mig og vedligeholde min viden om andre landes retssystemer. Man skal være opmærksom på, at den samme sag muligvis skal løses forskelligt alt efter om sagen er undergivet for eksempel dansk eller singaporeansk ret.

Og så er det fantastisk inspirerende at arbejde i vidt forskellige kulturer, hvor jeg møder spændende mennesker. Voldgiftsdommere er typisk blandt de dygtigste jurister i de enkelte jurisdiktioner. Det er spændende og lærerigt at høre kollegaer fortælle om deres syn på juraen og verden. Jeg møder hele tiden nye personer, som jeg kan lære af. Det er alt sammen med til at gøre mig til en bedre voldgiftsdommer.

Niels Schiersing

Advokat, solicitor med beskikkelse i Danmark og England. Voldgiftsdommer og forfatter til en række juridiske værker. Har siden 2018 haft base i Dubai.

The DIA has bright, newly furnished meeting rooms with some of the best harbour views in Copenhagen, all at competitive rates. The premises, located in the Østerbro quarter, have lift access and are close to public transport. Suitable parking is available.

The meeting rooms are soundproofed and Wi-Fi equipped, with modern audiovisual equipment for virtual oral hearings. The largest room has a 23-person capacity. Lunch and other catering are offered, and the DIA’s staff can assist with practical tasks if needed.

The premises are available for all types of meetings, not only for those involving arbitration or mediation. Rates are competitive and comparable to those of hotel meeting rooms.

Contact us for more information and book by sending an e-mail to [email protected] or calling +45 (0)70 26 50 13.

Baseball og voldgift. Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Det handler om effektive og billigerealternativer til løsning af tvister. Det er en helt speciel bestemmelse, som findes i § 18 i Voldgiftsinstituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse, og som giver parterne mulighed for at få en hurtig og billig tvistløsning.

Men først historien bag den sportsinspirerede betegnelse. Den stammer fra amerikansk baseball, hvor metoden blev opfundet til brug for at afgøre uenighed mellem klubben og spilleren om størrelsen på spillerens løn. Metoden er en slags forligsværktøj, som også anvendes i andre meget anderledes sammenhænge, for eksempel når stater er uenige om retten til at beskatte.

Metoden går i korthed ud på, at hver part skriver sit forslag til en afgørelse i en lukket kuvert, som overdrages til voldgiftsdommeren. Voldgiftsdommerens opgave er herefter at vælge det forslag, som voldgiftsdommeren finder, er den mest rimelige løsning på tvisten. Voldgiftsdommeren har ikke mulighed for at fremkomme med sit eget kompromisforslag, men skal vælge et af parternes forslag, som herefter stadfæstes i en voldgiftskendelse på aftalte vilkår, sådan at afgørelsen får status som enhver anden voldgiftskendelse med de fordele, som det indebærer. Det gælder for eksempel, at afgørelsen kan fuldbyrdes ved domstolene. Hvis voldgiftsdommeren ikke mener, at nogen af parternes forslag er egnede som løsning på tvisten, har voldgiftsdommeren mulighed for at henvise parterne til at søge tvisten løst efter andre regler.

Med § 18 i instituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse er der mulighed for at afgøre relativt simple tvister, for eksempel om størrelsen på et pengekrav, om et krav er forældet eller om en frist er sprunget, hvis parterne er enige om, at tvisten skal afgøres på denne måde. Bestemmelsen i § 18 er primært møntet på mindre komplekse tvister, og indebærer at parterne kan få løst tvisten hurtigt og effektivt og på en omkostningsbevist måde.

Find reglerne for hurtig voldgiftskendelse Hurtig voldgiftskendelse | Voldgiftsinstituttet

General Secretary Steffen Pihlblad participated as arbitrator in the Plesner Pre-Moot 2023 in Copenhagen. He was in good company with many experienced arbitrators and very talented students from Danish universities and universities from abroad. The DIA, who is a proud and longtime sponsor of the Vis Moot in Vienna, wishes all the students at the Plesner Pre-Moot the best of luck in Vienna. Kudos to Plesner, especially Rikke Kjeldsen, Jimmy Skjold Hansen and Peter Schradieck for setting the scene in Copenhagen.

Read more Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot – Vis Moot

How do you get your first case as arbitrator? This is a frequent question. In response, there are two principal steps of the DIA selection process: becoming known to the DIA, and having the required experience and background for a case.

However suitable someone may be for a case, one cannot be selected if the DIA is not aware of you. Becoming known to the DIA can happen in various ways. New names may come to the DIA’s attention owing to publications, speaking engagements, word of mouth and similar. In Denmark, Erhvervsjuridisk Tidsskrift is often an option for arbitration articles. Speaking and networking – whether as speaker or not – at events such as those held by Young Arbitrators Copenhagen and the Danish Arbitration Association, also raises one’s profile. Direct contact with the DIA accompanied by a CV can raise one’s profile as well but if CVs are sent, they should be tailored to the DIA, to its rules and services, and updated at regular intervals. The DIA does not use a panel system.

Of course, publication, networking and sending CVs do not guarantee appointment. Once the DIA is aware of you, the DIA must be confident that you have the experience and background required for the case, and that you are an appropriate person in the circumstances to handle the case. The DIA’s analysis includes what is often detailed in a CV, such as:

1. Nationalities – many arbitral institutes, not least the DIA, have nationality requirements to support independence and impartiality.
2. Domicile – linked to nationality, domicile can also raise independence and impartiality issues.
3. Academic qualifications – a law degree is a necessity for sole arbitrators and chairs, and multinational qualifications, for instance a mix of common and civil law, can help one to stand out in an international case.
4. Professional qualifications – these include arbitrator training programmes, such as the ones provided by the Chartered Institute of Arbitrators and the Association of Danish Law Firms.
5. Jurisdictions qualified in and experience of other jurisdictions – one does not have to be qualified in a jurisdiction to have insight into a jurisdiction’s approach.
6. Professional experience – detailing one’s sector experience assists the DIA in matching potential arbitrators with disputes in which they are experts.
7. Roles undertaken – roles not just as arbitrator, but also as counsel, tribunal secretary and institute employee assist to understand the background of a potential arbitrator.
8. Languages – the more languages one is proficient in, the more cases one can potentially be considered for.
9. Publications and speaking engagements – the more publications and speaking engagements one has, particularly in well-known journals, for renowned publishers and at prominent events, the more evidence the DIA has to consider whether someone has the required experience.
10. Participation in arbitration organisations and the Vis Moot – if one participates in arbitration organisations and events such as the Vis Moot, one can more easily demonstrate that one has sufficient interest and experience in arbitration.

The DIA’s analysis also includes whether one has a professional and courteous reputation, keeps to deadlines, is technologically-savvy, has an eye for detail and places paramount importance on neutrality.

The DIA welcomes CVs from a diverse range of potential arbitrators.

Claus Søgaard-Christensen har medieret alt fra konflikter om trecifrede millionbeløb til sager, hvor der var væsentligt mindre på spil. Uanset hvor mange penge, det drejer sig om, er der næsten altid en psykologisk side af sagen, hvor parterne er gået helt skævt af hinanden. Med mediationen kommer de videre sammen.

Alle typer af sager egner sig til mediation. Det er Claus Søgaard-Christensens klare overbevisning. Selv medierer han typisk komplekse erhvervssager.

”I mine øjne er både mediation og retsmæglig præcis lige så effektivt som domstolsprøvelse, hvis begge parter er interesserede i at løse sagen, for eksempel fordi udsigten til en kostbar og drænende retssag vil være alternativet,” siger Claus Søgaard-Christensen.

På grund af sin tavshedspligt kan han ikke fortælle om konkrete sager, men han arbejder eksempelvis med større byggesager, hvor samarbejdet er gået skævt, og hvor den ene part nu står tilbage med en række klagepunkter over resultatet.

”En sag starter med, at parterne laver en aftale om, at de ønsker mediation og hvilke regler, konflikten skal løses efter. Det kan for eksempel være Voldgiftsinstituttets regler om mediation, der sætter en ramme for forhandlingen. Det er typisk parternes advokater, der får aftalen på plads, og de beskriver også selve sagen, så jeg har mulighed for at danne mig et overblik over konflikten, inden vi mødes første gang.”

Selve mødelokalerne er i sig selv et vigtig parameter for en vellykket mediation, mener Claus Søgaard-Christensen, for forhandlingerne skal foregå et neutralt sted, hvor der er mindst to og helst tre lokaler til rådighed. Et hvor alle parter kan samles og et til hvert hold.

”Jeg blander mig ikke i, hvem der deltager på hver side i sagen og heller ikke hvor mange, der deltager. Det kan være parterne, deres advokater og eksperter som for eksempel økonomichefen, projektlederen eller en sælger. Undertiden vil der være fem til ti deltagere på hver side i de større sager. For mig er det væsentligste, at der mindst er en person med, der i sidste ende kan sige ja eller nej. For selve forhandlingen er nytteløs, hvis der i løbet af mediationen ikke er mulighed for at indgå en bindende aftale. Hvis det er sådan, at en aftale skal forbi en direktion eller bestyrelse, inden den kan lukkes endeligt, så skal det være helt klart fra starten, sådan at der er transparens for alle.”

Første møde

Når rammen er sat, og første møde starter, træder Claus Søgaard-Christensen ind i rummet med, hvad han betegner som åbenhed og nysgerrighed. For nogen egentlig manual for mediation har han ikke.

”Jeg ved aldrig, hvordan en mediation udvikler sig. Selvom jeg i sin tid har taget mediation-uddannelsen og kender de teoretiske principper, så sætter det alene en retning for mit arbejde. Jeg arbejder mere med min intuition i kombination med en undren over, hvad der er sket mellem parterne,” siger Claus Søgaard-Christensen, der som det første beder parterne præsentere sagen, når alle er samlet.

”Hver part får et antal minutter til at redegøre for sagen, og hvor de ser problemerne ligger. Men ret hurtigt får jeg parterne i enrum, og her taler jeg med dem på skift – men fortæller selvfølgelig ikke den ene part, hvad den anden har sagt, medmindre det er aftalt. På den måde har jeg fortrolighed med begge parter undervejs i processen,” siger Claus Søgaard-Christensen, der efterhånden som mediationen skrider frem får et indtryk af, hvilke fælles linjer der er i sagen.

”I første fase skal jeg først og fremmest forstå, hvad er gået galt. Jævnligt har konflikten sine rødder i personlige uoverensstemmelser eller tidligere hændelser, der har givet anledning til mistro. Jeg fanger som regel hurtigt, hvad der er i spil, og det er vigtigt, fordi det har indflydelse på den faktiske konflikt, der skal løses. Så der er en god portion psykologi i sagen, som giver det, man kan kalde rentetilskrivninger – altså at mistro og skuffelser på sigt gør parterne mindre tolerante. De færreste konflikter bliver ikke så låste, hvis parterne håndterer problemerne undervejs. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad parterne kunne have løst løbende i stedet for, at de nu står her uden at kunne holde hinanden ud,” siger Claus Søgaard-Christensen, der også tager en god portion nysgerrighed med ind i mediationen.

”Altså en interesse i at finde ud af, hvorfor parterne er kommet så langt ud. Jeg skal ikke være stædig og vil sige, at det er vigtigere at være vedholdende og teste, om det kan lade sig gøre at flytte opfattelserne af hinanden. Det gør jeg for eksempel ved at spørge ind til, hvordan den ene part ville handle, hvis vedkommende sad i modpartens stol. Men altså helt grundlæggende er jeg påpasselig med ikke at presse parterne for langt ud.”

Grundlaget for en aftale

Så snart Claus Søgaard-Christensen har et fuldstændig klart billede af den reelle problemstilling, herunder den psykologiske del af konflikten, mødes han med begge parter i samme rum for at få en aftale på plads.

”Så snart jeg et tydeligt billede af alle brikkerne, er det nemmere for mig at skabe grundlaget for at få en aftale på plads. På det tidspunkt i processen indser den ene part måske, at man slås om de sidste 100.000 kroner, fordi der i virkeligheden er noget andet, der nager. Derfor er det ikke længere så afgørende at stå fast – men vigtigere at kunne komme videre.”

I det hele taget er spørgsmålet om procesøkonomi noget, som Claus Søgaard-Christensen trækker ind i sagen.

”Jeg henleder parternes opmærksomhed på, hvad det koster at gennemføre en retssag sammenlignet med, det beløb som parterne er uenige om. Der er sjældent en vinder, hverken i mediation eller i retssager, hvor der også er en risiko for, at du ikke får det beløb, som du stiller krav om, fordi dommeren ikke mener, at du har bevis for de sidste 20 procent. Hvis parterne kan forstå det og har lysten til at få afsluttet sagen for at spare sig selv, virksomheden og medarbejdere for både ventetid, penge og bekymringer, så kan de begge gå ud af mediationen med oprejst pande og mulighed for at bruge deres energi på fremtiden. På at komme videre.

Claus Søgaard-Christensen

Advokat, erfaren mediator og voldgiftsdommer i blandt andet sager under Voldgiftsinstituttet. Tidligere retsmægler. Han har gennemført mere end 200 mediationer og retsmæglinger

”Så snart jeg har et tydeligt billede af alle brikkerne, er det nemmere for mig at skabe grundlaget for at få en aftale på plads. På det tidspunkt i processen indser den ene part måske, at man slås om de sidste 100.000 kroner, fordi der i virkeligheden er noget andet, der nager. Derfor er det ikke længere så afgørende at stå fast – men vigtigere at kunne komme videre.”

Domstolssystemet er presset, og der kan være lang ventetid på den dom, der får parterne til at komme videre. Men der er gode muligheder for at opsøge alternativer som mediation og voldgift. Et forslag til en regulering af mediation er undervejs.

En konflikt mellem to parter er tidskrævende og giver kun anledning til bekymringer. Det gælder, uanset om det er virksomheder, der er uenige om, hvad de har aftalt, eller det er parcelhusejeren, der har haft vand i kælderen og nu slås med sit forsikringsselskab om skadesdækningen.

Det mener Christian Lundblad, der er retspræsident ved Retten på Frederiksberg og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse. Men han erkender også, at domstolene er pressede til det yderste med flere sager, end der er ressourcer til at løse, og at det i praksis betyder, at civile sager kan være tre år undervejs, før parterne står med en endelig afgørelse.

Som medlem af Rørdamudvalget, er han derfor for øjeblikket i fuld gang med at se på, hvordan domstolene kan blive mere effektive.

”En økonomisk indsprøjtning gør det nok ikke alene. Derfor ser jeg også et potentiale i, at en del af løsningen kan være, at mulighederne bliver bedre for forligsmæssige løsninger, der sikrer et godt samarbejde mellem parterne i fremtiden,” siger han.

”Som det er nu, er retterne fra politisk side pålagt at prioritere straffesagerne. Det er selvfølgelig vigtigt at få afgjort sager, hvor der er fængselsstraf i spil, men for mig som retspræsident er alle konflikter lige vigtige. I et samfund er det nemlig helt grundlæggende, at borgerne kan få løst deres konflikter indenfor rimelig tid over en helt bred front,” forklarer han.

Christian Lundblad har arbejdet med mediation i mere end 20 år, og ser en oplagt mulighed for at tilpasse det danske retssystem, sådan at parterne i en retssag altid kan træde til side for at undersøge, om de kan løse sagen i mindelighed.

”Det vil spare tid og penge. En mediation – uanset om det sker i domstolsregi eller i det private – har fokus på det fremadrettede og giver parterne mulighed for at komme videre sammen. Det letter også parterne, for der er en psykologisk faktor ved at have en sag om uenigheder fra fortiden kørende ved domstolene. Med justering af det danske retssystem ved at gøre brug af mediation – også i det private regi – kan samfundet satse mere på udvikling og fremtidige fælles opgaver,” siger han og tilføjer:

”Voldgift har eksisteret i langt mere end 100 år og er en velanset og kendt metode til konfliktløsning i hele verden. Det bliver primært anvendt mellem virksomheder, der kan vælge dommerne ud fra specialer, såsom entreprise- og IT-sager. Hvis der er en international vinkel på en sag, er fordelen også, at valg af dommere falder på andre jurisdiktioner end parternes. Det giver en tryghed.”

Men hvad skal der til for at løfte sager fra domstolssystemet over i mediation og voldgift?

”Det kræver at parterne aftaler det. Det er ikke altid, at der er en åbning for at få en aftale på plads, fordi den ene part gerne vil have sagen afgjort hurtigt, mens modparten har knap så travlt med det. Men verden står stille under en konflikt, og derfor har advokaterne en vigtig opgave med at skabe forståelse for fordelene ved henholdsvis domstolsbehandling, voldgift og mediation. Det oplever jeg faktisk at mange allerede har, og at virksomhederne er blevet dygtige til at lukke deres konflikter hurtigt, netop fordi de erkender, at de kun bliver fattigere af at leve med uløste konflikter,” siger Christian Lundblad, der også tror at regulering af mediation, som er i støbeskeen, kan skabe en større tryghed omkring ordningen, der er langt mere anvendt i Danmarks nabolande samt ikke mindst USA og England.

Verden står stille under en konflikt, og derfor har advokaterne en vigtig opgave med at skabe forståelse for fordelene ved henholdsvis domstolsbehandling, voldgift og mediation.

Christian Lundblad, retspræsident og medlem af voldgiftsinstituttets bestyrelse

I dag skal virksomhederne vente op til tre år for at få løst tvister ved domstolene. Ved voldgift og mediation er tidsperspektivet meget anderledes. Den gennemsnitlige varighed af en dansk voldgiftssag er 11 måneder. Er parterne enige om, at tvisten skal afgøres efter nye ”fast track”-regler eller reglerne om mediation, kan sagen sluttes hurtigere. Derfor er det oplagt at lade mediation og voldgift være en del af svaret på det store samfundsmæssige problem, som de lange ventetider ved domstolene er, mener Voldgiftsinstituttets generalsekretær.

Af Steffen Pihlblad, generalsekretær, Voldgiftsinstituttet

”En økonomisk indsprøjtning gør det nok ikke alene. Derfor ser jeg også et potentiale i, at en del af løsningen kan være, at mulighederne bliver bedre for forligsmæssige løsninger, der sikrer et godt samarbejde mellem parterne i fremtiden.”

Sådan lyder det fra Christian Lundblad, retspræsident og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse, i denne udgave af nyhedsbrevet.

De lange ventetider ved domstolene er et samfundsproblem, som skal tages alvorligt. Der findes heldigvis løsninger på problemet. Løsninger, som vi i Voldgiftsinstituttet kan være en del af.

I dag skal virksomhederne vente op til tre år for at få løst tvister ved domstolene. Ved voldgift og mediation er tidsperspektivet meget anderledes. Den gennemsnitlige varighed af en dansk voldgiftssag er 11 måneder. Hvis parterne bliver enige om, at tvisten skal afgøres efter et af instituttets ”fast track”-tilbud eller efter reglerne om mediation, kan sagsbehandlingstiden reduceres yderligere.

Virksomhederne behøver altså ikke at stille sig op i en længere kø for at få afgjort deres tvister, hvis de i stedet aftaler, at tvisten løses ved Voldgiftsinstituttet. Og er det dyrere? Ikke nødvendigvis. Parterne skal ganske vist betale voldgiftsdommernes og instituttets honorar, og ikke kun retsafgifterne. Men disse udgifter udgør kun en mindre del af de samlede udgifter for at få behandlet tvisten. Dertil kommer, at en voldgift alene behandles i en enkelt instans, hvorfor der ikke skal bruges tid og omkostninger til en eventuel appel. Man kan danne sig et hurtigt overblik over udgifterne til voldgiftsdommerne og instituttet via omkostningsberegneren på www.voldgiftsinstitutttet.dk.

Voldgift indebærer desuden en række velkendte fordele i forhold til domstolsbehandling. Parterne kan for eksempel vælge specialiserede dommere, ligesom voldgiftsrettens kendelse – i modsætning til en dom afsagt af en dansk domstol – kan fuldbyrdes over det meste af verden.

Det kan også anbefales, at virksomhederne afsøger muligheden for at få løst tvisten via mediation, som er en hurtigere, billigere og mere uformel proces. Vores erfaring er, at selv nok så fastlåste tvister kan løses via mediation. I Danmark findes der mange mediatorer med stor erfaring. Læs for eksempel interviewet med Claus Søgaard-Christensen i denne udgave af nyhedsbrevet. Interviewet giver indblik i, hvordan en mediator arbejder.

Voldgiftsinstituttet råder over lyse, nyindrettede mødelokaler med en af Københavns absolut bedste havneudsigter til konkurrencedygtige priser. Lokalerne er beliggende på Østerbro, tæt på offentlig transport og har gode parkeringsmuligheder.

Mødelokalerne er lydsikrede og forsynet med Wi-Fi. Det største af lokalerne kan rumme op til 23 mødedeltagere. Lokalerne er særligt indrettede og med moderne AV-udstyr til at gennemføre en virtuel mundtlig forhandling. Der er adgang til alle lokalerne fra elevator. Der er mulighed for frokost og anden forplejning, ligesom instituttets personale står klar til at bistå ved praktiske opgaver, hvis der opstår behov herfor.

Lokalerne kan lejes til brug for alle typer af møder – og ikke kun voldgiftssager. Udlejningen sker på særdeles konkurrencedygtige vilkår i forhold til eksempelvis mødehoteller.

Kontakt os for mere information og book lokaler på e-mail [email protected] eller tlf. 70 26 50 13.

Reglerne om fastsættelse af sagsomkostninger i voldgiftssager findes i § 40 https://voldgiftsinstituttet.dk/voldgift/regler/

Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad var 6. februar blandt indlægsholderne ved Voldgiftsforeningens velbesøgte arrangement om brugen af virtuelle mundtlige forhandlinger. Erfaringerne med virtuelle forhandlinger under Corona-nedlukningen har været overraskende gode. Alligevel har aktørerne i voldgiftssagerne i tiden efter Corona været hurtige til igen at foretrække fysiske forhandlinger.

En virtuel forhandling er sædvanligvis et effektivt og bekvemt alternativ til en fysisk forhandling, hvor der samtidig spares tid og omkostninger til blandt andet rejse, ophold og mødelokaler. I sit indlæg opfordrede Steffen Pihlblad blandt andet til, at parterne i alle sager overvejer, om der med fordel kan gennemføres en virtuel forhandling i stedet for en fysisk forhandling. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis sagen ikke står og falder med afhøring af ekspertvidner, hvilket kan være en særlig udfordring, når forhandlingen foregår virtuelt.

På mødet var der også indlæg fra Torben Bondrop og Dan Terkildsen, der begge fortalte om deres erfaringer med virtuelle forhandlinger. Med udgangspunkt i bogen Digital Hearings, som udkom sidste år på forlaget Norstedts Juridik, gennemgik en af bogens forfattere, Bruno Gustafsson fra Roschier, forskellige aspekter af best practice ved afholdelsen af virtuelle forhandlinger. Han pegede blandt andet på dilemmaet mellem på den ene side at sikre, at en virtuel forhandling foregår i overensstemmelse med ”due process” og på den anden side at forhandlingen nogle gange blev ledsaget af alt for detaljerede protokoller om, hvordan forhandling skulle gennemføres, herunder for eksempel regler om hvilken dresscode som skal gælde for deltagerne i forhandlingen.

Tak til Voldgiftsforeningen og tak til Plesner for at lægge lokaler til.

De fleste virksomheder tænker pr. automatik, at konflikter skal løses ved domstolene. Men der findes en række alternative muligheder for tvistløsning ud over det almindelige retssystem. Disse alternativer kan være en genvej til at få løst konflikten og dermed give hurtigere mulighed for at komme videre. Ud over almindelig voldgift, gælder det blandt andet mægling og forskellige andre former for fast track processer. Det fortæller generalsekretær Steffen Pihlblad om hos Bech-Bruun Academy 6. marts i København og den 7. marts i Aarhus.

”Det er altid en god idé at undersøge alternative muligheder for løsning af konflikter, som både er hurtigere og billigere at gennemføre end en sag ved domstolene. Det kan være Voldgiftsinstituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse, som indebærer en hurtigere afgørelse end, hvad der følger efter instituttets almindelige regler, uden at det sker på bekostning af grundlæggende voldgiftsretlige principper. Desuden indeholder reglerne et helt nyt forligsværktøj, som indebærer, at parterne hurtigere og billigere kan nå i mål med en løsning,” siger Voldgiftsinstituttets generalsekretær, Steffen Pihlblad, der på kurset går i dybden med, hvilke overvejelser der bør gøres i forbindelse med brugen af alternativer til traditionel tvistløsning.

Advokatforeningerne i Esbjerg, Horsens, Kolding og Aabenraa og Voldgiftsinstituttet inviterer til gå-hjem-møde 22. februar 2023 klokken 13.30 til 16.30 om Voldgiftsinstituttets nyeste regler for behandling af voldgiftssager. Her vil advokat Jacob Møller Dirksen, partner hos Accura, medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad gennemgå de væsentligste ændringer i reglerne samt orientere om de seneste nyheder ved instituttet.

Det vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til reglerne, om voldgift og anden tvistløsning ved Voldgiftsinstituttet generelt. Deltagelse er gratis og kurset giver tre lektioner til den obligatoriske efteruddannelse. Mødet foregår hos Andersen Partners, Buen 11, 6. sal, 6000 Kolding.

Tilmelding skal ske på mail: [email protected].

Find mere praktisk info på www.andersen-partners.dk

Børsen i hjertet af København bliver 5. oktober 2023 rammen om dette års Copenhagen Arbitration Day, der samler voldgiftseksperter fra hele verden for at debattere og inspirere hinanden fagligt.

”Copenhagen Arbitration Day er vigtig for det internationale voldgiftsmiljøs opmærksomhed og forståelse af, at Norden bestemt er andet end Stockholm. Det er desuden en god måde at skabe grundlag for danske aktørers netværk og sidst, men ikke mindst, så er det et format, der kan trække internationale topprofiler til som talere, hvilket kan inspirere fagligt.”

Sådan lød det fra advokat René Offersen i seneste nummer af nyhedsbrevet. Han var for ICC Danmark sammen med Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad Co-chair ved Copenhagen Arbitration Day 2022, der samlede mere end 200 deltagere fra ind- og udland i DI’s lokaler på Rådhuspladsen.

Læs eller genlæs interviewet med René Offersen i Voldgiftsinstituttets nyhedsbrev.

Feedback gør os bedre. Derfor inviterer Voldgiftsinstituttet alle, der har været part i en voldgift ved instituttet, til at deltage i en evaluering.

Hvad enten en voldgiftssag sluttes med forlig eller ved kendelse, sender instituttet ved afslutningen af sagen et evalueringsskema til advokaterne i sagen. Skemaet indeholder spørgsmål om voldgiftsrettens håndtering af sagen, instituttets ydelser samt omkostningerne forbundet med gennemførelsen af sagen. Den del af skemaet, som vedrører voldgiftsrettens håndtering, indgår i instituttets overvejelser ved fremtidige udpegninger af voldgiftsdommere.

”Vi har selvfølgelig forståelse for, at evalueringen ikke altid er det, der bliver prioriteret højest, når sagen er afsluttet. Men jeg vil alligevel meget gerne opfordre til, at advokaterne og deres klienter bruger nogle minutter på at udfylde skemaet, fordi vi har brug for feedback for at blive bedre. Som det er i dag, får vi for få skemaer retur, men vi hører gerne, hvad holdningen er til alt fra sagsbehandlingen, voldgiftsrettens begrundelse i kendelsen og mødefaciliteter til forplejning og tekniske faciliteter,” siger Voldgiftsinstituttets generalsekretær, Steffen Pihlblad, der tilføjer, at det også gælder sager, som forhandles på hoteller.

”På den måde får vi langt bedre forudsætninger for at booke lokaler på de hoteller, som formår at skabe de bedste rammer om gennemførelse af sagerne.”

Voldgiftsinstituttet evalueringsskemaer er målrettet voldgifts- og mediationssager, men instituttets brugere i andre sagstyper er også altid mere end velkomne til at give deres mening til kende, og herunder fremkomme med forslag til forbedringer. Dette kan ske ved at sende en e-mail til Steffen Pihlblad på [email protected]k.

Diversity in the arbitrator pool assists in the selection of the best arbitrator for the benefit of the parties. For the year 2022, approximately 21 percent of all the arbitrator appointments at the DIA were female. Out of the arbitrators appointed by the parties, approximately 6 percent were female and out of the arbitrators appointed by the DIA, approximately 33 percent were female.

Diversity in the arbitrator pool not only assists in the selection of the best arbitrator for the benefit of the parties, it also assists in ensuring the quality both of the arbitral process and of awards. The DIA aims to increase the percentage of appointed female arbitrators directly and indirectly. The direct approach is that when the DIA considers candidates for arbitrator appointment, it continues its practice of considering at least one, if not more, female candidates. The indirect approach is twofold: to increase the general visibility of female candidates and to encourage parties to consider more female candidates.

One example of how the DIA increases the general visibility of female candidates is by its participating in initiatives, that champion gender diversity, such as the Equal Representation in Arbitration Pledge. Further to the Pledge, the DIA works towards an outcome where its committees, governing bodies, and conference panels include a fair representation of female individuals.

The DIA encourages parties to consider more female candidates and invites a discussion within the arbitration community to understand the reasons why more female arbitrators are not being appointed by parties. For instance, there is often the argument that to select the best candidate as arbitrator, one must select the candidate with the “decades-long” experience and that there are too few female individuals with such experience. Notwithstanding that there are many female individuals who have such experience, and the number is increasing, what makes one the best candidate in one arbitration may not be the same in another arbitration. Having “decades-long” experience may not always mean the best candidate. In certain cases, availability, prompt response-time, technological proficiency, and thoroughness may have greater weight.

Gender is not the only form of diversity but is the present focus. The DIA welcomes discussion on all forms of diversity and looks forward to developing best practice.

Plesner afholder igen i år Pre-Moot for jurastuderende fra hele verden. Det er her, fremtidens voldgiftsadvokater opdager sig selv, får troen på at de kan procedere og lærer at samarbejde. Men også advokaterne høster gode erfaringer, når ”mooties” fra nær og fjern tester deres argumenter inden hovedkonkurrencen i Wien.  Rikke Silke Kjeldsen, som er tovholder på Plesners Pre-Moot, har selv en international baggrund, der startede i Paris.

Selvom der stadig er nogle måneder, indtil godt 350 universiteter sender deres hold af jurastuderende til Vis Moot konkurrencen i Wien til april, er der allerede nu stor aktivitet hos Plesner, der for femte gang arrangerer Pre-Moot i Kobbertårnet på Østerbro i København.

Her samler advokatvirksomheden voldgiftseksperter og jurastuderende fra både Danmark og udlandet for at træne deltagerne til den mundtlige del af processen. Derudover er Plesners team coaches for Københavns Universitets Vis-Moot deltagere, og vejleder dem igennem den skriftlige og mundtlige del af konkurrencen – ligesom virksomheden i en årrække har sendt en delegation af medarbejdere til hovedkonkurrencen i Wien for at være med som voldgiftsdommere og deltage i de faglige og sociale arrangementer, som foregår i forbindelse med Vis Moot.  Det er en udviklings- og læringsproces – både for de studerende og for Plesners eget team, mener advokat Rikke Silke Kjeldsen, der er tovholder på Plesner Pre-Moot, og som til daglig beskæftiger sig med blandt andet voldgift.

”Hele projektet går ud på at uddanne og udvikle både deltagerne og os selv. For de studerende handler det om at lære at skrive processkrifter og procedere – men også om at samarbejde. De opdager, at de kan meget mere, end de tror. For os er det selvfølgelig spændende at se, hvilke nye vinkler på problemstillingerne og tilgange til at løse casen der opstår undervejs. Så ja, vi lærer også selv noget,” siger Rikke Silke Kjeldsen.

Et community der starter på Østerbro

Selvom hun og hendes kolleger er faste vejledere for Københavns Universitets team, lægger man stor vægt på, at studerende fra universiteter i hele verden kan komme i spil som deltagere i Pre-Moot’et på Østerbro. Knap 50 universiteter søger hvert år om at blive en del af Pre-Moot’et, 10-12 udvælges ud fra kriterier som diversitet og geografi.

”Hele Vis Moot-konceptet har udviklet sig over årene og samler i dag voldgiftsinteresserede fra hele verden. På den måde er der opstået et community, som for os starter her på Østerbro, hvor vi også trækker på gode kræfter hos kolleger fra andre advokatkontorer, og som når sit højdepunkt på dagene i Wien, hvor der også er masser af muligheder for at deltage i både konferencer om voldgift og netværk.”

Det var også her, at Rikke Silke Kjeldsen for seks år siden mødte Plesners Vis Moot delegation, der blev indgangen til at flytte sit arbejdsliv fra Paris til København, hvor hun i dag overvejende beskæftiger sig med store, internationale voldgiftssager.

”Jeg har læst jura i Paris, hvor jeg boede en periode. Senere tog jeg min kandidat ved The University of Edinburgh i Skotland, og blev færdig i 2012, hvor jeg fik job hos ICC i Paris. Jeg har efterfølgende også læst jura i Danmark, og i dag sidder jeg med på store, tunge sager, hvor jeg både får indsigt i mange sektorer og typer af tvister.  Selvfølgelig er der en forløsning i at løse konflikter. Men man skal have smag for processen og for at skabe noget sammen med andre. Præcis som i Vis Moot.

Rikke Silke Kjeldsen

Advokat, Plesner, med speciale i tvisteløsning og voldgift. Tovholder på Plesners Pre-Moot program, der har til formål at træne jurastuderende fra ind- og udland til Vis Moot konkurrencen, der altid finder sted i påskeugen i Wien.

Tilkendelse af sagsomkostninger i voldgift afgøres ud fra andre parametre end hos de almindelige domstole. Hovedreglen er fuld dækning ved fuldt medhold. Det er en af fordelene ved voldgift, mener Managing Partner, Torben Bang, der dog oplever, at tilgangen til at fastsætte beløbet kan være afhængig af, hvilke dommere der afgør sagen. En ændring af Voldgiftsinstituttets regler for behandling af voldgiftssager fra 2021 viser vejen for, hvordan omkostninger skal vurderes.

Tiden er løbet fra de takster, som de almindelige domstole tilkender omkostninger efter. Ressourceforbruget i selv de mest effektive processer står ofte i klart misforhold til omkostningsgodtgørelsen, og det efterlader meget ofte den vindende part med markante udækkede sagsomkostninger.

Det mener Managing Partner hos SKOV Advokater, Torben Bang, der oplever en tendens til, at dette regime tages med ind i voldgiftsretterne i de tilfælde, hvor voldgiftsrettens medlemmer kommer fra det ordinære retssystem.

”Når vi vælger voldgift som tvistløsning, så skyldes det primært tre ting: Tvisten bliver løst hurtigt og effektivt, afgørelsen er fortrolig og endelig er der en mere kommerciel og tidssvarende tilgang til tilkendelse af sagsomkostninger. Men på det seneste har jeg i to sager oplevet, at tilkendelsen af sagsomkostninger er ude af trit med de ressourcer, der med rette er brugt på sagerne,” siger Torben Bang, der peger på, at årsagen måske findes hos dommerne.

”I begge sager deltog dommere fra det almindelige domstolssystem, hvor der er tradition for at vurdere sagsomkostninger mere ud fra sagens økonomiske værdi frem for sagens forløb. Men hvis sagens kompleksitet ikke indgår i overvejelserne, er det min erfaring, at der kan være meget langt fra de reelle udgifter til de sagsomkostninger, der bliver tildelt,” siger Torben Bang, der finder det retssikkerhedsmæssigt skævt, at den klient, der anlægger en sag og får ret, står tilbage med et økonomisk smæk.

”I det ordinære domstolssystem betyder det som bekendt, at man både som forurettet part og advokat altid overvejer, om det kan betale sig at tage en sag, hvor måske en tiendedel af de reelle omkostninger bliver dækket – også selvom du ikke engagerer den dyreste advokat i landet. Den problematik skulle nødigt også gælde voldgiftssagerne.”

Udgangspunktet er fuld dækning

 Jacob Møller Dirksen, som er medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse, var med til at ændre instituttets regler for behandling af voldgiftssager i 2021 for endeligt at gøre op med tidligere tiders praksis fra de almindelige domstole om at lade sagens økonomiske genstand være det væsentligste pejlemærke ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Med de nye regler er det udgangspunktet, at fuldt medhold er lig med fuld dækning af omkostningerne i sagen.

”Med de nye regler forventes den tidligere praksis at være et overstået kapitel, hvilket alle voldgiftsdommere i instituttets regi skal forholde sig til. Selvfølgelig har advokaterne, der fører voldgiftssagerne, også et ansvar for at være opmærksomme på det og gøre noget ud af spørgsmålet om sagsomkostninger over for voldgiftsretten. Sådan er de danske regler nu – og det samme gælder i voldgift internationalt,” fastslår Jacob Møller Dirksen, der henviser til en sag, som blev ført ved Voldgiftsinstituttet med en belgisk voldgiftsdommer, hvor klageren fik medhold i 92 procent af sin påstand, og derfor fik tilkendt 92 procent af sine faktiske omkostninger.

”At tage et klart udgangspunkt i de afholdte udgifter er en udvikling, vi har set i dansk voldgift de senere år, og det harmonerer med tilgangen internationalt.  Og ja, det kan gøre en kæmpe forskel i forhold til de ordinære domstole, hvor klienten, som får medhold i sine påstande, på trods af faktiske omkostninger på for eksempel en eller to millioner kroner let kan risikere alene at få tilkendt 300.000,” forklarer Jacob Møller Dirksen, der er opmærksom på, at nogle voldgiftsdommere fortsat har en tendens til at skele til de ordinære domstoles praksis, når det gælder fastsættelsen af sagsomkostninger.

”Men det er en misforståelse. Derfor er det vigtigt, at parternes advokater bruger tid og energi på at gøre voldgiftsretten opmærksom på instituttets regler og fremlægge fyldestgørende oplysninger om de faktisk omkostninger. Jeg er nu ret sikker på, at de advokater, der ofte fører voldgiftssager, er opmærksomme på det, men min erfaring både som advokat og voldgiftsdommer er, at en del advokater fortsat ikke har sagsomkostningsreglerne under huden og ikke gør synderligt meget ud af spørgsmålet hverken i skriftvekslingen eller under proceduren,” understreger han.

Se det som et erstatningskrav

Julie Arnth Jørgensen er ud over at være udnævnt højesteretsdommer også en erfaren voldgiftsdommer. Hendes anbefaling er at skabe transparens omkring omkostningerne.

”Tag emnet op. Det gælder både advokater og dommere. I voldgift kan parterne selvfølgelig aftale at bruge landsretspræsidenternes vejledende takster, men uden en sådan aftale følger det af reglerne, at den vindende part som udgangspunkt får fuld omkostningsdækning. Nogle beskriver tankegangen sådan, at der er tale om et erstatningskrav, hvor den part, der vinder sagen, skal have alle sine omkostninger erstattet. Den vindende part har jo været tvunget til at gå til voldgiftsretten for at ”få ret” og skal derfor som udgangspunkt have erstattet de udgifter, som sagen har nødvendiggjort, ” siger Julie Arnth Jørgensen.

Selv beder hun efter den mundtlige forhandling altid parternes advokater oplyse de samlede udgifter, som sagen har påført klienterne.

”Det er selvfølgelig dyrt for den part, der står tilbage og skal betale både sine egne og modpartens sagsomkostninger, som jo navnlig er udgifter til advokatbistand. Derfor gør jeg altid opmærksom på voldgiftsrettens udgangspunkt for fastsættelse af omkostninger, og jeg har aldrig oplevet, at jeg er blevet udfordret på det. Jeg kan kun huske en enkelt sag, hvor parterne var enige om, at voldgiftsretten skulle bruge landsretspræsidenternes vejledende takster. Det kan nok være en god ide, at Voldgiftsinstituttet gør voldgiftsdommere, som har mindre erfaring opmærksomme på, at emnet bør flages – og gerne i starten af en sag, hvis advokatrepræsentanter ikke er meget erfarne inden for voldgiftsret.”

Torben Bang

Managing Partner, Skov Advokater

Jacob Møller Dirksen

Partner, Accura, og erfaren voldgiftsdommer og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse.

Julie Arnth Jørgensen

Højesteretdommer og erfaren voldgiftsdommer.

Læs mere

Reglerne om fastsættelse af sagsomkostninger i voldgiftssager findes i § 40 https://voldgiftsinstituttet.dk/voldgift/regler/

Pga. forhøjede udgifter stiger instituttets administrationsafgifter og gebyrer i sager, som behandles efter instituttets regler for behandling af voldgiftssager, med ca. 15 %. Forhøjelsen træder i kraft den 1. december 2022. Registreringsgebyret er uændret.

Via beregneren på https://voldgiftsinstituttet.dk/omkostninger-voldgift/ kan man danne sig et hurtigt overblik over administrationsafgiften og størrelsen af voldgiftsdommernes honorar. Beregneren vil den 1. december være opdateret med de nye administrationsafgifter.

Yderligere informationer om Voldgiftsinstituttets takster og gebyrer efter reglerne for behandling af voldgiftssager findes i det opdaterede takstblad, som kan læses her.

Voldgiftsinstituttet råder over lyse, nyindrettede mødelokaler med en af Københavns absolut bedste havneudsigter til konkurrencedygtige priser. Lokalerne er beliggende på Østerbro, tæt på offentlig transport og har gode parkeringsmuligheder.

Mødelokalerne er lydsikrede og forsynet med Wi-Fi. Det største af lokalerne kan rumme op til 23 mødedeltagere. Lokalerne er særligt indrettede og med moderne AV-udstyr til at gennemføre en virtuel mundtlig forhandling. Der er adgang til alle lokalerne fra elevator. Der er mulighed for frokost og anden forplejning, ligesom instituttets personale står klar til at bistå med praktiske opgaver, hvis der opstår behov herfor.

Lokalerne kan lejes til brug for alle typer af møder – og ikke kun voldgiftssager. Udlejningen sker på særdeles konkurrencedygtige vilkår i forhold til eksempelvis mødehoteller.

Kontakt os for mere information og book lokaler på e-mail [email protected] eller tlf. 70 26 50 13.

Dårligt formulerede voldgiftsaftaler både fordyrer og forlænger sagerne. Brug Voldgiftsinstituttets standardklausul i kontrakten, som giver parterne en god start på processen. Klausulen findes på dansk og engelsk og kan frit downloades fra hjemmesiden.

Tekst: Steffen Pihlblad, generalsekretær

Når en tvist skal afgøres ved voldgift, skal det være aftalt mellem parterne. Aftalen kan indgås på forskellige vilkår, som voldgiftsretten kan blive nødt til at forholde sig til, inden der er klarhed over, om den kan behandle sagen.

Parterne udnytter ofte aftalefriheden til at indgå helt simple voldgiftsaftaler, så som ”Tvister i forbindelse med kontrakten skal afgøres ved voldgift.” Sådanne voldgiftsaftaler giver ikke nødvendigvis anledning til problemer. Det ses imidlertid temmeligt ofte ved Voldgiftsinstituttet, at der i disse tilfælde opstår tvivl hos klageren om, hvorvidt voldgiftsaftalen giver mulighed for at indlede sagen ved Voldgiftsinstituttet.

Et krav vil sædvanligvis være, at det i aftalen er anført, at tvisten ikke alene skal afgøres ved voldgift, men også at dette skal ske ved Voldgiftsinstituttet og/eller efter instituttets regler. I modsat fald kan der opstå tvivl om, hvorvidt sagen skal behandles i instituttets regi, eller om det er aftalt at få løst eventuelle tvister i ad hoc regi. Hvis dette spørgsmål opstår, sørger parterne ofte for ved en efterfølgende aftale at præcisere, hvordan voldgiftsaftalen skal forstås. Nogle gange kan der imidlertid ikke opnås enighed mellem parterne om en fælles forståelse af voldgiftsaftalens indhold.

Det ses også, at parterne i voldgiftsaftalen har anført, at tvisten skal løses ved et institut eller en anden sammenslutning, der ikke findes. Parterne i sagen, gengivet i U2012.3001H, havde indgået en voldgiftsaftale, som angav, at tvister skulle afgøres ved voldgift i overensstemmelse med reglerne ved ”Copenhagen Maritime Arbitrators’ Association”. Der var under sagen enighed mellem parterne om, at en sådan sammenslutning ikke eksisterede. Retten fandt, at parternes voldgiftsaftale var så uklar, at en voldgiftssag ikke kunne gennemføres. Dette resultat har givet anledning til stor diskussion blandt voldgiftseksperter. Advokat Morten Frank anfører i Fortolkning af voldgiftsaftaler, side 312 f., at dommen må ”betragtes som en konkret begrundet afgørelse uden principiel betydning for fortolkning af voldgiftsaftaler i dansk ret.”, idet han videre anfører, at afgørelsen ”står som et uheldigt pejlemærke, som mangen en part i fremtiden vil anføre til støtte for mere, end den kan bære.” Se også fhv. højesteretsdommer Jon Stokholm i Festskrift till Stefan Lindskog, side 680, hvor han som konklusion på sin kritiske analyse af dommen diplomatisk anfører, at ”The last word is perhaps not yet said on this question under Danish law.” Advokat Mathias Steinø synes i ET 2019.12 at være mere positiv overfor afgørelsen.

Der foreligger mange andre eksempler på, at parterne har indsat mere eller mindre klare vilkår i voldgiftsaftalen, som har ført til forlængelse og fordyrelse af sagen. I afgørelsen, gengivet i U2019.3185Ø, fremgik det af voldgiftsaftalen, at der skulle udpeges en formand for voldgiftsretten, som “om muligt [skulle] være en forretningskyndig højesteretsdommer.” Sagsøgeren mente, at voldgiftsaftalen var til hinder for, at Voldgiftsinstituttet kunne udpege en advokat, da det viste sig ikke at være muligt at få udpeget en højesteretsdommer. Retten fandt imidlertid, at der ”hverken efter voldgiftsaftalens formulering eller bevisførelsen i øvrigt [var] grundlag for at antage, at parterne havde aftalt, at voldgiftsrettens formand skulle være en anden dommer fra domstolene, hvis det ikke var muligt at udpege en højesteretsdommer som formand for voldgiftsretten.”

Afgørelserne viser, at parterne bør være tilbageholdende med at fravige de voldgiftsklausuler, som anbefales af de forskellige voldgiftsinstitutter.

International Bar Association (IBA) har i 2010 udgivet publikationen ”Guidelines for Drafting International Arbitration Clauses”. Disse guidelines angiver ”best practice”, faldgruber og indeholder forslag til formulering af konkrete vilkår i voldgiftsaftalen. Guidelinen indledes med en basisdel, som indeholder en beskrivelse af en række vilkår, der som minimum bør fremgå af en voldgiftsaftale i en international kontrakt. Guidelinen indeholder desuden en ”optional” del, hvori er beskrevet en række vilkår, som kan være relevante i forhold til den konkrete kontrakt. Desuden indeholder guidelinen forslag til formulering af såkaldte ”multi-tier dispute resolution clauses”, også kaldet eskalations-klausuler eller konflikttrapper, det vil sige tvistløsningsaftaler, hvor tvistløsningsforløbet typisk indledes med en eller flere former for uformelle forhandlingsforløb, for eksempel mediation, som – i tilfælde af frugtesløse forhandlinger – afløses af voldgift.

Her finder du standardklausul

Voldgiftsinstituttets hjemmeside indeholder forslag til forskellige tvistløsningsklausuler, som er udarbejdet under iagttagelse af det i overskriften nævnte ”KISS-princip” samt i øvrigt på baggrund af den i instituttet opsamlede erfaring gennem årene.

Fordelen ved at bruge sådanne anbefalede klausuler, er, at de er klart og tydeligt formulerede, og at de indeholder henvisning til instituttets bagvedliggende regelsæt, som typisk indeholder en ”default-regulering” af alle de steps, som er nødvendige og tilstrækkelige for at gennemføre et hurtigt og effektivt tvistløsningsforløb.

Tvistløsningsklausulerne er sædvanligvis gennemprøvet og vil kun i helt ekstraordinære tilfælde kunne give anledning til fortolkningstvivl.

Voldgiftsinstituttet anbefaler fx følgende voldgiftsklausul:

“Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.”

Da udgangspunktet efter reglerne er, at voldgiftsretten skal bestå af én voldgiftsdommer, kan det om antallet af voldgiftsdommere eventuelt tilføjes:

“Voldgiftsretten skal bestå af [én voldgiftsdommer] [tre voldgiftsdommere].”

Klausulen, som findes på både dansk og engelsk, kan frit downloades fra www.voldgiftsinstituttet.dk.

“Det ses også, at parterne i voldgiftsaftalen har anført, at tvisten skal løses ved et institut eller en anden sammenslutning, der ikke findes”

International Council for Commercial Arbitration (ICCA) har udgivet ny rapport om kønsdiversitet i international voldgift. Rapporten blev præsenteret af arbejdsgruppen på et møde i Edinburgh, og indeholder blandt andet råd fra kvindelige voldgiftsdommere om, hvordan man fremmer karrieren i international voldgift.

I en ny rapport fra den verdensomspændende NGO, ICCA, analyseres historiske og nyere data om udpegninger af kvindelige voldgiftsdommere, ligesom der redegøres for fordelene ved kønsdiversitet i international voldgift. Rapporten blev fremlagt på et møde i Edinburgh i september. Oplysningerne, som rapporten bygger på, er indhentet fra forskellige voldgiftsinstitutioner fra en bred vifte af jurisdiktioner.

Rapporten indeholder desuden råd og vejledning fra over 70 kvindelige voldgiftsdommere fra hele verden om, hvordan man kan fremme sin karriere i international voldgift.

Voldgiftsinstituttet har også fokus på diversitet og udpegning af flere kvindelige voldgiftsdommere, og har blandt andet tilsluttet sig erklæringen om ”Equal Representation in Arbitration”. Formålet er at fremme diversitet blandt de ved instituttet udpegede voldgiftsdommere. Det er et arbejde, som foregår løbende, og vi vil vende tilbage i et kommende nyhedsbrev med et dansk perspektiv på kønsdiversitet i voldgiftssager, herunder med statistiske oplysninger om udpegning af kvindelige voldgiftsdommere ved instituttet.

LÆS MERE OM KØNSDIVERSITET I VOLDGIFT

ICCA – International Council for Commercial Arbitration – er en verdensomspændende NGO, som har til formål at fremme brugen af voldgift og andre tvistløsningsmetoder og forbedre processen herfor.

ICCA afholder hvert andet år en kongres, hvor der fokuseres på aktuelle emner indenfor international voldgift og anden tvistløsning. Den seneste kongres blev holdt i Edinburgh i dagene 18.-21. september 2022. Næste ICCA kongres afholdes i Hong Kong i perioden 5.-8. maj 2024.

Læs nærmere om ICCA på www.arbitration-icca.org.

LÆS DEN OPDATEREDE RAPPORT OM KØNSDIVERSITET I VOLDGIFT

Rapporten – Report of the Cross-Institutional Task Force on Gender Diversity in Arbitral Appointments and Proceedings (2022 Update) – kan downloades her.

ICCA udgiver løbende publikationer om væsentlige voldgiftsretlige emner, så som ”Guidelines on Standards of Practice in International Arbitration” (2021), ”Protocol on Cybersecurity in International Arbitration” (2022), “Does a Right to a Physical Hearing Exist in International Arbitration?” (2022), som frit kan downloades fra ICCAs hjemmside.

LÆS OM ARBITARTION PLEDGE

Erklæringen om ”Equal Representation in Arbitration” forpligter voldgiftsinstitutioner til at tage konkrete og målrettede skridt til at fremme ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Det Danske Voldgiftsinstitut har tilsluttet sig erklæringen. Læs nærmere om erklæringen på www.arbitrationpledge.com.

Erstatningsansvar i high-end voldgift

Voldgiftsdommeres erstatningsansvar ud fra såvel et dansk som et internationalt perspektiv. Det var et af emnerne på dette års Copenhagen Arbitration Day, og det giver stof til eftertanke i forhold til professionel ansvarsforsikring samt proces- og vidneregler for voldgiftsdommere i high-end voldgift, mener advokat René Offersen, der fortæller om de vigtigste pointer fra konferencen.

”Copenhagen Arbitration Day er vigtig for det internationale voldgiftsmiljøs opmærksomhed og forståelse af, at Norden bestemt er andet end Stockholm. Det er desuden en god måde at skabe grundlag for danske aktørers netværk og sidst, men ikke mindst, så er det et format, der kan trække internationale topprofiler til som talere, hvilket kan inspirere fagligt.”

Sådan lyder det fra advokat René Offersen, der for ICC Danmark sammen med Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad har været Co-Chair ved Copenhagen Arbitration Day siden den første af slagsen, og senest den 15. september 2022, hvor Industriens Hus på Rådhuspladsen var mødested for mere end 200 deltagere fra Danmark og udlandet.

Temaet på Copenhagen Arbitration Day 2022 var ”The Arbitrator and the Law”, hvilket professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet, som dagens første taler foldede ud i et oplæg, hvor han belyste voldgiftsdommeres erstatningsansvar ud fra såvel et dansk som et internationalt perspektiv. Han konkluderede, at voldgiftsdommere kan og vil blive søgt draget til erstatningsansvar, hvilket i high-end voldgift gør det relevant at se på blandt andet professionel ansvarsforsikring, procesreglerne og vidnereglerne for voldgiftsdommere.

Eftermiddagens program omfattede to internationale talere fra øverste hylde, nemlig tyske Ulrike Gantenberg fra Gantenberg Dispute Experts og franske Michael Ostrove, der er Global Co-Chair i DLA-Pipers afdeling for international voldgift.

”Ulrike Gantenberg rangerer professionelt højt blandt de ’yngre’ aktører i det internationale voldgiftsmiljø, og hun er en af de ganske mange kvinder, der er kommet helt frem i første række. Der er nemlig sat handlinger bag ord om diversitet, så der tilstræbes nu udpeget lige så mange kvinder som mænd. Hendes LinkedIn profil er i øvrigt en farbar vej til indsigt i det internationale voldgiftsmiljø”, anbefaler René Offersen og tilføjer, at Michael Ostrove leverede et indlæg på højeste niveau, hvilket også var, hvad man kunne forvente af en Vice-President i ICC Court udpeget for Frankrig.

”Paris er stadig et centrum i international voldgift, så der er mange om buddet,” siger han.

Paneldebatten om Jura Novit Curia var et af dagens højdepunkter. Advokat Lotte Eskildsen fra Gorrissen Federspiel styrede debatten mellem professor Amund Bjøranger Tørum fra Oslo Universitet, landsdommer Julie Arnth Jørgensen og advokat Jacob C. Jørgensen. Debatten bekræftede ifølge René Offersen, at emnet er vigtigt.

”Grundsætningen om, at retten kender retsreglerne og ved, hvordan de anvendes, kræver omtanke af voldgiftsdommerne, der jo samtidig må sikre respekten af de grundlæggende voldgiftsretlige principper, så kendelsen ikke risikeres tilsidesat ved domstolene.”

Som led i bestræbelserne på at forankre og inddrage voldgiftsmiljøet havde Plesner og Bruun & Hjejle påtaget sig at arrangere velbesøgte Lunch Seminars, der begge havde høje faglige indhold med udenlandske eksperter i panelerne.

Copenhagen Arbitration Day 2022 blev afrundet med en overtegnet middag på Scandic Palace Hotel, hvor forhenværende højesteretspræsident Torben Melchior som inviteret festtaler leverede både bid og vid.

POWER POINTS FRA CAD 2022

The Accused Arbitrator: Will the increased focus on Arbitrator Liability Affect Arbitraion as We Know it? v/ Mads Bryde Andersen

Approaches to Best Practice for Facilitating Settlements in Arbitration v/Ulrike Gantenberg

The Biggest Challenges Facing Arbitral Institutions in the Next Decade v/Michael Ostrove

Young Arbitrators Copenhagen har ti års jubilæum i november i år. Vi har spurgt formand, Anders Bjørn Munthe hvordan fremtiden ser ud for voldgift som alternativ til tvistløsning ved domstolene. Han peger blandt andet på, at domstole udenfor Danmarks grænser kan komme under pres fra politisk side som en af grundene til, at voldgift kommer til at spille en større rolle i fremtiden.

Hvilken fremtid ser du for brug af voldgift i forhold til konfliktløsning ved domstolene?

Voldgift vil utvivlsomt fortsætte med at spille en nøglerolle for løsning af kommercielle tvister i Danmark og internationalt.

I Danmark er vi lidt forkælede med uafhængige og velfungerende domstole og ligger helt i toppen på verdensplan, hvad angår fraværet af korruption. Men uden for vores grænser er billedet meget anderledes, og der kan være usikkerhed forbundet med kommercielle retstvister, da domstolene kan være ineffektive, komme under pres fra politisk side eller lade sig påvirke af andre særinteresser. Det er vi mere fri for, når parterne løser tvisten ved en voldgiftsret, næsten uanset hvor i verden den er nedsat. Det tror jeg er en af grundene til, at voldgift kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden.

Der er en masse andre fordele ved voldgift, som trækker i samme retning. Selvom man kan være tryg ved domstolene her i landet, så kan en voldgiftsret være at foretrække, fordi sagen kan foregå på andre sprog end dansk og efter internationalt anerkendte procesregler, samtidig med at afgørelsen har videre international gyldighed. Desuden er det muligt at udpege dommere med kommerciel forståelse eller branchekendskab. Det vil du selvfølgelig også møde i for eksempel Sø- og Handelsretten, men der er slet ikke den samme indflydelse på dommerudpegningen.

Og så er der selvfølgelig også fordelen ved, at voldgiftssagen får en endelig afgørelse i den første behandling. Det giver sikkerhed for, at sagen ikke trækker ud i flere år.

Oplever du, at interessen for voldgift blandt yngre advokater er blevet større på de ti år, YAC har eksisteret?

Vi oplever helt klart en stor interesse for voldgift blandt yngre advokater. Mit bud er, at det skyldes lysten til at arbejde med kommercielle tvister, samtidig med at voldgiftsmiljøet er noget særligt, der rækker ud over Danmarks grænser. Det særlige er, at vi alle dybest set agerer efter de samme regler i det meste af verden. Når man tænker over det, kan det føres tilbage til, at det i efterkrigstiden var muligt at opnå enighed om New York-konventionen om fuldbyrdelse af voldgiftskendelser. Betydningen af konventionen kan næsten ikke overvurderes, og det er den vigtigste grund til, at voldgift har vundet indpas globalt og overlevet gennem tiden.

De sidste ti år har jeg set en tendens til, at det er blevet mere almindeligt at udpege unge voldgiftsdommere, blandt andet fordi interessen for faget er større, og dermed er der flere af dem. Samtidig følger man sig nok ikke længere i så høj grad som tidligere bundet af dogmer om eksempelvis, at dommeren skal have en vis alder.

Hvad skal der til for at få flere unge ind som voldgiftsdommere?

Indenfor voldgift må man medgive, at erfaring tæller. Jeg ser det ikke som aldersdiskrimination, men som et udtryk for at faglig og personlig tyngde er vigtig. Du skal kunne sætte dig i respekt overfor parterne, og du skal kunne skære igennem, hvis bølgerne gør højt, og ja, det gør de ofte i konflikter.

Men når det er sagt, så mener jeg, at der er fordele ved at vælge de yngre voldgiftsdommere til. De er i gang med at opbygge deres renommé, har ofte bedre blik for at udnytte fordelene ved it og forbereder sig til tænderne. En yngre voldgiftsdommer vil ofte gå til opgaven med mere ydmyghed og føle sig mere bundet til reglerne. Så jeg mener, at der er fordele ved at vælge yngre dommere til nogle typer af sager, hvilket jeg i øvrigt synes, at Voldgiftsinstituttet har øje for – og når vi taler om løsninger, så spiller instituttet en stor rolle for at få flere yngre i spil, for det er som regel her, man får sin første udpegning.

Anders Bjørn Munthe, advokat (H), partner hos Hafnia Law Firm, hvor han har ekspertise indenfor blandt andet rets- og voldgiftssager og shipping.

YAC i ti år

Young Arbitrators Copenhagen er et forum for yngre jurister og andre med interesse i voldgift. Aldersgrænsen for medlemmer er 45 år. Der er ingen nedre aldersgrænse, og jurastuderende kan deltage uden at betale kontingent.

Foreningen blev etableret i 2012 af en gruppe yngre advokater med interesse for voldgift.

Formålet er at udbrede interesse for og viden om voldgift blandt andet gennem arrangementer i Danmark. Desuden formidler YAC invitationer fra tilsvarende foreninger i andre lande.

Foreningen fejrer jubilæet med et fagligt arrangement og en middag 30. november.

Læs mere på YAC.dk

Program from the Copenhagen Arbitration Day can be found here

Slides from the Copenhagen Arbitration Day can be found by clicking on each of the speeches below

Professor dr.jur. Mads Bryde Andersen, University of Copenhagen

The Accused Arbitrator: Will the Increased Focus on Arbitrator Liability Affect

Arbitration as We Know It?

Rechtsanwältin Ulrike Gantenberg, Gantenberg Dispute Experts

Approaches to Best Practice for Facilitating Settlements in Arbitration

Professor dr.jur. Amund Bjøranger Tørum, Scandinavian Institute of Maritime Law,

University of Oslo

Jura Novit Curia – Three Perspectives

Michael Ostrove, Global Co-Chair of International Arbitration at DLA Piper and

Vice-President of the ICC International Court of Arbitration

The Biggest Challenges Facing Arbitral Institutions in the Next Decade

Fremtiden for voldgift tegner lys. Det er en udvikling, som Voldgiftsinstituttet understøtter – ikke mindst gennem en høj kvalitetssikring i behandlingen af vores sager. Men udviklingen sker også via andre initiativer, som betyder, at virksomhederne i højere grad vælger voldgift og at Danmark anses for at være et attraktivt forum for løsning af tvister.

Af Jeppe Skadhauge, formand for bestyrelsen & Steffen Pihlblad, generalsekretær

Voldgiftsinstituttet har eksisteret i mere end 40 år og har igennem årene taget mange initiativer til at fremme institutionel voldgift og anden tvistløsning til gavn for erhvervslivet.

Vi har for nyligt vedtaget opdaterede regler for behandling af voldgiftssager, som er det regelsæt, der danner den juridiske ramme om langt de fleste af Voldgiftsinstituttets aktiviteter.

Allersenest har vi udarbejdet nye regler om hurtig voldgiftskendelse, som adresserer parternes ønsker om hurtigere og billigere tvistløsninger. Reglerne er primært møntet på tvister med en lav økonomiske værdi. Reglerne om hurtig voldgiftskendelse og de særlige nyskabelser i regelsættet er beskrevet i en særskilt artikel

Antallet af sager har over årene været stigende og ekspertisen blandt danske advokatfirmaer og voldgiftsdommere er øget betragteligt. Domspraksis viser, at domstolene konsekvent anerkender voldgift som et ligeværdigt alternativ til domstolsbehandling. Kontakten til erhvervslivet samt muligheden for at få en international tilgang til juraen skaber stor interesse for voldgift blandt de studerende på universiteterne, hvilket er en af de pointer, som professor, dr.jur. Torsten Iversen påpeger i interviewet, som også kan læses i nyhedsbrevet.

Fremtiden for voldgift i Danmark tegner således lys. Voldgiftsinstituttet understøtter denne udvikling. Ikke mindst gennem den løbende kvalitetssikring af behandlingen af vores sager, men også via andre initiativer, som kan bidrage til, at virksomhederne i endnu højere grad vælger voldgift og at Danmark også af udenlandske virksomheder til stadighed anses som et attraktivt forum for løsning af tvister

Ved at abonnere på nyhedsbrevet vil du blive opdateret om Voldgiftsinstituttet og de vigtigste nyheder på området.

Hovedsproget for nyhedsbrevet er dansk. Nogle artikler vil blive bragt på både dansk og engelsk, eller alene på engelsk, hvis dette er mest hensigtsmæssigt.

Følg os også på LinkedIn, hvor vi poster nyheder løbende.

God læselyst!

Der er stigende interesse for voldgift blandt studerende, oplever institutleder Torsten Iversen fra Aarhus Universitet. Hans bedste råd til unge jurister, der drømmer om en karriere som voldgiftsdommer, er, at opøve både evnen til at lytte og til at træffe beslutninger. Derudover gælder det om at opsøge fora, der beskæftiger sig med retsområdet.

Interessen for erhvervslivet og muligheden for at få en international tilgang til juraen. Det er de to af de væsentligste grunde til, at interessen for voldgift er stigende på Aarhus Universitet. Det mener institutleder, professor, dr.jur., Torsten Iversen.

”Der er en generel stigende interesse for voldgift blandt de studerende. Ikke bare her på Aarhus Universitet, men i hele verden. Hvis jeg skal sammenligne med, hvordan interessen var, da jeg blev ansat her på Aarhus Universitet for 30 år siden, så er der sket virkelig meget. Det skyldes flere ting – blandt andet at faget har et internationalt perspektiv,” siger Torsten Iversen, der i nogle år underviste i faget voldgift på det såkaldte elitemodul, som retter sig mod de bedste og mest aktive studerende.

På Aarhus Universitet er det i dag blandt andet den årlige internationale Vis Moot-konkurrence i Wien, der giver de studerende mulighed for at beskæftige sig med voldgiftsfaget. Vejledningsindsatsen, der ydes i samarbejde med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, varetages fra universitetets side af professorerne Kim Sommer Jensen og Kasper Steensgaard samt ph.d.-studerende, nu videnskabelig assistent, Kristian Torp. Aarhus Universitets studerende placerer sig ualmindeligt flot blandt de 2.500 deltagere, der kommer fra 350 forskellige universiteter.

”Sidste år fik vi en holdsejr her på Aarhus Universitet for bedste svarskrift, og i år fik en af vores studerende, Frederik Kold Dalsgaard, prisen for bedste procedør. Vi har otte studerende med hvert år, og vi bruger virkelig mange ressourcer på at finde de rigtige kandidater, som har engagement, er dygtige fagligt, og som kan yde den ekstra indsats, det kræver at deltage, for det er virkelig hårdt at være med. Når vi gør det – nu for 17. gang i træk – så er det, fordi det har en meget stor betydning også for andre studerende, end de otte, der kommer til Wien. Deltagerne kommer nemlig tilbage og fortæller om, hvor sjovt og udfordrende det er at få lov til at spille en rolle i en rigtig sag, som de lever sig helt og holdent ind i. Det er alt sammen med til at skabe den grøde, som jeg oplever, at der er nu,” forklarer Torsten Iversen, der ser mange studerende rette ambitionerne mod både erhvervslivet og udlandet. Og med den kombination er voldgift et perfect match, mener han.

”Mange vælger at læse et semester i udlandet og har samtidig stor interesse i erhvervslivet, og derfor ser de voldgift som et fag, hvor de kan kombinere de to ting.”

Fordele ved voldgift

Det er netop her i dette krydsfelt, at voldgift har sin berettigelse, mener professoren.

”I de internationale relationer er fordelen ved voldgift stor, alene af den grund, at afgørelsen kan fuldbyrdes over for modparten i det meste af verden, da flere end 165 lande har ratificeret den såkaldte New York-konvention. Det giver parterne en tryghed, modsat den part, der står med en dansk dom, som ikke kan gennemtvinges overfor modparten via en domstol i eksempelvis Argentina. Med andre ord er sandsynligheden for at komme igennem med krav meget bedre, når tvisten bliver afgjort ved voldgift, hvor der også er procedurer, som vi har tillid til, og hvor vi kan undgå hjemmebanefordele ved at vælge et neutralt sted i verden, hvor sagen bliver afgjort,” forklarer Torsten Iversen, der også fremhæver muligheden for at få indflydelse på selve processen i sagen som en af de store fordele ved voldgift.

”Mens retsplejeloven bestemmer processen ved danske domstole ned i næsten alle detaljer – blandt andet skal hele sagen føres på dansk – så styrer partnerne ved voldgiftsretten selv processen. Det gælder også, hvilke sprog der kan anvendes. Det er en stor fordel for parterne, at de selv bestemmer. Undertiden kan man undgå tolkning undervejs, ved at et vidne forklarer sig på engelsk, selv om sagen i øvrigt kører på dansk. Samlet set kan der være mange fordele ved, at parterne får mere indflydelse på selve processen.”

Garanti for habile dommere

Der ingen garanti for, at sagsbehandlingstiden for en voldgiftssag er kortere end for en domstolssag, mener Torsten Iversen.

”Det er sådan med både voldgifts- og domstolssager, at de kan trække ud. Der skal måske indhentes eksperterklæringer, og den slags tager tid. Danske domstole er nogle af de mest pressede i EU – ingen tvivl om det – og det påvirker naturligvis sagsbehandlingstiden, men også voldgiftssager kan trække ud. Da parterne selv vælger dommerne i sagen, er det muligt at vælge personer, som har den fornødne tid, eller som er villige til at arbejde i ferieperioder, hvis sagen haster meget.”

Netop valget af dommerne er centralt for voldgiftssagen. Hver part kan vælge en upartisk dommer og får på denne måde en vis sikkerhed for, at partens synspunkter bliver hørt. Det typiske er, at de to partsudpegede sammen vælger opmanden, der leder og driver sagen frem.

Når det gælder den institutionelle voldgift, som Torsten Iversen vurderer er den hyppigst anvendte form, står instituttet inde for, at der ikke medvirker inhabile dommere.

”Selvom det koster lidt at vælge den institutionelle voldgift, er der for mig at se kun fordele ved at vælge denne form. Her får parterne en ramme om hele sagen og garanti for, at dommerne både arbejder indenfor de fastsatte takster og er habile – mens der i en ad hoc-voldgift i første omgang kun er de tre dommere til selv at tage stilling til, om en af dem skulle være inhabil. Det er rart for alle involverede, at der er et institut til at påse, at indsigelser mod en dommer behandles hurtigt og effektivt,” forklarer Torsten Iversen, der også ser fordele i, at instituttet blandt andet sørger for det praktiske i forbindelse med sikkerhedsstillelsen og til sidst foretager en gennemgang af voldgiftsrettens udkast til kendelse. For i sidste ende er voldgiftskendelser ”menneskeværk, og der kan ske fejl.”

Vejen til at blive voldgiftsdommer

På spørgsmålet om, hvordan man selv kan blive en efterspurgt voldgiftsdommer, bemærker Torsten Iversen, at det sværeste formentlig er at få den første sag.

”Mange unge jurister vil gerne være voldgiftsdommere, men det kan være svært at komme i gang – blandt andet fordi der oftest kun er en enkelt dommer på de mindre sager. Det var måske noget, man kunne overveje at ændre på, for det ville gøre det lettere for de unge at komme i spil. Jeg er sikker på, at mange gerne ville indgå i sager som sidedommere for en lavere sats de første gange, blot for at kunne komme i gang og få erfaring. Og det ville være godt. Det er nemlig en stor fordel at være tre dommere – især når man er ny. Det gør arbejdet langt mere interessant, når der er to andre at drøfte sagen med, ligesom det også giver en tryghed for parterne, at der er tre dommere, fordi det sikrer, at alt kommer frem og alle nuancer er med. Af samme grund er der også altid flere medvirkende i domstolenes øvre instanser, nemlig tre i landsretterne og fem i Højesteret,” siger Torsten Iversen, der selv startede sin karriere som voldgiftsdommer ved lidt af et tilfælde for snart 30 år siden.

”Jeg fik min første sag i en ad hoc-voldgift, da en tidligere studiekammerat mente, at det kunne jeg nok klare. På det tidspunkt var jeg lige startet som adjunkt her på universitetet, og det var virkelig sjovt at få en praktisk juridisk opgave ved siden af – oven i købet som dommer. Siden fik jeg andre mindre sager, og mit arbejde udviklede sig derfra. Men jeg anerkender, at det kan være svært at få den første sag.”

”Hvis jeg skal give et råd til unge, der går med en voldgiftsdommer i maven, vil jeg pege på Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse, på uddannelsesophold i udlandet – for engelskkundskaber i skrift og tale er et must – og på at lære at lytte såvel som at træffe beslutninger. Samtidig vil jeg opfordre til, at man opsøger de fora, som beskæftiger sig med retsområdet, som for eksempel den danske forening for unge voldgiftsinteresserede, YAC, og Voldgiftsforeningen. Man skal samtidig tilsætte en god portion tålmodighed, for alting tager tid. Så skal det nok gå alt sammen, for antallet af voldgiftssager er stigende.”

Torsten Iversen

Professor, dr.jur. Institutleder på Aarhus Universitet, Juridisk Institut. Torsten Iversen er desuden en efterspurgt voldgiftsdommer i både danske og internationale sager.

Parterne udpeger voldgiftsdommerne

Både i ad hoc og institutionel voldgift har parterne selv indflydelse på, hvilke voldgiftsdommere der afgør sagen.

I sager med tre dommere, kan parterne hver vælge en voldgiftsdommer og i fællesskab voldgiftsrettens formand. Hvis sagen alene skal afgøres af en enevoldgiftsdommer kan parterne vælge denne i fællesskab.

Voldgiftsinstituttet står inde for, at der ved udpegningen af voldgiftsdommere er taget behørigt hensyn til de kvalifikationer, som parterne har aftalt, at voldgiftsdommeren skal have, og til forhold, som sikrer udpegningen af en uafhængig og upartisk voldgiftsdommer. 

Såfremt parterne ikke selv ønsker at udpege voldgiftsrettens medlemmer, påhviler det Voldgiftsinstituttet at udpege dommerne. Det sker på grundlag af en konkret vurdering. I denne vurdering tages blandt andet hensyn til det omtvistede beløbs størrelse. Hvis dette er meget stort, udvælges typisk nogle meget erfarne voldgiftsdommere. Hvis det omtvistede beløb ikke er så stort, udvælges ofte talentfulde, yngre voldgiftsdommere, der herigennem kan få mulighed for at opnå erfaringer som voldgiftsdommere.

Young Arbitrators Copenhagen

Alle med interesse for voldgift, som er under 45 år, kan blive medlem af YAC, der udbreder viden om dansk og international voldgift blandt yngre advokater, advokatfuldmægtige, virksomhedsjurister, akademikere og andre interesserede.

Medlemskab giver mulighed for at deltage i foreningens arrangementer af både faglig og social karakter, udveksle erfaringer med ligesindede samt udvikle et netværk inden for voldgiftsmiljøet.

Læs mere på yac.dk

Dansk Forening for Voldgift

Foreningen fremmer kendskabet til national og international voldgift gennem kurser og arrangementer om voldgift. Herudover formidler foreningen faglig information om udvikling af praksis og teori nationalt, såvel som internationalt. Foreningen har endvidere udarbejdet bevisoptagelsesregler. Det er målet, at disse aktiviteter vil inspirere og sikre et højt fagligt niveau blandt medlemmerne.

Læs mere på voldgiftsforeningen.dk

Parterne efterspørger til stadighed hurtigere og billigere tvistløsning. Voldgiftsinstituttets regler om hurtig voldgiftskendelse har til formål at imødekomme denne efterspørgsel. Vi besvarer her seks centrale spørgsmål om reglerne.

1. Hvornår bruges reglerne om hurtig voldgiftskendelse?

Reglerne er primært møntet på tvister med en lav økonomisk værdi. Reglerne indebærer en hurtigere afgørelse end, hvad der følger efter instituttets almindelige regler (Regler for behandling af voldgiftssager), uden at dette sker på bekostning af grundlæggende voldgiftsretlige principper.

2. Hvorfor er processen efter reglerne hurtigere?

Reglerne om hurtig voldgiftskendelse indeholder bestemmelser, som indebærer en hurtigere proces end efter instituttets almindeligere regler. Det drejer sig f.eks. om:

• Færre krav og kortere frister for indgivelse af f.eks. klageskrift og svarskrift.
• Frister på 10 kalenderdage, f.eks. for indgivelse af svarskrift og afsigelse af voldgiftskendelse.
• En særlig bestemmelse om, at voldgiftsretten kan begrænse parternes adgang til at fremlægge processkrifter, dokumenter og anden bevisførelse.
• Der kan ikke gennemføres syn og skøn som led i sagen, medmindre parterne aftaler dette.
• Der afholdes ikke mundtlig forhandling, idet sagen afgøres på grundlag af det skriftlige materiale og eventuel besigtigelse, medmindre parterne aftaler andet.
• Efter § 18 gælder en særlig procedure, hvor der spares tid ved, at hver part indgiver et begrundet forslag til, hvordan tvisten bør løses, hvorefter voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med det forslag, som udgør den mest rimelig løsning på tvisten.

3. Hvilken fremgangsmåde gælder efter § 18?

Bestemmelsen i § 18 er en nyskabelse til brug for løsning af tvister i mindre komplicerede sager. Efter bestemmelsen kan parterne i fællesskab anmode voldgiftsretten om at tilslutte sig, at tvisten helt eller delvist afgøres i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde: Hver part indgiver til voldgiftsretten et kort begrundet forslag til, hvordan parten mener, at tvisten bør løses. Herefter vælger voldgiftsretten inden en frist på 10 kalenderdage det af de indgivne forslag, som voldgiftsretten efter en samlet vurdering mener udgør den mest rimelige afgørelse af parternes tvist, og stadfæster dette i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår.

4. Er parternes forslag efter § 18 fortrolige?

Voldgiftsretten skal opretholde fortrolighed mellem parterne med hensyn til indholdet af parternes forslag til, hvordan tvisten bør løses. Fortroligheden mellem parterne opretholdes, indtil voldgiftsretten har stadfæstet et af parternes forslag i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår.

5. Kan en part ensidigt anmode voldgiftsretten om at anvende § 18?

Voldgiftsretten kan kun gøre brug af fremgangsmåden i § 18, hvis alle sagens parter er enige om at anmode voldgiftsretten om at tilslutte sig, at tvisten afgøres i overensstemmelse med § 18.

6. Hvad hvis voldgiftsretten mener, at ingen af parternes forslag er egnede til at danne grundlag for en løsning på sagen?

Hvis voldgiftsretten skønner, at sagen ikke er egnet til afgørelse efter § 18, kan voldgiftsretten efter reglernes § 15, stk. 4, af egen drift og på ethvert tidspunkt under sagens forløb afslutte sagen uden at afsige voldgiftskendelse, og henvise parterne til at benytte andre tvistløsningsmetoder, så som Voldgiftsinstituttets Regler for behandling af voldgiftssager. Det anførte gælder i øvrigt for alle sager, som behandles efter reglerne, og altså ikke kun i tilfælde, som behandles efter den særlige fremgangsmåde i § 18.

Reglerne om hurtig voldgiftskendelse findes på www.voldgiftsinstituttet.dk. For yderligere information om reglerne kontakt generalsekretær Steffen Pihlblad på telefon 21636698 eller [email protected].

Voldgiftsinstituttet råder over nyindrettede mødelokaler med en af Københavns absolut bedste havneudsigter på adressen Midtermolen 1, 5. sal, 2100 København Ø. Lokalerne er beliggende tæt på offentligt transport og med gode parkeringsmuligheder.

Mødelokalerne er lydsikrede og forsynet med Wi-Fi. Det største af lokalerne kan rumme op til 23 mødedeltagere. Lokalerne er særligt indrettede til brug i voldgiftssager og med moderne AV-udstyr, som for eksempel kan anvendes til at gennemføre en virtuel mundtlig forhandling. Der er adgang til alle lokalerne fra elevator. Der er selvfølgelig mulighed for frokost og anden forplejning, ligesom instituttets personale står klar til at bistå med andre praktiske opgaver, hvis der opstår behov herfor.

Lokalerne kan lejes til brug for møder i alle sager, og ikke kun sager der gennemføres efter instituttets regler. Udlejningen sker på særdeles konkurrencedygtige vilkår i forhold til eksempelvis mødehoteller på hoteller.

Kontakt os for mere information og book lokaler på e-mail [email protected] eller tlf. 70 26 50 13.

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are honoured to present the programme for Copenhagen Arbitration Day 2022.

The premier event of the Danish arbitration calendar takes place on 15 September 2022 at the House of Industry in the heart of Copenhagen.

Lunch seminars will precede the conference, as customary, and drinks and dinner follow at the historic Scandic Palace Hotel.

Register here.

Full programme here.

We are delighted to announce that the Danish Institute of Arbitration will jointly host a webinar on Evidence in International Arbitration with New York University’s Center for Transnational Litigation, Arbitration, and Commercial Law, and with Copenhagen Business School – CBS Law.

The webinar, which will include presentations from esteemed arbitration scholars and practitioners, will take place on 30 June 2022 from 15:30 – 17:15 (CET) / 9:30 – 11:15 (NY Time).

Participation is free. For more details and registration, see the invitation here.

Join if you can.

Hamburg Arbitration Circle is hosting a webinar on 1 June 2022 9:00 – 10:00 entitled “The HAC meets … the Danish Abritration Community”.

Dr Sven Oswald will present a practitioner’s overview of arbitration in Germany, and the DIA’s Secretary-General Steffen Pihlblad will be discussing recent headlines in Danish arbitration with Henriette Gernaa of Gorrissen Federspiel.

Participation is free. Sign up by 30 May 2022 by sending an email to [email protected]. For more details, see the invitation here.

Voldgiftsinstituttets nye regler for behandling af voldgiftsager

Voldgiftsinstituttet har vedtaget nye regler for behandling af voldgiftssager. Reglerne, som afløser 2013-Reglerne, er udformet i overensstemmelse med standarderne i dansk og international voldgiftspraksis. Reglerne træder i kraft den 13. april 2021 og finder anvendelse på de sager, som er indledt på denne dato eller senere, medmindre parterne har aftalt andet.

• Antallet af paragraffer er øget fra 36 til 52. Det skyldes primært et ønske om at undgå meget lange paragraffer og at øge læsevenligheden. Placeringen af en række bestemmelser er ændret for at gøre opbygningen af Reglerne mere logisk og intuitiv.
• Skriftlig kommunikation skal foregå hurtigt og effektivt, og det er derfor bestemt, at skriftlig kommunikation som udgangspunkt skal ske ved brug af e-mail eller i anden elektronisk form, jf. § 3.
• Klageskriftet indgives på det sprog, som er anvendt i parternes voldgiftsaftale, jf. § 5. Hvis voldgiftsaftalen er formuleret på dansk, skal klageskriftet således også indgives på dansk, hvis ikke andet er aftalt.
• Parterne skal oplyse om tredjemands finansiering af omkostninger i sagen for at begrænse risikoen for inhabilitet blandt voldgiftsdommerne, jf. § 20, stk. 4.
• Instituttets formandskab kan i helt særlige tilfælde forhindre et advokatskifte, hvis det vurderes, at formålet med advokatskiftet er at gøre en voldgiftsdommer inhabil, jf. § 23.
• Taksterne for blandt andet Voldgiftsinstituttets administrationsafgift og voldgiftsdommernes honorar er blevet forhøjede og udarbejdet i et separat tastblad, som kan findes på hjemmesiden.

Reglerne kan findes her.

Den 1. april 2021 træder Voldgiftsinstituttet nye regler for behandling af voldgiftsager i kraft. Den 17. marts 2021, kl. 16.30 – 17.15, afholdes i samarbejde med Voldgiftsforeningen et webinar, hvor instituttets generalsekretær Steffen Pihlblad vil gennemgå de væsentligste ændringer i de nye regler, som kan findes her.

Du kan tilmelde dig til webinaret via Voldgiftsforeningen.

Roschier has published its sixth edition of Roschier Dispute Index 2021, investigating Nordic companies’ practises and trends in dispute resolution. Four points of interesting are the use of arbitration rules, ADR, digital tools, and diversity.

The survey shows that the use of arbitration by Danish companies has increased. All Nordic respondents show a high level of trust in their domestic arbitration institutional rules. This is also the case with Danish companies where 56% prefer the Rules of Danish Institute of Arbitration.

The use of ADR, for instance mediation, has remained more or less stable over the past years. Only 20% of all respondents across the Nordic countries report “yes” to having used ADR in the past 2 years. This seems to be in contradiction with the very good experiences at the Danish Institute of Arbitration with the use of ADR, even when the parties, to begin with, are reluctant to use mediation.

Across the Nordic Countries, the respondents’ report that disputes are becoming more complex and the use of settlement has increased, especially during the COVID-19 pandemic. A Danish respondent note that they are careful in selecting which disputes to litigate, but when they litigate, they do so with full force. In addition, there has been an increase in the use of digital tools. At least 50% of the Danish respondent report having used videoconferencing for the taking of witness or expert evidence and used file sharing systems to organize the case files. In the beginning of the pandemic, hearings at the Danish Institute of Arbitration were postponed. As it became clear that the pandemic would last longer than people expected many hearings were conducted as physical or virtual meetings, and the Institute gained very good experiences with conducting remote hearings.

Finally, when asked about the importance of diversity in choice of arbitrator, only 10% of Danish respondents considered diversity important. The question about gender diversity when appointing arbitrators has been on the Danish Institute of Arbitration’s agenda for a number of years, since the Institute committed themselves to the pledge, which was introduced by the arbitration community in 2015, on promoting equal representation in arbitration.

You can read the Roschier Dispute Index 2021 on https://www.roschier.com/. For questions about the Danish Institute of Arbitration please contact Steffen Pihlblad on [email protected].

I 2020 blev der indledt 134 sager ved Voldgiftsinstituttet, hvilket er en stigning fra 2019. Sagerne omhandler en bred vifte af forskellige kommercielle forhold. Der ses bl.a. en stigning i antallet af sager, som omhandler samarbejdsaftaler og ejeraftaler. Sagsbehandlingstiden for afsluttede voldgiftssager ligger nogenlunde på niveau med tidligere. For danske sager er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sagens indledning til endelig voldgiftskendelse 10 måneder. Sagsbehandlingstiden for internationale sager, som typisk er mere komplekse end de rent danske sager, er ca. 13 måneder. Få det fulde overblik over Voldgiftsinstituttets statistik for 2020 her:

https://voldgiftsinstituttet.dk/om-instituttet/statistik/

Due to the Covid Pandemic and after having monitored the situation closely, the organizers of the Copenhagen Arbitration Day 2021 have decided to postpone the conference, which was scheduled to take place April 2021.

We will announce a new date at a later stage, when the Danish Government once again consider it safe for people to meet in larger groups, and where we hopefully are past social distancing, facemasks, and travel restrictions, etc.

We look forward to our future Copenhagen Arbitration Days and we aim it to be as memorable and successful as back in 2019. We wish you all the best and hope for a turn in the pandemic during spring and summer.

Der afholdes fortsat møder i Voldgiftsinstituttets lokaler, hvor vi har iværksat en stribe foranstaltninger for at begrænse risikoen for smitte med Covid-19 mest muligt.

Der synes imidlertid at være udsigt til stigende smitte i samfundet, og myndighederne anbefaler, at vi generelt skal søge at være sammen med færre personer, i kortere tid, og ikke med for mange forskellige.

På den baggrund opfordrer Voldgiftsinstituttet de involverede i sagerne til grundigt at overveje om eventuelle møder kan afholdes virtuelt. Instituttets erfaringer med gennemførelsen af virtuelle møder er generelt rigtigt gode.

Hvis det ikke er muligt at afholde et møde som et virtuelt møde, således at mødet skal afholdes som et fysisk møde i instituttets lokaler, skal instituttet anmode alle, som skal deltage i mødet, om at lade sig teste for Covid-19 forud for mødet. Instituttet opfordrer til, at testen er så frisk som mulig og at den er en såkaldt PCR-test, idet dette bidrager til, at ansatte og gæster fortsat kan færdes trygt i Voldgiftsinstituttet.

Det er frivilligt, om man vil følge opfordringen, og man vil ikke ved fremmøde blive bedt om at vise dokumentation for test.

Hvis man er smittet eller har symptomer, der kunne tyde på COVID-19, må man ikke møde i instituttet. Det gælder også, hvis det kun er milde symptomer. Man må heller ikke møde i instituttet, hvis man ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal selvisolere sig, fordi man har været i nær kontakt med en person, der er smittet med COVID-19.

Hvis man har været smittet med COVID-19, må man først møde i instituttet, når man ikke længere smitter.

Instituttet beder om, at der forud for det enkelte møde skabes klarhed over antallet af deltagere, og at hver part tager stilling til, om antallet af deltagere evt. kan begrænses, eller om der – helt eller delvist – kan anvendes digitale mødeformer, f.eks. Microsoft Teams eller telefonmøder. Hvis der måtte være udfordringer eller bekymringer, må instituttet, voldgiftsdommerne og parterne fra sag til sag tage stilling til, om møder findes at kunne gennemføres på en sundhedsmæssig og retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Der skal ved møder være en afstand på 2 meter mellem deltagerne og de øvrige sundhedsmæssige foranstaltninger skal overholdes, herunder afspritning og brug af mundbind eller visir, så snart den enkelte mødedeltager ikke sidder på sin plads i mødelokalet.

Instituttet anmoder om inden møderne at få oplyst antallet af mødedeltagere for at kunne forberede gennemførelsen af mødet bedst muligt.

Husk at kontakte instituttet og melde afbud, hvis der opstår behov herfor.

Voldgiftsinstituttets møder er ikke omfattet af det såkaldte forsamlingsforbud, da møderne er at sidestille med retsmøder, som afholdes ved domstolene, som er udtrykkeligt undtaget fra forsamlingsforbuddet. Begrænsningen til 5 personer gælder således ikke for instituttets møder.

Hvis der er spørgsmål i de enkelte sager, bedes voldgiftsretten og/eller parterne kontakte instituttet.

Senest opdateret 19. januar 2021

The Danish Institute of Arbitration is happy to announce that we will jointly host a webinar on “Due Process as a Limit to Discretion in International Commercial Arbitration – A Scandinavian Perspective” together with New York University’s Center for Transnational Litigation, Arbitration, and Commercial Law and Young Arbitrators Copenhagen.

The webinar, which will include presentations from esteemed arbitration scholars and practitioners, will take place on 2 February 2021 from 3:00 – 4:15 pm (CET) / 9:00 – 10:15 am (NY Time).

Please see the attached invitation for more information and details on registration.

We look forward to seeing you there.

Voldgiftsinstituttet søger en ny jurist. Skal det være dig?

Hele stillingsopslaget kan findes her.

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til generalsekretær Steffen Pihlblad på telefon 3396 9705 eller 2163 6698

Farvel til Kronprinsessegade og hej til Midtermolen

Den 29. juni 2020 flytter Voldgiftsinstituttet i nye lyse og lækre lokaler, beliggende på Midtermolen 1, 5. sal, 2100 København Ø.

Lokalerne, som har undergået en gennemgribende ombygning, er større og bedre indrettede til at imødekomme behovene i mediation og voldgiftssagerne. Dertil kommer, at der er installeret helt nye telefon- og videokonferencefaciliteter.

Vi glæder os meget til at byde virksomheder, advokater, voldgiftsdommere, sagkyndige, mediatorer osv. velkommen i lokalerne.

Telefonnummeret til instituttets omstilling, mobilnumre og e-mailadresser til instituttets personale mv. og adressen til hjemmesiden er uændret. Vores direkte telefonnumre er imidlertid ændret som følgende:

• Steffen Pihlblad:                              3242 2790
• Anette Egebjerg:                              3242 2791
• David Nicholas Sort Nørlem:          3242 2792
• Jutta Thomsen:                                3242 2793
• Julie Skov Breum:                             3242 2794

I forbindelse med opdateringen af mødefaciliteter er der blevet vedtaget en ny prisstruktur for leje af mødelokaler. Den kan du finde her.

Indflytningen i det nye domicil vil blive markeret med en reception efter sommerferien. Der meldes nærmere ud herom på et senere tidspunkt.

Eventuelle spørgsmål i anledning af ovennævnte kan rettes til Steffen Pihlblad på telefon 21636698.

Voldgiftsinstituttet åbner gradvist op for fysiske fremmøder fra den 20. april 2020.

Voldgiftsinstituttet besvarer i øvrigt henvendelser via telefon og e-mail på sædvanlig vis.

Der vil i den kommende tid fortsat være dialog mellem instituttet, voldgiftsretterne og parterne om behovet for fysiske møder i sagerne og i givet fald sagernes nærmere tilrettelæggelse.

I tilfælde af, at der skal afholdes et fysisk møde, skal det ske på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, herunder med begrænsninger på antallet af deltagere og eventuelt kombineret med telefon- og/eller videokonferenceudstyr.  Instituttet vil i den forbindelse påse, at der ved møder er håndsprit mv. til rådighed samt passende afstand mellem borde/stole m.v., således at myndighedernes anbefalinger kan efterleves.

Voldgiftsinstituttet følger situationen nøje og vil løbende vende tilbage med yderligere information.

Voldgiftsinstituttet behandler de indledte og nye sager. Voldgiftsinstituttet besvarer også henvendelser via telefon og e-mail på sædvanlig vis.

I overensstemmelse med statsministerens anbefalinger arbejder Voldgiftsinstituttets personale hjemmefra – foreløbigt indtil 13. april 2020 – hvorfor instituttet er lukket for henvendelser ved personligt fremmøde, medmindre andet undtagelsesvist aftales med instituttet.

Voldgiftsinstituttet er i løbende dialog med voldgiftsdommere og parter om gennemførelsen af møder i sagerne. Foreløbigt har voldgiftsretterne udsat møder, indtil situationen er normaliseret. Voldgiftsretterne og parterne kan som alternativ eventuelt overveje, om sager, hvori der er berammet møder i den nærmeste fremtid, i stedet kan afgøres helt eller delvist på skriftligt grundlag, ligesom det også kan overvejes, om møder med fordel kan afholdes ved anvendelse af telekommunikation.

Voldgiftsinstituttet følger situationen nøje og vil løbende vende tilbage med yderligere information.

Senest opdateret d. 30 marts 2020

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host Copenhagen Arbitration Day 2020 (“CAD”), on 2 April.

Click here for registration for the event and to find the full program, that also includes the option of Lunch Seminars.

In addition the 2^nd Nordic Arbitration Day (“NAD”) will take place in Copenhagen on 3 April. Registration for both CAD and NAD is possible by use of the same link.

CAD 2020 takes place at a new venue; at the headquarters of the Confederation of Danish Industry, situated right in the center of the city of Copenhagen, just between the City Hall Square (Danish: “Rådhuspladsen”) and its brand new Metro Station (Danish: “Rådhuspladsen Station”) and the famous Tivoli Gardens.

Admission to the conference, that begins at 15:00 CET (registration from 14:30) is free, but a fixed price of DKK 750 for participation in the drinks reception and dinner (from 18:30 CET) at the historical Hotel Scandic Palace is applicable.

Update 12 March 2020: The event is CANCELLED

Voldgiftsinstituttets statistik for 2019 (og tidligere år) kan findes her

After the memorable Copenhagen Arbitration Days in 2018 and 2019, The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host “Copenhagen Arbitration Day 2020”, on 2 April.

This year, we are once again able to present some very distinguished speakers from the international arbitration environment, such as Carita Wallgren-Lindholm, Clare Ambrose and Mads Bryde Andersen together with a number of leading practitioners from Norway and Denmark.

This year, the event takes place at a new venue; at the headquarters of the Confederation of Danish Industry, situated right in the center of the city of Copenhagen, just between the City Hall Square (Danish: “Rådhuspladsen”) and its brand new Metro Station (Danish: “Rådhuspladsen Station”) and the famous Tivoli Gardens.

Copenhagen Arbitration Day offers an outstanding opportunity to explore fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends within the field of international arbitration. Like in 2018 and 2019, there will be a drinks reception and a dinner after the conference. Admission to the conference is free, but a fixed price for participation in the dinner will be applicable.

Stay tuned for a full programme and registration
*
Update: Click here for full programme and registration

Voldgiftsinstituttets sekretariats medarbejdere har i dag med balloner og gaver fejret, at generalsekretær Steffen Pihlblad d. 18. november 2019 har rundet 50 år.

The DIA is always on the run
The staff of the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) participated in the 5 x 5 km relay “DHL Stafetten”, in Copenhagen, in a joint partnership for the event with the Danish Bar and Law Society.

The staff of DIA had a ‘hyggelig’ evening – and of course decent running results.

The Faroe Islands
The staff of the DIA will on 31 August 2019 – 03 September 2019 travel to the Faroe Islands.

The DIA will among other things visit the law firm, Advokatskrivstovan, and DIA case handler, Jutta Thomsen’s home island.

Due to this trip abroad the staff of the DIA will have limited access to emails and the premises of the DIA will be closed for personal inquiries on 02 and 03 September 2019.

If you have an urgent matter, please contact Secretary General Steffen Pihlblad at phone number (+45) 2163 6698

Voldgiftsinstituttet inviterer sammen med CBS LAW til konference om mediation i erhvervstvister.

Konferencen finder sted torsdag d. 3. oktober 2019 kl. 14-18 på Frederiksberg.

Det er gratis at deltage.

Program:

14:00: Velkomst

14:10: Advokat Jes Anker Mikkelsen: Hvorfor er mediation så udbredt?

14:30: Vicepræsident Lotte Wetterling: Formulering af påstande i mediationer

14:50: Kaffepause

15:05: Højesteretsdommer Jan Schans Christensen: Hvad skal en god mediator kunne?

15:25: Advokat Jacob Skude Rasmussen: Partsrepræsentant i internationale mediationer

15:45: Kaffepause

16:00: Behovet for en lov om mediation. Oplæg ved adjunkt Johan Tufte-Kristensen og paneldebat ved:

• Professor Peter Arnt Nielsen: Lovens anvendelsesområde
• Fhv. præsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe: Mediators uddannelse, øvrige kvalifikationer og uafhængighed
• Advokat, General Counsel Jørgen Bylov Andersen: Erhvervslivets interesse for en lov om mediation
• Advokat Frank Bøggild: Samspillet mellem mediation og voldgift

Moderater: Generalsekretær Steffen Pihlblad

17:00: Afslutning ved advokat Jeppe Skadhauge

17:15: Snacks og et glas vin

Tilmelding skal ske til [email protected] inden d. 23. september 2019.

Der udstedes kursusbeviser for tre lektioner. Oplys venligst om bevis ønskes udstedt ved tilmelding

Tid og sted: Torsdag d. 3. oktober 2019, 14:00-18:00, CBS, Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, PHRs20, 2000 Frederiksberg

After the memorable Copenhagen Arbitration Day was launched last year, The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host Copenhagen Arbitration Day 2019, on 4 April.

This year, we are also able to present some very distinguished speakers from the international arbitration environment and a number of leading practitioners from Denmark.

The event takes place once again in the historical building Børsen, situated right in the center of the city of Copenhagen, next to the Danish Parliament and the Supreme Court. Admission to the conference is free.

Copenhagen Arbitration Day offers an outstanding opportunity to explore fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends within the field of international arbitration. The dinner after the meeting at Restaurant Søren K can be booked during the registration. Please be aware the dinner has limited capacity. The price for participating in the drinks reception and the dinner at Restaurant Søren K is DKK 750 (EUR 100).

For a full programme, registration and or any hotel reservation, click here

I januar 2017 besluttede Voldgiftsinstituttet at lade et udvalg undersøge behovet for en lov om mediation.

Udvalget består af Johan Tufte-Kristensen (formand), Jes Anker Mikkelsen, Jesper Lett, Julie Arnth Jørgensen, Kasper Mortensen, Peter Wengler-Jørgensen og Steffen Pihlblad.

Udvalget har nu færdiggjort sit arbejde og vurderer, at der vil være væsentlige fordele ved en lov om mediation i kommercielle dispositive tvister.

Det fremgår blandt andet af redegørelsen, at et lovinitiativ i Danmark vil være til stor gavn for især danske virksomheder og advokatstanden. Præcise regler vil fremme og forbedre mediationsprocessen her i landet og medvirke til at gøre Danmark til et attraktivt forum mediation i internationale tvister.

Udvalgets redegørelse kan læses her.

Redegørelsen er sendt til justitsministeren, med anmodning om at der afholdes et møde om sagen. Det er Voldgiftsinstituttets håb, at redegørelsen vil føre til et lovinitiativ på området.

Kina er i de senere år blevet en stadig vigtigere handelspartner for lande over hele verden, herunder Danmark. Da mere handel kan resultere i flere tvister, var Voldgiftsinstituttet begejstret og glad for at tage imod delegationen China Changchun voldgiftskommissionen (“CCAC”) fra Changchun, hovedstaden i Jilin-provinsen, fra Nordkina den 22. oktober 2018. Formålet med delegationens besøg var at lære om Voldgiftsinstituttet og om voldgift i Danmark.

Nedenstående billede fra mødet viser vicedirektør for CCAC, Ma Jin-Zhi (højre), der modtager en underskrevet kopi af bogen “Arbitration in Denmark” fra Voldgiftsinstituttets generalsekretær, Steffen Pihlblad, som også er medforfatter af bogen.

Voldgiftsinstituttet er medarrangør af The 2018 Nordic Summit on Commercial Dispute Resolution in China i samarbejde med de øvrige voldgiftsinstitutter i Norden og the Beijing International Arbitration Center (BIAC).

The Nordic Summit er et en-dags event, der finder sted den 18. juni 2018 i Stockholm. Eventet forener eksperter fra Kina og de nordiske lande til at diskutere den spændende udvikling af kommercielle tvistløsningsmodeller i Kina. Programmet inkluderer forskellige emner, herunder særligt ‘Energy Dispute Resolution’, ‘Mediation’ og ‘Construction Dispute’. Blandt talerne fra Danmark er uafhængig voldgiftsdommer Niels Schiersing og advokat Mathias Steinø.

Eventet er skræddersyet til personer indenfor voldgiftsmiljøet, der ønsker indsigt i udviklingen af voldgift i Kina. Eventet byder også på gode muligheder for at netværke med højtstående repræsentanter fra de øvrige nordiske voldgiftsinstitutioner og BIAC.

Du kan finde programmet her.

Der vil også være frokost buffet og cocktail reception.

Du kan registrere dig her: http://annualreport.bjac.org.cn/en#signup

• Juridisk fuldmægtig/dommer/advokat: EUR 100
• Student m.v.: EUR 20

Registreringsgebyret giver adgang til konferencen, kaffepause, frokost buffet og cocktail reception.

Et resumé på engelsk af Copenhagen Arbitration Day kan findes her.

Næste år vil Voldgiftsinstituttet sammen med ICC Denmark igen have fornøjelsen af at være værter for et spændende event om international voldgift i København.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 4. april 2019.

Mere information om registrering m.v. vil følge.

Voldgiftsinstituttet er stolt sponsor af Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot, som er et verdensomspændende processpil for jurastuderende, der omhandler tvister i international handel og voldgift.

Voldgiftsinstituttet vil være til stede i Wien, Østrig, hvor finalen afholdes 23. – 29. marts 2018.

Inden da vil Voldgiftsinstituttet være til stede ved Plesners Pre-Moot den 8. – 9. marts 2018.

Voldgiftsinstituttet var som sponsor og voldgiftsdommere også tilstede da Aarhus Universitet den 3. februar 2018 afholdte en vellykket Pre-Moot, hvor holdet fra Aarhus Universitet (billedet), ved en reception hos DLA Piper, blev kåret som vinder efter bl.a. at have slået et tysk hold i finalen.

Voldgiftsinstituttets statistik for 2017 (og tidligere år) kan findes her

Voldgiftsinstituttet har afgivet høringssvar om Redegørelsen om revision af Voldgiftsloven, som Justitsministeriet har sendt i høring. Læs høringssvaret her.

Voldgiftsinstituttet i København er vært for International Congress of Maritime Arbitrators (ICMA) XX.

Den fem dage lange kongres finder sted i København den 25. – 29. september 2017 og der forventes at deltage omkring 300 personer.

ICMA bliver afholdt hver 2 eller 3 år, og ICMA er et vigtig forum for voldgiftsdommere og advokater indenfor det maritime område, idet der kan udveksles en rig mængde af erfaringer, synspunkter og nyheder.

Bortset fra at ICMA skal danne forum for diskussioner m.m., indeholder ICMA også et socialt program for ledsagende personer og delegerede. En semi-formel middag (“black tie dinner”) er en tradition, ligesom en eller to cocktail-fester er det.

Du kan registrere dig her og gør du det i god tid er der penge at spare.

Voldgiftsinstituttet har i 2016 modtaget et rekordhøjt antal sager, nemlig 135 styks, hvilket er en forøgelse på 18 % i forhold til gennemsnittet i de forgående 5 år.

Forøgelsen skyldes blandt andet, at instituttet har modtaget flere sager, hvor mindst én af parterne har bopæl i udlandet.

Statistikken for 2016 (og de øvrige år) kan findes her.

Voldgiftsinstituttet nedsatte i 2012 et udvalg, som har gennemgået voldgiftsloven for at sikre, at Danmark fortsat har en moderne voldgiftslov, der tilgodeser erhvervslivets behov og lever op til de internationale voldgiftsstandarder.

Udvalgets overvejelser, konklusioner og forslag til ændringer af voldgiftsloven fremgår af redegørelsen som kan findes her vgi_s-revision-af-voldgiftsloven-2017.

F.eks. mener udvalget, at det vil indebære betydelige fordele at gennemføre modellovens regler om foreløbige retsmidler, da der er et praktisk behov herfor, og da det er vigtigt, at Danmark bevarer sin status som »modellovsland«. Udvalget foreslår desuden enkelte regler om bl.a. voldgiftssager med flere parter og sammenlægning af voldgiftssager, som der i praksis har vist sig at være behov for.

Det er instituttets håb, at redegørelsen og det medfølgende lovudkast snarest kan føre til en revision af voldgiftsloven, således Danmark kan fastholdes som et attraktivt sted til gennemførelser af internationale voldgiftssager.

1. ”Hvornår bliver man indhentet af sin fortid?” af Steffen Pihlblad, generalsekretær af Voldgiftsinstituttet og advokat Johan Tufte-Kristensen, Københavns Universitet

I anledning af udgivelsen af artiklen ‘Challenge Decisions at the Danish Institute of Arbitration’, Johan Tufte-Kristensen, Steffen Pihlblad, Issue 6, pp. 577–651 i ”Journal of International Arbitration” præsenterede Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen artiklen samt nogle af sagerne, som er omtalt i artiklen på Voldgiftsforeningens møde.  Deres præsentation kan findes på hjemmesiden.

1. ”IT-anvendelse og sekretærbistand i voldgiftsprocessen” af Professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet

IT er et arbejdsredskab, som kan anvendes som kommunikationsmedium og som alternativ eller støtte til bilagshåndtering. Persondataloven og regler om advokatfortrolighed skal overholdes. Øget brug af IT i voldgiftsprocessen rejser nye spørgsmål om brug af sikker kommunikation.

Anvendelsen af sekretærbistand i voldgiftssager skaber problemer med afgrænsning af sekretærens opgaver i forhold til at voldgiftsdommerens mandat er personligt.

Præsentationen kan findes på hjemmesiden.

1. ”M&A voldgift – Indlæg om trends og erfaringer” af advokat Christian Kjølbye, Plesner og advokat Karsten Kristoffersen, Bruun & Hjejle

I de fleste køb af virksomheder er der ikke aftalt en pris, men en matematisk formel, der anviser, hvordan prisen skal beregnes. Købeloven gælder som udgangspunkt, men loven er ikke tiltænkt disse typer køb. I praksis er det kun aftalens garantier, der gælder. Voldgiftsretten spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at fortolke og anvende aftalens bestemmelser.

Den 1. august 2016 overtager professorerne Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Rasmus Kristian Feldthusen redaktionen af Erhvervsjuridisk Tidsskrift fra professor emeritus Lennart Lynge Andersen.

Den nye redaktion har meddelt, at man er meget interesseret i at modtage artikler om voldgiftsretlige emner, sådan at Erhvervsjuridisk Tidsskrift fortsat vil være det førende voldgiftsretlige tidsskrift i Danmark. Deadline for det næste nummer er den 15. august 2016. Hvis du har lyst til at skrive en artikel i dette nummer, bedes du inden 7. juli 2016 sende en kort e-mail til enten [email protected] eller [email protected] med en arbejdstitel på artiklen.

Ordre public og tilsidesættelse af voldgiftskendelse

Højesterets dom af den 28. januar 2016 bekræfter, at en voldgiftskendelse kun kan tilsidesættes i de ekstraordinære tilfælde, hvor der foreligger så overordentligt graverende fejl, at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public).

Voldgiftsretten har taget stilling til, om distributionsaftalen efter den fortolkning, som voldgiftsretten har lagt til grund, er i strid med EU-konkurrenceretten. Voldgiftsretten fortolkede aftalen således, at den indebar et samarbejde, hvor begge parter påtog sig nogle forpligtelser og fik nogle rettigheder, bl.a. Taewoongs pligt til at informere AH Industries om modtagne ordrer og til at respektere AH Industries’ fortrinsstilling i relation til kunder udviklet af AH Industries for Taewoong, hvilket begrænsede Taewoongs rettigheder til at kunne nyde godt af AH Industries’ distributionsarbejde uden at tilbyde AH Industries en rimelig kompensation. Det var voldgiftsrettens vurdering, at forpligtelser af denne art ikke er i modstrid med EU-konkurrenceretten (voldgiftskendelsens afsnit 401).

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at voldgiftsretten ved denne vurdering har begået sådanne overordentligt graverende fejl, at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden (ordre public). Højesteret tiltræder herefter, at betingelserne for at tilsidesætte voldgiftskendelsen som ugyldig efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, ikke er opfyldt.

Læs dommen som PDF: Højesterets dom 28. januar 2016

David Nicholas Sort Nørlem arbejdede i 2013 som student ved Voldgiftsinstituttet. David har siden været ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet. David er nu tilbage som sagsbehandler ved Voldgiftsinstituttet.

Kristine Gundersen har arbejdet som student ved instituttet, indtil hun i december 2015 blev cand.jur. Kristine, som er norsk statsborger, er nu ansat som sagsbehandler ved instituttet.

Kontaktinformation til dem kan findes her: https://voldgiftsinstituttet.dk/kontakt/medarbejdere/

Voldgiftsinstituttet, i samarbejde med Association for International Arbitration (AIA), holder en konference om Third Party Funding den 9. juni 2015 i Bruxelles.

Læs som PDF

Voldgiftsinstituttet bistår voldgiftsretter, domstole og parter med forslag til sagkyndige inden for alle fagområder; herunder på IT-området.

Instituttet har et IT-fagudvalg. Medlemmer af udvalget er repræsentanter for de væsentligste IT-organisationer i Danmark: DI ITEK, IT-Branchen, Danske IT-advokater og Dansk IT. Udvalget har bl.a. til opgave at vejlede instituttet om egnede sagkyndige, som instituttet kan bringe i forslag.

Instituttet fører på IT-området en liste over personer, som har tilkendegivet interesse i at virke som sagkyndige, og som overfor instituttet har dokumenteret relevante kvalifikationer.

Udpegningerne sker på baggrund af vedkommendes kvalifikationer samt uafhængighed og upartiskhed, ligesom instituttet tager hensyn til, om den pågældende aktuelt har den fornødne tid til at påtage sig opgaven.

Voldgiftsinstituttet har udgivet en ny profilfolder om fordelene ved at at løse tviste ved mediation ved Voldgiftsinstituttet.

Læs den engelske folder.

Du kan bestille den nye folder gratis ved at sende en mail til [email protected] og angive din postadresse og det antal kopier, du har brug for.

ICMA har annonceret, at Voldgiftsinstituttet er valgt som vært for ICMA XX.

Hong Kong 15. maj 2015.

Den næste ICMA, som er et forum for maritime voldgiftsdommere og advokater og shipping-branchen i bred forstand, finder sted i september 2017 i København. Arrangementet løber over fem dage og forventes at bringe omkring 300 deltagere fra hele verden til den danske hovedstad.

ICMA blev etableret i 1972 med det formål at skabe et forum for at udveksle information om aktuelle sø- og voldgiftsretlige emner. Arrangementet inkluderer desuden et socialt program for deltagerne og deres ledsagere.

Hvad trækker ICMA til Danmark?

Det er anden gang, at Voldgiftsinstituttet forsøger at trække konferencen til København, og denne gang lykkedes det. Danmarks maritime traditioner er velkendte. Når det kommer til tvistløsning inden for det maritime område, er Danmark et attraktivt alternativ til de klassiske venues. Vi har et betydeligt shippingmiljø, dygtige advokater samt et effektivt voldgiftsinstitut med moderne regler, som sikrer, at sagerne kan gennemføres på en ordentlig måde og inden for rimelig tid. Den danske voldgiftslov bygger på UNCITRAL’s modellov og de almindelige domstole i Danmark bakker op om voldgift som det maritime miljøs foretrukne tvistløsningsform.

København har, hvad skal til for at gennemføre voldgiftssager inden for en optimal ramme. Korruption er et stort set ukendt fænomen og byen er velfungerende med en meget moderne lufthavn og en ny metro.

Voldgiftsinstituttet som værtsorganisation

Voldgiftsinstituttet blev etableret i 1981 som en privat, non-profit selvejende institution. Voldgiftsinstituttet er den eneste generelle voldgiftsinstitution i Danmark. Der indledes omkring 100 nye voldgiftssager årligt ved instituttet og ca. en tredjedel af disse er internationale sager.

De nye regler for mediation træder i kraft den 1. juni 2015.

Hent de nye regler som PDF

Reglerne, som er udarbejdet efter drøftelser i Voldgiftsinstituttets mediationsudvalg, er på flere punkter inspireret af ICC’s nye regelsæt om mediation, som trådte i kraft den 1. januar 2014.

De væsentligste nyskabelser kan i korthed beskrives som følger:

1. Registreringsgebyret forhøjet til 9.700 kr. svarende til registreringsgebyret i voldgiftssagerne. Hvis mediationen afsluttes uden forlig, og hvis parterne herefter indleder voldgiftssag, skal der ikke på ny betales registreringsgebyr.
2. I § 4 er der indsat en bestemmelse om instituttets rolle i de ofte forekommende sager, hvori der indgives en anmodning om mediation, uden at dette er aftalt mellem parterne.
3. § 5 omhandler udpegning af mediator, og det er i modsætning til efter de gældende regler præciseret, at udgangspunktet er, at mediator udpeges af parterne i fællesskab.
4. Antallet af bestemmelser om mediators pligter er reduceret. Formålet er at give parterne og mediator den fornødne fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af forløbet af mediationen.
5. Bilag 1, som også er inspireret af ICC-reglerne, omhandler fastsættelse af mediators honorar og instituttets administrationsafgift. Instituttets administrationsafgift fastsættes til ½ administrationstakst efter reglerne om voldgift. Hvis mediationen afsluttes uden forlig, og hvis parterne herefter indleder voldgiftssag, vil den indbetalte administrationsafgift blive krediteret den afgift, som skal betales i voldgiftssagen. Formandskabet er desuden tillagt beføjelse til at nedsætte administrationsafgiften i mediationen, hvis afgiften i øvrigt findes urimelig, fx fordi sagen er begrænset til, at en uvillig part blot tilkendegiver, at han ikke ønsker at deltage i mediationen.
6. Mediators honorar fastsættes som udgangspunktet efter medgået tid gange en timetakst, som fastsættes af instituttets formandskab. Alternativt kan parterne og mediator aftale, at formandskabet fastsætter mediators honorar som en fast pris, der i givet fald også kan reduceres af formandskaber på samme måde som anført ovenfor vedrørende instituttets afgift.

Sø- og Handelsrettens og Voldgiftsinstituttets Mediationsdag.

 HENT PROGRAM

Med godkendelse fra indlægsholderne, hent de følgende plancher fra dagen:

1. Rammerne for mediation og retsmægling

2. Tvistlosning i danske virksomheder. Generelt overblik – med internationalt perspektiv.

3. Konkrete eksempler pa større virksomheders – Metroselskabet

4. Konkrete eksempler pa større virksomheders – Siemens

5. Et konkret mediationsforløb

6. Hvordan finder vi den rigtige mediator retsmægler

7. Hvordan forbereder parterne sig

8. Hvad sker under mediation Mediators værktøjskasse

Læs om de nye regler

International Congress of Maritime Arbitrators Hong Kong – May 11-15, 2015

The International Congress of Maritime Arbitrators (ICMA) is an important academic exchange forum in the field of international maritime arbitration. Held for every two or three years, the 19th ICMA will be organized by Hong Kong Maritime Arbitration Group in Hong Kong in May 2015.

For more information and registration, please visit the website of the event, at:

http://www.icma2015hongkong.org/

The Danish Institute of Arbitration is pleased to invite you to the Conference on
Arbitration of Energy Disputes: New Challenges,
held in Copenhagen on September 1-2, 2014.

Please find more details about the Conference here. Please find the program,here.

Registration is closed!

We recommend that you carefully review the Payment and Cancellation

Torsdag 8. maj 2014

Find venligst programmet her.

Voldgiftsklausuler – Vedtagelseskrav og gyldighed efter U2012.3001H
v/ professor, dr.jur. Torsten Iversen, Århus Universitet, og advokat Mathias Steinø, Hafnia Advokatfirma.
Det hænder, at voldgiftsaftaler udformes uden stor grundighed eller omtanke. Det kan medføre tvivl om, hvordan en tvist skal løses, når den opstår, og – i visse tilfælde – om voldgiftsaftalen overhovedet kan anses for vedtaget.

En nyligt afsagt højesteretsdom har rejst fornyet debat om voldgiftsaftalers vedtagelse og fortolkning. Ved Højesterets dom af 22. juni 2012 (U.2012.3001H) blev en voldgiftsklausul tilsidesat, fordi den henviste til voldgiftsregler og et institut, som ikke fandtes. Såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret fandt, at det ikke var muligt at udfylde parternes aftale, således at en voldgiftssag kunne gennemføres. Afgørelsen er i nogle kredse blevet mødt med heftig kritik.

Professor Torsten Iversen vil redegøre for problemerne og retspraksis vedrørende voldgiftsklausulers vedtagelse og gyldighed. Advokat Mathias Steinø, som repræsenterede den ene part i sagen, vil redegøre for problemstillingen i den afsagte højesteretsdom, hvorefter foredragsholderne vil debattere sagen med deltagelse af foreningens medlemmer.

Arrangementet afsluttes med drinks og let spisning.

Deltagelse er gratis for medlemmer.

Arrangementet finder sted torsdag den 1. maj 2014, kl. 16 – 18.30 hos Bruun & Hjejle, Nørregade 21.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til [email protected]

15.30 – 18.00 hos Plesner.

Find programmet her.

Study of a Mock Case under the 2012 ICC Arbitration Rules

Period: From 12 to 14 September 2013

Venue: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K

Every truly international arbitration practitioner and corporate counsel involved in or considering the use of arbitration is well advised to acquaint himself/herself with the ICC Rules of Arbitration 2012.

This study of a mock arbitration case aims to meet the practical needs of those involved in international trade and investment and will simulate an ICC arbitration proceeding, highlighting differences in cultures and legal practices, and at the same time offer the participants the unique opportunity to exchange views with renown and experienced arbitration practitioners.

The PIDA training is using materials developed by the ICC in Paris. It includes the study of an international arbitration mock case based on the factual scenario of an international sales and service contract.

With the participants acting as counsel, arbitrators and witnesses, the training is designed to put the participants in a situation that is similar to a real life arbitration. The PIDA training’s secret to success is the combination of short academic presentations by the panelists and the practical simulation of an arbitration procedure, be it by drafting a Request for Arbitration, an Answer or Terms of Reference, by conducting a mock hearing or by scrutinizing a draft Final Award.

Find more details and registration form in the enclosed pdf

Nye regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttet har vedtaget nye regler for behandling af voldgiftssager. Reglerne træder i kraft 1. maj 2013.

Reglerne er udformet i overensstemmelse med de nyeste internationale standarder.

Blandt de væsentligste ændringer er:

Voldgiftsretten kan afsige separat voldgiftskendelse om refusion af sikkerhedsstillelse fra en ikke-betalende part, jf. reglernes § 6, stk. 2.

Voldgiftsretten kan bestemme, at en part skal stille sikkerhed for den anden parts advokatomkostninger, jf. reglernes § 6, stk. 8.

Der kan ske sammenlægning af krav og nye parter kan indtræde i vold­giftssagen, jf. reglernes § 9.

Voldgiftsretten skal som udgangspunkt bestå af en enkelt voldgiftsdommer, medmindre parterne eller instituttets formandskab bestemmer andet, jf. reglernes § 10.

Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part træffe beslutning om at parterne skal opretholde fortrolighed vedrørende behandlingen af vold­giftssagen, jf. reglernes § 18, stk. 7.

Særlige regler om udpegning af midlertidige voldgiftsdommere til at forestå pro­ces­­­sen vedrørende bevisoptagelse forud for indledningen af voldgifts­sagen, jf. reglernes bilag 2.

Særlige regler om udpegning af hastevoldgiftsdommere til at træffe afgø­relse om foreløbige retsmidler forud for indledningen af voldgiftssagen, jf. reglernes bilag 3.

Et udkast til reglerne har været præsenteret på ”gå hjem møder” i København, Århus, Ålborg, Kolding og Odense. Instituttet takker de mange fremmødte for interessen for instituttet, og for de gode input, som har givet anledning til enkelte præciseringer af reglerne.

Reglerne findes på dansk, engelsk, tysk og fransk på www.voldgiftsinstituttet.dk. Reglerne vil i nærmeste fremtid også kunne findes på russisk og kinesisk.

Kontakt venligst generalsekretær Steffen Pihlblad på [email protected] eller tlf. 21 63 66 98 for yderligere information om reglerne og/eller Voldgifts­instituttet.

Seminar om maritim konfliktløsning onsdag 26. september 2012, kl. 14.30 – 17.00.
Læs her: Invitation til seminar onsdag 26. september 2012

The Danish Institute of Arbitration is happy to invite arbitration practitioners to its 30 Years Anniversary.

This event on 31 October 2011 takes place at the Old Stock Exchange, Slotsholmsgade 1, Copenhagen.

Read more about the programme here

Free registration at [email protected]

UIA – Copenhagen Seminar (Denmark), April 8, 2011

UIA Seminar i Danmark om det nyeste inden for international voldgift.

Læs mere her

Konference om mediation i erhvervstvister 24. marts 2011.

Læs mere om program og tilmelding her

Dansk Erhverv har besluttet at overdrage sine aktiviteter vedrørende voldgift til Voldgiftsinstituttet. Dansk Erhvervs aktiviteter på dette område har hidtil været drevet under navnet ”Dansk Erhvervs Voldgift” og tidligere under navnene ”Det Danske Handelskammers Voldgift” og ”HTS Voldgift”.

Som følge af overdragelsen er Dansk Erhverv optaget i kredsen af organisationer bag Voldgiftsinstituttet. Dansk Erhverv har således sæde i instituttets repræsentantskab og bestyrelse, og er dermed ligestillet med en række andre førende erhvervsorganisationer i Danmark, se nærmere på www.voldgiftsinstituttet.dk.

Det anførte indebærer, at voldgiftssager, hvor parterne i voldgiftsklausulen henviser til ”Dansk Erhvervs Voldgift”, eller eventuelt et af de tidligere navne, skal anlægges ved Voldgiftsinstituttet.

Det anførte indebærer endvidere, at Dansk Erhverv anbefaler sine medlemmer at henvise til Voldgiftsinstituttet i sine forslag til tvistløsningsklausuler.

Sammenlægningen indebærer, at der nu kun findes en generel voldgiftsinstitution i Danmark.

Overdragelsen berører ikke Dansk Erhvervs tilknytning til ICC’s voldgiftsfunktion og ej heller aktiviteterne i Københavns Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg for Korn- og Foderstofhandelen.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Sven Petersen på telefonnummer 33 74 60 00 eller Steffen Pihlblad på telefonnummer 21 63 66 98.

Voldgiftsinstituttet er ved årsskiftet flyttet til nyt domicil i centrum af København.

For at sikre, at instituttets sager kan gennemføres i optimale rammer og på neutral grund, har instituttet igennem de sidste par måneder bygget om for at etablere nye mødefaciliteter, som er særligt indrettet til gennemførelse af voldgifts- og mediationssager, og som indeholder alt moderne mødeudstyr.

Ombygningen står nu færdig og i den anledning inviterer instituttet til

Reception

tirsdag den 16. juni 2009, kl. 16 – 17:30

i de nye lokaler på adressen

Kronprinsessegade 28, 3. sal, 1306 København K

På instituttets vegne

Steffen Pihlblad

Maritime Arbitration in Denmark

A seminar presented by Danish Shipowners’ Association in association with the Danish Institute of Arbitration.

12 May 2009, at 14:30-17:00

at the premises of Danish Shipowners’ Association, Amaliegade 33, DK-1256 Copenhagen K

Everybody who is involved in concluding contracts in the field of maritime law should attend. Also attorneys, arbitrators, in-house counsel, academics and others with interest in the current developments in the field of maritime arbitration should attend.

Registration no later than 6 May 2009 on [email protected] is required. Registration is free of charge.

P R O G R A M M E

14:30-14:40: Welcome and Introduction

Attorney Jesper Lett, Chairman of the Danish Institute of Arbitration

14:40-15:00: Settling disputes with the Danish Institute of Arbitration

Steffen Pihlblad, Managing Director of the Danish Institute of Arbitration

15:00-15:45: Maritime Arbitration in Denmark and abroad

Attorney Henrik Thal Jantzen, Kromann Reumert

Attorney Jes Anker Mikkelsen, Bech-Bruun

Attorney Peter Appel, Gorrissen Federspiel Kierkegaard

– Experiences with arbitration in London and Copenhagen

– How do you get success in negotiations of arbitration clauses?

– What is a dispute resolution policy and why your business must have a dispute resolution policy

– How do you appoint the best arbitrator?

– Qualified arbitrators and party representatives in Denmark

– Future perspectives with maritime arbitration in Denmark

15:45-16:00: Coffee break

16:00-16:30: Maritime Arbitration in Denmark and abroad, continued

16:30-16:45: The interest of Insurance companies in alternative dispute resolution in maritime cases

T.b.a.

16:45-17:00: Concluding remarks and questions

Attorney Jesper Lett, Chairman of the Danish Institute of Arbitration