Earlier this autumn, the DIA responded to the invitation of the IBA International Arbitration Committee to comment on the proposed revisions of the IBA Guidelines on Conflicts of Interest in International Arbitration. The proposed revisions were on the agenda at the recent IBA Annual Conference in Paris.

These IBA guidelines are often a reference point for, among others, tribunals, institutions and national courts when deciding on the independence and impartiality of arbitrators.

The proposed revisions reflect significant work by the Task Force and include:

1. emphasising that the General Standards (i.e. Part I of the Guidelines) are to be considered before the Application Lists (i.e. Part II of the Guidelines, which have the well-known red, orange and green lists)
2. emphasising that the test for disqualification is objective (see General Standard 2) whereas the test for disclosure is subjective (see General Standard 3)
3. highlighting that non-economic interests may also cause conflicts of interest
4. adding mock-trials and hearing preparations to potential situations of conflicts of interest
5. broadening the definition of “affiliates” to include considerations of controlling interest.

The DIA’s comments included:

1. highlighting the role of arbitral institutions as participants in international arbitration and in deciding challenges to arbitrators
2. referring to case law to note that while a failure to disclose does not necessarily mean that a conflict of interest exists or that disqualification should ensue, it may be considered a contributing factor in cases where the issues of independence and impartiality are particularly difficult to assess
3. including in the Application Lists the situation where an arbitrator is or has recently been personally represented by counsel for one of the parties or by the law firm or employer of counsel of one of the parties, in an unrelated matter
4. providing clarity on what can be understood as “mock-trials” and “hearing preparations”.

The DIA is grateful for the opportunity to comment and thanks the Task Force for its work. The DIA looks forward to working with the revised guidelines once finalised.

The hot and important topic of dynamics and diversity in arbitration panels was illuminated and debated at a seminar on 8 November arranged in collaboration between The Danish Arbitration Association and Young Arbitrators Copenhagen. Take-aways from the seminar by the tree arbitrators Lotte Wetterling, Gisela Knuts and Lotte Calundann Noer.

Diversity of arbitrator appointments has been a major topic over the last few years. Diversity has been promoted in the arbitration community with a lot of different initiatives, including the Equal Representation in Arbitration Pledge, which has reached more than 5.000 signatories since 2015.  Discussion has mainly revolved around gender diversity, but also around diversity as regards age, ethnical minority background, etc.

The event was kicked off by Daniel Haue Jakobsson from the host law firm Accura, who presented a recent diversity survey conducted by the event organizers with participation from 100+ members of the arbitration community in Denmark. Not surprisingly the survey showed that experience and competence are considered important factors, when an arbitrator is to be appointed. Gender and ethnicity scored low as relevant criteria and that probably showcased one of the difficult things when trying to advance diversity in arbitration: Gender, age, ethnicity and other diversity criteria might not in itself be important for the specific appointment, however these criteria are important if we want to secure that the pool of arbitrators becomes more representative for society in general and include all those individuals who has the skills.

Guest speaker Liz Kantor, thought leader in the global arbitration practice of Herbert Smith Freehills in London, gave an inspirational speech on diversity and the challenges and developments in recent years from an international perspective under the title “Progress Made and Challenges Faced”. Liz explained that diversity of thought on a tribunal enhances the quality of the decision making because multiple perspectives are represented. A diverse panel of arbitrators is more likely to bring multiple perspectives to the table and avoid group think. Liz emphasized that a lot of progress has been made, and that the arbitration community cannot solve the whole problem by itself, on the other hand, there is still work to be done, especially when it comes to party appointments of arbitrators.

One major recent progress is that there is an increasing awareness among arbitration institutions on the need of documentation and statistics on the appointments of arbitrators according to diversity criteria. This has led to important transparency in the field and thus also a better factual basis for the debate about the actual status and the room for improvement.

Diversity in Arbitration is also Driven by Clients

The speech by Liz Kantor was followed by a panel debate with arbitrators Gisela Knuts, Lotte Wetterling, Jacob Møller Dirksen and Peter Schradieck and moderated by Lotte Calundann Noer. The debate touched upon the important questions on how to choose the best arbitrator for a given case and how it is possible to promote diversity and advance the clients best interest at the same time.

Lawyers should be aware, that the agenda of diversity in arbitration panels is not only driven by lawyers, arbitrators and arbitration institutions themselves, but also, and probably especially, by clients and in-house counsels who – like society in general – also have agendas on diversity and ESG, etc. In fact, it might be the most appropriate approach to compose a list with suggestions for a client, who is to appoint an arbitrator, which includes both a couple of traditional candidates but also some candidates with a more diverse profile. There are many good arbitrators of different backgrounds out there, and we should remember to keep our eyes open to them.

If you want your client to consider appointing a diverse arbitrator, remember to include more than one diverse candidate on your list. This increases the likelihood of a diverse arbitrator being selected. This of course follows from basic arithmetics. But also: if there’s only one female/young/ethnically diverse candidate, that person will easily be perceived as a token candidate, and not considered seriously. A list with multiple diverse candidates signals they are candidates at par with the rest.

The rest is up to all of us, the progress we make is the sum of each and every decision on appointment of an arbitrator.

Lotte Wetterling

Independent Arbitrator, Copenhagen

Gisela Knuts

Independent Arbitrator, Helsinki.

Lotte Calundann Noer

Attorney, Punct Advokater, Copenhagen.

Join our Secretary-General Steffen Pihlblad and his Nordic and Baltic colleagues Caroline Falconer, Sanna Kaistinen and Asko Pohla for a free webinar on 28 November 2023 at 17:30-19:00 (CET) and get their different perspectives on the use of AI by counsel and arbitrators. AI in arbitration is one of the hottest topics in arbitration right now.

Amongst the topics that will be discussed during the webinar is how AI will be handled during an arbitration: Should it be transparent and disclosed? Should it be regulated? What are the advantages and disadvantages? Thanks to the initiator and moderator José Rosell for inviting and to CEIA’S Nordic-Baltic Chapter for organising the event.

Time: 28 November 2023 17:30 – 19:00 (CET):

Register here

Meeting Registration – Zoom

35-årige Katrine Tvede har en anden vej ind i voldgift end de fleste. Hun startede med at videreuddanne sig internationalt fra det øjeblik, hun fik sin juridiske kandidateksamen fra Københavns Universitet. I dag bygger hun sin faglighed på en LL.M. og en Ph.d, som ikke alene har givet hende en høj faglighed, men også det netværk, som betyder, at hun med base i London arbejder med nogle af de helt store investeringsvoldgiftssager, hvor der er astronomiske beløb på spil.

Håndhævelse af menneskerettigheder handler sædvanligvis om beskyttelse af borgeren fra statens indgriben. Men det kan være vendt på hovedet i de sager, som Katrine Tvede arbejder med som Associate hos det Londonbaserede advokatfirma Ashurst LLP.

Her kan opgaven nemlig både være at beskytte internationale investeringer, altså investorernes ejendomsret, fra urimelige indgreb i udlandet – men også det modsatte: At beskytte stater, der kan have et mindre bruttonationalprodukt, end de multinationale investorer de er oppe imod, fordi de har indført en lov eller truffet en afgørelse, som går den internationale investor imod.

”Investeringsvoldgift anvendes i tvister, hvor udenlandske investorer mener, at en stat har begået brud på rettigheder, som investorerne har i kraft af såkaldte investeringsoverenskomster.  I praksis betyder det, at stater ikke uden videre for eksempel kan ekspropriere en udenlandsk investering – det kan være i alt fra infrastruktur til energiprojekter,” siger Katrine Tvede og tilføjer, at det med danske briller er interessant at Carlsberg netop har annonceret, at man er ved at tage de indledende skridt imod at indbringe en investeringsvoldgiftssag mod Rusland, som angiveligt overtog Carlsbergs russiske datterselskab.

I disse sager kan et krav – selvom om det er berettiget – mod staten være i en størrelsesorden, som betyder, at voldgiftsrettens afgørelse kan få betydelige konsekvenser. Ikke blot for investoren, men også for staten og dermed borgerne i det land, hvor investeringen er foretaget.

”Vi taler sager, der omhandler meget store beløb. Derfor kan der være meget på spil for den stat, som sagen er indbragt imod – særligt når sagen omhandler et politisk motiveret indgreb,” siger Katrine Tvede, der er en del af et mindre team fordelt på to europæiske adresser i London og Frankfurt.

Fordelene ved at være en del af et mindre team

”Som yngre jurist er det min erfaring, at det er en fordel at være en del af et mindre team, sådan at du ikke ender som den, der blot sidder og læser de enorme mængder af dokumenter og bilag igennem. Her er vi typisk ikke mere end fem jurister selv på de største sager. Det er ikke meget i forhold til de kæmpe teams, man nogle gange ser i tilsvarende sager hos amerikanske og engelske advokatfirmaer. I praksis betyder det, at jeg også bliver lukket ind i den del af arbejdet, der handler om at lægge strategien, tale med klienten og i det hele taget diskutere, hvordan argumenterne og modargumenterne rent faktisk skal formuleres – i stedet for bare at sidde begravet i document production i et war room” siger Katrine Tvede, der på grund af sin tavshedspligt ikke kan tale om hverken strategier eller detaljer i sagerne, men som godt kan løfte sløret for, at hun blandt andet har arbejdet på en sag, hvor en svensk investor indklagede den tyske stat.

”Et svensk energiselskab ejede og drev tre atomkraftværker i Tyskland, men efter en af de værste atomkraftulykker nogensinde i Japan i 2011, ønskede staten at lukke værkerne tidligere, end det før var annonceret. Det mente det svenske selskab ikke var foreneligt med dets rettigheder under den multilaterale energichatertraktat, som både Sverige og Tyskland havde underskrevet, og anlagde en investeringsvoldgiftssag, hvor der blev nedlagt påstand om et større erstatningsbeløb som følge af den påståede krænkelse af investorens rettigheder.”

”Det var en sag, hvor den svenske investor i begyndelsen krævede i omegnen syv milliarder euro, så der var mange penge på spil, og udfasningen af atomkraft havde været et betændt emne i Tyskland siden vi også i Danmark havde atomkraft-debatten in 1970’erne. Så det var en sag, der fik stor bevågenhed både i Tyskland, men også internationalt. Det gør selvfølgelig indtryk, fordi en sag i denne størrelsesorden altid kan få konsekvenser for skatteborgerne i den involverede stat. På den måde handler det i sidste ende både om den udenlandske investors retssikkerhed, der selvfølgelig skal beskyttes, men også om statens – og dermed borgernes – ret til at træffe visse vigtige beslutninger uden at risikere at få enorme erstatningskrav på halsen. Det er det perspektiv, jeg synes, er det interessante,” fortæller Katrine Tvede, og tilføjer at traktatrettigheder er meget omdiskuterede netop på grund af samfundsperspektivet.

”Tobaksproducenten Philip Morris anlagde en voldgiftssag mod Australien i forbindelse med, at landet indførte en lov om plain packaging af cigaretpakker – altså en offentlig regulering, som betød, at cigaretpakkerne ikke måtte bære cigaretmærkets logo og skulle forsynes med advarsler mod skadevirkninger af rygning. Det gav anledning til en kæmpe diskussion om investeringsoverenskomsterne – altså de internationale traktater, der tillægger udenlandske investorer investeringsbeskyttelse og ret til effektiv håndhævelse gennem international voldgift – og deres berettigelse. For hvordan kan det være meningen, at en voldgiftsret bestående af tre individer uden demokratisk legitimitet, skal kunne træffe afgørelser om så helt centrale spørgsmål med store sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne? På den anden side, er det vigtigt at pointere, at en sådan voldgiftsret, der nedsættes under en investeringsoverenskomst, aldrig kan underkende en stats lov eller administrative afgørelse, men alene beslutte, hvorvidt staten skal ifalde erstatningsansvar herfor. På samme måde har de private investorer selvfølgelig også krav på retsbeskyttelse af de ret store investeringer, de har foretaget i forbindelse med for eksempel infrastruktur- eller energiprojekter. For mig er det netop spændingsfeltet mellem politik, samfundsøkonomi og det kommercielle hensyn, der gør mit fag rigtig spændende,” siger Katrine Tvede og tilføjer, at for Philip Morris vedkommende blev det aldrig til nogen erstatning. Voldgiftsretten fandt at den ikke havde jurisdiktion til at træffe afgørelse i sagen.

Udlængsel og lysten til at læse videre

At det lige præcis var investeringsvoldgift, som Katrine Tvede kom til at brænde for, er lidt af en tilfældighed, mener hun.

”Da jeg som 23-årig fik min kandidateksamen, havde jeg stor udlængsel, for jeg havde ikke haft et sabbatår. Samtidig havde jeg lyst til at læse videre. Ingen af delene kunne rigtig lade sig gøre, hvis jeg startede som fuldmægtig på et advokatkontor. Jeg søgte ind på Stockholms Universitet, hvor jeg læste en LL.M. På det tidspunkt var jeg meget interesseret i processpil om voldgift, og havde i min studietid på Københavns Universitet været med i Vis Moot. Derfor deltog jeg i Frankfurt Investment Arbitration Moot Court sammen med studiekammerater fra Stockholm. Og vi vandt konkurrencen.”

”Det kom til at sætte retning for de kommende år, da jeg umiddelbart efter konkurrencen blev tilbudt internship hos to europæiske advokatkontorer, og desuden en Ph.d. hos en professor, der selv ofte udpeges som voldgiftsdommer i investeringsvoldgifter, og som på daværende tidspunkt var ansat på det tyske Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law. Jeg sagde ja til det hele, og fik på den måde både uddannelse, praktisk erfaring og det internationale arbejdsliv, jeg drømte om,” siger Katrine Tvede, der efterfølgende, efter en LL.M. på New York University, tog sin advokateksamen og beskikkelse i New York, inden hun startede i jobbet som Associate, først hos det amerikanske advokatfirma Morgan Lewis & Bockius LLP, og siden hos Ashurst LLP.

Den største forhindring kommer indefra

Når hun ser tilbage på sine karrierevalg i dag, har det afgørende været at gribe de muligheder, der er opstået undervejs.

”Min oplevelse er, at det ene har ført det andet med sig. Det handler om at turde opsøge mulighederne, hvis man har en udlængsel. Det kan være at tage kurser eller videreuddannelse udenfor Danmark for at få et bredere netværk. Du behøver ikke nødvendigvis at kaste dig ud i en LL.M. Mit netværk stammer også tilbage fra, da jeg var tre uger på The Arbitration Academy i Paris. Og ja, det kan godt være, at det kan føles op ad bakke, når du står med en dansk juridisk kandidateksamen. Men min erfaring er, at vi danske jurister godt kan konkurrere med kandidater fra topuniversiteter rundt om i verden, selvom de på papiret kan se bedre kvalificeret ud end os,” siger Katrine Tvede, der har oplevet en kæmpe imødekommenhed udenfor Danmark.

”I de mange andre lande er det for eksempel helt almindeligt at invitere sig selv på kaffe hos kolleger, som man gerne vil lære af. På den måde er jeg blevet positivt modtaget også hos mennesker, jeg ikke kendte på forhånd, når jeg – helt udenfor min comfort-zone – fulgte andres eksempel og tog kontakt. Hvis du viser interesse, vil de fleste vil gerne give gode råd og fortælle om, hvordan de er kommet derhen, hvor de er.”

De største forhindringer for en international karriere kommer i virkeligheden indefra, mener hun.

”Da jeg for godt ti år siden tog til Stockholm, var jeg genert og usikker på, om jeg overhoved var god nok. Jeg prøvede at tage det som en udfordring, hvilket ikke er nemt, når man skal stille sig op i et processpil og være overbevisende. Men det viste sig, at jeg med et grundigt forarbejde faktisk godt kunne gøre det. Det var et kæmpe boost for mig at finde ud af, at jeg faktisk ikke behøver at være hæmmet af nervøsitet, men er i stand til at vende det til noget positivt. Det betyder ikke, at jeg her godt ti år senere aldrig er usikker overfor nye udfordringer. Men det hjælper mig at vide, at jeg har stået i en lignende situation før, og at det altid viser sig, at jeg faktisk kan bunde.”

Katrine Ritto Tvede

International Arbitration Associate hos Ashurst LLP med base i London. Hun har udover sin kandidateksamen fra Københavns Universitet en LL.M. fra Stockholm Universitet i kommerciel voldgiftsret og en LL.M. fra New York University, School of Law. Hendes Ph.d. skal næste år forsvares på Amsterdam Universitet. Beskikkelse i New York.

Copenhagen Arbitration Day 2023 was not only a significant opportunity for Danish lawyers to network, the conference and the two lunch-seminars hosted by Bech-Bruun and Viltoft made it possible for participants to make new contacts with colleagues from abroad as well. One in five participants had made their way from other parts of the world – particularly from Scandinavia. 

One of the lawyers who made the journey from Norway to Denmark to participate in Copenhagen Arbitration Day (CAD) was Bastian Sundling, Senior Associate at Wiersholm in Oslo. He considers that CAD reminds us that the Danes have a ruleset in line with international standards.

“As a young Norwegian lawyer, it was an honor to represent Wiersholm at Copenhagen Arbitration Day 2023 in the iconic Børsen building. The day showcased why CAD is a milestone in the international arbitration community. For many Norwegians, when thinking of Nordic arbitration, eyes often turn to Stockholm, but CAD reminded us that the Nordic region certainly has more to offer. It was evident to me that the Danes have a top-notch ruleset in line with international standards,” Bastian Sundling says. He was particularly excited about the opportunity to create new contacts at Copenhagen Arbitration Day.

“With over 200 participants from both domestic and international backgrounds, the day served as an important platform for me for networking and provided me a chance to mingle with colleagues from the arbitration community. The day was filled with inspiring speeches from leading arbitration figures like Juliet Blanch, Mika Savola, Fredrich Rosenfeld, and Giuditta Cordero-Moss, to name a few,” he says.

It makes sense for the Secretary-General of the Danish Institute of Arbitration, Steffen Pihlblad. The idea of the now fourth Copenhagen Arbitration Day is first of all to create a platform, where it is possible to share knowledge and discuss new trends – but certainly also to create a good opportunity to meet colleagues from Denmark and abroad.

”The whole idea about the conference is to inspire each other while providing an opportunity to expand your network. So I find it very positive, that many of the participants come from abroad. It contributes to building a strong international arbitration community in Danmark,” Steffen Pihlblad says. He has received an overwhelming number of positive responses from participants after the conference.

”The feedback has overall focused on the level of professionalism and the fact that it was very high. This is the best feedback that we could wish for because it reflects where Denmark stands in an international context.”

Håkun Djurhuus fik sin første voldgiftssag, da han blev fuldmægtig. I dag sidder han på 17. år i Voldgiftsinstituttets bestyrelse. I oktober rundede han 60 år, og i et fødselsdagsinterview fortæller han, hvordan han har oplevet udviklingen i dansk voldgift. I hans optik er Danmark nu på niveau med de bedste i verden. Det skyldes blandt andet, at det er lykkedes at tilpasse instituttets procesregler til det internationale marked, en stab af højt kvalificerede voldgiftsdommere og topmoderne fysiske rammer i et velfungerende institut med et professionelt sekretariat.

Hvordan ser du voldgift nu i forhold til, da du startede din karriere for mere end 30 år siden?

Det har taget et kvantespring. Jeg begyndte at arbejde med voldgift allerede som førsteårsfuldmægtig – primært indenfor Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Senere var jeg med til at starte voldgiftsdommeruddannelsen i 2010, ligesom jeg blev en del af Voldgiftsinstituttets bestyrelse. Så jeg har fulgt udviklingen på tæt hold og kan kun sige, at der er sket virkelig meget.

Da jeg kom ind i bestyrelsen i 2006 sad professor Bernhard Gomard for bordenden, og jeg landede som ret ung advokat blandt en samling af ældre herrer. Procesreglerne var simple – og korte – og lovgrundlaget ganske summarisk sammenlignet med i dag, hvor både voldgiftsloven og instituttets procesregler er langt mere omfattende og up to date, så de passer til de behov, der er i markedet.

Det har været rigtig vigtigt for instituttet løbende at markedstilpasse reglerne for at være med i konkurrencen på det internationale marked. Det er en proces, som vi har sat turbo på igennem de seneste ti års tid, blandt andet ved at deltage i internationale fora, hvor vi lytter til markedet samtidig med, at vi er synlige. Det vil selvfølgelig altid være et langt og sejt træk, men vi kan mærke, at det bærer frugt. Blandt andet fordi vi tiltrækker de rigtige sager, og oplever at der er en stor international interesse for at deltage i vores årlige flagskibsevent Copenhagen Arbitration Day.

Hvilke sager ønsker bestyrelsen af tiltrække?

Det vil altid være interessant at tiltrække store internationale sager, blandt andet indenfor finansområdet og M&A. Selvom konkurrencen er stor på voldgiftsmarkedet, så oplever vi, at vi har det, der skal til.

En ting er, at Danmark rent geografisk ligger godt, hvis parterne kommer fra eksempelvis Tyskland og England.

Noget andet er, at vi har en stab af voldgiftsdommere med stor ekspertise – den udvikling har voldgiftsdommeruddannelsen været med til at drive – og en tradition for, at højesteretsdommere leder en del af vores sager. Det siger næsten sig selv, at vi alene på dette parameter er meget konkurrencedygtige.

Hvilken udvikling oplever du, at Voldgiftsinstituttet er i?

Voldgiftsinstituttet er et godt sted og der bygges hele tiden nye initiativer på – eksempelvis har vi udviklet vores kommunikation og udgiver et nyhedsbrev, som betyder, vi kommer meget bredere ud, samtidig med at vi får fortalt nogle af de mange gode historier på voldgiftsområdet. Det medvirker til at skabe øget opmærksomhed om instituttet, og bidrager samtidig til at tiltrække næste generation af voldgiftspraktikere.

Flytningen til nye, lyse og topmoderne lokaler på Midtermolen ser jeg også som et stort skridt mod en meget mere konkurrencedygtig organisation.

Jeg har selv procederet sager hos både ICC og LCIA, og jeg må konstatere, at rammerne har en stor betydning – men selv i Europa kan de være meget forskellige. Attraktive lokaler, alt hvad man drømmer om af teknisk udstyr og personale til at hjælpe med at gøre processen effektiv og tryg, ser jeg som vigtige parametre for, at vi har den pakke, som gør os konkurrencedygtige internationalt, og som betyder, at vi kan måle os med de bedste institutter i verden.

Hvordan du ser fremtiden tegne sig?

Jeg ser en lys fremtid for dansk voldgift og Voldgiftsinstituttet, dels fordi vi vækster, dels har vi godt fat i den kontinuerlige opgave, som det er at skabe og fastholde et internationalt renommé.

Jeg tror på, at vi kan tiltrække flere af de helt store sager, netop fordi vi har højt kvalificerede dommere tilknyttet. Desuden har vi via specialiserede medarbejdere den kvalitetskontrol af processen, som alle ser som en fordel, når vi taler om sager, der afgøres i en enkelt instans.

Og så tror jeg på, at flere vil vælge voldgift i fremtiden – alene af den grund, at der desværre er lang berammelsestid ved domstolene både i Danmark og mange andre lande, hvilket er et problem, som nok ikke bliver løst i den nærmeste fremtid. Tidsfaktoren er et vigtigt parameter i et moderne samfund, hvor mange virksomheder vil tænke i alternative konfliktløsningsmetoder – det kan være kostbart at vente fem, ti år på at få en endelig afgørelse ved domstolene.

Alt i alt er vi på en god rejse. Kursen er den rigtige og det har den været længe.

Håkun Djurhuus

Advokat (H) og partner i afdelingen for retssager og voldgift hos Lundgrens. Håkun er specialiseret inden for proces, entrepriseret og miljøret. Han har ført mere end 500 sager ved de almindelige domstole, Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, Voldgiftsinstituttet, LCIA og ICC.

Voldgiftsinstituttet har et løbende samarbejde med danske universiteter og CBS. Det gælder for eksempel støtte til Aarhus Universitets Pre Moot og besøg fra studerende. Instituttet er åbent for alle studerende, der ønsker et indblik i praktisk voldgift og mediation og de karrieremuligheder, som der findes både i Danmark og internationalt.

I oktober fik en gruppe studerende fra Københavns Universitet med post-doctoral researcher Siri Silvereke og ph.d. fellow Atakilti Michael i spidsen oplæg fra og en god debat med Voldgiftsinstituttets Andrew Pool.

Størstedelen af de studerende kom med en international baggrund og er i Danmark på udveksling fra universiteter i blandt andet New Zealand, Brasilien, Tyskland og Australien. Interessen for voldgift som fag er stor, og der blev blandt andet drøftet, hvilke fordele det indebærer – som for eksempel parternes muligheder for at tilrettelægge processen og tidsperspektivet for en voldgiftssag i forhold til de almindelige domstole.

Lin Adrian er lektor på Københavns Universitets Center for Interdisciplinary Studies of Law. Hun har også valgt at lægge et besøg hos Voldgiftsinstituttet ind i undervisning i efterårssemesteret af den grund, at det både giver de studerende en praktisk dimension til den teoretiske del af faget Tvisteløsning og konflikthåndtering og samtidig værdi for hende selv som forsker.

”På Københavns Universitet kan vi tilbyde forelæsninger og gruppearbejde, men de studerende får en helt anden fornemmelse for, hvordan en retssag eller voldgift fungerer, og hvad den kan bruges til, når de kommer ud og taler med praktikere. På den måde bliver undervisningen tredimensionel. Det giver ganske enkelt en anden læring at se og mærke tingene i praksis,” fortæller Lin Adrian.

Derfor vil hun gerne lægge virksomhedsbesøg og mødet med praktikere ind i undervisningen.

”De giver de studerende en virkelig god fornemmelse for, hvordan forskellige former for juridiske konflikter kan løses – og en forståelse for, at der ikke blot findes en enkelt metode, der passer til alle konflikter. Når vi er tilbage her på universitetet, giver det praktiske indblik en god mulighed for at tale om, hvordan de fysiske rammer er forskellige og dermed understøtter forskellige former for konfliktløsning – som for eksempel at dommeren i retssalen sidder hævet over aktørerne i sagen på sit podie, mens processen i voldgiftsretten i princippet kan foregå rundt om et mødebord, hvilket afspejler den mere fleksible processuelle ramme her. Alt i alt oplever jeg, at det er meget motiverende for de studerende at komme ud – samtidig med at det understøtter det, som jeg vil med faget,” siger hun.

Alle universiteter er velkomne

Lin Adrian understreger, at mødet med samfundets forskellige aktører indenfor konfliktløsning også har betydning for hendes eget arbejde som forsker.

”Kontakten er vigtig, fordi den er med til at sikre, at min forskning er relevant og rummer den bredde, der er i de konflikthåndteringsfora, som vi har i dag.”

Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad har selv en mangeårig fast tilknytning som censor på CBS og universiteterne i Danmark. Han ser den løbende kontakt mellem universiteterne og erhvervslivet som en vigtig opgave, som det er naturligt for Voldgiftsinstituttet at være en del af. Det sikrer, at juristerne også i fremtiden har relevant viden om voldgift og andre tvistløsningsformer, og de fordele og ulemper som disse tvistløsningsformer indebærer i praksis. Han opmuntrer også altid de studerende til at skrive speciale om voldgift, og bistår gerne med praktiske vinkler undervejs.

”Mange studerende skriver glimrende specialer om voldgift, og baner dermed vejen for i fremtiden at beskæftige sig med området. Voldgiftssager er præget af stor dynamik. Dette kombineret med den internationale dimension, som sagerne ofte indeholder, tiltaler de studerende,” siger Steffen Pihlblad, og tilføjer, at det handler om at være med til at skabe en større viden om voldgift og forståelse for, hvor store muligheder der er for at løse konflikter i de forskellige rammer.

”Men også om at give de studerende indblik i, hvilke karriereveje der er indenfor dette felt. Vi har et tæt samarbejde med CBS og Københavns Universitet, blandt andet om konferencer, herunder Copenhagen Arbitration Day, og med Aarhus Universitet, hvor vi støtter deres processpil forud for den årlige Vis Moot konkurrence i Wien. Men jeg vil gerne understrege, at alle universiteter er meget velkomne til at få en introduktion hos os her på Midtermolen, ligesom vi selvfølgelig også gerne kommer ud og fortæller om voldgift i praksis.”

The Norwegian Supreme Court recently handed down a ruling which confirms that a party who wishes to invoke an arbitration agreement must do so not later than when submitting its first statement of the substance of the dispute. The ruling entails a strict approach which may also be relevant for the interpretation of the Danish Arbitration Act, writes Knud Jacob Knudsen, Partner and Head of International Arbitration at Simonsen Vogt Wiig, Oslo.

The case involved a Danish and a Norwegian party who had entered into a distribution agreement for hair products. Pursuant to the agreement, disputes were to be resolved by arbitration in Denmark. The Danish company alleged that the Norwegian company had breached the Norwegian Marketing Act by producing and distributing products similar or identical to the Danish company’s products.

The Danish company filed a claim for damages before the regular courts, in this case the local conciliation board (Norwegian: forliksrådet). The latter is a court of first instance in many Norwegian cases, particularly in small matters where parties are not represented by counsel. The Danish company did not initiate arbitration proceedings because it was of the opinion that the violations of the Marketing Act were not covered by the arbitration clause in the distribution agreement.

In its defence to the claim, the respondent requested the conciliation board to discontinue the case as it raised complicated substantive and procedural issues, but the respondent did not specifically invoke the arbitration agreement.

The Norwegian Arbitration Act (NAA) Section 7 first-subsection states that the courts shall dismiss an action that is the subject of arbitration if a party so requests no later than in its first submission on the merits of the dispute.

The pertinent part of Section 7 has the following wording:

“The courts shall dismiss an action that is the subject of arbitration if a party so requests no later than in his first submission on the merits of the dispute.”

The provision is based on Article 8 (1) of the Model Law, which reads:

“A court before which an action is brought in a matter which is the subject of an arbitration agreement shall, if a party so requests not later than when submitting his first statement on the substance of the dispute, refer the parties to arbitration unless it finds that the agreement is null and void, inoperative or incapable of being performed.”

A similar provision can be found in the Danish Arbitration Act Section 8, first sub-section, where the relevant part reads:

“A court before which an action is brought in a matter which is the subject of an arbitration agreement shall, if a party so requests, refer the parties to arbitration unless it finds that the agreement is null and void, inoperative or incapable of being performed.”

The disputed issues

The questions before the Supreme Court were (i) whether the Section 7 of the NAA requires that a party must explicitly refer to the arbitration clause as the basis for dismissal, and (ii) whether or not the respondent, by requesting the conciliation board to discontinue the case, had submitted its views on the merits of the dispute.

The ruling

The Supreme Court found that Section 7 of the NAA requires that a party must specifically demand that a case is dismissed or discontinued on the basis of the arbitration agreement. It is not sufficient to demand dismissal due to other unspecified procedural issues.

In its reasoning, the Court emphasized that Section 7 was based on Article 8 of the Model Law, and that consistent international application of the Model Law suggested that the NAA should be interpreted in the same way as the Model Law. Further to this, the Court stated that the wording of Article 8, which provides that a party must “request” that the court “refer the parties to arbitration”, indicated that it was not sufficient to demand that the case be dismissed due to unspecified procedural reasons.

The Court also found that the Norwegian party had submitted its views on the merits of the dispute by requesting that the case be discontinued. In the Court’s view, it was not necessary that the party had provided any explanation for its position. In its reasoning on this point, the Court stated that there did not appear to be a consistent international practice with regard to the interpretation of the wording “his first statement on the substance of the dispute” in Article 8.

The ruling from the Supreme Court can be accessed here. The key paragraphs are 35, 46 and 61.

Some perspectives

Even though the facts of the case pertain to a matter before a conciliation board, the same principles will apply to cases before the regular courts. In other words, a respondent in a court case will need to specifically invoke the arbitration clause in its statement of defence if it wishes to resolve the matter through arbitration.

The decision is consistent with the Supreme Court’s ruling in a previous case in Rt-2008-1623, which the Court also referred to. In the former case, a party had not filed a written defence but had attended the meeting of the conciliation board and generally requested that the case be dismissed, without invoking the arbitration clause in the agreement. The recent ruling from the Supreme Court is therefore not surprising, though it should be pointed out that the ruling from 2008 has been criticized, among others by current Supreme Court Justice Borgar Høgetveit Berg in his article Voldgiftslova § 7. Særleg om fristen for å krevje søksmål for domstolane avvist på grunn av voldgift, Avtalt prosess (2015). The Supreme Court noted the criticism, but pointed out that Justice Berg agreed on the correct understanding of the NAA de lega lata.

The ruling underlines the importance of double-checking the dispute resolution clause in the parties’ contract before submitting a defence in a court case. Even though the Danish company in the matter at hand had legitimate reasons for bringing the case before the regular courts, the principles in the Supreme Court’s ruling will also apply to parties who simply choose to disregard an arbitration clause in the parties’ contract.

The strict interpretation could prove to be a pitfall not only for parties who are not represented by counsel, which is often the case in matters before the conciliation boards, but also for counsel who fail to scrutinize the dispute resolution clause in the parties’ contract before submitting a statement of defence.

The ruling contains several references to Article 8 of the Model Law, and may therefore be of interest to practitioners in Denmark and other countries where the arbitration act is based on the Model Law.

Knud Jacob Knudsen

Partner and Head of International Arbitration at Simonsen Vogt Wiig, Oslo

Read more

hr-2023-2055-a.pdf (domstol.no)

the-use-of-ai-by-counsel-and-arbitrators-the-institutions-perspective.-_3_

The choice between written and oral witness statements was a central issue, when Bech-Bruun were hosts for a lunch-seminar regarding maritime arbitration as part of Copenhagen Arbitration Day 2023. At another lunch-seminar at Viltoft there was focus on the importance of Procedural Order No. 1, the long process time of the national courts, the advantage of frontloading work and the support of institutions.

NOMA is much more than a well-known Danish Michelin restaurant. It is also the abbreviation for Nordic Offshore & Maritime Arbitration Association, which was on the agenda for a fully booked lunch seminar at the Danish Law firm Bech-Bruun. The topic was a comparison of rules and practices and procedural issues from a NOMA and Danish Institute of Arbitration (DIA) perspective respectively. The panel included Jon Stokholm, former Supreme Court Judge, Amund Bjøranger Tørum, professor, dr.jur. at Scandinavian Institute of Maritime Law in Norway, Kenneth Hvelplund Pedersen, partner at Gorrissen Federspiel, Søren Lundsgaard and Johannes Grove Nielsen both from Bech-Bruun.

One of the topics of particular focus was witness statements and the disagreement that can arise between parties and arbitrators about the choice between oral and written witness statements.

Kenneth Hvelplund Pedersen noted that as a default rule written witness statements are not permitted under NOMA unless the parties agree otherwise. Typically, the choice between oral and written statements will be discussed between the parties, but a key question is whether the arbitral tribunal has the final say and can maintain the form that the arbitrators prefer. Hvelplund Pedersen underlined that he had as counsel and arbitrator very good experiences with the flexible approach in the Danish Institute of Arbitration’s Rules of Arbitration in both domestic and international settings. The scope of application of written witness statements is not specifically mentioned in the DIA Rules, but the topic is governed by what the arbitral tribunal considers appropriate in case of disagreement between the parties, i.e., leaving it to the parties’ counsel to plead on the issues at hand. In his opinion, such approach is in reality suitable to handle most procedural issues that the parties cannot agree on during the proceedings.

Danish lawyer Peter F. Thommesen at Viltoft Law Firm had also organised a fully booked lunch-seminar as part of Copenhagen Arbitration Day. The focus was how to reduce time and costs and the panel included Karsten Kristoffersen, Bruun Hjejle; Nina Lauber-Thommesen, Lauber-Thommesen Arbitration; Madeleine Thörn, Deputy Secretary General, SCC Arbitration Institute; and Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, professor University of Copenhagen.

Insights were accordingly provided from the perspectives of the counsel, arbitrator, institution and university. Considerations included the importance of Procedural Order No. 1, the long process time of the national courts, the advantage of frontloading work and the support of institutions.

Use of the DIA’s Rules for Express Arbitration is also a consideration when wishing to reduce time and costs, e.g. maximum 10-day deadlines and, for less complex cases, a proposal option where the parties each provide a reasoned proposal to resolve the dispute and the tribunal selects the one that most reasonably does so, subject safeguards.

There were in many ways room for lofty ideas and thoughts at Børsen when Copenhagen Arbitration Day 2023 took place on 5 October. On behalf of the Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark, Secretary General of ICC Denmark, Brian Mikkelsen, opened the conference emphasising that the business community needs arbitration as conflicts in the business community are going to increase in the future.

“Right now, arbitration is more important than ever. The need for independent and impartial dispute resolution is rising. One reason is of course, that in many countries – Denmark included – the state courts are overburdened. It drains the energy out of the businesses and make it impossible to get on with business plans and objectives. Here, arbitration represents a way to get back on track.”

These were the words from Brian Mikkelsen, Secretary General of ICC-Denmark on Thursday, where he opened Copenhagen Arbitration Day 2023 to more than 200 participants in outstanding surroundings at the Old Stock Exchange, which King Christian IV built from 1618 to 1624. The Exchange arguably formed the basis for Copenhagen as a trading centre and metropolis.

“But this is far from the only reason why arbitration is so important. The business landscape becomes more and more interconnected. Thereby, the potential for disputes and conflicts grows,” he continued.

”In that way, arbitration also provides a safety net for businesses and gives leaders courage to push their businesses even further,” he emphasised.

Peter Arnt Nielsen, professor at Copenhagen Business School focused in the beginning of his speech on the history of arbitration, starting with the King Christian V who developed both Danish and Norwegian Law, and the vision for years to come.

”The present Danish Arbitration Act was adopted in 2005 and is in line with UNCITRAL’s Model Law from 1985. An initiative to revise the act should be taken soon. Otherwise, Denmark may lag behind in the competitive world of international commercial arbitration where States constantly improve their legislation on arbitration,” he said.

Independent Arbitrator Mika Savola moved to the central topic of procedural order no. 1 (PO1).

Mr. Savola set out the procedural order’s sources such as UNCITRAL Notes on Organizing Arbitral Proceedings (1996, 2016), ICCA Drafting Sourcebook for Logistical Matters in Procedural Orders (2015) and other PO1s in previous arbitrations. He highlighted the PO1’s key goals of ensuring equal treatment of the parties, affording each party a reasonable opportunity to present its case and avoiding unnecessary costs and delay. He also considered the potential issues of increased costs and psychological bias if implementing new case management paradigms, e.g. mid-stream case review conferences and Reed Retreats.

In a panel debate between attorney Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel, attorney Friedrich Rosenfeld, Hanefeld in Hamburg, and Giuditta Codero-Moss, Professor at Oslo University, which was elegantly moderated by attorney Mathias Steinø, Hafnia, there was a sharp focus on how to strike the right balance between efficiency and due process and to what extent due process is a limit to the arbitral tribunal’s discretion.

In her speech, Giuditta Codero-Moss underlined that party autonomy itself does not necessarily mean that the tribunal has to accept all of the parties’ wishes.

“Party autonomy is crucial in arbitration. The process is basically controlled by the parties, who choose to bring the dispute to arbitration. They choose the venue for the arbitration, the composition of the arbitral tribunal, and the scope of the arbitral tribunal’s powers. With their pleadings, they determine the factual limits of the dispute and the remedies that the tribunal may order. The arbitral tribunal may not exceed the power that the parties granted it. However, the arbitral tribunal has the power to evaluate the parties’ pleadings, and it can independently develop a legal reasoning. Sometimes, this may be necessary to ensure that the award is valid and enforceable – for example, the arbitral tribunal may find it necessary to raise issues of competition law, or to evaluate whether an award would infringe rules on corruption or money laundering. At the same time, to ensure that the award is valid and enforceable, the arbitral tribunal needs to strike a balance between party autonomy and its own independent evaluation of the parties’ pleadings. The parties should not be taken by surprise by the arbitral tribunal’s independent reasoning, and they should be given the possibility to present their case and to comment on the basis for the decision. Therefore, it is possible for the arbitral tribunal to have a certain independence from the parties’ pleadings, while at the same time safeguarding party autonomy.”

After the day’s presentations and debates, Codero-Moss paid special attention to the fact that the professional level at the conference was very high and that there were good points to bring back to Oslo.

“For me, it was interesting to learn that the plans to reform Danish arbitration law do not envisage abandoning the requirement of the written form for arbitration agreements. This is interesting as Norway permitted oral arbitration agreements already in 2004. While permitting oral arbitration agreements apparently is more friendly to arbitration than requiring the written form, it may create difficulties– as in many jurisdictions a copy of the arbitration agreement must be submitted when enforcement of the award is sought. It is instructive that modern reform plans recommend to maintain the written form.”

The keynote speech was given by Juliet Blanch, Arbitration Chambers and Vice President of the ICC International.

It was a hypothetical congratulatory speech to a graduating class in the future. It was a fascinating and sometimes unnerving forecast of what arbitration could be like in 2035. For example, AI could predict the possible outcomes of a case based on the identity of the arbitrators involved. AI could use algorithms to select arbitrators based on social media use, private comments, attendance at conferences and student mentorships. AI could research, write, present and, respond to in real time, legal submissions. AI could mean that disputes are solely resolved by computers.

However, Blanch also highlighted that there could also be pushback if AI use is not disclosed, if parties do not have equal access to or understanding of the new technology, and if there is a lack of learning owing to arbitrators no longer being willing to give lectures.

Jeppe Skadhauge, President of The Danish Institute of Arbitration closed the conference and thanked all speakers and moderators for living up to the double future test of the Danish philosopher Kierkegaard:

”Life can only be understood backwards – but it must be lived forwards.”

Thank you for the enormous engagement with Copenhagen Arbitration Day 2023. The organisers pay particular tribute to the high quality of presentations and to the large interest among participants in the development of arbitration.

“CAD 2023 was an overwhelming day together with colleagues from all over the world, which provides both food for thought and inspiration, which I take directly with me into my work. I think that this day reminded all of us that regulatory framework and practices should remain flexible and open minded towards the future.”

This is how the President of The Danish Institute of Arbitration (DIA), Jeppe Skadhauge, describes the  popular day, where colleagues met to discuss and inspire each other regarding the future of arbitration, which was the overall topic of the conference.

“We are grateful that ICC Denmark – the DIA’s co-host of the conference – invited us into one of the most historical and beautiful places in Copenhagen, the Old Stock Exchange,” Jeppe Skadhauge says.

Also René Offersen, Offersen Christoffersen – one of the key organisers behind the conference – is grateful for the opportunity to network and to participate in the rewarding discussions through-out the day.

“For me it was a perfect day blessed with new knowledge from the highest level. If I must highlight just one issue, it will be that technology will make a huge change in the near future. The use of AI in arbitration will have a huge impact on its development. Easier access to information will make the size of our cases grow and technology will change what we today see as important legal traditions, such as the conduct of oral hearings. In Denmark, it is still almost sacred to “have your day court” and ending the proceedings with closing remarks. In many other countries such closing remarks play a smaller and more withdrawn role and post hearing briefs have become common in international Arbitration. In the end of the day the change will also come to us – and we will have to get used to it – whether we like it or not,” he says.

Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel – also one of the organizers behind CAD 2023 and member of the panel about due process at the conference – highlights the challenge to strike the right balance between due process and the arbitral tribunal’s discretion, which she considers as the core issue in international arbitration.

She added that she is very pleased to note the record number of participants at the conference and the fact that a large number of the participants were from abroad. That shows us that Copenhagen Arbitration Day is an important event which gives us even more confidence and enthusiasm in relation to the future development of international arbitration in Denmark.

Steffen Pihlblad, Secretary General of The Danish Institute of Arbitration is very pleased with the fourth Copenhagen Arbitration Day.

“It has been the best arbitration day so far. It has been a lot of hard work but it is a great pleasure to bring more than 200 prominent arbitration practitioners to Copenhagen and to promote the DIA and arbitration in Denmark in general. I am also happy to note that there is huge interest among Danish law firms to sponsor the event and thereby put themselves in the frontline when arbitration in Denmark is showcased in the best possible way”, he says.

CAD 2023 was supported by Dreyers Fond.

Gennem 25 år har Anette Egebjerg både været sagsbehandler og direktionssekretær i Voldgiftsinstituttet. Det har været en spændende rejse, som har budt på masser af forandring i branchen. Blandt andet ser hun i dag flere kvinder og yngre advokater i voldgift end nogensinde før.

Anette Egebjerg ser sig selv som en blæksprutte, der sidder i midten af det maskinrum, der får Voldgiftsinstituttets hjul til at køre. For efter 25 år føler hun sig hjemme i enhver afkrog af arbejdsprocesserne og kedeligt bliver det aldrig, mener jubilaren, der har gjort arbejdet med konfliktløsning til den røde tråd igennem sit arbejdsliv.

”Der er sket virkelig meget indenfor voldgift. Hvor det tidligere blev anset for at være en langstrakt proces, som var forbeholdt de helt store virksomheder, er det i dag en almindelig anvendt metode til at få løst konflikter. Også selve formen har udviklet sig meget. I dag har vi selvfølgelig stadig de helt store internationale virksomhedssager – men i højere grad også sager for små og mellemstore virksomheder, der nogle gange vælger at starte processen med mediation. Lykkes det ikke at finde en løsning, så går parterne videre til voldgift, men vælger måske at aftale en kort proces, hvor sagen skal afgøres indenfor en bestemt periode, eller vælger den endnu kortere og billigere proces – baseball-voldgift – hvor hver af parterne skriver et forslag til afgørelse, hvorefter en dommer tager stilling til, hvis forslag, der er det mest rimelige,” siger Anette Egebjerg, der startede sin karriere i Voldgiftsnævnet. Men da fremsynede kræfter valgte at udskille instituttet fra nævnet, så hun en god mulighed for at blive en del af det nye institut, selvom om det krævede et intensivt engelskkursus på Cambridge University inden jobbet var hjemme.

Voldgiftsdommere skal afspejle både parterne og samfundet

En af de ting, der har gjort mest indtryk på hende er, at der de seneste ti, femten år er sket er væsentlig forandring aldersmæssigt i branchen.

”Jeg oplever, at de yngre aktører får meget mere plads. Da jeg startede i branchen, tror jeg næppe, at der eksisterede en voldgiftsdommer på under 65 år. Det har heldigvis ændret sig meget – måske især efter at voldgiftdommeruddannelsen har gjort det muligt at kvalificere sig tidligere i karrieren. I dag gør vi rigtig meget for at tiltrække yngre kræfter. Både fordi dommerne skal afspejle parterne og samfundet men også fordi verden er blevet mere kompleks, hvilket kræver international orientering.”

Ligesom den gennemsnitlige alder blandt voldgiftsdommerne har ændret sig, er der også sket en forandring, når det angår diversitet.

”Jeg kan simpelthen ikke huske, at der var kvinder i voldgift for 25 år siden. Det har heldigvis ændret sig. Især oplever jeg, at der er sket en forandring efter at vi for godt fem år siden tilsluttede os ”Equal Representation in Arbitration Pledge” for at skabe mere synlighed for kvindelige jurister i branchen. I dag viser vores statistikker, at der i 2022 var mere end en tredjedel kvinder blandt de udpegninger, som instituttet foretog. Det har en ret stor betydning, at vi har det fokus, da der samtidig blandt parternes alene blev udpeget seks procent kvindelige voldgiftsdommere. Det er noget, som jeg er rigtig stolt over, for jeg ved jo, at der findes virkelig mange dygtige kvindelige jurister, som gerne vil have samme muligheder som mændene,” siger Anette Egebjerg, der også har haft en stor andel i, at instituttet er flyttet fra indre by til Midtermolen på Østerbro.

”Det har helt sikkert været en hjørnesten i mine år her, for jeg føler, at det har været den bedste beslutning. Her er lys, luft, parkeringsmuligheder og alle moderne faciliteter. For slet ikke at tale om den gode kaffe.”

Advokater som skriver internasjonale kommersielle kontrakter, legger betydelige ressurser inn i utforming av kontraktsvilkårene. Ofte er tvister over kontraktene avgjort i voldgift. Det er en forventing, at voldgift sikrer en kommersielt orientert kontraktanvendelse som er trofast til partenes vilje. Men kan man stole på at kontraktsvilkårene i voldgift gis virkning i tråd med den rene ordlyd? Finnes det i voldgift en ensartet tilnærming til tolkning og utfyllelse av kontraktsvilkår? Ikke alltid, viser resultatene til en pilotundersøkelse som ble foretatt under ledelsen av professor, dr. juris  Giuditta Cordero-Moss, Universitetet i Oslo.

Av professor, dr. juris Giuditta Cordero-Moss

Pilotundersøkelse er en del av et Prosjekt som gjennomføres av et team bestående av anerkjente jurister og lingvister. Juristene er Franco Ferrari (Universitet i New York – NYU), Diego Fernandez Arroyo (Sciences Po – Paris), Cristiano Zanetti (Universitetet i Sao Paulo) og Gary Bell (National University Singapore). Lingvistene er Lucia Busso (Universitetet Aston), Bruno Laeng (Universitetet i Oslo), Michele Miozzo (Universitetet Columbia) og Chiara Zanchi (Universitetet Pavia). Prosjektleder er Giuditta Cordero-Moss (Universitetet i Oslo).

Pilotprosjektet besto av en undersøkelse blant 32 anerkjente internasjonale voldgiftsdommere, som ble innordnet i tre grupper avhengig av deres juridiske bakgrunn: common law, civil law og dual. Deltagerlisten finnes på https://zenodo.org/record/8089846 (s. 46).

Deltagerne ble bedt om å vurdere tre cases: én basert på en Termination Clause, én basert på en Entire Agreement Clause, og én basert på en betalingsmekanisme. Svarene kunne velges blant fem alternativer. De fem alternativer gjenspeilet tre ulike tilnærminger og to juridiske mentaliteter innenfor hver tilnærming.

De tre tilnærminger er: (i) Dersom kontrakten regulerer spørsmålet, er det tilstrekkelig å lese kontrakten for å finne løsningen; (ii) Kontraktens ordlyd alene kan ikke gi svaret, man må lese den i lys av den nasjonale retten som regulerer kontrakten; (iii) Kontraktens ordlyd alene kan ikke gi svaret, man må lese den i lys av trans-nasjonal rett som kontraktspraksis, sedvane, handelsbruk, og soft law.

De to juridiske mentaliteter er basert henholdsvis på common law og civil law rettstradisjon. Common law prioriterer partsautonomien og kan akseptere ubalanserte resultater, dersom disse følger av ordlyden. Civil law prioriterer balansen mellom partenes interesser og utfyller kontrakter med prinsipper som lojalitet – derfor kan den komme til resultater som ikke direkte følger av kontraktens ordlyd.

Disse to juridiske mentaliteter er kompatible med alle tilnærminger, derfor kan hver tilnærming føre til to ulike utfall. Det betyr at hver case har seks ulike resonnementer som kan lede til to mulige utfall.

Pilotprosjektets resultater

Pilotprosjektet viser en sprikende tilnærminger til om avtalte vilkår skal gis virkning kun etter ordlyden, eller om de skal utfylles med andre prinsipper som for eksempel lojalitetsplikten:

• Et flertall av voldgiftsdommere (53%) svarer at bakgrunnsretten avgjør kontraktsvilkårenes omfang og virkning, selv der ordlyden er klar og ikke gir rom for tolkning;
• Blant voldgiftsdommerne (26%) som mener at kontrakten kan tolkes kun med utgangspunktet i ordlyden når denne er klar, finnes det to tilnærminger – en som kun gir virkning på ordlyden (64%), og en som utfyller ordlyden med alminnelige prinsipper (36%);
• Den same deling finnes blant voldgiftsdommerne (21%) som mener at kontrakten skal tolkes i lys av prinsipper som er alminnelig anerkjent internasjonalt, selv om disse er mer påvirket av civil law (91%).

Pilotprosjektets resultater viser ikke sterk korrelasjon mellom voldgiftsdommernes juridiske utdannelse og deres valg av tilnærming eller mentalitet.

Det kan imidlertid observeres at voldgiftsdommere med en civil law utdannelse er mer tilbøyelig til å innta tilnærmingen basert på trans-nasjonal rett enn de med common law bakgrunn.

Videre kan det fremheves at voldgiftsdommere med en civil law utdannelse er mer tilbøyelig til å innta den common law mentalitet enn omvendt.

Voldgiftsdommere med dual bakgrunn er klart mer tilbøyelig til å vurdere den nasjonale bakgrunnsretten (67%) enn til å vurdere kontraktsordlyden isolert (9%) eller underlagt en trans-nasjonal rett (24%)

Mer om pilotprosjektet finnes her: Pilot Empirical Project on Construction of Contracts in International Arbitration. – Kluwer Arbitration Blog

Paneldiskusjon i Oslo via Zoom

Pilotprosjektet vil følges opp av en hovedundersøkelse – et formular som besvares av 100 voldgiftsdommere og som skal være basert på 10 cases. Spørreformularet vil bli utviklet i løpet av 2024.

Som bidrag til utforming av formularet vil en paneldiskusjon finne sted mandag 13. november 2023 kl 16 ved Universitetet i Oslo.

Advokater som har lang erfaring med kommersielle kontrakter og internasjonal voldgift vil diskutere utfordringer knyttet til utforming og tolkning av kontraktsvilkår: Når forutsetter konsipisten at avtalte vilkår skal tolkes etter ordlyden? Når forutsetter hun at de skal utfylles med prinsipper som for eksempel lojalitetsplikten?

Paneldeltagere er: Nanette Arvesen (Thommessen); Camilla Bråfelt (Schjødt); Harald Hellebust (Wiersholm); Ola Nisja (Wikborg Rein); Svein Gerhard Simonnæs (BAHR).

Ordstyrer er Giuditta Cordero-Moss (Universitetet i Oslo).

Påmelding:

https://www.jus.uio.no/kommersiell-rett/arrangementer/2023/20231113.html

Fjerndeltagelse via zoom er mulig for dem som ikke er bosatt i Oslo ved å henvende seg til:

[email protected]

Det vurderes å organisere tilsvarende paneldiskusjon i Danmark for danske advokater.

Der var celebre navne på programmet og fokus på sanseindtryk fra møderne med juridiske institutioner, da Voldgiftsforeningen i starten af september havde inviteret på studietur til London. Arrangørerne Lotte Noer og René Offersen skriver om deres indtryk fra turen.

Af advokat Lotte Noer og advokat René Offersen

Voldgiftsforeningens studietur den 7. september 2023 satte fokus på deltagernes sanseindtryk fra mødet med juridiske institutioner i London snarere end erhvervelse af konkret viden om international voldgiftsret. Tilbagemeldingerne viser, at det gav god mening at anvende en arbejdsdag i dette øjemed.

De fleste ankom med morgenflyet og nåede frem til kl. 11 på mødestedet ved Holborn Station. Herfra førte en professionel guide os via det historiske Lincoln’s Inn Fields med chambers og andre juridiske lokationer frem til Inner og Middle Temple, der ligger mellem Fleet Street og Themsen. Området har siden 1300-tallet været anvendt af jurister. I dag er det navnlig præget af de mange chambers, hvorfra barristers og nu også voldgiftsdommere udøver deres virksomhed, og af Middle Temple Hall fra 1573. Det er stedet, hvor aspiranter til at blive barrister efter traditionen skal have spist frokost flere gange i den imponerende spisesal, og som med sine historisk indrettede mødelokaler fortsat tilbyder mødesale med højt til loftet til gavn for de juridiske diskussioner. Voldgiftsforeningen havde fået lov til anvende Middle Temple Hall til frokost og de første faglige indlæg.

Første oplægsholder var professor, Sir Bernard Rix, der efter en stor karriere som barrister og senere dommer med slutstilling som Lord Justice of Appeal (en af det britiske retssystems højeste embeder), har taget opdrag som voldgiftsdommer. Han er 78 år og havde tid til at slutte sig til os allerede til frokosten ved langbordene. Der hviler en særlig aura over personer som Bernard Rix, der også har læst latin og græsk på Oxford og stadig drysser af den viden i de helt rigtige mængder. Hans præsentation var fagligt tilgængeligt og interessant med praktiske vinkler. Replikken under skriftvekslingen bliver altid alt for lang, forstås.

Det internationale voldgiftsmiljø

Dernæst præsenterede direktøren for Chartered Institute of Arbitrators institutionen, der er globalt ledende indenfor certificering og uddannelse om international voldgift. Danske jurister med ambitioner om at begå sig som voldgiftsdommere i det internationale miljø bør interessere sig for CiARB.

Ambitioner i det internationale voldgiftsmiljø havde næste oplægsholder. Niels Schiersing har – som vistnok den hidtil eneste dansker – formået at skaffe sig en karriere som international voldgiftsdommer på højeste niveau. Niels Schiersing er i dag bosat i Dubai, da det giver et geografisk godt udgangspunkt for global tilstedeværelse, og som samtidig fremstår som en seriøs tilkendegivelse om hans interesse for voldgiftsopgaver globalt. Niels Schiersing delte generøst ud af sine erfaringer på en imødekommende måde og kunne forståeligt stolt indskyde en bemærkning om, at han netop er indstillet som en af otte kandidater som ”Arbitrator of the Year”.

Vi spadserede herefter en kilometer ned til 1 Paternoster Lane, hvor London Court of International Arbitration (LCIA) og International Dispute Resolution Centre (IDRC) har adresse. IDRC’s virksomhed omfatter facilitering af forhandlinger i voldgiftssager, afgivelse af vidneforklaringer via telecom (for at sikre at forklaringen ikke påvirkes af andre og lignede) og alternative konfliktløsninger. I de store internationale voldgiftssager stiller optimal tilrettelæggelse af de omkostningstunge retsdage store krav til mødefaciliteterne, både til antallet og indretningen af mødelokaler og til tilgængelig teknologi. Kravene ligger langt over, hvad man i tidligere tider klarede med en hotelløsning. Vi blev blandt andet vist rundt i Johnny Veeder Lounge, som er opkaldt efter den meget anerkendte, men nu afdøde engelske QC og voldgiftsdommer. Besøget blev afrundet med en præsentation af LCIA’s procesregler og system.

Besøg hos Three Crowns

Med afslutningen af besøget gik programmet over til en optionel del, hvor medvirken nødvendiggjorde efterfølgende overnatning i London, hvilket de fleste havde valgt at gøre. Den optionelle del omfattede besøg hos Three Crowns og bagefter netværksmiddag på en fransk inspireret restaurant.

Three Crowns er et internationalt advokatfirma med kontorer i flere lande, der kun varetager sager om international voldgift. Vi blev modtaget af fire højtkvalificerede medarbejdere, der havde forberedt præsentationer omfattende Investor-State voldgift med rod i entreprisekontrakter og om sanktioners indvirkning på kontraktforpligtelser. Three Crowns påviste, hvordan konflikter fra entreprise i nogle tilfælde kan henføres til Investor-State voldgift, hvilket kan give fordele i forhold til både det materielle og det processuelle grundlag for den konkrete voldgift. Det andet oplæg drejede sig om ”lov og ærbarhed” efter kontinental retstradition og ”frustration” efter common law.

Oplægsholderne var alle virkelig gode og velforberedte. Stoffet blev formidlet forståeligt, og vi forlod alle Three Crowns med et indtryk af et højt specialiseret firma på det højeste faglige niveau.

Sammen med kolleger fra Norge, Sverige og Finland har advokat Lotte Noer igangsat et arbejde, som skal belyse, i hvilket omfang voldgiftskendelser anfægtes og tilsidesættes og med hvilke begrundelser. I den forbindelse søger hun oplysninger om domstolsafgørelser fra 2023, hvor domstolene træffer afgørelse efter voldgiftslovens § 13, stk. 3, (om habilitet) eller § 37 (om tilsidesættelse). Desuden søger hun oplysning om sager, som er indbragt for domstolene i 2023 med påstand om inhabilitet efter voldgiftslovens § 13, stk. 3 eller tilsidesættelser efter voldgiftslovens § 37.

Lotte Noer understreger, at hun ikke har brug for at kende fortrolige oplysninger om sagen.

”Vi kan derfor aftale et format, hvor jeg får de oplysninger om sagen, som jeg skal bruge til arbejdet, men uden at kompromittere forpligtelser om fortrolighed,” siger hun.

Kontakt Lotte Noer på [email protected].

The International Commercial Arbitration Law (ICAL) programme at Stockholm University has an impressive pedigree regarding LL.M.s. Well-known practitioners and academics give lectures, and many alumni are now leading partners, institutional decision-makers and in-house counsel for multinationals. Andrew Poole from The DIA participated in celebration of the LL.M. for its 20^th Anniversary Conference.

The Modern Museum was a fitting location to celebrate the success of the LL.M. for its 20^th Anniversary Conference. The diverse backgrounds of the alumni and the international reach of speakers, with contributions as far afield as Singapore, Sri Lanka and Australia, strengthened the discussion with its theme of “Evolution or Revolution”.

Evolution looked to have won the most support. Discussion flowed from gunboat diplomacy to environmental BIT protection; to arbitration’s adaptive tools; to developing institutional rules; to AI’s own LLMs (Large Language Models) and possible use of deepfake evidence. An insight into the evolution of the IBA Conflicts of Interest Guidelines was also provided by a walk-through of their proposed revisions; the DIA has been invited, along with other institutions, to comment on such revisions and looks forward to doing so.

The support for evolution reflects one of the advantages of arbitration, i.e. that it is willing to update itself to adapt to parties’ needs. Examples are the quick adjustment of arbitral tribunals to virtual hearings owing to the pandemic and institutions’ regular updates of their rules, further to client input and market practice, such as the new express rules of the DIA.

Hvordan ser domstolene på muligheden for, at mundtlig forhandling i voldgiftssager gennemføres helt eller delvist virtuelt? Vestre Landsret har nu afsagt den første danske dom på området, skriver dommerfuldmægtig Louise Parker. Mens det stadig efter dommen er uafklaret, om en part kan kræve en fysisk forhandling, har Voldgiftsinstituttet efter nye regler givet voldgiftsretter i sager under instituttets regler kompetence til at beslutte, at en mundtlig forhandling skal gennemføres enten helt eller delvist virtuelt.

Af Louise Parker, dommerfuldmægtig

Voldgiftssagen, som danner baggrund for Vestre Landsrets dom, verserede mellem en dansk og norsk part. Voldgiftsretten havde i sagen berammet en del forhandling vedrørende et materielt spørgsmål i sagen til afholdelse i december 2020, hvor Corona-pandemien fortsat var på sit højeste. Omkring en måned før delforhandlingen drøftede voldgiftsretten og parterne derfor mulighederne for delforhandlingens afholdelse.

Der var på tidspunktet ikke restriktioner for rejser i forbindelse med voldgiftssager. En rejse til Danmark ville dog for de norske deltagere betyde, at de skulle i ti dages isolation ved hjemrejsen til Norge. Den norske part meddelte på trods heraf, at de var indstillet på at give fysisk møde. Det blev herefter besluttet, at den mundtlige forhandling skulle foregå fysisk.

Den norske part ændrede imidlertid kort tid efter mening. Blot to uger før delforhandlingen meddelte de, at de henset til smitterisikoen ikke længere var indstillede på at møde fysisk til forhandlingen. De anmodede derfor voldgiftsretten om, at den mundtlige forhandling enten blev udsat eller (subsidiært) at begge parter deltog virtuelt i den mundtlige forhandling. Den danske part protesterede imod en udsættelse, og meddelte at de fortsat ønskede at møde fysisk til forhandlingen som planlagt. Da parterne ikke kunne nå til enighed, måtte voldgiftsretten træffe afgørelse.

Voldgiftsretten besluttede ikke at udsætte delforhandlingen, ligesom de ikke fandt grundlag for at afskære den danske part fra fysisk at deltage i forhandlingen. Voldgiftsretten tillod dog, at de norske partsrepræsentanter og vidner kunne deltage virtuelt (via videolink). Forhandlingen blev herefter afholdt ved, at den danske part gav fysisk møde, mens de norske partsrepræsentanter og vidner deltog virtuelt.

Søgsmålet om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen

Efter delkendelsens afsigelse anlagde den norske part søgsmål om tilsidesættelse. Ifølge den norske part betød smitterisikoen og karantænereglerne, at de ikke havde haft samme mulighed for at give fysisk møde til delforhandlingen. At den mundtlige forhandling var blevet afholdt, selvom den norske part måtte deltage virtuelt, var derfor i strid med princippet om parternes ligebehandling. Desuden gjorde den norske part gældende, at den virtuelle deltagelse betød, at de ikke havde fået fuld lejlighed til at fremføre deres sag. Den norske part gjorde derfor gældende, at kendelsen skulle tilsidesættes i medfør af voldgiftslovens § 18, jf. § 37, stk. 2, nr. 1, litra b og d.

Vestre Landsret fandt ikke, at den mundtlige forhandlings afholdelse var i strid med hverken princippet om parternes ligebehandling eller muligheden for at have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Voldgiftskendelsen blev derfor heller ikke tilsidesat.

Vestre Landsret ræsonnerede, at rejserestriktionerne og karantænekravene var uændrede i perioden fra den norske parts accept af at give fysisk møde og frem til afslutningen af delforhandlingen. Det var derfor i hele perioden muligt for den norske part at deltage fysisk under delforhandlingen, under de omstændigheder, som den norske part også oprindeligt have accepteret. Vestre Landsret fandt derfor ikke, at der var sket forskelsbehandling i strid med voldgiftslovens § 18, eller at den norske part ikke havde haft fuld lejlighed til at fremføre sin sag.

Et skridt mod yderligere anerkendelse af brugen af virtuelle midler

Spørgsmålet er herefter, hvad der ud fra Vestre Landsrets dom kan konkluderes om voldgiftsretters mulighed for at beslutte, at en mundtlig forhandling skal foregå enten helt eller delvist virtuelt. Før der kan drages konklusioner, må særligt tre opmærksomhedspunkter fremhæves:

For det første var tilsidesættelsessøgsmålet rettet mod efterlevelsen af sagsbehandlingsprincipperne i voldgiftslovens § 18. Vestre Landsret har derfor ikke taget direkte stilling til spørgsmålet, hvorvidt begrebet “mundtlig” forhandling i medfør af voldgiftslovens § 24 kan tolkes som omfattende en virtuel forhandling.

For det andet havde den norske part, som beskrevet, oprindeligt accepteret at deltage fysisk under de konkrete omstændigheder, hvorefter de ændrede mening. På intet tidspunkt var den norske part reelt forhindret i at møde fysisk. Med Vestre Landsrets ord var det således reelt partens eget valg ikke at møde fysisk, men alene deltage via videolink.

For det tredje var den norske part repræsenteret af en dansk advokat, som var fysisk til stede under forhandlingen. Det var altså alene partsrepræsentanter og vidner fra Norge, som deltog virtuelt.

Dommen er imidlertid interessant, idet Vestre Landsret ikke fandt det i strid med voldgiftslovens præceptive princip om ligebehandling, at den ene part deltog virtuelt, mens den anden part deltog fysisk. Det afgørende var således blot, at begge parter havde haft mulighed for at kunne deltage fysisk. Den norske part havde under tilsidesættelsessøgsmålet gjort meget ud af, at det reelt ikke var muligt eller forsvarligt at deltage grundet Corona-pandemien. Vestre Landsret synes dog at have anlagt en stringent fortolkning af ligebehandlingsprincippet, med fokus på en helhedsvurdering af parternes muligheder under sagen. Det synes i den forbindelse også at være tillagt betydning, at den norske part først accepterede at deltage fysisk under de gældende forhold.

Det er yderligere interessant, at Vestre Landsret ikke fandt, at deltagelse via videolink havde forhindret partens mulighed for at have haft fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Dette punkt er i dommen behandlet mindre omfattende, men synes dog at kunne tolkes til støtte for, at virtuelle midler må anerkendes som redskab til at afholde en mundtlig forhandling. Vestre Landsrets dom synes således generelt at kunne tolkes til støtte for en anerkendelse af brugen af virtuelle midler, og dermed også for at tillade voldgiftsretter diskretion til at beslutte anvendelsen af disse.

Det synes dog fortsat uafklaret, om en virtuel forhandling i alle tilfælde kan anses for at opfylde kravet til en mundtlig forhandling i medfør af voldgiftslovens § 24, eller om en part kan kræve en fysisk forhandling. Det kan nemlig overvejes, om situationen havde været anderledes, såfremt den norske part ikke først havde accepteret løsningen og rent faktisk havde været fysisk forhindret, eller hvis advokaten ikke havde haft mulighed for at deltage fysisk. Det vil også her basere sig på en helhedsvurdering, men det er efter fremstillingen i Vestre Landsrets dom nærliggende at tænke, at situationen da ville være anderledes.

Voldgiftsinstituttets nye regler for virtuel forhandling

Det er i forhold til ovenstående vigtigt at have in mente, at voldgiftslovens § 24 om kravet på en mundtlig forhandling ikke er en præceptiv bestemmelse. Dette er siden pandemien udnyttet af Voldgiftsinstituttet til at afbøde tvivl, idet Voldgiftsinstituttet har indført særlige regler om muligheden for afholdelse af virtuelle forhandlinger.

For sager under Voldgiftsinstituttets regler anlagt efter den 13. april 2021, er det derfor muligt for en voldgiftsret at træffe afgørelse om, at en mundtlig forhandling skal gennemføres enten helt eller delvist ved brug af telekommunikation, hvis det ellers er forsvarligt, hensigtsmæssigt og særlige grunde i øvrigt, taler for det, jf. artikel 37(2) af Voldgiftsinstituttets regler for behandling af voldgiftssager (2021). Voldgiftsretter under instituttets regler har således fremadrettet fået kompetence til at beslutte, at en mundtlig forhandling skal gennemføres enten helt eller delvist virtuelt. Parter til en ad hoc voldgiftssag kunne ligeledes drage fordel af at aftale muligheden for brugen af virtuelle midler.

Louise Parker

Dommerfuldmægtig ved Retten i Lyngby og ekstern lektor i civilprocesret ved Københavns Universitet. Louise har tidligere været advokat ved Gorrissen Federspiel med speciale i rets- og voldgiftssager.

Forhandling, mediation og voldgift – i nævnte rækkefølge. Det er det strategiske valg, som advokat Banafsheh Salehi fokuserer på, når hun arbejder med nogle af de helt store tvister i byggebranchen. Her er tendensen, at mediation vægtes højt af især de store virksomheder, fordi det er både en billigere og hurtigere vej til at få afsluttet tvisten og komme videre. Hvis tvisten ender i voldgift, ser hun kun fordele i, at valg af sagkyndige, sprog og vidneudsagn kan skræddersyes af parterne, så det præcis passer til sagen.

Hvorfor har du valgt at specialisere dig i tvistløsning?

Jeg har altid vidst, at jeg skulle være jurist og arbejde med tvistløsning indenfor byggebranchen. Jeg læste et år på Southampton University i England, og her fik jeg en særlig passion for mediation og voldgift, blandt andet fordi jeg blev en del af et forum i London svarende til Young Arbitrators Copenhagen.

Efter studiet startede jeg hos Voldgiftsnævnet for at få indblik i branchen, praktisk erfaring med entrepriseret og en forståelse for de typer af sager, der kom ind. Det var en ret spændende tid, hvor jeg blandt andet var med til at udforme nye procesregler i forlængelse af AB18 og deltage i mange hovedforhandlinger. Men på et tidspunkt tænkte jeg, at det var på tide at komme over på den anden side af bordet for at gøre en forskel der og få mere konkret erfaring med forberedelse og behandling af tvisterne. Derfor startede jeg som fuldmægtig hos det tidligere Lundsgaard & Partnere, hvor jeg primært arbejdede med proces, herunder en ret stor international voldgiftssag vedrørende rådgiveransvar.

Hvilke sager arbejder du med nu?

Jeg arbejder indenfor entrepriseområdet hos Lundgrens. En af de ting, som jeg er virkelig glad for, er, at jeg har ansvaret for sagerne fra start til slut. Det vil sige, at jeg starter sagen med en forhandling, der kan gå over i mediation og i sidste ende blive afsluttet med en kendelse i en voldgiftssag.

Jeg er stor fortaler for mediation og har blandt andet været en del af den nordjyske forening Danske Mediatorer #Byg, hvor vi var en lille gruppe, der tog rundt i landet for at holde oplæg i byggebranchen med det formål at få spredt budskabet om fordelene ved mediation og for at dele viden om processen for mediation. Jeg oplever stadig, at der er stadig et stort behov for at fortælle, at mediation er et virkelig godt værktøj til at løse tvister. Men byggebranchen er konservativ, og det kræver noget benarbejde for at ændre holdningerne til, hvordan tvister løses bedst muligt. Selvom mediation faktisk ifølge AB-reglerne er obligatorisk, vælger mange – især mindre virksomheder – at aftale sig ud af muligheden for en mindelig løsning i stedet at gå direkte til en voldgifts- eller retssag.

Til gengæld oplever jeg en tendens til, at de helt store selskaber indfører krav om mediation i deres kontrakter, både fordi det er en god mulighed for at få en hurtig løsning, og fordi der er så store beløb på spil, at det som minimum virkelig kan betale sig at skære sagens tvister til.

Min erfaring er, at det nogle gange kan være muligt at finde en løsning allerede i forlængelse af forhandlingen, fordi den giver et pejlemærke om vejen i sagen. Det kan være, at din klient tror, at der er tale om en god sag med stor chance for at få medhold, men forhandlingen bliver en øjenåbner for, at sagen har aspekter, der trækker i andre retninger, som minimerer muligheden for at få ret. På den måde skabes der grundlag for selve mediationen, hvor begge parter giver lidt med det formål at komme hurtigt videre og opretholde et eventuelt verserende og fremtidigt samarbejde.

Hvilken udvikling ser du indenfor byggeri og voldgift?

Jeg oplever helt klart et ønske om at få løst tvisterne hurtigt. Alle konflikter har sin egen natur, hvor parterne i første omgang viser deres muskler og tror på, at de har en stærk sag. Så vi starter altid med et kæmpe nej, der ofte bliver til et mindre nej, i takt med at sagen skrider frem. Så processen tager tid, særligt fordi ideen om at alle må give sig lidt skal modnes, selvom alle har interesse i at få løst sagen så hurtigt som muligt.

Min erfaring er også, at der kan komme gode resultater ud af treparts-mediation mellem bygherre, hoved- og underentreprenør. Det kan spare tid, hvis alle tre parter er med ombord fra starten, fordi problemerne hænger sammen. Det er meget mere konstruktivt og effektivt, end at lade tiden løbe ved at mundhugges på skrift.

Ender det med en voldgiftssag kan syn og skøn blive til en tung proces, fordi parterne skal være enige om spørgsmålene til den sagkyndige. Det er også en proces, der virkelig kan trække ud. Men det kan faktisk godt lade sig gøre at være effektiv, her for der er sjældent brug for at dissekere hver en lille detalje ved skrivebordet. Er arbejdet mangelfuldt, skal det nok komme frem. Her handler det om at få alle til at forstå, at vi skal holde os til den gode proces i stedet for at trække tingene i langdrag.

Hvad er det særlige ved voldgift, som du finder interessant?

Det er spændende at arbejde med voldgift, fordi der er mange muligheder for at tilrettelægge processen fleksibelt, så den passer præcist til sagen – selvfølgelig i det omfang at parterne er enige. Et eksempel er, at man ikke behøver at diskutere, hvem der skal være den sagkyndige i forhold til ekspertvurderinger – for parterne kan udpege hver sin. Og ja, der er en risiko for, at de partsudpegede eksperter afgiver erklæringer, som er i øst og vest, men det er også en metode til at finde de tekniske fejl.

Voldgift giver også mulighed for, at man kan anvende skriftlige vidneerklæringer – noget der faktisk sjældent anvendes i byggebranchen, men som kan give mening, hvis der er mange vidner i en stor sag, ligesom det er muligt at anvende andre sprog end dansk. På den måde er der mange muligheder for at forme sagen for at gøre hovedforhandlingen mere effektiv og skræddersy den til parternes behov.

Hvilke trends ser du inden for tvistløsning i byggesager?

Antallet af tvister i byggebranchen følger konjunkturerne. De seneste års fremgang i byggebranchen har gjort, at vi ser eftervirkninger af den høje aktivitet lige nu i form af konkurser. Herudover ser vi i dag fortsat mangel på materialer, mangel på mandskab og at færre skal nå mere, som kan betyde flere fejl. Så selvom økonomien går ned af bakke, kan der stadig opstå tvister.

Du er en del af Arbitration Lunch Match. Hvad får du ud af det?

Kvinder indenfor voldgift skal længere frem i bussen. Det vil jeg gerne støtte op om. Og så ser jeg en god mulighed for at møde nye mennesker, der interesserer sig for det samme som mig.

Gennem tiden har jeg deltaget i flere af de kvindenetværk, som er poppet op, og hvor der har været aktivitet i perioder. I de netværk taler vi blandt andet om, hvem der er de førende procedører i dag, og det er jo faktisk altovervejende mænd. Men vi er altså mange kvinder, der er på vej. Det kommer ikke af sig selv, men debatterne i fællesskaber som Arbitration Lunch Match bekræfter mig i, at der skal gøres noget ved det, og at det vil ske, for det er ikke længere bare mig, der har det ønske. Det er os.

Banafsheh Salehi

Advokat i Lundgrens afdeling for Fast ejendom & Entreprise, hvor hendes specialer er entrepriseret og gennemførelse af sager ved domstolene, Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og Voldgiftsinstituttet. Rådgiver både danske og internationale aktører inden for bygge- og anlægsbranchen. Uddannet fra Københavns Universitet i 2014 og har læst et år på Southhampton University i England i forbindelse med sin kandidat. Uddannet mediator i 2016 ved London School of Mediation og certificeret voldgiftsdommer i 2018 via Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse.

Friedrich Rosenfeld, Partner at the dispute resolution firm Hanefeld in Hamburg, is one of the speakers at Copenhagen Arbitration Day. He will debate due process as a limit to discretion in international arbitration.

What advantages do you see in the discretion that is accorded to arbitrators?

Discretion is a basis for tailored justice, enabling arbitrators to establish a procedural framework that aligns with the best interests of the parties. This is crucial for international disputes, where parties may have diverse legal backgrounds and varying expectations regarding dispute resolution. By exercising their discretion, arbitrators can effectively bridge these cultural differences.

To what extent does due process limit the discretion of arbitrators?

Due process is an umbrella concept. The term is often used to refer to certain mandatory procedural norms that limit the discretion of arbitrators. Examples include the right to be heard, the right to equal treatment, the obligation to accord proper notice and the duty to be and remain independent and impartial. The failure to respect these due process guarantees may, in a given case, justify setting aside an arbitral award or refusing its recognition and enforcement.

What observations do you make with respect to due process in practice?

Some parties misuse the concept of due process as a strategic tool. For example, they might exploit potential due process arguments as a pretext to introduce new evidence at the eleventh hour or make unsolicited submissions. Arbitrators should not suffer from due process paranoia in these situations. A sound understanding of due process will assist in determining when such motions must be granted and when they should not. Ultimately, it is perfectly possible to ensure due process while efficiently conducting the proceedings.

Read more and registration here

https://na.eventscloud.com/cad2023

I forbindelse med Copenhagen Arbitration Day 2023 inviterer advokat Søren Lundsgaard, Bech-Bruun, og Peter Thommesen, Viltoft, på hver deres lunch-seminar op til konferencen. Der er mulighed for at blive klogere på både maritim voldgift og sagsomkostninger.

Med udsigt til vand og havn byder advokat Søren Lundsgaard til debat med emnet Nordic Offshore and Maritime Arbitration and The Danish Institute of Arbitration – A Discussion and Comparison of Procedural Issues i forbindelse med CAD 2023.

“Vi skal diskutere, hvordan vi får etableret Norden som et større center for voldgift indenfor det maritime område. Vi har allerede en del sager, hvor lovvalget er dansk, men samtidig er der altså parter, der vælger at afgøre tvister i London, New York eller Singapore. På seminaret ser vi på forskelle og ligheder i proceduren mellem institutterne – det gælder for eksempel brugen af skriftlige vidneerklæringer samt syn og skøn,” siger Søren Lundsgaard, der understreger, at der bliver god mulighed for at dele viden og diskutere forskelle og ligheder mellem regelsæt.

”Jeg forsikrer om, at alle kan være med – også selvom man blot har en interesse i området, men ikke tidligere har arbejdet med voldgift indenfor det maritime område. Vi har to timer sammen, og der skal også være plads til at netværke og tale mere uformelt.”

Hos advokat Peter Thommesen, Viltoft, i hjertet af København er der lagt op til debat om nedbringelse af sagsbehandlingstider og omkostninger i voldgift.

”Overskriften for CAD 2023 er The Future of Arbitration, og vi har besluttet, at fokus for seminaret skal være kommerciel voldgifts største udfordringer i dag og i fremtiden. Som jeg ser det, er det centrale sagsbehandlingstiden og omkostningerne,” siger Peter Thommesen, der på seminaret vil tage fat på, hvilke årsager der kan være til, at voldgiftssager trækker ud og dermed bliver dyre.

”Her tænker jeg ikke mindst på advokaternes evne til i stigende grad at dænge sagerne til med omfattende dokumenter, editionsbegæringer og vidneafhøringer samt længere og længere mundtlige forhandlinger. Det er en debat, som vi vil tage rundt om bordet, hvor der vil være fire paneldeltager, og hvor jeg vil være ordstyrer.”

Selv ser Peter Thommesen frem til den årlige konference, hvor han får en fornemmelse af, hvad der rører sig på den internationale scene.

”Når man arbejder med voldgift, er det altid interessant at høre om, hvilke trends der er i andre lande omkring os. Det er blandt andet her, jeg holder mig opdateret på, hvad der rører sig på området. Derfor er der også god mulighed for at få inspiration til, hvordan man kan gøre tingene anderledes her hjemme i København,” siger han.

Også Søren Lundsgaard ser frem til konferencen, hvor han ser en god mulighed for både at få nye input fra oplægsholderne samtidig med, at han kan udvide sit netværk med kolleger fra hele verden.

”For mig er det vigtigt at deltage i konferencen, fordi jeg både får styrket min faglighed samtidig med, at jeg får en fornemmelse af, hvad der sker i miljøet. Og så er det bestemt positivt at kunne bidrage til en vigtig debat ved at arrangere et lunch-seminar, og trække nogle af de dygtigste på dette felt ind i et mindre forum, hvor vi kan drøfte en vigtig problemstilling mere uformelt,” siger han.

Læs mere om de to seminarer og registrer her

https://na.eventscloud.com/cad2023

Nobody likes to talk about losing. This is particularly true for lawyers representing clients in complex disputes. At the same time, arbitration and litigation proceedings are by their very nature characterised by risks – which is why clients would certainly value a guaranty that they will prevail in their lawsuits. Obviously, lawyers cannot provide such guaranty without breaching their professional duties. However, they can – and should – advise their clients on the possibility of litigation risk insurance (LRI), writes Rechtsanwalt, Stefan Kirsten, Düsseldorf.

Contrary to traditional legal protection insurance, LRI policies can be obtained after a dispute has already arisen. While this type of “after the event” (ATE) insurance is still relatively new, it has been attracting enormous attention internationally for several years and the LRI market continues to grow rapidly. Against this background, it is essential for clients and their lawyers to familiarise themselves with some of the most useful LRI tools:

Adverse Cost Insurance

According to the “loser pays” principle applicable in all of Europe, the losing party in an arbitration or litigation is liable for its successful opponent’s costs. Depending on the jurisdiction and the number of counterparties, such adverse costs can be substantial and pose a serious risk that is all too often ignored. Adverse cost insurance offers claimants and defendants the option to hedge this risk. Moreover, corresponding insurers can also provide security instruments to meet any security for costs requests of defendants.

Adverse Judgment Insurance

As its name suggests, adverse judgment insurance (AJI) is designed to protect a defendant (or other intended beneficiary) against the risk of a potentially significant or catastrophic adverse judgment (or arbitral award).

For instance, a company being sued for €50 million can obtain AJI coverage (also called a “limit”) of €45 million above a deductible (also called a “retention”) of €5 million. In consequence, any final judgment (or arbitral award) against the company in an amount between €5 million and €50 million is covered by the insurer and leaves the company only exposed to the €5 million retention.

This ringfencing concept offers numerous benefits:

• AJI facilitates M&A, financing and similar transactions that are threatened by pending disputes.
• AJI is a useful settlement tool if the opponent no longer has the leverage of a detrimental adverse judgment.
• AJI provides certainty to help with budgets, forecasts, and expenditures.

Judgment Preservation Insurance

The purpose of judgment preservation insurance (JPI) is to hedge a successful plaintiff’s or defendant’s risk that a favourable first-instance judgment is reversed (or its payment amount altered) on appeal. JPI is equally available to secure an arbitral award against annulment or other collateral attacks.

As a first example, a claimant that has obtained a first-instance judgment (or an arbitral award) in the amount of €50 million can protect that decision against the risk of being reversed or reduced on appeal (or annulled) beyond a retention of €5 million. As a result, any reduction of the original judgment amount (or annulment of the arbitral award) is covered by the JPI policy and leaves the claimant with at least €45 million (the limit above the retention).

As a second example, a defendant that has successfully fend off a €50 million claim in a first-instance litigation (or an arbitration) can protect that outcome against the risk of being reversed (or annulled) beyond a retention of €5 million. Consequently, any final judgment (or arbitral award) against the company in an amount between €5 million and €50 million is covered by the insurer and leaves the defendant only exposed to the €5 million retention.

Ringfencing a judgment or arbitral award through JPI can be useful for many reasons:

• JPI provides certainty because regardless of the outcome of the appellate or subsequent proceedings, a claimant will recover an agreed-upon amount of the judgment or award. On the other side, a defendant using JPI limits its exposure to the retention.
• JPI can accelerate the recognition of judgment-related gains in a claimant’s earnings and, vice versa, the limitation of judgment-related provisions in a defendant’s balance sheet.
• JPI can augment additional monetisation options by allowing a claimant to seek financing at attractive conditions with the insured claim working as a collateral for the lender.
• JPI facilitates settlements (1) for claimants because it provides leverage to mitigate any notion that a cash-strapped claimant might settle cheaply and (2) for defendants since the opponent no longer has the leverage of a detrimental appellate judgment (or annulment decision).

Underwriting Requirements

Given the factual, legal and procedural complexity of litigation and arbitration proceedings as well as the often very large amounts in dispute, litigation risk insurance generally requires a profound depth of underwriting that focuses on two key aspects: (1) the probability of the insured’s success in the dispute and (2) the likely quantum if the insured loses. While the first aspect determines the availability of LRI per se, the latter aspect is important for the setting of the appropriate retention to prevent moral hazard and ensure an (indispensable) alignment of interest.

In consequence, not all litigation or arbitration proceedings are insurable. If an underwriter does not receive conclusive information about the case, if its outcome is too much dependent on questions of facts rather than law or if the chances of the insured’s success are either undeterminable or simply too low, no insurer will offer an LRI policy. On the other hand, if the available information is sufficient and if the outcome of the dispute is non-binary, an LRI policy might still be available even if a complete success of the insured is unlikely – albeit against a high retention.

Pricing

In view of the differences between the various LRI tools and the natural idiosyncrasies of litigation and arbitration proceedings, premiums and coverage terms differ significantly on an individual basis and are customised to the needs of the specific case. That said, premium rates generally depend on the limit, the retention and the question whether the premium is to be paid upfront or at the backend of the proceedings. Needless to say, combinations of upfront and backend premiums are also common.

Outlook

In light of the obvious advantages of litigation risk insurance, it is safe to assume that the LRI market will further increase its rapid growth and that more and more companies will employ LRI as a means of dispute hedging. This development is likely to eventually lead to a duty of lawyers to inform their clients about LRI solutions. In fact, such duty is already recognised in the UK with respect to adverse cost insurance. While continental Europe might not have reached that point yet, the fact that LRI is still relatively new provides both dispute lawyers and inhouse counsel with an excellent opportunity – namely to demonstrate thought leadership vis-à-vis financial departments by effectively managing the risks of disputes.

Stefan Kirsten

Rechtsanwalt, independent advisor Düsseldorf with high-end practice as a litigator and arbitration counsel.

Midt i september er der igen mulighed for at deltage i netværksmøder for kvinder med en passion for voldgift. Den danske ambassadør for netværket, advokat Caroline Overgaard fra Gorrissen Federspiel, opfordrer flere til at deltage for at dele viden om, hvordan vejen ind i en karriere i voldgift kan forme sig.

For anden gang er der i Danmark nu mulighed for at deltage i netværk for kvinder med interesse for voldgift. Det er advokat Caroline Overgaard, der som ambassadør for netværkets danske afdeling, arrangerer en række møder, hvor kvindelige voldgiftsjurister mødes over en frokost for at dele erfaringer og viden fra deres fag. Netværket er startet af to tyske advokater i 2020 for at understøtte kvinder i voldgift.

”I Tyskland skal der nu allerede afholdes syvende runde af Arbitration Lunch Match. Her ændrer man en smule på konceptet i år, sådan at der vil være mandlige senior voldgiftspraktiserende, som deltager i flere af frokosterne lokalt for at lære netværkets medlemmer at kende og dele deres erfaringer,” siger Caroline Overgaard.

”Netværket vokser ret hurtigt. Nu findes det i flere af de europæiske, asiatiske og afrikanske lande, og planen er at udvide det til Tokyo, Montevideo, Bukarest og Maputo til næste runde i år. Jeg er ambassadør for den danske afdeling af netværket, og arrangerede de første netværksfrokoster i maj, hvor 33 kvindelige voldgiftsjurister deltog. Tilbagemeldingerne var positive – mange synes, at det var rigtig fint med den uformelle form, og jeg håber, at mindst lige så mange vil deltage her i anden runde.”

Udpegninger skal afspejle samfundet

Ideen med at mødes i mindre grupper over en frokost er at skabe et forum, hvor alle har lyst til at komme til orde for at dele viden og erfaring.

”Det tiltaler mig, at deltagerne kan lære af hinanden i et fuldstændigt uformelt forum, fordi der hurtigere opstår en fortrolig og mere intim stemning – i forhold til, hvis du møder andre på en konference. Af samme årsag er grupperne sammensat sådan, at alder, faglig baggrund og erfaring er forskellig. Jeg tror på, at det vil give deltagerne – uanset alder – inspiration til, hvordan de kan udvikle deres karrierer indenfor voldgift, netop fordi de lærer af hinandens erfaringer og måde at gribe tingene an på,” siger Caroline Overgaard, der også har planer om at tage andre initiativer i løbet af efteråret, som skal være med til at fremme kvindelige voldgiftsjuristers muligheder for at fylde mere i statistikkerne over udpegninger som voldgiftsdommer.

”Som det er i dag, er det ofte de samme personer, valget falder på, når der sker udpegninger indenfor voldgift. Selvfølgelig handler det om faglighed, men også i høj grad om synlighed og hvem der er top of mind i branchen. Her er det vigtigt at huske på, at der også findes mange dygtige kvindelige voldgiftsjurister – og at det er vigtigt en gang imellem at få skubbet lidt til de dynamikker, som ligger på rygraden. Det håber jeg, at Arbitration Lunch Match kan medvirke til.”

Tilmelding til de kommende frokoster, der finder sted i København i dagene 25. til 29. september, sker på https://arbitrationlunch.com/. Kontakt Caroline Overgaard, hvis du har spørgsmål til netværket eller ønsker at modtage invitationerne fremadrettet.

Caroline Overgaard

Advokat hos Gorrissen Federspiel, har erfaring med international voldgift, herunder store energi, gas, entreprise og finansieringstvister fra hendes tid hos Gorrissen Federspiel og Magic Circle advokatkontoret Slaughter and May i London.

Under pandemien fik mange øjnene op for potentialet i virtuelle møder. En aftale om anvendelse af Voldgiftsinstituttets regler fra 2021 giver et sikkert grundlag for, at voldgiftsforhandlinger kan gennemføres virtuelt. En aftale om anvendelse af reglerne forhindrer nemlig, at en af parterne kan spekulere i at trænere tvistløsningen ved at stille krav om en fysisk forhandling eller true med at give voldgiftsafgørelsen et retsligt efterspil. Interview med professor Kasper Steensgaard, Aarhus Universitet.

Da rejse- og forsamlingsforbud ramte os under pandemien, måtte man tilpasse sig den nye virkelighed. Blandt andet var det ikke længere muligt at gennemføre fysiske møder eller voldgiftsforhandlinger. Opmærksomheden naturligt rettede sig mod muligheden for at gennemføre disse virtuelt.

”Vi har haft videomøde-teknologien siden før årtusindeskiftet, men den er blevet stadig mere tilgængelig gennem årene. Pandemien gav os en anledning til for alvor at forsøge sig med det. I dag har de fleste et webcam liggende i skuffen, og vi er blevet trygge ved at bruge platformene til fortrolige møder,” siger Kasper Steensgaard, der er professor på Aarhus Universitet.

Skiftet var dog ikke gnidningsfrit. Voldgiftsloven tillader, at parter aftaler virtuel voldgift, men giver også parterne krav på ”en mundtlig forhandling”. Under pandemien så man eksempler på, at en af parterne forsøgte at modsætte sig, at sagen blev fremmet virtuelt med henvisning til, at mundtlige forhandlinger er fysiske.

”Voldgiftslovens regel om krav på mundtlig forhandling har rødder i en tid, hvor møder var fysiske. Men ligesom e-mails i dag anses for at opfylde visse skriftlighedskrav, er det ikke umuligt, at en moderne fortolkning fører til, at kravet på mundtlig forhandling kan opfyldes virtuelt. Teknologien udvikler sig, og vi tager den mere og mere til os. Efter min opfattelse er det afgørende, om en virtuel forhandling iagttager de hensyn, som lovgiver ville beskytte med kravet om en mundtlig forhandling.”

I Sverige og Østrig har domstole i de senere år anset tilsvarende regler om mundtlig forhandling for ”teknologineutrale”. De har opretholdt voldgiftskendelser, hvor voldgiftsretterne havde gennemført forhandlinger virtuelt, selvom den ene part protesterede herimod.   Den nylige dom fra Vestre Landsret – BS-25011/2022-VLR af 27. april – tager ikke stilling til fortolkningen af voldgiftslovens § 24. Retten afgjorde denne sag på baggrund af de konkrete omstændigheder, hvor den ene part blev anset for selv at have valgt at deltage i forhandlingen delvist over videolink. Ikke desto mindre viser dommen måske en vis åbenhed for virtuelle forhandlinger.

”Voldgiftsinstituttets regler fra 2021 indeholder en bestemmelse om, at en voldgiftsret kan beslutte, at sagen skal forhandles virtuelt, hvis det er nødvendigt. En aftale om anvendelse af reglerne forhindrer dermed, at én af parterne kan spekulere i at trænere tvistløsningen ved at stille krav om en fysisk forhandling eller true med at give voldgiftsafgørelsen et retsligt efterspil.”

Som voldgiftsdommer ser Kasper Steensgaard fordele i både fysiske og virtuelle møder og forhandlinger.

”Erfaringerne er overordnet set gode, og jeg oplever en større accept af de virtuelle løsninger. Mange af os har nok indset, at der på nogle punkter er fordele ved at mødes virtuelt – og at videomøder ofte kan give mening, hvis der er tale om korte møder og lange afstande. Så sparer man tid og sagsomkostninger. Omvendt indser man hurtigt, at fysiske møder stadig kan noget andet og mere. At udbyttet af at sidde overfor hinanden heller ikke skal undervurderes. Man kan ikke sige, hvad der generelt er bedst, for det det afhænger af den konkrete sag. Nogle gange kan det være en kombination af virtuelle og fysiske møder.”

Voldgiftsinstituttets regler fra 2021 indeholder en bestemmelse om, at en voldgiftsret kan beslutte, at sagen skal forhandles virtuelt, hvis det er nødvendigt.

LÆS MERE

Professor Kasper Steensgaard beskæftiger sig med emnet virtuel voldgiftsforhandling i Festskrift til Palle Bo Madsen, DJØF Forlag.

Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.) | djoef (jurabibliotek.dk)

The International Council for Commercial Arbitration har udgivet rapporten: DOES A RIGHT TO A PHYSICAL HEARING EXIST IN INTERNATIONAL ARBITRATION?

Microsoft Word – ICCA Reports no. 10_Right to a Physical Hearing_final_amended_7 Nov 2022 (arbitration-icca.org)

Norstedts Juridik har udgivet bogen Digital Hearings, Civil Procedure and Arbitration af forfatterne Mika Savola, Ylli Dautaj, Bruno Gustafsson og Rolf Åbjörnsson

Digital Hearings – Norstedts Juridik (nj.se)

Voldgiftsloven sætter rammen og litteratur om voldgift findes der masser af. Men at være voldgiftsdommer er i vidt omfang et håndværk. På voldgiftsdommeruddannelsen bliver der sat fokus på teknikker i praksis og der er mulighed for at stille de spørgsmål, der med garanti melder sig hos den voldgiftsdommer, der får sin første voldgiftssag. For selvom det kan synes banalt at skifte rolle fra advokat til voldgiftsdommer, så kræver det et andet mindset og en ny tilgang til tvistløsning, mener primærunderviser på uddannelsen, Jeppe Skadhauge, der også er formand for Voldgiftsinstituttet og Voldgiftsforeningen.

Et nyt hold har netop taget hul på Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse. Uddannelsen giver et overblik over processen, en forståelse for de problemer, der kan opstå, og erfarne praktikeres bud på, hvordan de bliver løst undervejs.

”Uddannelsen er en god indgang til voldgiftsmiljøet og hverv som voldgiftsdommer. Med den står man på et godt grundlag for at kunne lede voldgiftsretten og løse sagen på en kompetent og professionel måde, når man får sin første udpegning,” siger Jeppe Skadhauge, der foruden at være formand for Voldgiftsinstituttet og Voldgiftsforeningen, også er primærunderviser på uddannelsen – et hverv han har haft siden 2006, hvor han af Advokatsamfundet fik til opgave et tilrettelægge den sammen med blandt andre daværende højesteretsdommer Jon Stokholm.

Find ind til din egen rolle

”Voldgiftsdommerens arbejde handler om at lede en proces. Det kan ske på mange måder. Og under uddannelsen vil man opleve, at der kan være forskellige holdninger til, hvordan man udfylder sin rolle bedst muligt. For selvom det kan synes banalt at skifte rolle fra advokat til voldgiftsdommer, så kræver det et andet mindset og en ny tilgang til tvistløsning. Derfor arbejder vi med, at hver enkelt finder ind til sin egen rolle,” siger Jeppe Skadhauge.

Kurset består af tre moduler på hver to dage.

”I første modul følger vi forløbet i en voldgiftssag. Lige fra spørgsmålet om udpegning af en eller flere voldgiftsdommere og undersøgelse af habiliteten til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sagen, som kan være forskellig alt efter, om vi har en ad hoc sag eller en sag ved Voldgiftsinstituttet – og om sagen er dansk eller international. Bliver du peget på som voldgiftsdommer, er det vigtigt, at du foretager en grundig undersøgelse af din habilitet, ligesom du altid må overveje, om du nu også har de kompetencer og den tid, sagen kræver. En af fordelene ved voldgift er, at parterne kan sammensætte voldgiftsretten med voldgiftsdommere, der har præcis de kvalifikationer og personlige egenskaber, som parterne lægger vægt på. Personer, som de har tillid til, kan løse deres sag. Uddannelsen klæder dig på til opgaven.”

Bliv i rollen som dommer

Uddannelsen har fokus på praksis, understreger Jeppe Skadhauge, der også inddrager deltagernes erfaringer – det kan være som tidligere voldgiftsdommere eller partsrepræsentanter.

”Der er rig mulighed for at stille spørgsmål og diskutere mulige situationer. På den måde deler vi viden – netop fordi det er et forum, hvor vi kan tale åbent om usikkerheder og de problemer, der kan opstå undervejs. Det gælder både for den nyudnævnte voldgiftsdommer og den erfarne.”

”En klassisk diskussion er, i hvor stort et omfang voldgiftsdommeren må stille spørgsmål til fx vidner under sagen. Det er lidt af en balancegang, som det er vigtigt at få en god fornemmelse for. Det er parterne og deres initiativer, der skaber rammen for sagen. På den anden side skal du som voldgiftsdommer naturligvis forstå den. Men du skal sikre dig, at du bliver i rollen som neutral og har føling med, hvor grænsen går, i forhold til at dine spørgsmål også kan påvirke parternes ligestilling. Spørgsmålene kan nemlig henlede parternes opmærksomhed på detaljer og overvejelser, som kan være til fordel for den ene part,” siger han.

En ensom affære

Af samme grund arbejder deltagerne på uddannelsen med på alle måder at sikre neutralitet.

”Det kan for eksempel være voldgiftsdommerens kropssprog. Det er noget, som man ikke altid selv er opmærksom på, men som kan gøre voldgiftsdommeren sårbar overfor en parts indsigelse om, at der vises sympati for den ene parts synspunkter. Med andre ord er impulskontrol en del af håndværket, netop fordi parterne under sagen kan hæfte sig ved små signaler og tolke på dem.”

Et andet tema, der indgår i uddannelsesforløbet, er den ensomhed, der ofte følger med at være enedommer.

”De fleste advokater er vant til at arbejde i teams, og derfor kan det være en ensom affære at være ene-voldgiftsdommer. Det betyder nemlig, at du ikke har nogen at drøfte de dilemmaer med, som sagen rummer. Du sidder alene med ansvaret for en sag, som er omgærdet af streng fortrolighed, så du ikke lige kan drøfte en problematik med en advokatkollega hen over frokosten – som du måske normalt ville gøre. Det kan føles ensomt. Men det hører med til rollen som voldgiftsdommer, og man lærer at håndtere det undervejs.”

Skarpere på at skrive processkrifter

Selvom kurset måske ikke ender med en karriere som voldgiftsdommer i det øjeblik, man står med kursusbeviset i hånden, så har det alligevel værdi i dagligdagen, mener Jeppe Skadhauge.

”Det at fokusere på dommerrollen har også værdi for den, der procederer for en voldgiftsret eller domstolene. At sætte sig selv i dommerrollen og beskæftige sig med de tanker, som dommeren nødvendigvis må gøre sig, er lærerigt, når man som partsrepræsentant gerne vil fange dommerens øre. Som advokat skal du forsvare et bestemt standpunkt og overbevise dommerne om, at det er det rigtige. Men du ved også som advokat, at der kan være svage punkter i sagen. På kurset finder du ind til, hvordan du som voldgiftsdommer vil vurdere sagen, og hvad du har brug for i processkrifterne og proceduren. Den læring får du navnlig i andet modul, hvor vi arbejder som voldgiftsdommere med en konkret sag.”

International voldgift

Andet modul har i det hele taget en mere praktisk tilgang til voldgiftsdommerhvervet.

”Her prøver vi teorien af i praksis gennem et rollespil, hvor deltagerne lærer, hvordan voldgiftsdommere driver sagen frem, og hvor vi løbende stopper og i plenum udfordrer hinanden og evaluerer. Her arbejder vi også med voteringen og skrivning af kendelsen. Netop kendelsen er den ultimative test for en voldgiftsdommer, da den kan tilsidesættes af domstolene.”

Det tredje modul angår international voldgift og foregår overvejende på engelsk. Det holdes i år i London hos bl.a. LCIA og har tidligere været holdt hos ICC i Paris og SCC i Stockholm. Her medvirker internationale profiler – og deltagerne får en forsmag på, hvordan det er at sidde i en voldgiftsret sammen med udenlandske kolleger.

”Deltagerne får et indtryk af international voldgiftspraksis, hvor elementer fra flere retssystemers procesform kan blendes. For eksempel er der i nogen lande udpræget tradition for en aktiv voldgiftsret, mens man i andre lande har tradition for at overlade initiativet til parternes advokater. Hvordan skal balancen være? Hvordan man løser forskelle mellem forskellige retstraditioner, når der skal løses tvister mellem parter fra hvert deres land, er kendte internationale voldgiftsdommere med til at fortælle om – ligesom LCIA giver indblik i, hvordan sager kan løses efter deres regler.”

FAKTA

Voldgiftsforeningen blev stiftet den 31. oktober 2002. Tre år senere fik Danmark en ny voldgiftslov, baseret på UNCITRALS modellov. Loven trådte i kraft den 1. juli 2005. Året efter startede voldgiftsdommeruddannelsen, der blev en vigtig brik i at udvikle voldgiftsmiljøet i Danmark.

Traditionelt har dommere fra det ordinære domstolssystem også fungeret som voldgiftsdommere. Men i 2007 kom der et loft for dommeres biindtægter. Dermed opstod der et særligt behov for at uddanne advokater som voldgiftsdommere for at sikre, at der med begrænsningerne på dommernes biindtægter stadig var mange kvalificerede jurister at pege på.

Daværende højesteretsdommer Jon Stokholm og advokat Jeppe Skadhauge kunne i 2006 i ICC’s lokaler i Paris uddele kursusbeviser til det første hold deltagere, som danske og norske advokater. I dag er deltagerne på uddannelsen primært advokater med dansk baggrund.

Independent Arbitrator Mika Savola is one of the key speakers at Copenhagen Arbitration Day. He will talk about the current practices and new trends in international arbitration, with a focus on case management and drafting of first procedural orders (the “PO1”).

What are the current trends and practices in international arbitration that you consider most beneficial?

There are two broad trends that are particularly noteworthy.

First, one cannot overstate the benefits and importance of promoting diversity – in all of its forms – among arbitrators, counsel and arbitral seats. While much work remains to be done in this area, there is a growing awareness that in a modern and interconnected world, the continued success of international arbitration is predicated on it becoming more inclusive and diverse.

Second, rapid technological developments will have a major impact on how cases are run in the future. Fully virtual hearings and paperless arbitrations – conducted on bespoke online platforms – are likely to proliferate, and the use of advanced AI will change our work practices in ways we cannot even fathom yet. All this will increase efficiency, save costs and assist in combating climate change.

What is the greatest challenge for international arbitration at present?

We should be candid about the fact that international arbitration has become too complex, document-heavy and expensive in recent years. High-value cases are dominated by exceedingly long written submissions, copious exhibits, overly broad document production requests and over-lawyered witness statements – with the attendant cost and delay.

Counsel and arbitrators are jointly responsible for correcting these failures. Although it is illusory to think that arbitration could be returned to some (real or imagined) past simplicity, I believe that much can be achieved with proper case management tools. And the parties will benefit from proactive arbitrators capable of guiding the proceedings with a firm hand, while still seeking to accommodate the parties’ reasonable expectations.

What is your experience of arbitration in Denmark, and the Nordics generally?

For cultural reasons, there are a lot of similarities in conducting arbitrations in Copenhagen, Stockholm or Helsinki.

At the risk of oversimplification, Nordic arbitration practitioners tend to be highly solution-oriented, no-nonsense people. They focus more on the merits of a case than on micromanaging the proceedings. This is closely related to what I call “Nordic minimalism”: certain procedures are often taken for granted, with counsel and arbitrators laboring under a shared assumption that there is no need to regulate in advance for all hypotheticals and pathological behavior as counsel are expected to play by the book anyway.

Whether that assumption is actually correct is another story – and something I will touch upon in my presentation “Procedural Order No. 1 – Trends and Practices”.

Read more and register here:

https://na.eventscloud.com/cad2023

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to welcoming you to this year’s Copenhagen Arbitration Day on 5 October 2023. We are honoured to present an excellent programme and it is with great pleasure that we present our speakers, who are some of the most recognised practitioners in the field.

Juliet Blanch of Arbitration Chambers and Vice President of the ICC International Court of Arbitration will talk about hot topics for future arbitration such as how counsel can work with the tribunal to ensure a faster process, carbon-neutral arbitrations and transparency in arbitrator performance.

Other speakers include independent arbitrator Mika Savola, who will talk about trends and practices in case management, attorney Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel, member of the ICC International Court of Arbitration, Professor dr. juris Giuditta Cordero-Moss, University of Oslo and attorney Friedrich Rosenfeld, Hanefeld.

The event takes place at Børsen (The Old Stock Exchange), a historical building situated in the centre of Copenhagen, next to the Danish Parliament and the Supreme Court.

Copenhagen Arbitration Day is the main event of the Danish arbitration calendar. It offers an outstanding opportunity to explore the fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends. The conference will be followed by a drinks reception and dinner at the Royal Library situated a few minutes’ walk from the conference venue.

The event is sponsored by Dreyers Fond and a group of prominent law firms.

Read the programme and register here:

https://na.eventscloud.com/cad2023

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to welcome you to this year’s Copenhagen Arbitration Day on 5 October 2023.

Read more

program-copenhagen-arbitration-day-2023

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to welcome you to this year’s Copenhagen Arbitration Day on 5 October 2023.

We are honoured to present an excellent programme and it is with great pleasure that we present our speakers, who are some of the most recognised practitioners in the field.

The event takes place at Børsen (The Old Stock Exchange), a historical building situated in the centre of Copenhagen, next to the Danish Parliament and the Supreme Court.

Copenhagen Arbitration Day is the main event of the Danish arbitration calendar. It offers an outstanding opportunity to explore the fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends. The conference will be followed by a drinks reception and dinner at the Royal Library situated a few minutes’ walk from the conference venue.

Read more and register here:

https://na.eventscloud.com/cad2023

Torben Hvid Rasmussen er ny i Voldgiftsinstituttets bestyrelse. Som sagkyndig med meget stor erfaring vil han arbejde for at underbygge en høj kvalitet i de sagkyndiges arbejde.

”Som sagkyndig skal du virkelig tage din faglighed og erfaring på dig. En sag kan handle om mange andre ting end det reelle faglige problem, hvilket medvirker til, at konfliktniveauet mellem parterne stiger. I sådan en situation kan den sagkyndige virkelig gøre en forskel ved at få parterne til at fokusere på det fagtekniske. Hvis man kan skabe et positivt fokus, og hjælpe parterne til at stille sig selv spørgsmålet om, hvad der skal til, for at løse det her på en sober måde, er der større mulighed for, at sagen løses på en rimelig måde, og så alle føler sig hørt. Og så skal man huske at have konflikttrappen i baghovedet. For når alle disse ting er til stede, så skaber man også mulighed for, at sagen kan forliges,” siger Torben Hvid Rasmussen, som er nyt medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og repræsentantskab og udpeget af IDA, som er en faglig forening med over 140.000 medlemmer, der er ingeniører, cand. scient’er og it-professionelle.

Torben Hvid Rasmussen er oprindelig uddannet murer og bygningskonstruktør, har arbejdet inden for byggeriet siden 1983 og er en hyppigt brugt sagkyndig med mere end 1.000 tvistløsninger bag sig. Han er også faglig engageret i syn- og skønsafdelingen under IDA, hvor han blandt andet har fokus på kvalitet i faget. Det er også noget, han vil fokusere på som medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse.

”Jeg ser mig selv som bindeled mellem IDA og Voldgiftsinstuttet, og skal være med til at sikre, at der er en høj faglighed hos de sagkyndige, som vi udpeger. For mig handler det også om at udvikle rollen som fagperson, fordi den er så central i sagerne. Derudover vil jeg arbejde for, at alle, der er udpeget, forstår, at det ikke handler om rådgivning, men om, at man som sagkyndig forstår sin rolle, at man bærer sin faglighed med sig og altid har en høj grad af integritet på en måde, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved habiliteten,” siger Torben Hvid Rasmussen.

En række advokater med base i Aarhus, som har kommercielle rets- og voldgiftssager som speciale, er gået sammen om at etablere et netværk i Aarhus, der skal styrke samarbejdet mellem kontorerne og fremme miljøet om tvistløsning i og omkring Aarhus. Netværket udspringer af en fælles opfattelse blandt de i Aarhus-baserede yngre procesadvokater af, at miljøet omkring voldgift i høj grad er funderet i København.

Mange kommercielle rets- og voldgiftssager har tråde til det jyske, ligesom miljøet omkring tvistløsning generelt er stærkt i Aarhus. Det er baggrunden for, at en gruppe advokater har skabt et jysk funderet netværk.

”Ideen om at skabe et netværk her i Aarhus er opstået, fordi stort set alle netværks- og faglige arrangementer foregår i København. Men miljøet er både stort og stærkt i Aarhus. Derfor talte jeg med gode kollegaer ved de andre større advokatkontorer her i byen, og det viste sig, at der var stor opbakning til at etablere et mere lokalt alternativ, hvor vi kan dyrke vores faglige interesse for tvistløsning sammen”, siger Jacob Christian Sølling, der er partner hos Poul Schmith, og som arbejder med kommercielle rets- og voldgiftssager og forsikringssager.

Ved fælles indsats er det nu etableret et netværk på ti advokater, som aldersmæssigt befinder sig fra i midten af 30’erne til start 40’erne, og som hovedsageligt arbejder med og har en stor faglig interesse for kommercielle tvister.

”Vi har et særligt fokus på, at netværket skal være uafhængigt af kursusudbydere, foreninger eller lignende. Vi er også enige om, at vi i dette forum skal dyrke vores fælles interesse for fagområdet, og at en gruppe på ti advokater derfor er en passende størrelse til at udgøre et netværk, der forhåbentligt bliver stærkt. Vi deler løbende erfaringer og drøfter generelle faglige spørgsmål, uden at vi er underlagt pres om kursusbeviser, deltagerantal eller lignende. Ved ikke at være underlagt andre end os selv, fremmer vi i høj grad mulighederne for faglig sparring på et uformelt plan, hvor en planlagt dagsorden kan falde væk til fordel for, hvad der falder netværket interessant den pågældende dag. Senest har vi delt erfaringer om mediation, for at finde ud af, hvilke muligheder der er for at mediere sager. Når vi så har sager mod hinanden, vil det være nemmere at række ud for at høre, om vi skal forsøge at mediere inden domstolene eller voldgiftsretten kommer ind i billedet, for at sikre vores klienter en hurtig løsning på tvisten,” siger han.

Det er også ideen, at netværket på sigt skal afholde større arrangementer i Aarhus om tvistløsning, herunder kommerciel voldgift, for at fremme miljøet i og omkring Aarhus.

”Indtil videre har vi mødtes en gang i kvartalet for at vende faglige emner, og planen er lige at finde fodfæste, før vi her i efteråret regner med at holde et større arrangement i Aarhus i samarbejde med Voldgiftsinstituttet.”

Medlemmer af netværket

Morten Frank, Gorrissen Federspiel

Christina Melstrup Toft, Kromann Reumert

Esben Korsgaard Poulsen, Bech-Bruun

Alexander Birk Suder, DLA Piper

Kristian Torp, Holst Advokater

Kasper Revsbech, Poul Schmith

Christina Nissen, DAHL Advokatpartnerselskab

Mikkel Theilade Thomsen, THOMSEN-FONAGER

Anders Boserup Lauridsen, Rödstenen

Jacob Christian Sølling, Poul Schmith

Domstolene er fortsat udfordret af store sagsmængder og for få dommere til at håndtere sagerne. Der er behov for at tænke nyt. En behandlingsgaranti med mulighed for voldgift i civile sager kan være en del af løsningen. Forslaget er tidligere fremsat, men har fået fornyet aktualitet med Rørdam-udvalgets anbefalinger om yderligere at begrænse appelmulighederne i civile sager, skriver advokat Niels Christian Ellegaard, Plesner, og Kim Haggren, DI og næstformand i Voldgiftsinstituttets bestyrelse.

Af Niels Chr. Ellegaard, advokat og partner, Plesner og Kim Haggren, vicedirektør DI, advokat og næstformand i Voldgiftsinstituttets bestyrelse

Domstolene har igennem længere tid været udfordrede. Et af hovedproblemerne er den lange sagsbehandlingstid. Nedlukningen under corona-krisen i foråret 2020 satte domstolene yderligere under pres i forhold til afvikling af puklen af de mange aflyste sager. Problemerne er siden vokset og i Domstolsstyrelsens rapport fra 2022 fremgår det, at det særlig er på strafferetsområdet, at der er sket en stigning i sagsbehandlingstiderne. Dette skyldes ifølge Domstolsstyrelsen navnlig, at byretterne modtager flere sager, og at mange af sagerne er blevet mere komplicerede og dermed også betydeligt mere tidskrævende.

Prioriteringen af sagerne er vanskelig, da både straffesager og civile sager har stor samfundsmæssig betydning.  Kalenderne i flere retskredse er fortsat så fyldte, at civile sager først kan berammes mere end 12 måneder efter de er klar til det.

Det paradoksale er, at der hen over de sidste godt ti år er sket et markant fald i antallet af anlagte civile retssager. Dog er der i 2022 sket en tilvækst på 3.500 flere civile sager i byretten i forhold til 2021.

Uanset årsagerne til problemet er det afgørende at få gjort noget ved det. Det er ikke et retssamfund værdigt, at private parter ikke kan få løst deres tvister inden for rimelig tid. Hvad skal eksempelvis den stakkels håndværksmester gøre, der møder en kunde, der spekulerer i, at der reelt ikke inden for rimelig tid kan gennemføres en retssag om et udestående tilgodehavende og som måske truer virksomhedens eksistens. Og tilsvarende – den kunde, der ikke magter at skulle bruge mange år af sit liv på at føre sag om mangler i forbindelse med en håndværksentreprise og som resulterer i store ekstraregninger.

Behandlingsgaranti som i sundhedssektoren

Situationen er imidlertid ikke kun bekymrende i forhold til rent danske sager, men også i et internationalt perspektiv, hvor man som rådgiver i stigende grad er nødt til at fraråde anvendelse af danske domstole på grund af den lange sagsbehandlingstid – uanset at danske domstoles integritet er blandt de absolut højeste i verden. Udover skaden på vores omdømme betyder det også, at sagerne ofte ender med at blive bedømt efter udenlandske regler og retstraditioner, fordi danske domstole fravælges, hvilket skader danske virksomheders muligheder for at vinde vigtige retssager.

Der skal derfor handles, hvis vi skal hindre tab og bevare en høj grad af retssikkerhed i vores samfund.

En måde at afhjælpe den lange sagsbehandlingstid på i civile sager kan være at tilbyde parterne en mulighed for at afvikle sagen som en privat voldgiftssag på det offentliges regning mod betaling af sædvanlig retsafgift. Dette svarer til den behandlingsgaranti, vi kender fra sundhedssektoren.

En voldgift fungerer i store træk lige som en almindelig retssag og resulterer i en bindende afgørelse for parterne, men processen giver en større grad af fleksibilitet. Derudover kan en voldgiftsafgørelse ikke appelleres, hvilket er tilfældet med de fleste domme, der afsiges i retssystemet.

I civile retssager kunne en behandlingsgaranti eksempelvis indføres i sager, hvis ikke sagen kan berammes inden for seks måneder, efter at parterne har afgivet deres processkrifter i sagen. Tilbuddet om voldgift skal være frivilligt, da det afskærer parterne fra at få prøvet sagen i to instanser, og med fordel begrænses til sager, der kan afvikles inden for nærmere fastsatte rammer. Det bør ej heller omfatte sager om myndighedsudøvelse og andre typer af sager, der ikke er velegnede til voldgift.

Start med forsøgsordning

Fastsættelsen af takster kan med fordel afspejle, hvad det reelt koster i dag at gennemføre en civil retssag i form af ressourcer fra dommere og administrativt personale, og derfor behøver det ikke samfundsmæssigt at være dyrere at gennemføre en sådan garanti.

Forslaget er meget let at implementere, da det ikke kræver en lovændring, men kan gennemføres ad frivillighedens vej. Det ideelle ville formentlig være at implementere en forsøgsordning på et år for at se om det kan virke i praksis, og med fordel udbydes i de retskredse, der har den længste berammelsestid i dag.

Med garantien vil domstolene få frigjort tid til at behandle andre civile sager eller presserende straffesager, og medvirke til at genskabe tilliden til at retssystemet er i stand til at håndtere private retstvister inden for rimelig tid.

Det nedsatte Rørdam-udvalg har foreslået at ankemulighederne begrænses i mindre civilretlige sager. Dette er sket i erkendelse af domstolenes manglende ressourcer og for at effektivisere retssagsprocessen. Hvis dette accepteres politisk, bør der ikke være betænkeligheder ved at anerkende voldgift som led i en behandlingsgaranti.

Voldgift har mange fordele. En af dem er muligheden for at få gennemført sagen inden for en tidsramme, som typisk er betydeligt kortere end den, som de almindelige domstole kan tilbyde. For at optimere sagsbehandlingstiden mest muligt anvendes ofte skriftlige erklæringer fra de vidner, som parterne agter at afhøre under den mundtlige forhandling. Vidnet skal som udgangspunkt stadig afgive forklaring under den mundtlige forhandling, men afhøringen kan gennemføres mere effektivt, fordi vidnet ofte kan (kontra)afhøres direkte om de forhold, som vidnet allerede har erklæret sig om. Det er et meget effektivt værktøj, skriver advokaterne Lotte Noer og Frederik Kromann Jespersen, i denne faglige artikel om regelsæt, formalia og bevisværdi.

Lotte Noer, advokat (H), Punct Advokater og Frederik Kromann Jespersen, advokat (H)

Der findes forskellige regelsæt for indhentelse og udformning af skriftlige vidneerklæringer, herunder Voldgiftsforeningens regler om bevisoptagelse og IBAs ”Rules on the Taking of Evidence in International Arbitration”. I en voldgiftssag vil man typisk have fastlagt ved et forberedende møde, hvilket regelsæt man bruger. Regelsættet indeholder blandt andet bestemte typer af oplysninger, der skal indgå i en erklæring, eksempelvis oplysning om personens navn og adresse, personlige baggrund og evt. relationer til voldgiftsretten og parterne. Det er vigtigt at være opmærksom på disse formalia.

Også i sager, som behandles i henhold til retsplejeloven, kan retten tillade, at der indhentes skriftlige vidneerklæringer, hvis det findes ubetænkeligt, jf. retsplejelovens § 297, stk. 1. Som påpeget af Julie Arnth Jørgensen i ET 2022 150 er der et stort potentiale for domstolene i at udnytte denne mulighed mere. Efter vores opfattelse er der en vis bevægelse på dette område, og særligt Højesteret tillader i videre omfang skriftlige vidneerklæringer – uagtet at det pågældende vidne, som afgiver erklæringen, end ikke kommer til at afgive forklaring umiddelbart for Højesteret.

Det sidste siger måske også noget om bevisværdien af disse erklæringer. Vores erfaring er i hvert fald, at de kan have lige så stor bevisværdi som almindelige vidneforklaringer, selvom begivenhedsnært dokumentbevis i mange sammenhænge stadig er at foretrække.

Julie Arnth Jørgensen giver i sin artikel en god og grundig beskrivelse af fremgangsmåden ved indhentelse af en skriftlig vidneerklæring for domstolene. Såvel dommere som parter kan have nytte af denne gennemgang, da der ikke findes egentlige regelsæt for, hvordan skriftlige vidneerklæringer skal indhentes for domstolene.

Hvordan gør man så i praksis?

Der melder sig nogle praktiske spørgsmål, når man skal i gang med at skrive en skriftlig vidneerklæring i en voldgiftssag.

Først og fremmest skal man tage stilling til, hvem der skal skrive erklæringen. Principielt kan man nedfælde sine spørgsmål og sende dem til den, der skal svare, som så selv kan skrive et svar på samme måde som beskrevet af Julie Arnth Jørgensen. Efter vores erfaring er det også en almindelig fremgangsmåde, at erklæringen skrives af advokaten efter at have interviewet parten eller vidnet ved et møde. Forinden mødet bør man sørge for at orientere om temaerne for forklaringen, så personen kan forberede sig, og eventuelt udlevere bilag, som man gerne vil spørge til. Efter mødet skal man skrive forklaringen.

Har man ikke prøvet det før, vil man finde ud af, at det er en genre for sig at skrive en anden persons forklaring ned. Start evt. med at læse andre vidneerklæringer eller forklaringer i domme for at få en idé om sprogbrugen og de vendinger, man kommer til at bruge mange gange. Brug også noget tid på at lave en god struktur for forklaringen, så tingene kommer i en god rækkefølge. Det øger læseværdigheden og brugbarheden.

Vores erfaring er, at det er vigtigt at tage præcise noter fra mødet, så man kan gengive forklaringen præcist, bruge bestemte ord og vendinger, som personen selv bruger, og i det hele taget sørge for, at personen kan ”se sig selv” i den forklaring, der bliver slutproduktet. Det giver erklæringen størst troværdighed og bevisværdi. ”Runde” og intetsigende formuleringer bør undgås.

Vi opfatter det som god skik, og tillige et krav efter de mest gængse regler for bevisoptagelse, at det beskrives detaljeret i erklæringen, hvordan den er blevet udarbejdet, herunder om vidnet selv har skrevet erklæringen, eller om den er blevet udarbejdet af for eksempel advokaten på baggrund af interviews med vidnet. Det giver gennemsigtighed og troværdighed omkring processen.

Vores anbefaling

Efter vores opfattelse er skriftlige vidneerklæringer særdeles velegnede i forhold til at koncentrere processen og sikre, at såvel voldgiftsretten (og domstolene) som parterne kan stille skarpt på de relevante tvistepunkter i sagen forud for og under den mundtlige forhandling. Det er typisk tids- og omkostningsbesparende for alle deltagere i processen.

Vi anbefaler derfor, at man gør brug af muligheden for at anvende disse erklæringer som led i håndteringen af tvisten, når det er muligt og relevant, og at man nøje sætter sig ind i det regelsæt, som måtte gælde for den konkrete tvist. Herved har man gode forudsætninger for at sikre, at erklæringen får den formelle troværdighed, som ofte er en forudsætning for, at erklæringen kan få den bevisværdi, man ønsker.

Læs interview med advokat Lotte Noer om det skriftlige vidnebevis

Dansk retspleje baserer sig på mundtlighed. I voldgift er mundtlighedsprincippet ikke altid så udtalt. Skriftlige vidneerklæringer er en særlig disciplin, som nogle danske advokater er uvante med, men som har mange fordele. Blandt andet giver det tryghed i processen, mener advokat Lotte Noer, der har speciale i proces og voldgift.

De fleste advokater har prøvet det: Et vidne afgiver en forklaring under hovedforhandlingen, som slår et helt nyt tema an. Den advokat, der fører vidnet, er typisk forberedt på dette. For den anden part er det ofte en ubehagelig overraskelse.

”Som ung advokat lærte jeg, at en procedure skal komme som et overraskelsesangreb på en uforberedt modstander. Det gik ikke på, at man skulle undertrykke faktum og bruge det som en kanin, der hives op af hatten, men handlede om, at man under hovedforhandlingen skulle være i stand til at udvikle sin argumentation på en overraskende og effektfuld måde. Under en voldgiftssag, hvor man ikke kan anke afgørelsen, er der så meget desto mere et hensyn at tage til, at faktum ikke blive en overraskelse,” siger Lotte Noer, der er partner hos Punct Advokater, hvor hun arbejder med proces og voldgift primært indenfor forsikrings- og erstatningssager. Det gælder både som advokat og som voldgiftsdommer.

Hun oplever ofte betænkeligheder i forhold til brug af skriftlige vidneerklæringer fra kolleger, der er vant til, at vidnebeviser er mundtlige og foretages direkte foran retten. Men det er der ingen grund til, mener hun.

”Først og fremmest kan skriftlige vidneforklaringer efterprøves. Det er en helt almindelig procedure, at vidnet bliver indkaldt til den mundtlige forhandling i voldgiftssagen til en modafhøring. Her vil det jo ret hurtigt afsløres, hvis vidneerklæringen er blot det mindste manipuleret, som netop altid er den største bekymring. Men vi skal huske på, at vidneforklaringerne bliver underskrevet, og alene af den grund står vidnet inde for sine udsagn” siger Lotte Noer, der ser de skriftlige vidneerklæringer som befordrende for en effektiv og fair proces.

”I praksis betyder det, at man sparer tid og opnår større gennemsigtighed. Det er meget tidskrævende, at et vidne skal forklare sig helt fra Adam og Eva under hovedforhandlingen, og navnlig i sager, hvor vidnebeviset fylder meget, er det ikke særligt rimeligt, at den ene part kender til denne del af sagens faktum, og kan forberede sig på det, mens den anden part er holdt hen i mørke helt frem til det tidspunkt under hovedforhandlingen, hvor forklaringen afgives.  Bruges der skriftlige vidneerklæringer indebærer det, at begge parter kender til hovedlinjerne i alle dele af bevisførelsen og for eksempel også kan tage stilling til, om der er yderligere dokumenter, der bør fremlægges, eller yderligere vidner, der bør føres. På den måde synes jeg også, at den skriftlige proces giver mere tryghed, er mere fair og har en højere grad af retssikkerhed, fordi faktum er kendt af alle, når hovedforhandlingen starter.”

De to metoder

Den skriftlige vidneerklæring med efterfølgende modafhøring er en særlig faglig disciplin, erkender Lotte Noer, der selv har lært håndværket igennem ni måneder som konstitueret dommer ved Østre Landsret. Som advokat i voldgiftssager, bruger hun typisk to metoder.

”Sædvanligvis holder jeg et møde med vidnet. Her gennemgår vi mine spørgsmål, som jeg har sendt på forhånd. Jeg skriver svarene ned, og hjemme på kontoret skriver jeg en sammenfatning af vidnets svar. Det er klart, at jeg skal være loyal, og jeg gør mig meget umage med at bruge præcis de vendinger, som vidnet bruger. Endelig fremsender jeg udkastet til vidneerklæringen til vidnet og spørger selvfølgelig, om der er rettelser eller tilføjelser. Og når erklæringen er, som vidnet ønsker det, sender jeg et eksemplar til underskrift, sådan at det er tydeligt, at vidnet står inde for, at erklæringen er korrekt,” siger Lotte Noer, der indimellem også bruger en skriftlig metode.

”Her sender jeg en række spørgsmål, som vidnet besvarer skriftligt, underskriver og sender retur til mig. Valget mellem de to metoder beror ofte på, hvor stor en forklaring, der er tale om. Hvis det er en omfattende forklaring, er det ofte en lettelse, at vidnet ikke selv skal lave skrivearbejdet,” siger hun.

Lotte Noer ser det procesbesparende element som en stor fordel også for domstolene.

”Nogle dommere appellerer faktisk allerede til det i dag, da det tager tid at høre en forklaring og skrive den ned i et i forvejen presset domstolssystem. Med de skriftlige vidneerklæringer starter du ikke en sag helt fra bunden hver gang – alle er et skridt videre i processen, når parterne mødes i retten. Af samme grund er det den foretrukne metode i mange andre retstraditioner for eksempel under common law,” understreger Lotte Noer, der efterlyser retningslinjer fra domstolene til de skriftlige vidneerklæringer.

”I voldgift er der retningslinjer for udarbejdelse af de skriftlige vidneerklæringer. Jeg tror på, at det vil skabe yderligere accept af og interesse for brugen af metoden, hvis der kommer klare anvisninger fra domstolenes side.”

Læs advokaterne Lotte Noer og Frederik Kromann Jespersens faglige artikel om regelsæt, formalia og bevisværdi.

Danmark ligger i den absolutte topklasse, når det angår tvistløsning via mediation og voldgift. Det giver en kæmpe fordel for danske virksomheder, da det typisk er dyrere at være på udebane, når det kommer til løsning af tvister i udlandet. Men det er også et alternativ til at få afgjort tvister i en tid med pres på domstolene, mener Voldgiftsinstituttets nye næstformand, Kim Haggren.

”I en tid hvor domstolene har sagspukler og hvor der ikke findes hurtige løsninger på problemet, ser jeg både mediation og voldgift som den planke, der kan tage en del af presset.”

Sådan lyder det fra Voldgiftsinstituttets nye næstformand, Kim Haggren. Han er uddannet advokat og har en række bestyrelses- og udvalgsposter. Blandt andet er han udpeget som erhvervslivets medlem af Rørdam-udvalget.

”Derfor kan jeg roligt sige, at presset på domstolene ikke alene handler om penge. Det er et system, som tager tid at ændre, og der skal kikkes dybt i alle hjørner for at få overblik over, hvordan tingene kan gøres anderledes. I mellemtiden er det helt centralt for både små, mellemstore og store virksomheder, at de kan få tvister afgjort hurtigt, effektivt og med den tryghed der ligger i, at der er en tårnhøj kvalitet i behandlingen af sagen. Det er der i dansk mediation og voldgift, og derfor er det så oplagte alternativer,” siger han.

Tillid til at konflikter kan løses på en ordentlig måde

Gennem årene som først praktiserende advokat og senere som vicedirektør i DI har han konstateret, at tilliden blandt erhvervslivets aktører hænger uløseligt sammen med et velfungerende retssystem.

”Aftaler mellem erhvervsvirksomhederne forudsætter grundlæggende, at man har tillid til hinanden. Men handelsaftaler bygger også på, at parterne har tillid til, at konflikter kan løses på en kompetent og ordentlig måde, hvis de opstår. Konflikter er et grundvilkår, selvom det heldigvis ikke er så tit, at konflikterne eskalerer. Men når det sker, skal der være mulighed for, at sagen kan løses indenfor rimelig tid. Det kan ikke nytte noget, at virksomhederne skal gå i årevis og vente på, at de kan komme videre. Ingen ønsker det, for det er utroligt krævende for alle nøglepersoner. Det tager deres tid, som ellers kunne være brugt på at udvikle i stedet. På den måde trækker konflikter alt i den forkerte retning. Virksomheden får anmærkninger i regnskaberne og investorerne fokuserer på problemerne i stedet for mulighederne. I sidste ende går det ud over tilliden til hinanden,” siger Kim Haggren.

Dyrere for danske virksomheder at behandle en sag i udlandet

Som ny næstformand i Voldgiftsinstituttets bestyrelse hæfter han sig derfor ved, at tvister kan løses hurtigt og effektivt.

”Vi er i topklasse, hvad angår tvistløsning i Danmark. Det giver os dels stærke kort på hånden for at tiltrække sager fra fx Tyskland og Sverige, dels giver det en kæmpe fordel for danske virksomheder, for hvem det er meget dyrere at behandle en sag, hvis den har værneting i udlandet. Mange især små og mellemstore virksomheder opgiver sagerne, hvis de skal føres udenfor Danmark, fordi det trækker for mange ressourcer ud af dagligdagen. Det gælder også, selvom de har en god sag,” understreger han.

”Det er en af grundene til, at jeg går ind i bestyrelsen nu. Vi har allerede en stærk og lang tradition for voldgift, som indebærer, at vi kan trække på de dygtigste voldgiftsdommere fra hele verden, som gerne kommer til Danmark for at arbejde med sager, der kræver særlig ekspertise. Det skal vi kun blive ved med. Nu handler det om at tiltrække flere sager, og her tror jeg, at der er et stort potentiale både i rent danske sager, men især internationalt – netop fordi vi er garanter for kvalitet og effektivitet.”

The DIA is delighted to support the 20^th Anniversary Conference of the ICAL programme. The conference takes place on 31 August and 1 September 2023 at the Modern Museum in Stockholm. The International Commercial Arbitration Law (ICAL) programme at Stockholm University was the first of its kind to offer a specialised master’s programme in international commercial arbitration.

Andrew Poole, Senior Counsel at the DIA and ICAL alumnus, says that he was drawn to the ICAL programme owing to its first-class reputation, cutting-edge work, and global reach.

“ICAL’s global reach allows it to bring together an impressive and unique constellation of speakers to discuss the latest thinking in arbitration. The conference also provides a wonderful opportunity to celebrate 20 years of pioneering education with other arbitration enthusiasts,” he says.

The conference explores the revolution and impact of artificial intelligence and new technologies in arbitral proceedings, questions the role of arbitral institutions as agents of change and evolution, and challenges the needs, demands, and dynamics in the in-house/external counsel relationship. The Gala Dinner is held at the Vasa Museum.

Registration and further details are available at https://www.icalalumni.org/2023-ical-conference.

Once you are appointed as arbitrator at the DIA, there are various considerations. Seven non-exhaustive examples are below.

1. One should always ensure that the two golden rules of arbitration are followed – that each party is given a full opportunity to present its case and that each party is treated with equality. Equality includes considerations such as ensuring that if one party can use expert evidence, so can other parties unless there are appropriate reasons not to.
2. The case should be conducted within a reasonable time and in an efficient and cost-conscious manner.
3. One should set out the structure of the arbitration as early as possible and after party consultation, likely in procedural order no. 1.
4. When meetings are held, the tribunal is to prepare minutes and send them to the parties and the DIA.
5. Once the proceedings are closed, the tribunal should set aside sufficient time to deliberate and write the award, so that the draft is sent to the DIA, if possible, within six months from referral of the case.
6. When writing the award, it should be as clear as possible that none of the grounds available to set aside an award apply. Each jurisdiction is different but if we use the New York Convention as a guide, it should be clear, for example, that notice of the arbitration proceedings and notice of arbitrator appointment have been given to parties, and that the agreed arbitral procedure (including the applicable DIA rules) are followed. As parties write submissions to aid tribunals when the latter write awards, tribunals write awards to aid judges when the latter write judgments in setting aside/enforcement proceedings.
7. Lastly, if applicable, bear in mind VAT, interests, and a deadline for the parties to comply with the award.

Skal man nedtrappe eller optrappe? Spørgsmålet kan sende tankerne i mange retninger, men når det kommer til tvisteløsning og konfliktniveau, er den udbredte holdning formentlig – og forhåbentlig – at konfliktniveauet skal reduceres, hvis man skal finde fornuftige løsninger. To parter kan eksempelvis aftale, at de skal mødes ved forhandlingsbordet, inden de påbegynder en voldgiftsproces, og er forhandlingsklausulen stramt formuleret, vil en aftale kunne tillægges retsvirkning, skriver advokat Mathias Steinø fra Hafnia Advokater, der har speciale i tvistløsning og har haft sager, hvor eskalationsklausuler har givet anledning til tvivl.

Af Mathias Steinø, advokat, Hafnia Advokater

Der findes redskaber til at reducere konflikter. Et af dem er eskalationsklausuler. Eskalationsklausuler har selvsagt ikke til formål at eskalere konflikter, og derfor kunne man mene, at andre betegnelser ville være mere passende. Andre jævnligt forekommende betegnelser er konflikt-trappe eller multistep dispute resolution clauses. Ingen af betegnelserne er hverken synderligt mundrette eller oplagte til at beskrive sådanne klausulers formål. Måske ville en konkurrence være på sin plads!

Hvorom alting er, kan eskalationsklausuler, som de her kaldes, være fornuftige redskaber til at søge løsning af konflikter, inden parterne påbegynder eller fuldfører en bekostelig og tidskrævende rets- eller voldgiftsproces. Der findes relativt begrænset litteratur om emnet og endnu mindre retspraksis, men et par af de mest oplagte spørgsmål, som opstår i forbindelse med eskalationsklausuler, fortjener lidt opmærksomhed.

Kan eskalationsklausulen fuldbyrdes?

Det første spørgsmål, en eskalationsklausul påkalder sig er, i hvilket omfang sådanne klausuler overhovedet kan fuldbyrdes. To parter kan eksempelvis aftale, at de skal ”mødes ved forhandlingsbordet”, inden de påbegynder en voldgiftsproces. Hvad sker der så, hvis den ene part starter voldgift uden at have mødt den anden part ”ved forhandlingsbordet”, og den anden part påstår afvisning, fordi kravet om en forudgående forhandling ikke er opfyldt. I givet skal en voldgiftsret tage stilling til sin kompetence og vurdere, om de aftalebaserede betingelser for at indlede voldgift er til stede. Det givne eksempel er naturligvis banalt, og det forekommer sandsynligt, at en voldgiftsret med en så løst formuleret forhandlingsklausul vil fremme voldgiftssagen.

Mere stramt formulerede forhandlingsklausuler vil imidlertid kunne tillægges retsvirkning. Hvis klausulen eksempelvis foreskriver, at ”forinden en voldgiftssag indledes, forpligter parterne sig til at give møde til en forhandling med mindst én direktør til stede, hvor et sådant møde skal være indkaldt med mindst 7 dages varsel”. Såfremt en part indleder voldgift uden at overholde denne klausul, vil den anden part formentlig kunne begære voldgiftssagen enten afvist eller udsat med henblik på, at et forhandlingsmøde afholdes i overensstemmelse med parternes aftale. Omkostninger, der har været afholdt til at søge forhandlingsklausulen fremmet, kan efter omstændigheder begæres dækket af den part, der har begæret forhandlingsklausulen fuldbyrdet.

Udformning af eskalationsklausuler

Eskalationsklausuler kan tænkes udformet i alle mulige afskygninger, men det i praksis mest jævnligt forekommende tilfælde vil formentlig være klausuler, hvor der er aftalt en formaliseret mediationsproces forud for voldgift- eller retssag. Voldgiftsinstituttet har udarbejdet en sådan kombinationsklausul for mediation og voldgift, som foreskriver, at parternes tvist først skal henvises til mediation, og at tvisten afgøres ved voldgift, såfremt mediationsprocessen afbrydes, uden at tvisten er forligt.

Det må forventes, at en sådan klausul kan fuldbyrdes med den virkning, at der ikke kan indledes voldgift, inden der har været iværksat en mediationsproces. Mediation kan gennemføres ganske hurtigt, og det er vanskeligt at forestille sig processer, hvor en forudgående mediation kan føre til noget retstab for en af parterne. Hvis den kravsøgende part står over for en forældelse af kravet, vil indledning af mediation i henhold til forældelseslovens § 21, stk. 5, være tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen. En mere tydelig regulering af dette kunne dog være formålstjenlig, og emnet har også været behandlet af et udvalg nedsat af Voldgiftsinstituttet, som i 2018 afgav en redegørelse under titlen ”Behovet for en lov om mediation”. Redegørelsen kan findes på www.voldgiftsinstituttet.dk.

Det starter med mediation

Et andet spørgsmål, som eskalationsklausuler påkalder sig, er, om det ikke blot er et fordyrende og meningsløst yderligere tiltag, som parterne påfører sig selv. Sådanne synspunkter ytres jævnligt om mediation og andre forhandlingsklausuler helt generelt. Det er selvsagt et spørgsmål om temperament, hvorvidt man anser forhandling og mediation for nyttigt, men der er næppe tvivl om, at mediation er kommet for at blive, og at mediation er på en opadgående trend. Nu om dage er det givetvis kun de mest inkarnerede hardliners, som umiddelbart griber til pistolen frem for at forfølge mindre konfrontatoriske løsningsmodeller. Over for dette står dog den udfordring, at man nok kan tvinge en part til forhandlingsbordet, men man kan ikke tvinge parten ind i en forhandlet løsning. Hvis man ser på mediations stigende udbredelse, er det dog vanskeligt at tro, at mediation ikke kan føre til rigtig gode forhandlede resultater for parterne, og ofte er parterne ikke selv klar over, hvor tæt de egentligt er på en løsning, før de mødes til en struktureret forhandling eller mediation.

Risiko for trænering af sagen?

Eskalationsklausuler kan undertiden tænkes udnyttet taktisk af en part som et middel til trænering. Èn part indleder voldgift, og den anden part påstår voldgiftssagen afvist med henvisning til, at der endnu ikke er gennemført en mediation. Det kan volde irritation, hvis det fremstår tydeligt, at den ene part blot forsøger at trænere.

Dog er denne udfordring i praksis ganske nem at håndtere, derved at der i en voldgiftssag typisk vil kunne blive givet en lempelig frist for svarskrift, som levner parterne mulighed for at gennemføre mediation, inden voldgiftssagen udvikler sig. Såfremt mediationen fører til et forlig, kan klageren næppe søge sine omkostninger dækket.

Dette kan dels skyldes, at det opnåede forlig sædvanligvis vil tage højde for parternes samlede krav, herunder omkostninger, men det kan også begrundes i, at klageren, selv hvis forliget ikke tager højde for omkostninger, næppe har et berettiget krav på sagsomkostninger, da indledningen af voldgift skete i strid med eskalationsklausulen.

Mediation bliver indledningen til voldgifts- eller retsag

Ved domstolene kan en sag efter omstændighederne blive afvist, hvis en aftalt alternativ tvistløsning ikke har været gennemført. Det samme gør sig gældende inden for voldgift.

Imidlertid rummer de processuelle regelsæt dog tilstrækkelig fleksibilitet til, at en forhandlings- eller mediationsproces i langt de fleste tilfælde vil kunne gennemføres i forbindelse med en udsættelse af den rets- eller voldgiftssag, der blev indledt inden forhandlings- eller mediationsprocessen.

Der findes en række andre spørgsmål om eskalationsklausuler, som kunne behandles, men som ligger uden for formatet for dette indlæg. Erfaringen er dog, at eskalationsklausuler kan være særdeles nyttige, og hvis de er præcist formulerede, viser retspraksis også, at de vil blive håndhævet af domstole og voldgiftsretter. En eskalering i brugen af eskalationsklausuler vil forventeligt deeskalere tvisteniveauet i en række sager, og det vil jo ikke være så skidt endda!

Et samarbejde mellem danske og tyske advokater skal styrke voldgift som et vigtigt værktøj til tvistløsning i sager med tilknytning til Tyskland. Det er oplagt, blandt andet fordi obligationsretlige principper ligner hinanden. Men samarbejdet skal også dyrke de forskelle, der er mellem de to voldgiftskulturer, for at skabe transparens og forudsigelighed, som er to vigtige parametre ved voldgift. Voldgiftsforeningen er vært for det første arrangement, der afholdes i København i juni.

”Danmark har en stærk voldgiftstradition, og i Tyskland er der et aktivt voldgiftsmiljø med mange dedikerede advokater og aktive voldgiftsdommere. Derfor er et samarbejde oplagt, og det er baggrunden for, at vi nu har nedsat en arbejdsgruppe med tyske og danske advokater, der blandt andet skal være med til at udbrede kendskabet på voldgift,” siger advokat Lotte Eskesen fra Gorrissen Federspiel, der deler formandsposten i arbejdsgruppen med sin tyske kollega, rechtsanwalt Jan Heiner Nedden fra Hanefeld i Hamborg.

En af grundene til, at mange tyske advokater fungerer som voldgiftsdommere, skal findes helt tilbage i uddannelsen. I Tyskland er jurauddannelsen nemlig målrettet dommergerningen, og de fem års undervisning på skolebænken munder ud i to års praktik, der ofte foregår ved domstolene eller i anklagemyndigheden.

”På den måde har du måske en lidt mere naturlig tilgang til at agere som dommer,” siger Lotte Eskesen, der selv foruden sin danske juridiske kandidateksamen har bestalling som Rechtsanwalt og som arbejder med tysk-danske voldgiftssager – både som partsrepræsentant og voldgiftsdommer.

Genkendelighed er en grundpille i international voldgift

Derfor var det også naturligt for hende at takke ja til at være en del af arbejdsgruppen, der er forankret i de danske og tyske voldgiftsmiljøer.

”Når vi tænker voldgiftstradition, så er vores naturlige fokus Skandinavien. Med dette samarbejde vil vi styrke voldgift i blandt andet Østersøregionen for at øge kendskabet til centrale aktører i de to lande. Det er oplagt blandt andet af den grund, at vores obligationsretlige principper har sine rødder i den tyske retstradition. Altså har vi at gøre med et land, der agerer ud fra retsprincipper, som vi kender. Og det er en grundpille i international voldgift, at der er denne genkendelighed, fordi det betyder, at sagen kører på samme måde, uanset hvor voldgiftsretten har sit sæde. Det er vigtigt i forhold til parternes forventninger,” siger Lotte Eskesen, der med samarbejdet også vil undersøge, hvor forskellene mellem voldgiftspraksis i de to lande ligger.

”Med samarbejdet vil vi også arbejde for at undersøge, hvor der er forskelle og dykke ned i, hvorfor der på nogle punkter er forskellige traditioner. Det er ikke sådan, at det er forkert at gøre tingene på en anden måde, men ved at have forskelligheder som observationspunkter, skaber vi transparens og forudsigelighed, som er to vigtige parametre ved voldgift.”

Essensen i voldgift er samarbejde

Netop det at samarbejde, ser Jan Heiner Nedden som essensen i voldgift.

”Det interessante ved international voldgift er, at man ser ud over sin egen juridiske tradition, tilgang, praksis og uddannelse – uafhængigt af om man er ansat som in house advokat, som rådgiver for en part eller som voldgiftsdommer. At samarbejde er på en måde essensen af ​​voldgift, fordi det betyder, at vi kan lære af hinandens ligheder og forskelle. Det både udvider vores faglighed og sikrer effektiv brug af tvistløsningsværktøjer, der lever op til brugernes forventninger,” forklarer Heiner Nedden, der som voldgiftsdommer har arbejdet tæt sammen med Voldgiftsinstituttet og danske kolleger gennem de seneste ti år. ”Med dette nye initiativ er det mit håb og forventning, at få mulighed for at komme i tættere kontakt med andre voldgiftsinteresserede fra begge sider af Femern Belt. Målsætningen er, at voldgiftsudøvere fra begge lande skal danne sig en bedre forståelse af de respektive andre landes voldgiftspraksis, styrke båndene mellem voldgiftssamfundene og etablere et netværk for de kommende år, der vil give mulighed for et tæt og frugtbart samarbejde.”

Arbejdsgruppens første arrangement har blandt andet fokus på forskelligheder – blandt andet omkring brugen af beviser i voldgift, herunder hvordan traditionen er for bevisopfordringer i de to lande. Desuden vil finansiering af sagsomkostninger ved voldgift være på programmet.

Det er Voldgiftsforeningen, som er vært for arbejdsgruppens første arrangement, der finder sted 19. juni kl. 14 til 17 hos Gorrissen Federspiel i København.

ARBEJDSGRUPPEN

Fra Tyskland deltager:

Jan Heiner Nedden (co-chair)

Stefan Kirsten

Georg Scherf

Nicoletta Kröger

Matthias Schlingmann

Fra Danmark deltager:

Lotte Eskesen (co-chair)

Jeppe Skadhauge

Christian Alsøe

Jimmy Skjold Hansen

Matthias Steinø

Steffen Pihlblad

PROGRAM

Building Bridges Beyond the Femern Belt 19. juni

19 June 2023, 14.00 – 17.00 –
Gorrissen Federspiel, Copenhagen

Topic 1: Where to look when there are “holes” in the story: How do Danish and German tribunals approach the merits? 

Panelists:
1.    Dr. Patricia Nacimiento (Herbert Smith Freehills, Frankfurt)
2.    Jan K. Schäfer (King & Spalding, Frankfurt)
3.    Lotte Eskesen (Gorrissen Federspiel, Aarhus)

Moderator:
Jimmy Skjold Hansen (Plesner, Copenhagen)

Topic 2: Hands on or Hands off: How do Danish and German arbitrators approach procedure and evidence taking?

Panelists:
1.    Jan Heiner Nedden (Hanefeld, Hamburg)
2.    Professor Mads Bryde Andersen (University of Copenhagen)
3.    Steffen Pihlblad (Danish Institute of Arbitration, Copenhagen)

Moderator:
Dr. Nicoletta Kröger, (Corvel, Hamburg)

Topic 3: To Hedge or Not to Hedge: How do Danish and German arbitration parties deal with the risk of losing? 

Panelists:
1.    Dr. Matthias Schlingmann (CMS, Hamburg)
2.    Stefan Kirsten (KRD, Düsseldorf)
3.    Jonas Svensson (RiskPoint, Copenhagen)

Moderator:
Lotte Noer (Punct Advokater, Copenhagen)

After the meeting refreshments will be served.

Course certificates will be awarded.

Registration before 15 June using the following link: [email protected]
Please indicate if you wish a course certificate.

Der afholdes ordinær generalforsamling i Dansk Forening for Voldgift kl. 13.30.

Han er vokset op i et hjem, hvor der blev talt tre sprog og hvor kammeraterne på Den Internationale Skole, nord for København, havde rødder i hele verden. Det har været to vigtige ingredienser i Jawad Ahmeds internationale karriere, som i dag folder sig ud i London. Her arbejder han med de helt store voldgiftssager, hvor der er milliarder på spil mellem både stater og private.

Han har studeret i København, London og Californien. Arbejdet i Singapore, Washington DC og London. Er på den eftertragtede Legal 500 2023 Rising Star og har allerede skabt sig en karriere, som mange drømmer om: At arbejde med nogle af de største og mest spektakulære voldgiftssager i verden. Men at nå dertil er lidt af en tilfældighed, mener Jawad Ahmed.

”Meget handler om at være nysgerrig og engageret. Og så handler det om at møde de rigtige mennesker, for jeg har oplevet, at alle gerne vil hjælpe, når man rækker ud. Mine forældre er ikke advokater, så jeg har fundet støtte andre steder undervejs i mit arbejdsliv. Jeg kan på ingen måde sige, at min karriere alene bygger på mine egne evner, men i højere grad på tilfældigheder – ud over det, at jeg voksede op med den internationale baggrund og fandt det naturligt at gå videre ad den vej,” siger Jawad Ahmed, der i dag er senioradvokat med amerikansk beskikkelse hos Mayer Brown International i London, hvor han udelukkende beskæftiger sig med voldgift.

Jawad Ahmed er født og opvokset i København. Forældrene har pakistanske rødder og en holdning til, at deres børn kunne få internationale uddannelser. Hvis de havde lyst.

”Det havde jeg. Derfor startede jeg på Den Internationale Skole, hvor jeg for alvor blev interesseret i historie, politik og jura. Jeg deltog blandt andet i internationale konkurrencer for gymnasieelever i Haag, og det var faktisk en lærer, der foreslog, at jeg søgte optagelse på jura i England. På den måde kom jeg i et spor, hvor jeg fik min bachelor fra University of Kent med en afstikker på et år til Københavns Universitet, hvor jeg havde job i Zentropas juridiske afdeling. En virkelig sjov tid.”

Fascinationen af at løse konflikter

Til gengæld var tiden efter endt bachelor knap så sjov.

”Det var i 2009. Der var finanskrise og den værste periode hvad angår at få et job. Så jeg søgte internships i forskellige firmaer i London – blandt andet hos et advokatfirma, der beskæftiger sig med amerikansk energiret. Her fik jeg en lille opgave i en meget stor voldgiftssag om en olieaftale mellem en gruppe australske virksomheder mod den indiske regering. Min opgave var blandt andet at analysere forskellige juridiske principper. Det gjorde stort indtryk på mig, at der var så mange juridiske systemer i spil, og at der på ingen måde var noget enkelt svar på udfordringerne. Jeg oplevede, at det spejlede min egen internationale baggrund og besluttede at undersøge voldgiftsfaget mere, men jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an, og spurgte min chef, hvad han ville anbefale. På den måde kom jeg videre til University of California, Berkeley, hvor jeg tog min kandidat. Og da jeg på sidste semester igen var i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå og søgte råd, så blev jeg anbefalet at søge til The Permanent Court of Arbitration, PCA, i Haag, hvor jeg blev ansat for tre måneder,” siger Jawad Ahmed, der kalder perioden for megaspændende.

”PCA er kendt for at håndtere sager mellem stater og mellem stater og private – de såkaldte investment arbitrations. Hvordan processen fungerer i praksis, fik jeg erfaring med her – igen var jeg fascineret af, hvordan konflikter kan løses i et krydsfelt af forskellige juridiske systemer. Men også af den magt, der ligger i at træffe afgørelser i sager, der har stor betydning for staters muligheder for eksempel at kunne vinde sager og dermed løse store finansielle kriser.”

Mit bedste råd er at være åben

Igen var der tilfældigheder på spil, da Jawad Ahmed fløj videre til Singapore, for at arbejde hos Michael Hwang – en kendt voldgiftsdommer, der manglede en assistent i sit lille firma.

”Jeg gjorde som før og spurgte min chef, hvad han ville anbefale. Og da jeg var single og det stadig var virkelig svært at finde jobs, så tog jeg afsted til Singapore og Michael Hwang, som anbefalede, at jeg søgte videre til Rajah & Tann Singapore, for at lære at håndtere sagerne som advokat.”

”Egentlig tror jeg, at mit bedste råd til unge advokater, der har en drøm om at få en karriere i international voldgift, er at være åben. Prøv forskellige vinkler på faget og vær villig til at håndtere situationer i alle miljøer. Nogle gange undrer man sig over kulturen, og hvordan tingene bliver gjort. Men accepter, at sådan gør man her – også selvom det kan føles meget anderledes. Hertil kommer, at flydende engelsk er et must – det siger sig selv – men andre sprog åbner også døre, for eksempel bliver spansk ofte anvendt i amerikansk voldgift. Du ved jo aldrig, hvor du lander. ”

For fem år siden landede Jawad Ahmed sammen med sin kone i London efter to år i Washington DC, og her bliver familien, der i dag også rummer to små børn.

”Der skal også være tid til familielivet. Her er vi tæt på min kones familie i Italien, min egen i København og så er min søster flyttet til London. Og jeg har efterhånden mine egne klienter i Europa, og den type af sager, hvor der er meget på spil. Det er helt klart en drive for mig. Og så ja, jeg elsker også at vinde.”

I modsætning til dommere ved de almindelige domstole baserer voldgiftsdommeres hverv sig på en aftale med sagens parter. Hvad det betyder for muligheden for at pådrage sig et erstatningsansvar, har advokat Sarah Schæffer fra Plesner skrevet speciale om som led i sin LLM fra Queen Mary University of London.

Der findes hverken dansk lovgivning eller retspraksis. Men der er andre jurisdiktioner, der enten ved lov eller retspraksis har sat en retlig ramme for voldgiftsdommernes erstatningsansvar. I England har voldgiftsdommerne eksempelvis en lovbestemt immunitet. I den anden ende af skalaen ligger Finland, hvor voldgiftsdommeres erstatningsansvar er ureguleret, men hvor en nyere højesteretsdom fandt en voldgiftsdommer erstatningsansvarlig i en sag, hvor voldgiftsdommeren var inhabil, da vedkommende havde forsømt sine oplysningsforpligtigelser over for den ene part i voldgiftssagen.

”Det resulterede i, at voldgiftsrettens kendelse blev erklæret ugyldig, hvorefter voldgiftsdommeren blev anset erstatningsansvarlig i anledning af, at voldgiftdommeren som følge af inhabilitet havde været uegnet som voldgiftsdommer, og at klageren som følge heraf havde været nødsaget til at indlede en ny voldgiftssag. Det samme har vi set i en voldgiftssag fra Spanien med tre dommere. De to voldgiftsdommere undlod at involvere den tredje under voteringen og afsigelsen af kendelsen, hvilket resulterede i at kendelsen blev erklæret ugyldig. Her blev de to voldgiftsdommere også anset for erstatningsansvarlige,” siger Sarah Schæffer fra Plesners team for Dispute Resolution. Hun har skrevet speciale om emnet i forbindelse med sin LLM fra Queen Mary University of London samt faglige artikler i Stockholm Arbitration Yearbook og Erhvervsjuridisk Tidsskrift.

Som følge af de internationale trends finder hun spørgsmålet om voldgiftsdommeres erstatningsansvar interessant, fordi den danske retstilstand er uafklaret. Hertil kommer, at det er et område, hvor der ofte vil være store beløb på spil, da mange voldgiftssager er af kompleks karakter og omhandler større værdier, hvilket betyder, at parterne investerer væsentlige ressourcer i dem, såvel økonomisk som tidsmæssigt.

”Derfor er det interessant at se på, om der kan rejses et erstatningsansvar, hvis det sker fejl i processen. Det kan være, at voldgiftsdommeren grundlæggende har misforstået faktum i sagen, tilsidesat grundlæggende retsprincipper eller åbenlyse aftaleretlige forpligtelser over for parterne, eventuelt i form af oplysningsforpligtelsen som i den finske sag,” siger Sarah Schæffer, der i sine analyser har taget udgangspunkt i, at voldgiftsdommeren agerer i privat regi.

”Ved de almindelige domstole har du appeladgang, hvor fejl kan rettes ved anke. Men voldgiftskendelsen er som udgangspunkt endelig, og derfor er der andre hensyn at tage til parterne, som indgår en form for kontrakt med de voldgiftsdommere, der er udpeget i sagen. Her må der være et vist rum for at kunne påberåbe sig en væsentlig misligholdelse, idet der imidlertid er afgørende hensyn at tage til voldgiftsdommerens dømmende funktion,” siger hun.

En juridisk hybrid

Sarah Schæffers speciale tager udgangspunkt i voldgiftdommerens status, og i sin analyse konkluderer hun, at retsforholdet mellem voldgiftsdommeren og parterne er en hybrid mellem flere juridiske elementer.

”Sat på spidsen er spørgsmålet, om voldgiftsdommeren har en ren aftaleretlig status – altså en kontraktuel status approach – eller om den dømmende funktion ved voldgiftsdommerhvervet pr. definition er altoverskyggende for at sikre voldgiftsdommerens uafhængighed og integritet – en funktionel status approach. Jeg argumenterer for, at voldgiftsdommeren er både og – altså hybrid status approach.”

”Det privatretlige aftalegrundlag kan vi ikke komme udenom, men heller ikke uafhængigheden og integriteten, som er vigtig – blandt andet fordi voldgiftsdommeren ikke skal frygte for repressalier fra utilfredse parter. Derfor kommer jeg frem til, at voldgiftdommerens rettigheder og forpligtelser har grundlag i aftalegrundlaget med parterne, national og international ret samt nationale retsregler og de retsgrundsætninger, som er gældende for almindelige dommere, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte voldgiftsdommerens upartiske og uafhængige afgørelse af tvisten. Og dét skal der i et vist omfang tages hensyn til, når det gælder erstatningsansvaret – men det er relevant at se på om voldgiftsdommerens fejl beror på en tilsidesættelse af voldgiftdommerens aftaleretlige forpligtelser som kontraktdebitor, eller om tilsidesættelsen vedrører voldgiftsdommerens dømmende funktion,” siger Sarah Schæffer.

Dommerens forpligtigelser

Selvom indholdet af voldgiftdommerens forpligtelser ifølge Sarah Schæffer afhænger af den konkrete sag og aftalegrundlaget med voldgiftssagens parter, er der nogle grundlæggende forpligtelser, som alle voldgiftsdommere skal iagttage.

”Først og fremmest er voldgiftsdommeren forpligtet til at afgøre parternes tvist endeligt. Man er altså ikke færdig med sagen, før der er afsagt en gyldig kendelse, der løser tvisten, og det skal ske uden urimelig forsinkelse. Og så er voldgiftsdommeren forpligtet til at være uafhængig og upartisk. Det gælder for eksempel i forhold til interessekonflikter – både når sagen starter og mens den kører.”

”Så skal dommeren behandle sagen fortroligt, effektivt og omhyggeligt, ligesom parterne skal behandles neutralt og ligeværdigt. Altså, her taler vi om den gode, saglige sagsbehandling, herunder overholdelse af grundlæggende retsprincipper – modsat hvad der var tilfældet i den spanske sag, hvor de to dommere bevidst udelukkede den ene partsudpegede voldgiftsdommer fra voteringen og dermed på hensynsløs måde tilsidesatte grundlæggende principper om kollegialitet og kontradiktion,” forklarer Sarah Schæffer, der i sin analyse kommer frem til, at der også vil være grundlag for, at en voldgiftsdommer kan ifalde erstatningsansvar efter dansk ret, hvis en domstol finder, at voldgiftsdommeren har handlet ansvarspådragende.

”Det er helt klart min opfattelse. Det interessante er, hvilken ansvarsstandard man vil anlægge ved de danske domstole. Hvis vi ser på international retspraksis, så er vi ikke overraskende – og med rette – ude i en form for grov uagtsomhed. Der skal altså en del til, før en voldgiftsdommer kan ifalde ansvar, således som vi også så i afgørelserne fra Spanien og Finland. Det er altså ikke enhver form for uagtsomhed, som kan føre til erstatningsansvar. Og så tror jeg et væsentligt element vil være, om voldgiftskendelsen faktisk bliver tilsidesat af domstolene, da det underbygger, at den pågældende part har lidt et tab og må igennem hele møllen igen, hvilket vil betyde yderligere og nye omkostninger. Om du vil kalde det en form for immunitet eller begrænset erstatningsansvar, vil derfor i sidste ende komme ud på et.”

Alle dommere er forsikret

Voldgiftsdommere, der udpeges i sager, som behandles efter Voldgiftsinstituttets regler, er omfattet af en ansvarsforsikring.

”Hvis der rejses krav om erstatning imod en voldgiftsdommer, kan voldgiftsdommeren være omfattet af den af instituttet tegnede ansvarsforsikring,” siger generalsekretær Steffen Pihlblad.

”Det giver en tryghed for voldgiftsdommerne, som er dækket, hvis der rejses krav i kølvandet på voldgiftskendelsen,” understreger han.

Konflikter skal løses hurtigt. Det er helt basalt i et retssamfund. Retsmægling er et skridt på vejen, men ikke velegnet i alle sager. Derfor er der brug for en mediationslov snarest muligt, mener Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv. Loven skal sætte rammerne for, hvordan mediation foregår, og samtidig give parterne den tryghed, som er fundamentet for at få løst konflikterne.

”Danmark skal hurtigst muligt have vedtaget en mediationslov, der sætter rammerne for, hvordan mediation foregår i Danmark.”

Sådan lyder det fra Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen, der mener, at en mediationslov er et af de tiltag, der nødvendigvis skal til for at få mediation højere op på lystavlen blandt virksomhederne i Danmark, når det gælder konfliktløsning.

”At Danmark ikke har en mediationslov er direkte en forhindring for løsning af tvister mellem internationale parter, da det er uklart, hvilke regler der regulerer mediationen her i landet. Det betyder, at danske virksomheder ofte står dårligt i forhandlingen med modparten om, i hvilket land tvisten skal løses. Hvis det ender med, at tvisterne ikke skal løses i Danmark, vil det i mange tilfælde blive dyrere og mere tidskrævende for danske virksomheder,” understreger han.

Hos Dansk Erhverv er rådet til virksomhederne allerede nu at stille krav om, at rådgiverne undersøger, om tvisten kan løses ved hjælp af mediation, før sagen går til domstole eller voldgift. En af fordelene er, at en forligsmæssig løsning via mediation kommer i stand langt hurtigere end den endelige afgørelse i en voldgifts- eller retssag.

Også generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet, ser flere klare fordele ved at få en mediationslov.

”Både retssager og voldgiftssager er lovregulereret, og det kan undre, at der endnu ikke er etableret en lovgivningsmæssig ramme for løsning af tvister ved mediation. Med en lov, der sætter en fleksibel og transparant ramme om mediationen, får brugerne først og fremmest tryghed, fordi det bliver lovfæstet, at mediation giver parterne samme retsgarantier som for eksempel retsmægling.

Efter Steffen Pihlblads opfattelse kan arbejdet med en ny lov passende tage udgangspunkt i det meget grundige forarbejde, som allerede i 2018 blev udført af en arbejdsgruppe, nedsat under Voldgiftsinstituttet.

”Arbejdsgruppen bestod af nogle af de bedste eksperter på området, og vurderede i redegørelsen, at der ville være væsentlige fordele forbundet med en lov om mediation i kommercielle tvister,” understreger han.

Indflydelse på udpegning afgørende

”På grund af lovregulering indeholder retsmægling nogle fordele. Når det er sagt, så er der flere fordele ved mediation uden for domstolenes regi. Det er meget vigtigt, at det ved et lovinitiativ sikres, at parternes frie valg med hensyn til valg af mediator opretholdes. Vores erfaring er, at udpegning af den rette mediator ofte er helt afgørende for, om der indgås forlig i sagen. Mediatoren skaber tryghed og kan med sin erfaring og faglige ekspertise indenfor det område, som tvisten vedrører, medvirke til en hurtigt og effektivt mediation. Retsmægling ved domstolene har næppe været den succes, som man håbede på ved indførelsen af ordningen i 2008. En af grundene til det, er efter min opfattelse, at parterne ingen indflydelse har på, hvem der udpeges som mægler. ”

Steffen Pihlblad ser også tid som en væsentlig faktor for at kunne nå til enighed om en løsning, som begge parter kan leve med og måske endda på sigt fortsætte samarbejdet.

”Mægling i domstolssystemet har nogle begrænsninger. Der er typisk afsat fire timer til mæglingen her. Måske kan man argumentere for at få lov til at bruge lidt længere tid, men vores erfaring er, at selv garvede mediatorer har brug for mere tid i komplekse kommercielle sager. Der ligger meget psykologi i konflikter, og det tager tid at løse dem. Det er ikke noget særsyn, at dette først sker sent i processen, og måske endda i en sen nattetime, hvor der til sammenligning er lukket og slukket i retsbygningerne,” siger Steffen Pihlblad.

Han ser også en lov som en stor fordel i arbejdet for, at Danmark kan tiltrække internationale mediationer.

”Mange andre lande har lovgivningen om mediation på plads, og de lande står bedre i konkurrencen om at tiltrække internationale sager. Den part, som foreslår mediation i Danmark i stedet for eksempelvis Tyskland, vil ofte trække det korteste strå. Det er ikke holdbart, idet der i sagerne ofte er store interesser på spil for de danske virksomheder.”

Voldgiftsinstituttet udgav i 2018 en redegørelse om behovet for en lov om mediation. Redegørelsen, som indeholder et udkast til en lov om mediation, blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Johan Tufte-Kristensen (arbejdsgruppens formand), Jes Anker Mikkelsen, Jesper Lett, Julie Arnth Jørgensen, Kasper Mortensen, Peter Wengler-Jørgensen og Steffen Pihlblad.

Læs mere

Once you are requested to act as arbitrator at the DIA, there are various considerations. Keystones are impartiality and independence.

• Article 20(1) of the DIA Rules of Arbitration 2021 has three requirements for a person to be appointed as arbitrator: availability, impartiality and independence. These requirements continue throughout the proceedings. For the first requirement, one should consider how much time the case is likely to take and how it fits into one’s present and expected caseload. It is better to explain that one is busy but would be happy to consider future appointments than to accept an appointment and not be able to spend the needed time on it. The second and third requirements are keystones of arbitration. If there are justifiable doubts as to the impartiality or independence of an arbitrator, this can give rise to a challenge that requires (potentially significant) further expenditure of time and resources, and possibly a new arbitrator. If one has doubts whether one should disclose a circumstance regarding impartiality and independence, one should disclose. The DIA’s Declaration of Acceptance, Impartiality and Independence etc. provides examples of what one is to disclose, such as a close connection with a party or counsel in the case, or appointment as arbitrator by a party or counsel in the case in the past five years. The DIA’s declaration and the law of the seat take priority but the IBA Guidelines on Conflicts of Interest in International Arbitration can be used as a barometer for acceptance and disclosure, bearing in mind that disclosure does not imply a conflict.
• One should be able to accept the other items set out in the DIA’s declaration. For example, one should check that one has the qualifications that the parties may have agreed upon and that one is satisfied with the DIA’s fee rates.
• The DIA will have considered jurisdiction and the substance of the case before requesting an individual to act as arbitrator. However, a potential arbitrator is still to review the arbitration agreement and the substance of the case, to ensure that he or she agrees that there is at least a case for jurisdiction and that one has the required experience, background and capabilities to serve the parties best.
• Lastly, one should check insurance. Lawsuits against arbitrators are rare and the rules contain a limitation of liability provision but this does not mean that arbitrators may not find themselves in such a lawsuit.

En del erhvervslejere har i år fået en klækkelig lejeforhøjelse. Ender sagen med en tvist ved boligretten, kan en afgørelse have lange udsigter. Med de nuværende berammelsestider kan der nemt gå halvandet til to år, inden lejer og udlejer har fået en afklaring, og skal sagen en tur i landsretten, kan der gå et år mere. Men en tvist om markedsleje er lige så velegnet til voldgift, hvis den ikke kan løses ved mediation eller anden forhandling, skriver Knud-Erik Kofoed, der både er voldgiftsdommer og advokat med speciale i at føre sager om erhvervsleje.

Af Knud-Erik Kofoed, advokat, NT Advokater

De fleste erhvervslejekontrakter har bestemmelser om årlig regulering af lejen med udviklingen i nettoprisindekset – af og til med en minimumsregulering og lidt sjældnere med en maksimumregulering.

I en årrække har udviklingen i nettoprisindekset været ret beskeden, og det samme har derfor været tilfældet for den årlige regulering af lejen. Men i 2022 har stigningerne i nettoprisindekset været ganske store. Eksempelvis er nettoprisindekset for oktober steget fra 106,7 i 2021 til 117,7 i 2022. Da mange erhvervslejekontrakter reguleres pr. 1. januar med stigningen i oktober-indekset, står en del erhvervslejere altså nu med en lejeforhøjelse på over ti procent.

Er lejen med den seneste regulering højere end markedslejen, kan lejer – medmindre erhvervslejekontrakten udelukker det – varsle en markedslejenedsættelse over for udlejer. Gør udlejer indsigelse mod varslingen, skal lejer indbringe sagen for retten, medmindre der i erhvervslejekontrakten er aftalt voldgift eller anden tvistløsning.

En markedslejesag ved boligretten tager med de nuværende berammelsestider realistisk set op mod halvandet år, og skal sagen en tur i landsretten, kan man uden videre lægge et år til.

En markedslejesag er velegnet til voldgift, hvis den ikke kan løses ved mediation eller anden forhandling. Det står parterne frit for at aftale voldgift, selv om erhvervslejekontrakten angiver boligretten som forum for tvister. I en voldgiftssag kan parterne være med til at vælge dommerne – og ikke kun ud fra en liste over boligdommere, som den enkelte byret har – og dermed sikre sig den nødvendige viden om erhvervsleje. Og med de rette kompetencer blandt dommerne, vil der ofte ikke være behov for syn og skøn, som ellers ofte ses i markedslejesager.

I voldgift vil langt de fleste markedslejesager kunne løses på under et år. Vælger parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift, vil det være oplagt at lade sagen gennemføre efter Voldgiftsinstituttets regler – og i Voldgiftsinstituttets regi, da det udover hurtig behandling indebærer en række fordele, herunder at instituttet har stor ekspertise i at udpege egnede voldgiftsdommere, hvis parterne ikke selv ønsker at udpege voldgiftsdommerne, ligesom instituttet også fastsætter voldgiftsdommerens honorar og kontrollerer dennes habilitet.

Citat:

Det står parterne frit for at aftale voldgift, selv om erhvervslejekontrakten angiver boligretten som forum for tvister.

START TVISTLØSNINGEN MED DE RIGTIGE KLAUSULER

En aftale om voldgift, som indgås, når tvisten om lejeregulering allerede er opstået og det konstateres, at boligretten ikke er et attraktivt forum, kan for eksempel formuleres således:

”Parterne er enige om, at nærværende tvist skal afgøres ved voldgift efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.”

Da udgangspunktet efter reglerne er, at voldgiftsretten skal bestå af én voldgiftsdommer, kan det om antallet af voldgiftsdommere eventuelt tilføjes:

”Voldgiftsretten skal bestå af [én voldgiftsdommer]/[tre voldgiftsdommere].”

Hvis parterne allerede ved lejekontraktens indgåelse ønsker, at eventuelle tvister skal afgøres ved voldgift, anbefales følgende voldgiftsklausul:

“Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.”

Som anført ovenfor, kan denne voldgiftsklausul evt. udbygges med en nærmere aftale om antallet af voldgiftsdommere via den ovenfor citerede tilføjelse herom.

Hvis parterne ønsker at supplere voldgiftsklausulen med vilkår om forudgående mediation, kan formuleringen af et sådant vilkår ses på https://voldgiftsinstituttet.dk/anbefalede-klausuler/

Jurastuderende Frederik Kold Galsgaard fra Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel deltog i årets Vis Moot konkurrence i Wien, som blandt andet er sponsoreret af Voldgiftsinstituttet. De danske studerende leverede traditionen tro flotte præstationer.

Læs om Frederik Kold Galsgaards indtryk fra dagene i Wien.

Hvordan er Vis Moot-konkurrencen gået for de danske deltagere?

Der er tradition for, at de danske hold leverer flotte præstationer til hovedkonkurrencen i Wien – og det var også tilfældet i år. Det skyldes ikke mindst de studerendes grundige forberedelse forud for konkurrencen, hvor de blandt andet deltager i træningstuneringer – de såkaldte ”pre-moots”.

Allerede weekenden efter afslutningen af det skriftlige forløb deltog holdene fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i den første pre-moot på Aarhus Universitet, som blev afholdt i samarbejde med Voldgiftsinstituttet. Efterfølgende har holdene deltaget i pre-moots i New York, Prag, Stokholm, Riga, København og Bruxelles, hvor de danske studerende leverede flotte resultater.

Holdene og deres vejledere havde derfor høje forventninger inden afrejsen mod Wien. Og med god grund. Holdet fra Københavns Universitet leverede et historisk resultat, da de for første gang befandt sig blandt konkurrencens 32 bedste hold og samtidig blev tildelt en såkaldt honourable mention for bedste klageskrift – en udmærkelse som betyder, at man er blandt de bedste i konkurrencen. Også holdet fra Aarhus Universitet leverede en imponerende præstation, da de sikrede sig en plads blandt konkurrencens 16 bedste hold og ligeledes blev tildelt en honourable mention for bedste svarskrift.

Holdet fra Aarhus Universitet og holdet fra Københavns Universitet skrev sig dermed ind i en lang tradition af flotte præstationer for danske studerende ved verdens største procedurekonkurrence inden for voldgift og international køberet.

Hvad har gjort størst indtryk på dig?

Der var meget at fejre i år. Foruden at dette års konkurrence var den 30. udgave af procedurekonkurrencen, var dette også året, hvor konkurrencen igen kunne afholdes i fysiske rammer. Det kunne både ses og mærkes i Wiens gader. Siden konkurrencen begyndte i 1994, har den vokset sig stadig større, og i år rejste over 2.500 studerende og mere end 1.100 dommere fra i alt 89 forskellige jurisdiktioner til Wien. Gaderne i Wien var derfor tæt befolket med spændte mooties, vejledere og andre voldgiftsinteresserede fra hele verden.

Mens dagene i Wien er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde for de studerende, er konkurrencen samtidig et naturligt samlingspunkt for tidligere deltagere og praktikere, der har mulighed for at mødes til de faglige og sociale arrangementer, som afholdes i løbet af ugen. I år havde tidligere deltagere, vejledere og praktikere blandt andet mulighed for at mødes til arrangementer afholdt af White & Case, Baker McKenzie, ICDR og ICC, ligesom der var jubilæumsgalla på rådhuset i Wien.

Fælles for alle de deltagende er, at Vis Moot-konkurrencen er referencerammen, og det skaber en helt særlig stemning, som man kommer til Wien for at opleve år efter år.

Hvilke erfaringer tager de danske hold med tilbage?

Formålet med Vis Moot er at fremme interessen for international køberet og voldgift og at give de studerende praktisk træning i at løse internationale tvister. Den praktiske træning er indeholdt dels i en skriftlig fase dels i en mundtlig fase. I den skriftlige del af konkurrencen, kan de studerende for en tid parkere ideen om ”den perfekte eksamensopgave” for i stedet, at varetage den fiktive klients interesser bedst muligt. Det gør sig også gældende under den mundtlige del af konkurrencen, hvor der desuden er fokus på argumentationsteknik og det at procedere sagen foran praktikere fra forskellige lande og med forskellige juridiske baggrunde. Det er en unik mulighed for tidligt at tilegne sig nogle af de færdigheder, som anvendes i det praktiske liv. Foruden de faglige aspekter af konkurrencen får de deltagende studerende også et stort, internationalt netværk, hvor alle deler interessen for de internationale aspekter af juraen og ikke mindst for Vis Moot-konkurrencen.

Vis Moot i Wien er sponsoreret af blandt andre Voldgiftsinstituttet.

In 2022, we saw a higher caseload than in the previous year, a continued broad range of subject matters and sectors, and a shorter duration for domestic arbitration cases. The median duration of all domestic arbitration cases is still under 12 months and has even decreased by a month, from ten to nine, although median durations of international and simplified cases have increased.

Like for many institutions, the DIA saw its caseload peak in 2020. However, unlike for some institutions, the DIA’s caseload has increased since 2021, buoyed particularly by domestic cases.

Around half of the DIA’s cases in 2022 concerned domestic arbitration, which highlights the institute’s strength in Denmark. Approximately one third of the DIA’s arbitration cases were international, which highlights the institute’s strength abroad.

The continued broad range of subject matters and sectors seen at the DIA emphasises the DIA’s ability to provide services across the commercial spectrum. Subject matters range from shareholders’ agreements to M&A to real estate. Similarly, parties trust the DIA across sectors to resolve their disputes from construction to telecommunication to finance.

The median duration of all domestic arbitration cases is still under 12 months – which is substantially shorter than the length of a case before the Danish courts. The mediation duration of all domestic cases has even decreased by a month, from ten to nine, although median durations of international and simplified cases have increased. When calculating, the DIA counts the full length of any stay.

Lastly, we are proud to note a significant percentage of female arbitrator appointments at the DIA. However, progress is still to be made, particularly as regards party appointments. As mentioned in our newsletter article in February, we invite a discussion within the community about how to achieve this progress.

Arbitration practitioners from all over the world will meet to debate and inspire each other.

On the arbitration day, there will be speeches from a number of leading arbitrators and lots of opportunity to network with colleagues. Meet Juliet Blanch, Vice President of the ICC International Court of Arbitration, Mika Savola, Independent Arbitrator, Attorney Fredrich Rosenfeld, Professor Giuditta Cordero-Moss and many more.

The working programme and more details will soon be published.

Et års uddannelse på University of California, Berkeley, har givet advokat Adam Tao Michäelis større erfaring med at procedere, skrive processkrifter og i det hele taget en bedre forståelse for, hvilke forventninger amerikanske klienter har til advokatens arbejde med voldgiftssagen. Bare se at komme afsted, råder han.

Alt er større i USA. Det gælder også voldgift. Det er 33-årige Adam Tao Michäelis’ klare indtryk efter han i 2021 valgte at tage en LLM (Master of Laws) på University of California, Berkeley, for først og fremmest at få finpudset sit faglige engelsk og få en kulturel oplevelse, men også for at få et større indblik i, hvordan amerikanerne arbejder med retssager og voldgift.

”Jeg har interesseret mig for faget voldgift, siden jeg havde det på universitetet, og arbejdet med det fra jeg blev ansat som advokatfuldmægtig. I dag arbejder jeg med mange internationale klienter – herunder en del amerikanske, og derfor var det også et ret naturligt ønske for mig at videreuddanne mig i USA. Der er mange amerikanske universiteter, der udbyder en LLM med fokus på international voldgift, fordi her er et større marked for proces generelt. Jeg valgte at søge meget bredt – omkring ti forskellige universiteter og fik faktisk tilbudt en plads på alle. Valget faldt i sidste ende på Berkeley, egentlig fordi det bragte mig længst muligt væk fra Danmark og ind i et internationalt miljø med studerende fra hele verden, men også fordi Berkeley har en interessant profil indenfor international law,” siger Adam Tao Michäelis, der i dag er en del af Accuras afdeling for konfliktløsning.

På Berkeley var der fag som Disputes with Sovereigns og International Commercial Arbitration på skemaet, men det, der interesserede Adam Tao Michäelis mest, var at lære at skrive og argumentere på et flydende engelsk.

”Hele den skriftlige fremstilling og argumentation minder faktisk om den danske, men amerikanerne har generelt en mere fortællende stil. Hvor danske jurister måske har en mere formel – nogle vil sige høflig – måde at skrive på, minder de amerikanske advokaters og dommeres skrivestil mere om prosa. Den er mere malende og der anvendes i højere grad et billedsprog, end hvad vi er vant til herhjemme. Hele den side af undervisningen er noget, som jeg har taget med mig hjem, og som jeg både er bevidst om og til en vis grad også bruger, når jeg arbejder med amerikanske klienter og parter. På samme måde forstår jeg også bedre, hvad klienterne er rundet af, hvad de lægger vægt på og hvilke forventninger, de har til mig.”

Mens undervisningen på danske universiteter typisk er præget af undervisning på skolebænken, så er der rig mulighed for at deltage i processpil på Berkeley.

”Processpil er simpelthen en integreret del af undervisningen. Her lærer man at finpudse sin argumentation og strukturere sin måde at præsentere sin sag på. Det er også noget, jeg virkelig har kunnet tage med mig hjem, og som jeg synes er meget spændende, fordi det for mig er kernen i advokatgerningen. Jeg kan godt lide at procedere, hele showet omkring det og hvordan man måske nogle gange kan se sin argumentation gengivet i dommerens præmisser.”

Forberedelsen starter et år før

Selvom Adam Tao Michäelis i dag har mest glæde af de mere praktiske færdigheder, som han fik med sig hjem fra Berkeley, så har han afsluttet alle fag med eksamener.

”Der er både skriftlige og mundtlige eksamener. I modsætning til den danske karaktergivning er din karakter afhængig af, hvor godt dine medstuderende gør det. Selvom du gør dig umage og kan besvare en opgave til punkt og prikke, så er det ikke sikkert, at du ender med at få den bedste karakter, hvis en medstuderende er et mulehår bedre end dig. Det tog jeg nu stille og roligt, for som dansker skal jeg ikke bruge min karakterer til at få job på. Så selvom jeg faktisk endte med at få pæne karakterer, så tog jeg det hele meget afslappet. Men på sigt tror jeg da, at min eksamen fra Berkeley er et kvalitetsstempel og så giver det mig mulighed for at få en international karriere, hvis det bliver aktuelt på et tidspunkt,” siger Adam Tao Michäelis, der på det varmeste anbefaler andre unge advokater med interesse for voldgift at tage et år ud af kalenderen og tilbringe det på et universitet udenfor Danmarks grænser.

”Det er bare med at komme af sted. Du kommer ikke til at fortryde det. Der er mange universiteter at søge, hvor man kan dygtiggøre sig indenfor voldgift. Husk at søge i god tid, gerne omkring et års tid før du ønsker at starte. Der er forskellige trin, som du skal igennem, for at komme af sted. En sprogtest er det ene. Finansiering er det andet, som du skal have på plads. Men her er der gode muligheder for at få dækket de godt 700.000 kroner, som mit ophold endte med at koste. Først og fremmest kan du bruge SU-klip, hvis du har nogle tilbage, og der er derudover mulighed for støtte fra staten samt SU-lån. Der er desuden mange muligheder for støtte fra danske fonde og organisationer som for eksempel Dreyers Fond, Advokatsamfundet og Jorcks Fond,” siger Adam Tao Michäelis, der netop har været tilbage i USA her i april for at besøge venner, som han lærte at kende under sit studieophold.

”Jeg har også fået et kæmpe netværk. Endnu en årsag til bare at komme af sted.”

Adam Tao Michäelis

Advokat, LLM fra University of California, Berkeley. Arbejder i Accuras afdeling for konfliktløsning.

Advokat Niels Schiersing sprang fra at være partner i København til en tilværelse som voldgiftsdommer med base i Dubai. I dag arbejder han udelukkende som voldgiftsdommer i hele verden. En nøgle til at skabe en ny karriere var at videreuddanne sig i common law og få en engelsk beskikkelse.

Hvordan var din vej ind i voldgift?

Gennem mange år drev jeg en mere almindelig erhvervsjuridisk advokatvirksomhed i Danmark. Jeg havde ud over de klassiske erhvervsjuridiske opgaver også en del voldgiftssager – blandt andet indenfor entrepriseområdet. Særligt fra midten af nullerne oplevede jeg dog en transformation af branchen, sådan at det i stigende omfang blev en illusion at kunne dække alle juridiske områder. Derfor var der behov for specialisering, og jeg ønskede at kunne arbejde mere internationalt. Efter nogen tid fik jeg gennem et tæt samarbejde med en litauisk advokatpartner en investeringsvoldgiftssag, hvor jeg skulle repræsentere den litauiske stat mod den russiske føderation – den såkaldte Kaliningradsag i Paris, som Litauen vandt.

Sagen var lidt af en åbenbaring for mig, fordi den viste mig vejen mod en mere international karriere. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne få mit arbejdsliv sporet ind på at arbejde på internationale voldgiftssager og samtidig kunne bruge mere tid på videnskabelig virksomhed, ville det være perfekt. Og det lykkedes.

Da jeg begyndte af få flere opgaver som voldgiftsdommer, måtte jeg konstatere, at hvis det skulle være en levevej for mig, kunne det ikke kombineres med at være partner i et større advokatfirma. Samtidig tænkte jeg, at man ikke skal starte en ny karriere alt for sent i livet – især ikke, hvis man gerne vil have succes internationalt. Derfor skiftede jeg spor i en alder af 54 år og lagde den traditionelle advokatgerning på hylden for at koncentrere mig om voldgiftsdommerhvervet og forskning.

Hvad var det vigtigste parameter for at skifte karrierespor?

Det var særligt glæden ved juridisk analyse i kombination med muligheden for at arbejde med internationale kommercielle tvister. Jeg konstaterede hurtigt, at det ville være en god idé at have formelle kvalifikationer i både civil og common law retssystemerne. Med begge kvalifikationer får du en særlig faglig position i markedet. Derfor tog jeg til London og fik beskikkelse som engelsk solicitor.

Det åbnede flere døre og betød, at jeg hurtigt fik voldgiftssager i London, og jeg flyttede dertil på prøve i 2016. På det tidspunkt troede jeg, at det ville blive min bopæl – men allerede året efter blev jeg en del af Arbitration Chambers, der havde en afdeling i Hong Kong og ville åbne et kontor i London – lige i midten af Temple. Lederen af AC anbefalede mig at interessere mig for Asien, hvor der var en mangel på civil law-uddannede voldgiftsdommere. Det råd tog jeg til mig og begyndte at rejse til Sydøstasien, og det ændrede meget hurtigt mit fokus i forhold til bopæl.

Nu har du base i Dubai. Hvorfor har du truffet det valg?

Da jeg begyndte at få sager i Asien, måtte jeg sande, at de mange timer i fly og de store tidsforskelle var en belastning for mig. Jeg besluttede mig for at lede efter et sted med en geografisk placering mellem Europa og Asien, gode logistiske forhold og med en blomstrende voldgiftskultur. Derved håbede jeg at kunne bevare forbindelsen til Europa og samtidig opdyrke markedet i Asien. Valget viste sig for så vidt at være enkelt, da Dubai opfyldte alle mine krav. Da jeg begyndte at få voldgiftsdommerudpegninger i Afrika, blev valget endnu mere oplagt. Derfor flyttede jeg hertil i 2018 sammen med familien.

Her fra Dubai har jeg kortere vej til eksempelvis Singapore, Hong Kong og Seoul – samtidig med, at her er en stærk voldgiftskultur og et retssystem, der både gør brug af civil- og common law. Desuden er rejserne tilbage til Europa, hvor jeg stadig har flertallet af mine sager, overskuelige.

Hvordan er din hverdag?

Det er ikke, som nogen måske tror, en endeløs kavalkade af businessclassrejser og femstjernede hoteller!

Det meste af tiden sidder jeg på mit kontor i ophøjet ensomhed. Jeg læser, skriver, tænker. Derudover har jeg forberedende møder eller mundtlige forhandlinger online. Den øvrige tid er jeg typisk på rejse. For eksempel har jeg i næste uge mundtlige voteringer i Singapore vedrørende en sag i Korea. Den rejse supplerer jeg så med netværksarbejde. Derudover deltager jeg i konferencer for yderligere at pleje og udvide mit netværk.

Men jeg sidder meget alene, og i virkeligheden kan man på mange måder sammenligne mit arbejde med juridisk forskning. Jeg bruger da også en del tid på retsvidenskabelig virksomhed, og har for eksempel netop færdiggjort en afhandling om et entrepriseretligt emne. Juridisk forskning er en vigtig del af mit liv. På den måde adskiller jeg mig nok fra de fleste andre voldgiftsdommere.

Jeg er meget glad for mit arbejde, og jeg arbejder nok mere end de fleste.  Man kan godt sige, at arbejde for mig er en livsstil, hvor jeg altid har mit kontor med mig i form af min computer – uanset om jeg er i min lejlighed i Italien, her i Dubai eller et andet sted.

Hvor stort et spænd er der i dine sager?

Jeg har typisk mellem 15 og 20 sager kørende på samme tid. Min mindste sag havde, som jeg husker det, en sagsgenstand på 120.000 kroner og et honorar på 15.000 kroner.  I dag ligger sagsgenstanden typisk på mellem 30 – 200 millioner kroner, og jeg har lige nu tre sager med en sagsgenstand på over en milliard kroner.

Penge er ikke den væsentligste motivation i mit liv. Det er derimod glæden ved at løse juridiske problemstillinger. Mine sager er udelukkende kommercielle sager. De fleste er enten entreprisesager, såkaldte post-M&A sager eller tvister om finansielle forhold, ofte låneaftaler med en underliggende selskabsretlig dimension. Men jeg har også en del sager om for eksempel salg af råvarer og teknisk udstyr – især i Asien.  Mange af mine sager er indenfor energiområdet og vedrører alt fra kul, olie og gas, over atomkraft til vedvarende energi som vindmøller og geotermisk energi.

Hvilke råd vil du give unge advokater, som gerne vil skifte karrierespor til voldgiftsdommer?

Fokuser på at udvikle dine kompetencer, og prøv at overbevise ”kunderne” – altså de institutter og parter, der skal udpege en voldgiftsdommer – om, at du er den rette person til opgaven. Det kan for eksempel ske gennem en yderligere beskikkelse, videreuddannelse eller forskning.

Når du får din første sag, skal du være klar over, at du blandt andet leverer en serviceydelse. Løs sagen effektivt, det vil sige passende hurtigt, men samtidig grundigt. Sørg for at forklare parterne, hvordan du når frem til dit resultat. Så vil du på sigt få flere sager.

Derudover bør du skabe dig et netværk og sørge for at vedligeholde og udvikle det.

Og så skal du forblive nysgerrig. Søg hele tiden ny viden. Din videreuddannelse slutter aldrig.

Hvordan er det at have hele verden som arbejdsplads?

Det er en kæmpe udfordring og samtidig meget, meget spændende. Jeg skal hele tiden tilegne mig og vedligeholde min viden om andre landes retssystemer. Man skal være opmærksom på, at den samme sag muligvis skal løses forskelligt alt efter om sagen er undergivet for eksempel dansk eller singaporeansk ret.

Og så er det fantastisk inspirerende at arbejde i vidt forskellige kulturer, hvor jeg møder spændende mennesker. Voldgiftsdommere er typisk blandt de dygtigste jurister i de enkelte jurisdiktioner. Det er spændende og lærerigt at høre kollegaer fortælle om deres syn på juraen og verden. Jeg møder hele tiden nye personer, som jeg kan lære af. Det er alt sammen med til at gøre mig til en bedre voldgiftsdommer.

Niels Schiersing

Advokat, solicitor med beskikkelse i Danmark og England. Voldgiftsdommer og forfatter til en række juridiske værker. Har siden 2018 haft base i Dubai.

The DIA has bright, newly furnished meeting rooms with some of the best harbour views in Copenhagen, all at competitive rates. The premises, located in the Østerbro quarter, have lift access and are close to public transport. Suitable parking is available.

The meeting rooms are soundproofed and Wi-Fi equipped, with modern audiovisual equipment for virtual oral hearings. The largest room has a 23-person capacity. Lunch and other catering are offered, and the DIA’s staff can assist with practical tasks if needed.

The premises are available for all types of meetings, not only for those involving arbitration or mediation. Rates are competitive and comparable to those of hotel meeting rooms.

Contact us for more information and book by sending an e-mail to [email protected] or calling +45 (0)70 26 50 13.

Baseball og voldgift. Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Det handler om effektive og billigerealternativer til løsning af tvister. Det er en helt speciel bestemmelse, som findes i § 18 i Voldgiftsinstituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse, og som giver parterne mulighed for at få en hurtig og billig tvistløsning.

Men først historien bag den sportsinspirerede betegnelse. Den stammer fra amerikansk baseball, hvor metoden blev opfundet til brug for at afgøre uenighed mellem klubben og spilleren om størrelsen på spillerens løn. Metoden er en slags forligsværktøj, som også anvendes i andre meget anderledes sammenhænge, for eksempel når stater er uenige om retten til at beskatte.

Metoden går i korthed ud på, at hver part skriver sit forslag til en afgørelse i en lukket kuvert, som overdrages til voldgiftsdommeren. Voldgiftsdommerens opgave er herefter at vælge det forslag, som voldgiftsdommeren finder, er den mest rimelige løsning på tvisten. Voldgiftsdommeren har ikke mulighed for at fremkomme med sit eget kompromisforslag, men skal vælge et af parternes forslag, som herefter stadfæstes i en voldgiftskendelse på aftalte vilkår, sådan at afgørelsen får status som enhver anden voldgiftskendelse med de fordele, som det indebærer. Det gælder for eksempel, at afgørelsen kan fuldbyrdes ved domstolene. Hvis voldgiftsdommeren ikke mener, at nogen af parternes forslag er egnede som løsning på tvisten, har voldgiftsdommeren mulighed for at henvise parterne til at søge tvisten løst efter andre regler.

Med § 18 i instituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse er der mulighed for at afgøre relativt simple tvister, for eksempel om størrelsen på et pengekrav, om et krav er forældet eller om en frist er sprunget, hvis parterne er enige om, at tvisten skal afgøres på denne måde. Bestemmelsen i § 18 er primært møntet på mindre komplekse tvister, og indebærer at parterne kan få løst tvisten hurtigt og effektivt og på en omkostningsbevist måde.

Find reglerne for hurtig voldgiftskendelse Hurtig voldgiftskendelse | Voldgiftsinstituttet

General Secretary Steffen Pihlblad participated as arbitrator in the Plesner Pre-Moot 2023 in Copenhagen. He was in good company with many experienced arbitrators and very talented students from Danish universities and universities from abroad. The DIA, who is a proud and longtime sponsor of the Vis Moot in Vienna, wishes all the students at the Plesner Pre-Moot the best of luck in Vienna. Kudos to Plesner, especially Rikke Kjeldsen, Jimmy Skjold Hansen and Peter Schradieck for setting the scene in Copenhagen.

Read more Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot – Vis Moot

How do you get your first case as arbitrator? This is a frequent question. In response, there are two principal steps of the DIA selection process: becoming known to the DIA, and having the required experience and background for a case.

However suitable someone may be for a case, one cannot be selected if the DIA is not aware of you. Becoming known to the DIA can happen in various ways. New names may come to the DIA’s attention owing to publications, speaking engagements, word of mouth and similar. In Denmark, Erhvervsjuridisk Tidsskrift is often an option for arbitration articles. Speaking and networking – whether as speaker or not – at events such as those held by Young Arbitrators Copenhagen and the Danish Arbitration Association, also raises one’s profile. Direct contact with the DIA accompanied by a CV can raise one’s profile as well but if CVs are sent, they should be tailored to the DIA, to its rules and services, and updated at regular intervals. The DIA does not use a panel system.

Of course, publication, networking and sending CVs do not guarantee appointment. Once the DIA is aware of you, the DIA must be confident that you have the experience and background required for the case, and that you are an appropriate person in the circumstances to handle the case. The DIA’s analysis includes what is often detailed in a CV, such as:

1. Nationalities – many arbitral institutes, not least the DIA, have nationality requirements to support independence and impartiality.
2. Domicile – linked to nationality, domicile can also raise independence and impartiality issues.
3. Academic qualifications – a law degree is a necessity for sole arbitrators and chairs, and multinational qualifications, for instance a mix of common and civil law, can help one to stand out in an international case.
4. Professional qualifications – these include arbitrator training programmes, such as the ones provided by the Chartered Institute of Arbitrators and the Association of Danish Law Firms.
5. Jurisdictions qualified in and experience of other jurisdictions – one does not have to be qualified in a jurisdiction to have insight into a jurisdiction’s approach.
6. Professional experience – detailing one’s sector experience assists the DIA in matching potential arbitrators with disputes in which they are experts.
7. Roles undertaken – roles not just as arbitrator, but also as counsel, tribunal secretary and institute employee assist to understand the background of a potential arbitrator.
8. Languages – the more languages one is proficient in, the more cases one can potentially be considered for.
9. Publications and speaking engagements – the more publications and speaking engagements one has, particularly in well-known journals, for renowned publishers and at prominent events, the more evidence the DIA has to consider whether someone has the required experience.
10. Participation in arbitration organisations and the Vis Moot – if one participates in arbitration organisations and events such as the Vis Moot, one can more easily demonstrate that one has sufficient interest and experience in arbitration.

The DIA’s analysis also includes whether one has a professional and courteous reputation, keeps to deadlines, is technologically-savvy, has an eye for detail and places paramount importance on neutrality.

The DIA welcomes CVs from a diverse range of potential arbitrators.

Claus Søgaard-Christensen har medieret alt fra konflikter om trecifrede millionbeløb til sager, hvor der var væsentligt mindre på spil. Uanset hvor mange penge, det drejer sig om, er der næsten altid en psykologisk side af sagen, hvor parterne er gået helt skævt af hinanden. Med mediationen kommer de videre sammen.

Alle typer af sager egner sig til mediation. Det er Claus Søgaard-Christensens klare overbevisning. Selv medierer han typisk komplekse erhvervssager.

”I mine øjne er både mediation og retsmæglig præcis lige så effektivt som domstolsprøvelse, hvis begge parter er interesserede i at løse sagen, for eksempel fordi udsigten til en kostbar og drænende retssag vil være alternativet,” siger Claus Søgaard-Christensen.

På grund af sin tavshedspligt kan han ikke fortælle om konkrete sager, men han arbejder eksempelvis med større byggesager, hvor samarbejdet er gået skævt, og hvor den ene part nu står tilbage med en række klagepunkter over resultatet.

”En sag starter med, at parterne laver en aftale om, at de ønsker mediation og hvilke regler, konflikten skal løses efter. Det kan for eksempel være Voldgiftsinstituttets regler om mediation, der sætter en ramme for forhandlingen. Det er typisk parternes advokater, der får aftalen på plads, og de beskriver også selve sagen, så jeg har mulighed for at danne mig et overblik over konflikten, inden vi mødes første gang.”

Selve mødelokalerne er i sig selv et vigtig parameter for en vellykket mediation, mener Claus Søgaard-Christensen, for forhandlingerne skal foregå et neutralt sted, hvor der er mindst to og helst tre lokaler til rådighed. Et hvor alle parter kan samles og et til hvert hold.

”Jeg blander mig ikke i, hvem der deltager på hver side i sagen og heller ikke hvor mange, der deltager. Det kan være parterne, deres advokater og eksperter som for eksempel økonomichefen, projektlederen eller en sælger. Undertiden vil der være fem til ti deltagere på hver side i de større sager. For mig er det væsentligste, at der mindst er en person med, der i sidste ende kan sige ja eller nej. For selve forhandlingen er nytteløs, hvis der i løbet af mediationen ikke er mulighed for at indgå en bindende aftale. Hvis det er sådan, at en aftale skal forbi en direktion eller bestyrelse, inden den kan lukkes endeligt, så skal det være helt klart fra starten, sådan at der er transparens for alle.”

Første møde

Når rammen er sat, og første møde starter, træder Claus Søgaard-Christensen ind i rummet med, hvad han betegner som åbenhed og nysgerrighed. For nogen egentlig manual for mediation har han ikke.

”Jeg ved aldrig, hvordan en mediation udvikler sig. Selvom jeg i sin tid har taget mediation-uddannelsen og kender de teoretiske principper, så sætter det alene en retning for mit arbejde. Jeg arbejder mere med min intuition i kombination med en undren over, hvad der er sket mellem parterne,” siger Claus Søgaard-Christensen, der som det første beder parterne præsentere sagen, når alle er samlet.

”Hver part får et antal minutter til at redegøre for sagen, og hvor de ser problemerne ligger. Men ret hurtigt får jeg parterne i enrum, og her taler jeg med dem på skift – men fortæller selvfølgelig ikke den ene part, hvad den anden har sagt, medmindre det er aftalt. På den måde har jeg fortrolighed med begge parter undervejs i processen,” siger Claus Søgaard-Christensen, der efterhånden som mediationen skrider frem får et indtryk af, hvilke fælles linjer der er i sagen.

”I første fase skal jeg først og fremmest forstå, hvad er gået galt. Jævnligt har konflikten sine rødder i personlige uoverensstemmelser eller tidligere hændelser, der har givet anledning til mistro. Jeg fanger som regel hurtigt, hvad der er i spil, og det er vigtigt, fordi det har indflydelse på den faktiske konflikt, der skal løses. Så der er en god portion psykologi i sagen, som giver det, man kan kalde rentetilskrivninger – altså at mistro og skuffelser på sigt gør parterne mindre tolerante. De færreste konflikter bliver ikke så låste, hvis parterne håndterer problemerne undervejs. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad parterne kunne have løst løbende i stedet for, at de nu står her uden at kunne holde hinanden ud,” siger Claus Søgaard-Christensen, der også tager en god portion nysgerrighed med ind i mediationen.

”Altså en interesse i at finde ud af, hvorfor parterne er kommet så langt ud. Jeg skal ikke være stædig og vil sige, at det er vigtigere at være vedholdende og teste, om det kan lade sig gøre at flytte opfattelserne af hinanden. Det gør jeg for eksempel ved at spørge ind til, hvordan den ene part ville handle, hvis vedkommende sad i modpartens stol. Men altså helt grundlæggende er jeg påpasselig med ikke at presse parterne for langt ud.”

Grundlaget for en aftale

Så snart Claus Søgaard-Christensen har et fuldstændig klart billede af den reelle problemstilling, herunder den psykologiske del af konflikten, mødes han med begge parter i samme rum for at få en aftale på plads.

”Så snart jeg et tydeligt billede af alle brikkerne, er det nemmere for mig at skabe grundlaget for at få en aftale på plads. På det tidspunkt i processen indser den ene part måske, at man slås om de sidste 100.000 kroner, fordi der i virkeligheden er noget andet, der nager. Derfor er det ikke længere så afgørende at stå fast – men vigtigere at kunne komme videre.”

I det hele taget er spørgsmålet om procesøkonomi noget, som Claus Søgaard-Christensen trækker ind i sagen.

”Jeg henleder parternes opmærksomhed på, hvad det koster at gennemføre en retssag sammenlignet med, det beløb som parterne er uenige om. Der er sjældent en vinder, hverken i mediation eller i retssager, hvor der også er en risiko for, at du ikke får det beløb, som du stiller krav om, fordi dommeren ikke mener, at du har bevis for de sidste 20 procent. Hvis parterne kan forstå det og har lysten til at få afsluttet sagen for at spare sig selv, virksomheden og medarbejdere for både ventetid, penge og bekymringer, så kan de begge gå ud af mediationen med oprejst pande og mulighed for at bruge deres energi på fremtiden. På at komme videre.

Claus Søgaard-Christensen

Advokat, erfaren mediator og voldgiftsdommer i blandt andet sager under Voldgiftsinstituttet. Tidligere retsmægler. Han har gennemført mere end 200 mediationer og retsmæglinger.

”Så snart jeg har et tydeligt billede af alle brikkerne, er det nemmere for mig at skabe grundlaget for at få en aftale på plads. På det tidspunkt i processen indser den ene part måske, at man slås om de sidste 100.000 kroner, fordi der i virkeligheden er noget andet, der nager. Derfor er det ikke længere så afgørende at stå fast – men vigtigere at kunne komme videre.”

Domstolssystemet er presset, og der kan være lang ventetid på den dom, der får parterne til at komme videre. Men der er gode muligheder for at opsøge alternativer som mediation og voldgift. Et forslag til en regulering af mediation er undervejs.

En konflikt mellem to parter er tidskrævende og giver kun anledning til bekymringer. Det gælder, uanset om det er virksomheder, der er uenige om, hvad de har aftalt, eller det er parcelhusejeren, der har haft vand i kælderen og nu slås med sit forsikringsselskab om skadesdækningen.

Det mener Christian Lundblad, der er retspræsident ved Retten på Frederiksberg og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse. Men han erkender også, at domstolene er pressede til det yderste med flere sager, end der er ressourcer til at løse, og at det i praksis betyder, at civile sager kan være tre år undervejs, før parterne står med en endelig afgørelse.

Som medlem af Rørdamudvalget, er han derfor for øjeblikket i fuld gang med at se på, hvordan domstolene kan blive mere effektive.

”En økonomisk indsprøjtning gør det nok ikke alene. Derfor ser jeg også et potentiale i, at en del af løsningen kan være, at mulighederne bliver bedre for forligsmæssige løsninger, der sikrer et godt samarbejde mellem parterne i fremtiden,” siger han.

”Som det er nu, er retterne fra politisk side pålagt at prioritere straffesagerne. Det er selvfølgelig vigtigt at få afgjort sager, hvor der er fængselsstraf i spil, men for mig som retspræsident er alle konflikter lige vigtige. I et samfund er det nemlig helt grundlæggende, at borgerne kan få løst deres konflikter indenfor rimelig tid over en helt bred front,” forklarer han.

Christian Lundblad har arbejdet med mediation i mere end 20 år, og ser en oplagt mulighed for at tilpasse det danske retssystem, sådan at parterne i en retssag altid kan træde til side for at undersøge, om de kan løse sagen i mindelighed.

”Det vil spare tid og penge. En mediation – uanset om det sker i domstolsregi eller i det private – har fokus på det fremadrettede og giver parterne mulighed for at komme videre sammen. Det letter også parterne, for der er en psykologisk faktor ved at have en sag om uenigheder fra fortiden kørende ved domstolene. Med justering af det danske retssystem ved at gøre brug af mediation – også i det private regi – kan samfundet satse mere på udvikling og fremtidige fælles opgaver,” siger han og tilføjer:

”Voldgift har eksisteret i langt mere end 100 år og er en velanset og kendt metode til konfliktløsning i hele verden. Det bliver primært anvendt mellem virksomheder, der kan vælge dommerne ud fra specialer, såsom entreprise- og IT-sager. Hvis der er en international vinkel på en sag, er fordelen også, at valg af dommere falder på andre jurisdiktioner end parternes. Det giver en tryghed.”

Men hvad skal der til for at løfte sager fra domstolssystemet over i mediation og voldgift?

”Det kræver at parterne aftaler det. Det er ikke altid, at der er en åbning for at få en aftale på plads, fordi den ene part gerne vil have sagen afgjort hurtigt, mens modparten har knap så travlt med det. Men verden står stille under en konflikt, og derfor har advokaterne en vigtig opgave med at skabe forståelse for fordelene ved henholdsvis domstolsbehandling, voldgift og mediation. Det oplever jeg faktisk at mange allerede har, og at virksomhederne er blevet dygtige til at lukke deres konflikter hurtigt, netop fordi de erkender, at de kun bliver fattigere af at leve med uløste konflikter,” siger Christian Lundblad, der også tror at regulering af mediation, som er i støbeskeen, kan skabe en større tryghed omkring ordningen, der er langt mere anvendt i Danmarks nabolande samt ikke mindst USA og England.

Verden står stille under en konflikt, og derfor har advokaterne en vigtig opgave med at skabe forståelse for fordelene ved henholdsvis domstolsbehandling, voldgift og mediation.

Christian Lundblad, retspræsident og medlem af voldgiftsinstituttets bestyrelse

I dag skal virksomhederne vente op til tre år for at få løst tvister ved domstolene. Ved voldgift og mediation er tidsperspektivet meget anderledes. Den gennemsnitlige varighed af en dansk voldgiftssag er 11 måneder. Er parterne enige om, at tvisten skal afgøres efter nye ”fast track”-regler eller reglerne om mediation, kan sagen sluttes hurtigere. Derfor er det oplagt at lade mediation og voldgift være en del af svaret på det store samfundsmæssige problem, som de lange ventetider ved domstolene er, mener Voldgiftsinstituttets generalsekretær.

Af Steffen Pihlblad, generalsekretær, Voldgiftsinstituttet

”En økonomisk indsprøjtning gør det nok ikke alene. Derfor ser jeg også et potentiale i, at en del af løsningen kan være, at mulighederne bliver bedre for forligsmæssige løsninger, der sikrer et godt samarbejde mellem parterne i fremtiden.”

Sådan lyder det fra Christian Lundblad, retspræsident og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse, i denne udgave af nyhedsbrevet.

De lange ventetider ved domstolene er et samfundsproblem, som skal tages alvorligt. Der findes heldigvis løsninger på problemet. Løsninger, som vi i Voldgiftsinstituttet kan være en del af.

I dag skal virksomhederne vente op til tre år for at få løst tvister ved domstolene. Ved voldgift og mediation er tidsperspektivet meget anderledes. Den gennemsnitlige varighed af en dansk voldgiftssag er 11 måneder. Hvis parterne bliver enige om, at tvisten skal afgøres efter et af instituttets ”fast track”-tilbud eller efter reglerne om mediation, kan sagsbehandlingstiden reduceres yderligere.

Virksomhederne behøver altså ikke at stille sig op i en længere kø for at få afgjort deres tvister, hvis de i stedet aftaler, at tvisten løses ved Voldgiftsinstituttet. Og er det dyrere? Ikke nødvendigvis. Parterne skal ganske vist betale voldgiftsdommernes og instituttets honorar, og ikke kun retsafgifterne. Men disse udgifter udgør kun en mindre del af de samlede udgifter for at få behandlet tvisten. Dertil kommer, at en voldgift alene behandles i en enkelt instans, hvorfor der ikke skal bruges tid og omkostninger til en eventuel appel. Man kan danne sig et hurtigt overblik over udgifterne til voldgiftsdommerne og instituttet via omkostningsberegneren på www.voldgiftsinstitutttet.dk.

Voldgift indebærer desuden en række velkendte fordele i forhold til domstolsbehandling. Parterne kan for eksempel vælge specialiserede dommere, ligesom voldgiftsrettens kendelse – i modsætning til en dom afsagt af en dansk domstol – kan fuldbyrdes over det meste af verden.

Det kan også anbefales, at virksomhederne afsøger muligheden for at få løst tvisten via mediation, som er en hurtigere, billigere og mere uformel proces. Vores erfaring er, at selv nok så fastlåste tvister kan løses via mediation. I Danmark findes der mange mediatorer med stor erfaring. Læs for eksempel interviewet med Claus Søgaard-Christensen i denne udgave af nyhedsbrevet. Interviewet giver indblik i, hvordan en mediator arbejder.

Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad var 6. februar blandt indlægsholderne ved Voldgiftsforeningens velbesøgte arrangement om brugen af virtuelle mundtlige forhandlinger. Erfaringerne med virtuelle forhandlinger under Corona-nedlukningen har været overraskende gode. Alligevel har aktørerne i voldgiftssagerne i tiden efter Corona været hurtige til igen at foretrække fysiske forhandlinger.
En virtuel forhandling er sædvanligvis et effektivt og bekvemt alternativ til en fysisk forhandling, hvor der samtidig spares tid og omkostninger til blandt andet rejse, ophold og mødelokaler. I sit indlæg opfordrede Steffen Pihlblad blandt andet til, at parterne i alle sager overvejer, om der med fordel kan gennemføres en virtuel forhandling i stedet for en fysisk forhandling. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis sagen ikke står og falder med afhøring af ekspertvidner, hvilket kan være en særlig udfordring, når forhandlingen foregår virtuelt.
På mødet var der også indlæg fra Torben Bondrop og Dan Terkildsen, der begge fortalte om deres erfaringer med virtuelle forhandlinger. Med udgangspunkt i bogen Digital Hearings, som udkom sidste år på forlaget Norstedts Juridik, gennemgik en af bogens forfattere, Bruno Gustafsson fra Roschier, forskellige aspekter af best practice ved afholdelsen af virtuelle forhandlinger. Han pegede blandt andet på dilemmaet mellem på den ene side at sikre, at en virtuel forhandling foregår i overensstemmelse med ”due process” og på den anden side at forhandlingen nogle gange blev ledsaget af alt for detaljerede protokoller om, hvordan forhandling skulle gennemføres, herunder for eksempel regler om hvilken dresscode som skal gælde for deltagerne i forhandlingen.

Tak til Voldgiftsforeningen og tak til Plesner for at lægge lokaler til.

De fleste virksomheder tænker pr. automatik, at konflikter skal løses ved domstolene. Men der findes en række alternative muligheder for tvistløsning ud over det almindelige retssystem. Disse alternativer kan være en genvej til at få løst konflikten og dermed give hurtigere mulighed for at komme videre. Ud over almindelig voldgift, gælder det blandt andet mægling og forskellige andre former for fast track processer. Det fortæller generalsekretær Steffen Pihlblad om hos Bech-Bruun Academy 6. marts i København og den 7. marts i Aarhus.
”Det er altid en god idé at undersøge alternative muligheder for løsning af konflikter, som både er hurtigere og billigere at gennemføre end en sag ved domstolene. Det kan være Voldgiftsinstituttets nye regler om hurtig voldgiftskendelse, som indebærer en hurtigere afgørelse end, hvad der følger efter instituttets almindelige regler, uden at det sker på bekostning af grundlæggende voldgiftsretlige principper. Desuden indeholder reglerne et helt nyt forligsværktøj, som indebærer, at parterne hurtigere og billigere kan nå i mål med en løsning,” siger Voldgiftsinstituttets generalsekretær, Steffen Pihlblad, der på kurset går i dybden med, hvilke overvejelser der bør gøres i forbindelse med brugen af alternativer til traditionel tvistløsning.

Advokatforeningerne i Esbjerg, Horsens, Kolding og Aabenraa og Voldgiftsinstituttet inviterer til gå-hjem-møde 22. februar 2023 klokken 13.30 til 16.30 om Voldgiftsinstituttets nyeste regler for behandling af voldgiftssager. Her vil advokat Jacob Møller Dirksen, partner hos Accura, medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad gennemgå de væsentligste ændringer i reglerne samt orientere om de seneste nyheder ved instituttet.

Det vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til reglerne, om voldgift og anden tvistløsning ved Voldgiftsinstituttet generelt. Deltagelse er gratis og kurset giver tre lektioner til den obligatoriske efteruddannelse. Mødet foregår hos Andersen Partners, Buen 11, 6. sal, 6000 Kolding.

Tilmelding skal ske på mail: [email protected].

Find mere praktisk info på www.andersen-partners.dk

Børsen i hjertet af København bliver 5. oktober 2023 rammen om dette års Copenhagen Arbitration Day, der samler voldgiftseksperter fra hele verden for at debattere og inspirere hinanden fagligt.

”Copenhagen Arbitration Day er vigtig for det internationale voldgiftsmiljøs opmærksomhed og forståelse af, at Norden bestemt er andet end Stockholm. Det er desuden en god måde at skabe grundlag for danske aktørers netværk og sidst, men ikke mindst, så er det et format, der kan trække internationale topprofiler til som talere, hvilket kan inspirere fagligt.”

Sådan lød det fra advokat René Offersen i seneste nummer af nyhedsbrevet. Han var for ICC Danmark sammen med Voldgiftsinstituttets generalsekretær Steffen Pihlblad Co-chair ved Copenhagen Arbitration Day 2022, der samlede mere end 200 deltagere fra ind- og udland i DI’s lokaler på Rådhuspladsen.

Læs eller genlæs interviewet med René Offersen i Voldgiftsinstituttets nyhedsbrev.

Feedback gør os bedre. Derfor inviterer Voldgiftsinstituttet alle, der har været part i en voldgift ved instituttet, til at deltage i en evaluering.

Hvad enten en voldgiftssag sluttes med forlig eller ved kendelse, sender instituttet ved afslutningen af sagen et evalueringsskema til advokaterne i sagen. Skemaet indeholder spørgsmål om voldgiftsrettens håndtering af sagen, instituttets ydelser samt omkostningerne forbundet med gennemførelsen af sagen. Den del af skemaet, som vedrører voldgiftsrettens håndtering, indgår i instituttets overvejelser ved fremtidige udpegninger af voldgiftsdommere.

”Vi har selvfølgelig forståelse for, at evalueringen ikke altid er det, der bliver prioriteret højest, når sagen er afsluttet. Men jeg vil alligevel meget gerne opfordre til, at advokaterne og deres klienter bruger nogle minutter på at udfylde skemaet, fordi vi har brug for feedback for at blive bedre. Som det er i dag, får vi for få skemaer retur, men vi hører gerne, hvad holdningen er til alt fra sagsbehandlingen, voldgiftsrettens begrundelse i kendelsen og mødefaciliteter til forplejning og tekniske faciliteter,” siger Voldgiftsinstituttets generalsekretær, Steffen Pihlblad, der tilføjer, at det også gælder sager, som forhandles på hoteller.

”På den måde får vi langt bedre forudsætninger for at booke lokaler på de hoteller, som formår at skabe de bedste rammer om gennemførelse af sagerne.”

Voldgiftsinstituttet evalueringsskemaer er målrettet voldgifts- og mediationssager, men instituttets brugere i andre sagstyper er også altid mere end velkomne til at give deres mening til kende, og herunder fremkomme med forslag til forbedringer. Dette kan ske ved at sende en e-mail til Steffen Pihlblad på [email protected]k.

Diversity in the arbitrator pool assists in the selection of the best arbitrator for the benefit of the parties. For the year 2022, approximately 21 percent of all the arbitrator appointments at the DIA were female. Out of the arbitrators appointed by the parties, approximately 6 percent were female and out of the arbitrators appointed by the DIA, approximately 33 percent were female.

Diversity in the arbitrator pool not only assists in the selection of the best arbitrator for the benefit of the parties, it also assists in ensuring the quality both of the arbitral process and of awards. The DIA aims to increase the percentage of appointed female arbitrators directly and indirectly. The direct approach is that when the DIA considers candidates for arbitrator appointment, it continues its practice of considering at least one, if not more, female candidates. The indirect approach is twofold: to increase the general visibility of female candidates and to encourage parties to consider more female candidates.

One example of how the DIA increases the general visibility of female candidates is by its participating in initiatives, that champion gender diversity, such as the Equal Representation in Arbitration Pledge. Further to the Pledge, the DIA works towards an outcome where its committees, governing bodies, and conference panels include a fair representation of female individuals.

The DIA encourages parties to consider more female candidates and invites a discussion within the arbitration community to understand the reasons why more female arbitrators are not being appointed by parties. For instance, there is often the argument that to select the best candidate as arbitrator, one must select the candidate with the “decades-long” experience and that there are too few female individuals with such experience. Notwithstanding that there are many female individuals who have such experience, and the number is increasing, what makes one the best candidate in one arbitration may not be the same in another arbitration. Having “decades-long” experience may not always mean the best candidate. In certain cases, availability, prompt response-time, technological proficiency, and thoroughness may have greater weight.

Gender is not the only form of diversity but is the present focus. The DIA welcomes discussion on all forms of diversity and looks forward to developing best practice.

Plesner afholder igen i år Pre-Moot for jurastuderende fra hele verden. Det er her, fremtidens voldgiftsadvokater opdager sig selv, får troen på at de kan procedere og lærer at samarbejde. Men også advokaterne høster gode erfaringer, når ”mooties” fra nær og fjern tester deres argumenter inden hovedkonkurrencen i Wien.  Rikke Silke Kjeldsen, som er tovholder på Plesners Pre-Moot, har selv en international baggrund, der startede i Paris.

Selvom der stadig er nogle måneder, indtil godt 350 universiteter sender deres hold af jurastuderende til Vis Moot konkurrencen i Wien til april, er der allerede nu stor aktivitet hos Plesner, der for femte gang arrangerer Pre-Moot i Kobbertårnet på Østerbro i København.

Her samler advokatvirksomheden voldgiftseksperter og jurastuderende fra både Danmark og udlandet for at træne deltagerne til den mundtlige del af processen. Derudover er Plesners team coaches for Københavns Universitets Vis-Moot deltagere, og vejleder dem igennem den skriftlige og mundtlige del af konkurrencen – ligesom virksomheden i en årrække har sendt en delegation af medarbejdere til hovedkonkurrencen i Wien for at være med som voldgiftsdommere og deltage i de faglige og sociale arrangementer, som foregår i forbindelse med Vis Moot.  Det er en udviklings- og læringsproces – både for de studerende og for Plesners eget team, mener advokat Rikke Silke Kjeldsen, der er tovholder på Plesner Pre-Moot, og som til daglig beskæftiger sig med blandt andet voldgift.

”Hele projektet går ud på at uddanne og udvikle både deltagerne og os selv. For de studerende handler det om at lære at skrive processkrifter og procedere – men også om at samarbejde. De opdager, at de kan meget mere, end de tror. For os er det selvfølgelig spændende at se, hvilke nye vinkler på problemstillingerne og tilgange til at løse casen der opstår undervejs. Så ja, vi lærer også selv noget,” siger Rikke Silke Kjeldsen.

Et community der starter på Østerbro

Selvom hun og hendes kolleger er faste vejledere for Københavns Universitets team, lægger man stor vægt på, at studerende fra universiteter i hele verden kan komme i spil som deltagere i Pre-Moot’et på Østerbro. Knap 50 universiteter søger hvert år om at blive en del af Pre-Moot’et, 10-12 udvælges ud fra kriterier som diversitet og geografi.

”Hele Vis Moot-konceptet har udviklet sig over årene og samler i dag voldgiftsinteresserede fra hele verden. På den måde er der opstået et community, som for os starter her på Østerbro, hvor vi også trækker på gode kræfter hos kolleger fra andre advokatkontorer, og som når sit højdepunkt på dagene i Wien, hvor der også er masser af muligheder for at deltage i både konferencer om voldgift og netværk.”

Det var også her, at Rikke Silke Kjeldsen for seks år siden mødte Plesners Vis Moot delegation, der blev indgangen til at flytte sit arbejdsliv fra Paris til København, hvor hun i dag overvejende beskæftiger sig med store, internationale voldgiftssager.

”Jeg har læst jura i Paris, hvor jeg boede en periode. Senere tog jeg min kandidat ved The University of Edinburgh i Skotland, og blev færdig i 2012, hvor jeg fik job hos ICC i Paris. Jeg har efterfølgende også læst jura i Danmark, og i dag sidder jeg med på store, tunge sager, hvor jeg både får indsigt i mange sektorer og typer af tvister.  Selvfølgelig er der en forløsning i at løse konflikter. Men man skal have smag for processen og for at skabe noget sammen med andre. Præcis som i Vis Moot.

Rikke Silke Kjeldsen

Advokat, Plesner, med speciale i tvisteløsning og voldgift. Tovholder på Plesners Pre-Moot program, der har til formål at træne jurastuderende fra ind- og udland til Vis Moot konkurrencen, der altid finder sted i påskeugen i Wien.

Omkostninger i voldgiftssager vs. retssager

Tilkendelse af sagsomkostninger i voldgift afgøres ud fra andre parametre end hos de almindelige domstole. Hovedreglen er fuld dækning ved fuldt medhold. Det er en af fordelene ved voldgift, mener Managing Partner, Torben Bang, der dog oplever, at tilgangen til at fastsætte beløbet kan være afhængig af, hvilke dommere der afgør sagen. En ændring af Voldgiftsinstituttets regler for behandling af voldgiftssager fra 2021 viser vejen for, hvordan omkostninger skal vurderes.

Tiden er løbet fra de takster, som de almindelige domstole tilkender omkostninger efter. Ressourceforbruget i selv de mest effektive processer står ofte i klart misforhold til omkostningsgodtgørelsen, og det efterlader meget ofte den vindende part med markante udækkede sagsomkostninger.

Det mener Managing Partner hos SKOV Advokater, Torben Bang, der oplever en tendens til, at dette regime tages med ind i voldgiftsretterne i de tilfælde, hvor voldgiftsrettens medlemmer kommer fra det ordinære retssystem.

”Når vi vælger voldgift som tvistløsning, så skyldes det primært tre ting: Tvisten bliver løst hurtigt og effektivt, afgørelsen er fortrolig og endelig er der en mere kommerciel og tidssvarende tilgang til tilkendelse af sagsomkostninger. Men på det seneste har jeg i to sager oplevet, at tilkendelsen af sagsomkostninger er ude af trit med de ressourcer, der med rette er brugt på sagerne,” siger Torben Bang, der peger på, at årsagen måske findes hos dommerne.

”I begge sager deltog dommere fra det almindelige domstolssystem, hvor der er tradition for at vurdere sagsomkostninger mere ud fra sagens økonomiske værdi frem for sagens forløb. Men hvis sagens kompleksitet ikke indgår i overvejelserne, er det min erfaring, at der kan være meget langt fra de reelle udgifter til de sagsomkostninger, der bliver tildelt,” siger Torben Bang, der finder det retssikkerhedsmæssigt skævt, at den klient, der anlægger en sag og får ret, står tilbage med et økonomisk smæk.

”I det ordinære domstolssystem betyder det som bekendt, at man både som forurettet part og advokat altid overvejer, om det kan betale sig at tage en sag, hvor måske en tiendedel af de reelle omkostninger bliver dækket – også selvom du ikke engagerer den dyreste advokat i landet. Den problematik skulle nødigt også gælde voldgiftssagerne.”

Udgangspunktet er fuld dækning

 Jacob Møller Dirksen, som er medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse, var med til at ændre instituttets regler for behandling af voldgiftssager i 2021 for endeligt at gøre op med tidligere tiders praksis fra de almindelige domstole om at lade sagens økonomiske genstand være det væsentligste pejlemærke ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Med de nye regler er det udgangspunktet, at fuldt medhold er lig med fuld dækning af omkostningerne i sagen.

”Med de nye regler forventes den tidligere praksis at være et overstået kapitel, hvilket alle voldgiftsdommere i instituttets regi skal forholde sig til. Selvfølgelig har advokaterne, der fører voldgiftssagerne, også et ansvar for at være opmærksomme på det og gøre noget ud af spørgsmålet om sagsomkostninger over for voldgiftsretten. Sådan er de danske regler nu – og det samme gælder i voldgift internationalt,” fastslår Jacob Møller Dirksen, der henviser til en sag, som blev ført ved Voldgiftsinstituttet med en belgisk voldgiftsdommer, hvor klageren fik medhold i 92 procent af sin påstand, og derfor fik tilkendt 92 procent af sine faktiske omkostninger.

”At tage et klart udgangspunkt i de afholdte udgifter er en udvikling, vi har set i dansk voldgift de senere år, og det harmonerer med tilgangen internationalt.  Og ja, det kan gøre en kæmpe forskel i forhold til de ordinære domstole, hvor klienten, som får medhold i sine påstande, på trods af faktiske omkostninger på for eksempel en eller to millioner kroner let kan risikere alene at få tilkendt 300.000,” forklarer Jacob Møller Dirksen, der er opmærksom på, at nogle voldgiftsdommere fortsat har en tendens til at skele til de ordinære domstoles praksis, når det gælder fastsættelsen af sagsomkostninger.

”Men det er en misforståelse. Derfor er det vigtigt, at parternes advokater bruger tid og energi på at gøre voldgiftsretten opmærksom på instituttets regler og fremlægge fyldestgørende oplysninger om de faktisk omkostninger. Jeg er nu ret sikker på, at de advokater, der ofte fører voldgiftssager, er opmærksomme på det, men min erfaring både som advokat og voldgiftsdommer er, at en del advokater fortsat ikke har sagsomkostningsreglerne under huden og ikke gør synderligt meget ud af spørgsmålet hverken i skriftvekslingen eller under proceduren,” understreger han.

Se det som et erstatningskrav

Julie Arnth Jørgensen er ud over at være udnævnt højesteretsdommer også en erfaren voldgiftsdommer. Hendes anbefaling er at skabe transparens omkring omkostningerne.

”Tag emnet op. Det gælder både advokater og dommere. I voldgift kan parterne selvfølgelig aftale at bruge landsretspræsidenternes vejledende takster, men uden en sådan aftale følger det af reglerne, at den vindende part som udgangspunkt får fuld omkostningsdækning. Nogle beskriver tankegangen sådan, at der er tale om et erstatningskrav, hvor den part, der vinder sagen, skal have alle sine omkostninger erstattet. Den vindende part har jo været tvunget til at gå til voldgiftsretten for at ”få ret” og skal derfor som udgangspunkt have erstattet de udgifter, som sagen har nødvendiggjort, ” siger Julie Arnth Jørgensen.

Selv beder hun efter den mundtlige forhandling altid parternes advokater oplyse de samlede udgifter, som sagen har påført klienterne.

”Det er selvfølgelig dyrt for den part, der står tilbage og skal betale både sine egne og modpartens sagsomkostninger, som jo navnlig er udgifter til advokatbistand. Derfor gør jeg altid opmærksom på voldgiftsrettens udgangspunkt for fastsættelse af omkostninger, og jeg har aldrig oplevet, at jeg er blevet udfordret på det. Jeg kan kun huske en enkelt sag, hvor parterne var enige om, at voldgiftsretten skulle bruge landsretspræsidenternes vejledende takster. Det kan nok være en god ide, at Voldgiftsinstituttet gør voldgiftsdommere, som har mindre erfaring opmærksomme på, at emnet bør flages – og gerne i starten af en sag, hvis advokatrepræsentanter ikke er meget erfarne inden for voldgiftsret.”

Torben Bang

Managing Partner, Skov Advokater

Jacob Møller Dirksen

Partner, Accura, og erfaren voldgiftsdommer og medlem af Voldgiftsinstituttets bestyrelse.

Julie Arnth Jørgensen

Højesteretdommer og erfaren voldgiftsdommer.

Læs mere

Reglerne om fastsættelse af sagsomkostninger i voldgiftssager findes i § 40 https://voldgiftsinstituttet.dk/voldgift/regler/

Due to increased expenses, the administrative charges and fees of the DIA in cases that are submitted under the Rules of Arbitration are increased by approx. 15%. The increased charges and fees enter into force as of 1 December 2022. The registration fee is unchanged.

By means of the cost calculator at https://voldgiftsinstituttet.dk/en/costs/ you can obtain a prompt overview of the administrative charge and the amount of the fees of the arbitrator(s). As per 1 December the calculator will be updated with the increased administration charges.

Further information about the DIA’s charges and fees according to the Rules of Arbitration can be found in the updated Schedule of Fees and Charges of the DIA which is available here.

Program from the Copenhagen Arbitration Day can be found here

Slides from the Copenhagen Arbitration Day can be found by clicking on each of the speeches below

Professor dr.jur. Mads Bryde Andersen, University of Copenhagen

The Accused Arbitrator: Will the Increased Focus on Arbitrator Liability Affect

Arbitration as We Know It?

Rechtsanwältin Ulrike Gantenberg, Gantenberg Dispute Experts

Approaches to Best Practice for Facilitating Settlements in Arbitration

Professor dr.jur. Amund Bjøranger Tørum, Scandinavian Institute of Maritime Law,

University of Oslo

Jura Novit Curia – Three Perspectives

Michael Ostrove, Global Co-Chair of International Arbitration at DLA Piper and

Vice-President of the ICC International Court of Arbitration

The Biggest Challenges Facing Arbitral Institutions in the Next Decade

The future of arbitration in Denmark looks bright, particularly considering that the number of cases has generally risen over the years, the expertise among Danish law firms and arbitrators has increased considerably, and case law consistently demonstrates that the Danish courts recognise arbitration as an equally worthy alternative to court proceedings.

By Jeppe Skadhauge, Chairman & Steffen Pihlblad, Secretary General

The DIA was founded over 40 years ago and has led many initiatives over the years to promote institutional arbitration and other dispute resolution methods for the benefit of business.

We have recently adopted the updated Rules of Arbitration that focus on best practice, pragmatism and efficiency.

Most recently, we have prepared new Rules for Express Arbitration, which aim to respond to parties’ requests for quicker and more cost-effective dispute resolution, primarily in low-value disputes. We provide further details on these rules and their innovations as part of this newsletter.

Also in this newsletter, Professor, dr.jur. Torsten Iversen discusses, among other points, that both the business perspective and the possibility of experiencing an international legal approach generate a broad interest in arbitration among university students.

The future of arbitration in Denmark thus looks bright, particularly considering that the number of cases has generally risen over the years, the expertise among Danish law firms and arbitrators has increased considerably, and case law consistently demonstrates that the Danish courts recognise arbitration as an equally worthy alternative to court proceedings.

The DIA supports this development. Not least through the ongoing quality assurance of our case handling, but also through other initiatives that can contribute to companies choosing arbitration to an even higher degree and to foreign companies in particular consistently regarding Denmark as an attractive forum for dispute resolution.

By subscribing to our newsletter, you will receive DIA updates and articles on noteworthy arbitration issues.

The principal language of the newsletter is Danish. Certain articles may be in both Danish and English, or only in English, if most appropriate.

Follow us also on LinkedIn for notifications.

Happy reading!

The new Rules for Express Arbitration (the Express Rules) aim to respond to the parties’ oft request for quicker and more cost-effective means of dispute resolution. We answer six key questions here.

1. What are the Express Rules for?

The Express Rules are primarily for low-value disputes. They are rules that set a quicker procedure than the standard rules (the DIA’s Rules of Arbitration) without compromising fundamental principles of arbitration.

2. How do the Express Rules set a quicker procedure than the standard rules?

The Express Rules, by default, set a quicker procedure through, for example:

• shorter requirements for submissions such as the Statement of Claim and the Statement of Defence
• deadlines of 10 calendar days such as for the Statement of Defence and for the award
• a specific provision that the tribunal can limit the parties’ ability to present submissions, documents and other evidence
• no tribunal-appointed experts are to participate in the case, unless the parties agree otherwise
• no oral hearing is to take place, unless the parties agree otherwise
• introduction of a process in less complex cases, where the tribunal confirms in the form of an arbitral award by consent one of the parties’ proposals regarding how the party considers that the dispute should be resolved, further to Art. 18.

3. What is the process at Art. 18?

Art. 18 of the Express Rules innovatively introduces a process, in less complex cases, where the parties agree to settle a dispute fully or partially. If the parties wish to make use of this process, the parties are jointly to request the tribunal to accept that the dispute shall be so resolved. If the parties make this joint request, each party submits to the tribunal a brief reasoned proposal stating how the party considers that the dispute should be resolved. The tribunal, within 10 calendar days of receiving the last proposal, selects the one proposal, out of those submitted, that the tribunal considers to express the most reasonable determination of the parties’ dispute, whether fully or partially further to what the parties agreed. The tribunal then confirms the selected proposal in the form of an arbitral award by consent.

4. Are the parties’ proposals confidential under the Art. 18 process?

The tribunal treats the parties’ proposals as confidential among the parties until the tribunal confirms one of the proposals in the form of an arbitral award by consent. The tribunal can only provide each party’s proposal to the other parties once the tribunal has selected which proposal shall be confirmed in the form of an arbitral award by consent.

5. Can a party unilaterally ask the tribunal to follow the process at Art. 18?

A tribunal can only follow the process at Art. 18 if all the parties to the dispute agree that they make a joint request to the tribunal to accept the use of the process.

6. What if the tribunal cannot select any of the proposals owing to unreasonableness, invalidity, illegality, etc.?

The tribunal has discretion, further to Art. 15(4), to close proceedings under the Express Rules on its own motion at any point during the case, without rendering an award, and refer the parties to the use of other dispute resolution methods such as the DIA’s Rules of Arbitration. This discretion applies to any proceedings under the Express Rules, whether the process at Art. 18 is used or not.

The Express Rules can be found on www.danisharbitration.dk For further information about the DIA or the Rules contact the Secretary General of the DIA Steffen Pihlblad on +45 21636698 or [email protected].

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are honoured to present the programme for Copenhagen Arbitration Day 2022.

The premier event of the Danish arbitration calendar takes place on 15 September 2022 at the House of Industry in the heart of Copenhagen.

Lunch seminars will precede the conference, as customary, and drinks and dinner follow at the historic Scandic Palace Hotel.

Register here.

Full programme here.

We are delighted to announce that the Danish Institute of Arbitration will jointly host a webinar on Evidence in International Arbitration with New York University’s Center for Transnational Litigation, Arbitration, and Commercial Law, and with Copenhagen Business School – CBS Law.

The webinar, which will include presentations from esteemed arbitration scholars and practitioners, will take place on 30 June 2022 from 15:30 – 17:15 (CET) / 9:30 – 11:15 (NY Time).

Participation is free. For more details and registration, see the invitation here.

Join if you can.

Hamburg Arbitration Circle is hosting a webinar on 1 June 2022 9:00 – 10:00 entitled “The HAC meets … the Danish Abritration Community”.

Dr Sven Oswald will present a practitioner’s overview of arbitration in Germany, and the DIA’s Secretary-General Steffen Pihlblad will be discussing recent headlines in Danish arbitration with Henriette Gernaa of Gorrissen Federspiel.

Participation is free. Sign up by 30 May 2022 by sending an email to [email protected]. For more details, see the invitation here.

New Rules of Arbitration of the Danish Institute of Arbitration

The DIA has adopted a new set of Rules of Arbitration. The Rules, which will replace the 2013 Rules of Arbitration Procedure, have been formulated in accordance with the standards of Danish and international arbitration practice. The Rules will enter into force 13 April 2021 and will be applicable on arbitrations that are commenced on 13 April 2021 or thereafter, unless otherwise is agreed between the parties.

• The number of provisions has increased from 36 to 52. This increase is primarily due to a wish to avoid long and complicated articles and thereby to increase the readability of the Rules. The placement of a number of provisions has been changed in order to provide a more logical and intuitive structure of the Rules.
• Written communication must be quick and efficient. Therefore, written communication shall as a main rules be made by e-mail or another electronic means, see Article 3.
• The statement of claim shall be submitted in the language that is used in the Parties’ arbitration agreement, see Article 5. If the arbitration agreement is formulated in English, the statement of claim must thus also be submitted in English, unless otherwise agreed by the Parties.
• The Parties have a duty to disclosure any third party funding in order to minimise the risk of justifiable doubts regarding the arbitrator’s impartiality and independence, see Article 20 (4).
• In special cases, the Institute’s Chair’s Committee may exclude a new og additional party-representatives from participating in the arbitration, see. Article 23.
• The arbitrators’ fee and the charges of the DIA have been increased and formulated into a separate Schedule of Fees and Charges, and can be found on the DIA’s website.

The Rules of Arbitration can be found here.

Roschier has published its sixth edition of Roschier Dispute Index 2021, investigating Nordic companies’ practises and trends in dispute resolution. Four points of interesting are the use of arbitration rules, ADR, digital tools, and diversity.

The survey shows that the use of arbitration by Danish companies has increased. All Nordic respondents show a high level of trust in their domestic arbitration institutional rules. This is also the case with Danish companies where 56% prefer the Rules of Danish Institute of Arbitration.

The use of ADR, for instance mediation, has remained more or less stable over the past years. Only 20% of all respondents across the Nordic countries report “yes” to having used ADR in the past 2 years. This seems to be in contradiction with the very good experiences at the Danish Institute of Arbitration with the use of ADR, even when the parties, to begin with, are reluctant to use mediation.

Across the Nordic Countries, the respondents’ report that disputes are becoming more complex and the use of settlement has increased, especially during the COVID-19 pandemic. A Danish respondent note that they are careful in selecting which disputes to litigate, but when they litigate, they do so with full force. In addition, there has been an increase in the use of digital tools. At least 50% of the Danish respondent report having used videoconferencing for the taking of witness or expert evidence and used file sharing systems to organize the case files. In the beginning of the pandemic, hearings at the Danish Institute of Arbitration were postponed. As it became clear that the pandemic would last longer than people expected many hearings were conducted as physical or virtual meetings, and the Institute gained very good experiences with conducting remote hearings.

Finally, when asked about the importance of diversity in choice of arbitrator, only 10% of Danish respondents considered diversity important. The question about gender diversity when appointing arbitrators has been on the Danish Institute of Arbitration’s agenda for a number of years, since the Institute committed themselves to the pledge, which was introduced by the arbitration community in 2015, on promoting equal representation in arbitration.

You can read the Roschier Dispute Index 2021 on https://www.roschier.com/. For questions about the Danish Institute of Arbitration please contact Steffen Pihlblad on [email protected].

In 2020, 134 cases were submitted to the Danish Institute of Arbitration, which is an increase in caseload compared to 2019. The cases concern a wide array of different commercial topics. Among other things, the DIA has seen an increase in disputes concerning shareholder agreements and cooperation agreements. The duration of time for rendering a final award is roughly on a par with the 2019 statistics. For domestic cases, the average time is 10 months. For international cases, which are typically more complex in nature, the average case handling time is about 13 months. For further details on the 2020 statistics view link:

https://voldgiftsinstituttet.dk/en/about/statistics2017/

Due to the Covid Pandemic and after having monitored the situation closely, the organizers of the Copenhagen Arbitration Day 2021 have decided to postpone the conference, which was scheduled to take place April 2021.

We will announce a new date at a later stage, when the Danish Government once again consider it safe for people to meet in larger groups, and where we hopefully are past social distancing, facemasks, and travel restrictions, etc.

We look forward to our future Copenhagen Arbitration Days and we aim it to be as memorable and successful as back in 2019. We wish you all the best and hope for a turn in the pandemic during spring and summer.

The Danish Institute of Arbitration is happy to announce that we will jointly host a webinar on “Due Process as a Limit to Discretion in International Commercial Arbitration – A Scandinavian Perspective” together with New York University’s Center for Transnational Litigation, Arbitration, and Commercial Law and Young Arbitrators Copenhagen.

The webinar, which will include presentations from esteemed arbitration scholars and practitioners, will take place on 2 February 2021 from 3:00 – 4:15 pm (CET) / 9:00 – 10:15 am (NY Time).

Please see the attached invitation for more information and details on registration.

We look forward to seeing you there.

On 29 June 2020, the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) will relocate to brand new premises at Midtermolen 1, 5^th floor, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark.

The premises are larger and better equipped to comply with the parties’ needs in arbitration cases and mediations. In addition, brand new telephone and video conferencing facilities have been installed.

We are very much looking forward to welcoming companies, lawyers, arbitrators, experts, mediators etc. to the new premises.

The telephone number of the DIA’s switchboard number, mobile numbers and e-mail addresses of the DIA’s etc. and the address of the DIA’s website is the still the same. The direct telephone numbers of the staff have however changed as follows:

• Steffen Pihlblad:                        (+45) 3242 2790
• Anette Egebjerg:                        (+45) 3242 2791
• David Nicholas Sort Nørlem:    (+45) 3242 2792
• Jutta Thomsen:                           (+45) 3242 2793
• Julie Skov Breum:                       (+45) 3242 2794

In connection with the updating of meeting facilities, a new pricing policy for the rental of meeting rooms has been adopted. You can find the policy here.

The relocation will be celebrated with a reception after the summer holidays. Further information will be announced in the near future.

Any questions to the above can be directed to General Secretary Steffen Pihlblad on telephone (+45) 2163 6698.

From 20 April 2020 the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) will gradualy open up for physical attendance and meetings.

The DIA handles cases and answers inquiries by telephone and email in the usual manner.

The DIA is in ongoing dialogue with arbitrators and parties on the conduct of physical meetings.

If a physical meeting is to be held at the DIA, this must be done in a health sound way, including any goverment decided restrictions on the number of participants and possibly combined with telephone and / or video conferencing equipment. The DIA will ensure that hand rubbing alcohol at meetings is available and ensure appropriate distance between tables and chairs, etc., so that recommendations of the authorities can be complied with.

The DIA is monitoring the situation closely and will return with further information on an ongoing basis.

Copenhagen, 20 April 2020

The Danish Institute of Arbitration (“DIA”) handles cases and answers inquiries by telephone and email in the usual manner.

In accordance with the Prime Minister of Denmark’s recommendations, the DIA’s staff is working from home – for the time being until April 13, 2020 – which is why the DIA is closed for inquiries in person, unless otherwise is expressly agreed with the DIA.

The DIA is in ongoing dialogue with arbitrators and parties on the conduct of physical meetings.

For the time being, the arbitral tribunals have postponed physical meetings until the situation is normalized. Alternatively, the arbitral tribunals and the parties may consider whether cases may be decided in whole or in part on a written basis. Additionally, it may also be considered whether meetings can be advantageously held through the use of telecommunications.

The DIA is monitoring the situation closely and will return with further information on an ongoing basis.

During the period March 13 – April 13, 2020 (both days included), the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) can be contacted by telephone and e-mail, but the DIA is closed for personal inquiries, unless otherwise is expressly agreed.

The DIA monitors the situation closely and will provide further information on an ongoing basis.

The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host Copenhagen Arbitration Day 2020 (“CAD”), on 2 April.

Click here for registration for the event and to find the full program, that also includes the option of Lunch Seminars.

In addition the 2^nd Nordic Arbitration Day (“NAD”) will take place in Copenhagen on 3 April. Registration for both CAD and NAD is possible by use of the same link.

CAD 2020 takes place at a new venue; at the headquarters of the Confederation of Danish Industry, situated right in the center of the city of Copenhagen, just between the City Hall Square (Danish: “Rådhuspladsen”) and its brand new Metro Station (Danish: “Rådhuspladsen Station”) and the famous Tivoli Gardens.

Admission to the conference, that begins at 15:00 CET (registration from 14:30) is free, but a fixed price of DKK 750 for participation in the drinks reception and dinner (from 18:30 CET) at the historical Hotel Scandic Palace is applicable.

Update 12 March 2020: The event is CANCELLED

Statistics for 2019 (and previous years) can be found here

After the memorable Copenhagen Arbitration Days in 2018 and 2019, The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host “Copenhagen Arbitration Day 2020”, on 2 April.

This year, we are once again able to present some very distinguished speakers from the international arbitration environment, such as Carita Wallgren-Lindholm, Clare Ambrose and Mads Bryde Andersen together with a number of leading practitioners from Norway and Denmark.

This year, the event takes place at a new venue; at the headquarters of the Confederation of Danish Industry, situated right in the center of the city of Copenhagen, just between the City Hall Square (Danish: “Rådhuspladsen”) and its brand new Metro Station (Danish: “Rådhuspladsen Station”) and the famous Tivoli Gardens.

Copenhagen Arbitration Day offers an outstanding opportunity to explore fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends within the field of international arbitration. Like in 2018 and 2019, there will be a drinks reception and a dinner after the conference. Admission to the conference is free, but a fixed price for participation in the dinner will be applicable.

Stay tuned for a full programme and registration
*
Update: Click here for full programme and registration

The staff of the Danish Institute of Arbitration has today celebrated the Secretary General’s, Steffen Pihlblad’s, 50 years birthday with balloons and a present.

The DIA is always on the run
The staff of the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) participated in the 5 x 5 km relay “DHL Stafetten”, in Copenhagen, in a joint partnership for the event with the Danish Bar and Law Society.

The staff of DIA had a ‘hyggelig’ evening – and of course decent running results.

The Faroe Islands
The staff of the DIA will on 31 August 2019 – 03 September 2019 travel to the Faroe Islands.

The DIA will among other things visit the law firm, Advokatskrivstovan, and DIA case handler, Jutta Thomsen’s home island.

Due to this trip abroad the staff of the DIA will have limited access to emails and the premises of the DIA will be closed for personal inquiries on 02 and 03 September 2019.

If you have an urgent matter, please contact Secretary General Steffen Pihlblad at phone number (+45) 2163 6698

On behalf of Young ICCA, the Danish Institute of Arbitration invites every one who has an interest in international arbitration to join Young ICCA Skills Training Workshop in Copenhagen, Friday 5th of April 2019. The topic of the workshop is “Written and Oral Advocacy in International Arbitration”, and the workshop will take place at the law firm Gorrissen Federspiel.

There will be coffee breaks and served lunch at the venue free of charge. Furthermore, there will be hosted a cocktail reception afterwards at a different location.

Please click on the link for further details.

https://www.arbitration-icca.org/YoungICCA/EventPages/YoungIcca_5april2019_Copenhagen.html

After the memorable Copenhagen Arbitration Day was launched last year, The Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark are delighted to host Copenhagen Arbitration Day 2019, on 04 April.

This year, we are also able to present some very distinguished speakers from the international arbitration environment and a number of leading practitioners from Denmark.

The event takes place once again in the historical building Børsen, situated right in the center of the city of Copenhagen, next to the Danish Parliament and the Supreme Court. Admission to the conference is free.

Copenhagen Arbitration Day offers an outstanding opportunity to explore fundamental issues in international arbitration, to network and to be updated on international trends within the field of international arbitration. The dinner after the meeting at Restaurant Søren K can be booked during the registration. Please be aware the dinner has limited capacity. The price for participating in the drinks reception and the dinner at Restaurant Søren K is DKK 750 (EUR 100).

For a full programme, registration and or any hotel reservation, click here

Counsel David Nicholas Sort Nørlem and Counsel Kristine Gundersen from the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) will attend the Nordic Arbitration Day in Stockholm on 18 January 2019.

The Nordic Arbitration Day is a full-day conference for young practitioners – age 45 or under – with interesting seminars, panel discussions and perfect opportunities to expand your Nordic network. The aim of the Nordic Arbitration Day is to promote arbitration in the Nordics, create a cross-jurisdictional platform for young practitioners, and overall strengthen the Nordic arbitration community.

China has in recent years become an increasingly important trade partner for countries all over the world, including Denmark. As more trade can result in more disputes, the Danish Institute of Arbitration (“DIA”) was delighted to host a visit on 22 October 2018 from a delegation of representatives from the China Changchun Arbitration Commission (“CCAC”). The purpose of the Delegation’s visit was to learn about the DIA and arbitration in Denmark.

The picture below is from the meeting and shows the Deputy Director of CCAC, Ms. Ma Jin-Zhi (right), receiving a signed copy of the book “Arbitration in Denmark” from Secretary General of the DIA, Mr. Steffen Pihlblad, who has co-authored the book.

The Danish Institute of Arbitration (DIA) is co-organizing the 2018 Nordic Summit on Commercial Dispute Resolution in China with the other arbitration institute’s in the Nordic region and the Beijing International Arbitration Center (BIAC).

The Nordic Summit is a one day event and takes place on 18 June 2018 in Stockholm. It unites experts from China and the Nordic countries to present and discuss the developments of commercial dispute resolution in China. The program includes different topics such as Energy Dispute Resolution, Mediation and Construction Dispute. Among the speakers from Denmark are the independent arbitrator Niels Schiersing and Attorney Mathias Steinø.

The event is tailor made for arbitration professionals who want to get an insight to the evolution of arbitration in China. The event also provides very good opportunities to network with high ranking representatives from the Nordic Arbitral institutions and the BIAC.

You can find the Program here. The event also includes lunch buffet and cocktail reception.

You can register through this link:  http://annualreport.bjac.org.cn/en#signup

The Registration fee covers the conference, coffee break, lunch buffet and cocktail reception:

• Institute/Judge/Lawyer/In-house Counsel: EUR 100/CNY 800
• Academia/Student: EUR 20/CNY 160

A summary of Copenhagen Arbitration Day 2018 can be found here.

Next year on 04 April 2019, the Danish Institute of Arbitration and ICC Denmark will once again host a joint event on international arbitration in Copenhagen.

More information on how to register etc. will follow.

The Danish Institute of Arbitration (“DIA”) is the proud sponsor of Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot, which is a worldwide competition for law students to compete and provide international commercial law and arbitration for resolution of international business disputes.

The DIA will be present in Vienna, Austria, where the finals will take place 23 – 29 March 2018.

Prior to the finals, the DIA will attend the Danish law firm Plesner’s Pre-Moot on 8 – 9 March 2018.

The DIA was also present as sponsor and acted as arbitrators in Aarhus, Denmark, when Aarhus University hosted a Pre-Moot. The picture is from the reception at DLA Piper (Denmark) of the winning team from Aarhus University who among others won over a university team from Germany in the Pre-Moot Final.

Statistics for 2017 (and previous years) can be found here

The next International Congress of Maritime Arbitrators (ICMA) will take place in Copenhagen from 25-29 September 2017, hosted by the Danish Institute of Arbitration.

The five-day Congress is expected to draw around 300 delegates to the Danish capital.

ICMA, which is held every 2 or 3 years, is an important forum for maritime arbitrators, lawyers and for the world wide shipping industry in which to deliberate on and exchange experience, views and news.

Aside from providing a forum for discussion and high quality papers, ICMA also includes a social program for accompanying persons and delegates. A black tie dinner is a tradition, as are one or two cocktail parties.

Please register here in due time and save money.

The Danish Institute of Arbitration (“DIA”) has in 2016 received a record high number of cases, i.e. 135 cases, which is an increase of 18% compared to the average submission of cases  the previous 5 years.

The record high number of cases is partly caused by the fact that the DIA has received an increment of international arbitration cases.

The statistics for 2016 (and other years) can be found here.

Seminar Young Arbitrators Copenhagen, 18 November 2016

Attorney Jimmy Skjold Hansen (Plesner) started by presenting the framework of the discussion, i.e. the role of the Secretary to the Arbitral Tribunal.

The Secretary to the Arbitral Tribunal (hereafter “Secretary”) is usually a lawyer who works with the President of the Arbitral Tribunal. He or she assists the arbitral tribunal in order to minimize the time that the arbitrators should spent on the case. According to the Queen Mary University’ studies, 35% of arbitration cases have a Secretary and the practice is generally accepted.

The problem lies in the definition of tasks. Everybody agrees that the Secretary should do administrative tasks. But what does “administrative” mean? Can the Secretary summarize the parties’ opinions or write memos on point of laws? Does it extend to writing a first draft of the final arbitral award? Does it involve attending or maybe even participating to the deliberations of the arbitral tribunal?

In arbitration, the Parties appoint the arbitrators for their qualifications. That mandate is personal and carries a duty of confidentiality. It gives the personally-nominated arbitrators competence to decide the case and allows transparency in the arbitral proceedings.

The problem is that the Secretary is not appointed by the Parties but proposed by the President of the Arbitral Tribunal. What rules apply to this function?

There are usually not any provisions in the arbitration clauses or the applicable arbitration act. Arbitral institutions sometimes have adopted guidelines or a declaration of impartiality and independence like at the Danish Institute of Arbitration. Associations like the Young ICCA drafted the “Best Practices for the Appointment and Use of Arbitral Secretaries”. All the documents that exist are lists of Dos and Don’t.

In case of problem or doubt regarding the work performed by a Secretary, who is competent to judge on it? The Parties, the arbitrators, the national judge or the arbitral institutions? There is a need for a clear answer and there is none at the moment.

Attorney Thomas Stouten (Houthoff Buruma) is a lawyer based in the Netherlands. He is a member of the team of attorneys representing the Russian State before the Dutch courts regarding the annulment of the arbitral award in the Yukos case. The Dutch courts have annulled the award based on jurisdiction but another argument advanced by the Russian State regarded the role of the Secretary.

As a preliminary and according to Dutch case law, the arbitrator’s mandate is strictly personal, the number of arbitrators must be an odd number and all arbitrators must participate in the rendering of the award and sign it.

In the Yukos case, the Parties first accepted to appoint a Secretary from the PCA. The President of the Arbitral Tribunal then asked whether the Parties could accept that he is assisted by a younger colleague from his law firm; which the Parties accepted. There was therefore a second Secretary appointed. According to the rules applicable to the case, all of the involved were paid by the hour.

Upon the rendering of the arbitral award, the Russian State realized that the two secretaries had worked a substantial amount of hours on the case and therefore requested a detailed specification of their time sheets. The PCA was not authorized to disclose such information but the second Secretary, as a lawyer, was. It showed that he had performed extensive tasks. Moreover, a linguistic study indicated that he had drafted almost the whole arbitral award, including the reasons.

The Russian State argued therefore that the Arbitral Tribunal had breached its personal mandate and that the second Secretary had overstepped his competence.

The other party argued that the claim was based on conjecture only and that both parties had given their consent to the secretaries’ work in the case. They moreover argued that the claim was forfeit since, even if valid, it should have been raised during the proceedings and not after.

The Dutch courts have not rendered any decision on the matter but it gives an illustration of the question about the extent of the role of the Secretary to the Arbitral Tribunal.

The speakers proceeded then to a debate.

As pointed out by Attorney Jimmy Skjold Hansen in his presentation, there are no clear legal-binding rules on the question of the role of a Secretary.

One could ask whether the role of the Secretary could be compared to the role of the clerks of a national court. The nature of the two systems is, however different. A national judge handles a case as representative of the state whereas the arbitrators are appointed directly and personally by the parties for their expertise. Moreover, when the arbitrators accept a case, they commit themselves to be available and they are paid directly by the parties for their work.

The speakers compared therefore several studies as to whether different tasks where accepted to be performed by a Secretary. The answers to the different questions were quite different depending on the studies and on their date. Some examples follow:

• Legal research: perceived by most as a task performed by junior lawyers or even an intern, the answers from the polls were not as unanimous as one could expect.
• Attend the deliberation: the polls were positive which is understandable if the Secretary to the Arbitral Tribunal only is there to observe.
• Participate to the deliberation: the polls were negative since the mandate to decide the case is given personally to the arbitrators.
• Write substantive part of the award: the polls were negative since the mandate to judge the case is given personally to the arbitrators. However, some in the audience were of the opinion that there would be no harm if the Secretary were to follow the decision reached personally between the arbitrators during the deliberation.
• Write non substantive parts: perceived by most as an administrative task since it only involves recapitulating the dates and acts performed during the proceedings, the answers from the polls were not as unanimous as one could expect.

The conclusion of the speakers was again that a reform was highly needed to establish clear rules on the role of the Secretary to the Arbitral Tribunal.

Alexander Lecture “Use and Abuse of Due Process in International Arbitration” by Attorney Bernardo Cremades, CIArb London, 16 November 2016.

Use…

Due process is the backbone of arbitration since the arbitrators must conduct the proceedings in such a way that the arbitral award is enforceable. It plays a role in every step of the proceedings but is of particular importance in procedural matters such as for instance award on jurisdiction, decision on bifurcation and decision on evidence.

Bernardo Cremades pointed out that: “The difference between flexibility and chaos is not always really clear”. Indeed, the content of due process can be discussed at length and varies from common law to civil law procedure. In international arbitration, it is based first and foremost upon the will of the parties and it is the arbitrators that apply it, taking into account the circumstances of the case and the arbitrators’ own view of due process.

When a breach of due process occurs, it is the parties that suffer the consequences of the breach. They are the one paying the costs of the proceedings.

… and abuse of due process

Due process has become the lawyers’ threat of choice to what the arbitrators fear the most – the annulation of the award. If the arbitrators refuse to accept the lawyers’ demands to change the proceedings, the lawyers start talking of due process.

Those threats arise often when the arbitrators must decide whether to accept late submissions, new evidence late in the process or additional experts.

As an arbitrator, Bernardo Cremades likes to tell the lawyers: “Remember that you are here to convince us, not to confuse us”. Indeed, the problem of documentary evidence is particularly topical as regards due process. Arbitral proceedings are plagued by “documentary tsunamis” that only confuse the arbitrators. The arbitrators have the role of moderators but lack powers of the national judges. It is, therefore, important to have the support of the national judges and law systems but not all the countries are pro-arbitration.

Due process also plays a role as regards independence and impartiality of the arbitrators. If a party hires a new lawyer to a pending arbitration but the new lawyer creates a conflict of interest with an already appointed arbitrator, then it will usually be the arbitrator that must resign. Why? Why not find another lawyer?

Of course, arbitrators should also accept constructive criticism. Some arbitrators act criminally like in the Bernard Tapie case from France and others prefer playing Sudoku or answering e-mails rather than listening during hearings.

As a result of delay in the proceedings and too much documentary evidence, arbitrations cost too much and those macro-proceedings threaten parties’ access to justice. As a consequence, third party funding has found its way into arbitration, but this poses new deontology problems and sometimes only increase the costs.

The Secretary-General of the DIA Steffen Pihlblad (on the picture: 1^st from the left) was honored to receive the visit, on the 4^th of July 2016, of a delegation from Xiamen, China, headed by Mr. LIN Rui, Vice Mayor of Xiamen Municipal People’s Government (2^nd from the left). The other prominent members of the delegation were, among others: Mr. LIN Jianwen, Deputy Director General & Secretary General of Xiamen Arbitration Commission (1^st on the right) and Ms. WU Lixue, Vice President of the Xiamen Intermediate People’s Court.

The participants compared the practice of both arbitrations institutes and had fruitful discussions on how to handle challenges regarding the administration of commercial disputes through arbitration and mediation. The delegation members showed a particular interest in maritime arbitration, therefore the DIA hopes to see them again at the ICMA 2017, which takes place 25^th-29^th September 2017 in Copenhagen.

What sort of arbitration?

On 19 May 2016, the offices of LETT Law Firm hosted a conference organized by the Young Arbitrators Copenhagen (YAC) on “What sort of Arbitration?”. The four speakers presented each a different sort of arbitration in Denmark. A lot of participants expressed their big interest in the topics, since most of the lawyers are specialized in one type of disputes and tend to not know about the others.

Professor Mads Bryde Andersen from Copenhagen University started the conference by presenting arbitration in gas disputes. This type of arbitration is highly specialized and deals with gas as a commodity.

Attorney Anders Bjørn Nielsen from Hafnia Law Firm presented maritime arbitration. It includes a wide range of different disputes concerning, among others, construction of ships and carriage of goods. By tradition, maritime arbitration is mainly held in London, but the Scandinavian countries are thinking of creating a regional alternative.

Assistant Professor Sylvie Cécile Cavaleri from Copenhagen University presented arbitration of construction disputes. The Danish standard constructions contracts (AB and ABR) are currently being revised and it sets into questions the functioning of the Arbitration Court for Construction and Engineering. The conclusion of the intervention was a proposal to revise the system so it becomes pure arbitration or pure domestic courts. Not the status quo which is a blending of both and detrimental to the international cases in particular.

Finally, Attorney Morten Eisensee from Poul Schmidt Law Firm presented arbitration of labor unions disputes. In rare and really specific occurrences, it is possible to arbitrate labor disputes. However, like in the case of the Arbitration Court for Construction and Engineering, this type of arbitration is tainted by rules from the domestic court system.

On 7 April 2016, over 30 senior in-house counsel from various leading international companies met for a half-day workshop in the heart of Copenhagen to discuss the success factors for optimized negotiation results in international conflicts. The workshop, which was hosted by the Danish Institute of Arbitration and Berlin-based PFROMM NEGOTIATIONS, looked into the diverse challenges of in-house counsel when facing international conflicts and protracted negotiations. Dr. René A. Pfromm and Marc Ohrendorf identified eight success factors in settling international disputes and how to overcome the risks arising from information asymmetry, frustrated parties and suboptimal negotiation techniques.

In a real-life-based simulation featuring a commercial dispute between a European and an Asian shareholder of a joint venture, the participants put their skills into practice. Despite the difficulties arising from cultural differences, distrust and differing business ideas and visions, the participants achieved favorable settlements, applying value-creation strategies and tactics that laid the ground for potential future work and maintaining a healthy relationship between the parties. The workshop also identified effective methods to deal with intercultural difference, to influence one’s negotiation opponents and to send strong signals while finding a beneficial solution outside of traditional litigation. Steffen Pihlblad, Secretary General of the DIA, shared his experience of international conflicts and how to solve them through negotiations and other alternative dispute resolution mechanisms. The event concluded with a reception for networking, experience exchange and many discussions among the participants about their individual experiences and upcoming challenges.

A senior in-house counsel summarized the workshop as: “It was an excellent workshop and I really liked the speakers – they were good at communicating and, even if you knew the topic, they were good at setting new angles.”

For upcoming negotiation events and workshops in Copenhagen, please follow the Danish Institute of Arbitration and PFROMM NEGOTIATIONS on social media.

The DIA and Pfromm Negotiations are pleased to invite you to the workshop “Solving International Disputes through Strategic Negotiations” on 7 April 2016 from 13:00 to 17:30 at the DIA’s premises. The workshop is free of charge but registration is mandatory due to the limited number of seats. Members of the Danish Corporate Counsel Association have priority. For more information and registration, please read the event brochure.

Ordre public and request to set aside an arbitral award

The Danish Supreme Court confirms, in its decision of 28 January 2016, that an arbitral award can only be set aside as contrary to ordre public if there have been such extraordinarily serious mistakes that the arbitral award is manifestly incompatible with the domestic legal system.

The arbitral tribunal has ruled on whether the distribution agreement, as interpreted by the arbitral tribunal’s reasoning, is contrary to EU competition law. The arbitral tribunal interpreted the agreement as meaning that it involved a partnership where both parties undertook some obligations and got some rights, including Taewoong’s duty to inform AH Industries on orders received and to respect AH Industries’ privileged position in relation to customers developed by AH Industries for Taewoong, which limited Taewoong’s rights to benefit from AH Industries’ distribution work without offering AH Industries a reasonable compensation. It was the arbitral tribunal’s analysis of such obligations that they do not conflict with EU competition law (see section 401 of the arbitral award).

The Supreme Court finds that there is no basis for concluding that the arbitral tribunal, in its assessment, has committed such extraordinarily serious mistakes, that the arbitral award is manifestly incompatible with the domestic legal system (ordre public). The Supreme Court therefore finds that the conditions for setting aside the arbitral award as per Section 37 paragraph 2, 2 b) of the Arbitration Act are not satisfied.

Read the Danish Supreme Court’s judgment in PDF

This is an unofficial translation made by the DIA.

In 2013, David Nicholas Sort Noerlem worked at the Danish Institute of Arbitration (DIA) as a student. Afterwards, David worked for two years as a Civil Servant at the Ministry of Justice in Denmark. David returns to the DIA as a full-time Counsel.

Kristine Gundersen worked at the DIA as student until she obtained an LL.M. from the University of Copenhagen in December 2015. Kristine, who is a Norwegian citizen, is now included in the DIA’s team as a full-time Counsel.

The DIA is delighted to welcome David and Kristine as members of the DIA’s team of jurists.

To contac them: https://voldgiftsinstituttet.dk/en/contact/staff/

The Danish Institute of Arbitration co-organizes with the Association for International Arbitration (AIA) a conference on Third Party Funding on 9 June 2016.

The Danish Institute of Arbitration is proud to announce its decision to bid to host the ICCA Congress 2020. Since 2008, the ICCA Congress has not been hosted in Europe, so the DIA has confidence in its chances of hosting this important event in Copenhagen, Denmark.  Furthermore, it is the second time the DIA is bidding and Denmark has never before been the host of an ICCA Congress.

We hope for great support for this bid from the national, regional and international arbitration community. Contact us if you are interested.

The DIA and its partners the Association of Danish Law Firms, the Arbitration Institute Finland and Oslo Chamber of Commerce are pleased to invite you to a breakfast discussion “Cultural Clashes in Dispute Resolution” Monday 5 October at 8am – 9.15am, at Grand Hotel, Galerie, Kärntner Ring 9, 1010 Vienna, Austria.

The new Rules are in force as from 1 June 2015.

DOWNLOAD THE PDF

The Rules, which have been revised with the collaboration of the DIA’s Mediation Committee, are in many ways inspired by the ICC’s new rules on mediation, which entered into force on 1 January 2014.

The main innovations can be described briefly as follows:

1. The registration fee was adjusted to EUR 1,300.00 to match the registration fee in arbitration cases. In cases which are not solved by mediation, and where an arbitration is commenced immediately thereafter at the DIA, the registration fee paid shall be credited as the registration fee for the arbitration proceedings.
2. Article 4 includes a provision about the role of the DIA in the frequent cases where a request for mediation is submitted without previous agreement between the parties.
3. Article 5 concerns the appointment of the mediator. The principle is now that the parties should jointly appoint the mediator.
4. The number of articles on the mediator’s duties is reduced. The aim is to give the parties and the mediator the necessary flexibility in the administration of the course of the mediation.
5. Appendix 1 concerns the setting of the mediator’s fee and of the DIA’s administrative charge. The administrative charge shall be fixed to half the rate of the scales for calculating administrative charge to the DIA in arbitration proceedings. In cases that are not solved by mediation and where an arbitration is commenced immediately thereafter at the DIA, the administrative charge paid shall be credited as the administrative charge for the arbitration proceedings. The Chairman’s Committee is also given the power to reduce the administrative charge if the amount is found unreasonable, for example because the case is limited to a party which declared not being willing to participate to the mediation.
6. The Mediator’s fee is, by default, set on the basis of the time spent and of an hourly rate decided by the Chairman’s Committee of the DIA. Alternatively, the parties and the mediator can agree that the Chairman’s Committee shall set the mediator’s fees to a fixed price, which can also be reduced by the Chairman’s Committee in the same circumstances as stated above regarding the DIA’s charge.

Read about the benefits of Mediation at the Danish Institute of Arbitration.

Read the brochure as a PDF

To order the new brochure for free, just send an email to [email protected] and specify your postal address and the number of copies you need.

The ICMA Steering Committee has fixed the dates of the ICMA XX.

Save the dates and join us in Copenhagen on 25-29 September 2017.

The ICMA Steering Committee has announced today that the Danish Institute of Arbitration would be the host organization of the ICMA XX.

Hong Kong, 15 May 2015

The next congress of the renowned world forum for maritime arbitrators, for lawyers and for the shipping industry will take place in Copenhagen in September 2017. The five-day conference is expected to draw around 300 delegates to the Danish capital.

The ICMA was established in 1972 to provide a forum for maritime arbitrators and lawyers from around the world to exchange views and news of professional interest.

Aside from providing a forum for discussion and serious, scholarly papers, the Congress always includes a social program for accompanying persons and delegates.

What draws ICMA to Denmark?

The long-standing maritime tradition in Denmark is well-known. Denmark might be considered a small Nordic country but given its historic and widespread maritime and arbitration traditions, it has actually made large contributions in both of these areas.

Besides being able to say that Denmark is home to one of the largest shipowners in the world, many other significant shipowners are domiciled in Denmark in order to participate in the country’s comprehensive and well-developed shipping industry.

The Danish Institute of Arbitration as host organization

The Danish Institute of Arbitration was founded in 1981 as a non-profit private foundation and is supported by a circle of important business organizations such as the Danish Bar and Law Society, the Danish Arbitration Association and the Danish Shipowners’ Association. The Danish Institute of Arbitration is the only general center for alternative dispute resolution in Denmark and approximately one third of the Danish Institute of Arbitration’s case load is international.

The DIA supports the Kuala Lumpur Regional Centre for Arbitration’s Inaugural Arbitration Week on 7-9th May 2015.

This inaugural event is organised in conjunction with the CIArb Centennial Lecture that is celebrated to mark its 100th year of establishment and contribution to the arbitration industry.

The key highlights of KLIAW 2015 is the CIArb Centennial Lecture that will be delivered by Professor Doug Jones AO, a leading international commercial arbitrator in the Asia-Pacific region. The week will also see four streams on offer, namely the Islamic Arbitration (i-Arbitration) Conference, Sports Arbitration Conference, the Sanctions Conference and the annual RAIF Conference 2015.

For more information and for registration, visit http://kliaw.org/2015/

Please read about the Rules here.

International Congress of Maritime Arbitrators Hong Kong – May 11-15, 2015

The International Congress of Maritime Arbitrators (ICMA) is an important academic exchange forum in the field of international maritime arbitration. Held for every two or three years, the 19th ICMA will be organized by Hong Kong Maritime Arbitration Group in Hong Kong in May 2015.

For more information and registration, please visit the website of the event, at:

http://www.icma2015hongkong.org/

The Danish Institute of Arbitration is pleased to invite you to the Conference on
Arbitration of Energy Disputes: New Challenges,
held in Copenhagen on September 1-2, 2014.

Please find more details about the Conference here. Please find the program,here.

Registration is closed!

We recommend that you carefully review the Payment and Cancellation

Study of a Mock Case under the 2012 ICC Arbitration Rules
Period: From 12 to 14 September 2013

Every truly international arbitration practitioner and corporate counsel involved in or considering the use of arbitration is well advised to acquaint himself/herself with the ICC Rules of Arbitration 2012.This study of a mock arbitration case aims to meet the practical needs of those involved in international trade and investment and will simulate an ICC arbitration proceeding, highlighting differences in cultures and legal practices, and at the same time offer the participants the unique opportunity to exchange views with renown and experienced arbitration practitioners.

The PIDA training is using materials developed by the ICC in Paris. It includes the study of an international arbitration mock case based on the factual scenario of an international sales and service contract.

With the participants acting as counsel, arbitrators and witnesses, the training is designed to put the participants in a situation that is similar to a real life arbitration. The PIDA training’s secret to success is the combination of short academic presentations by the panelists and the practical simulation of an arbitration procedure, be it by drafting a Request for Arbitration, an Answer or Terms of Reference, by conducting a mock hearing or by scrutinizing a draft Final Award.

Find more details and registration form in the enclosed pdf

Seminar about current hot topics in international Arbitration.

Further details are available here

Maritime Arbitration in Denmark

A seminar presented by Danish Shipowners’ Association in association with the Danish Institute of Arbitration.

12 May 2009, at 14:30-17:00

at the premises of Danish Shipowners’ Association, Amaliegade 33, DK-1256 Copenhagen K

Everybody who is involved in concluding contracts in the field of maritime law should attend. Also attorneys, arbitrators, in-house counsel, academics and others with interest in the current developments in the field of maritime arbitration should attend.

Registration no later than 6 May 2009 on [email protected] is required. Registration is free of charge.

P R O G R A M M E

 14:30-14:40: Welcome and Introduction

• Attorney Jesper Lett, Chairman of the Danish Institute of Arbitration

14:40-15:00: Settling disputes with the Danish Institute of Arbitration

• Steffen Pihlblad, Managing Director of the Danish Institute of Arbitration

15:00-15:45: Maritime Arbitration in Denmark and abroad

• Attorney Henrik Thal Jantzen, Kromann Reumert
• Attorney Jes Anker Mikkelsen, Bech-Bruun
• Attorney Peter Appel, Gorrissen Federspiel Kierkegaard

Agrneda:

• Experiences with arbitration in London and Copenhagen
• How do you get success in negotiations of arbitration clauses?
• What is a dispute resolution policy and why your business must have a dispute resolution policy
• How do you appoint the best arbitrator?
• Qualified arbitrators and party representatives in Denmark
• Future perspectives with maritime arbitration in Denmark

15:45-16:00: Coffee break

16:00-16:30: Maritime Arbitration in Denmark and abroad, continued

16:30-16:45: The interest of Insurance companies in alternative dispute resolution in maritime cases

• T.b.a.

16:45-17:00: Concluding remarks and questions

• Attorney Jesper Lett, Chairman of the Danish Institute of Arbitration