35-årige Katrine Tvede har en anden vej ind i voldgift end de fleste. Hun startede med at videreuddanne sig internationalt fra det øjeblik, hun fik sin juridiske kandidateksamen fra Københavns Universitet. I dag bygger hun sin faglighed på en LL.M. og en Ph.d, som ikke alene har givet hende en høj faglighed, men også det netværk, som betyder, at hun med base i London arbejder med nogle af de helt store investeringsvoldgiftssager, hvor der er astronomiske beløb på spil.
Håndhævelse af menneskerettigheder handler sædvanligvis om beskyttelse af borgeren fra statens indgriben. Men det kan være vendt på hovedet i de sager, som Katrine Tvede arbejder med som Associate hos det Londonbaserede advokatfirma Ashurst LLP.
Her kan opgaven nemlig både være at beskytte internationale investeringer, altså investorernes ejendomsret, fra urimelige indgreb i udlandet – men også det modsatte: At beskytte stater, der kan have et mindre bruttonationalprodukt, end de multinationale investorer de er oppe imod, fordi de har indført en lov eller truffet en afgørelse, som går den internationale investor imod.
”Investeringsvoldgift anvendes i tvister, hvor udenlandske investorer mener, at en stat har begået brud på rettigheder, som investorerne har i kraft af såkaldte investeringsoverenskomster. I praksis betyder det, at stater ikke uden videre for eksempel kan ekspropriere en udenlandsk investering – det kan være i alt fra infrastruktur til energiprojekter,” siger Katrine Tvede og tilføjer, at det med danske briller er interessant at Carlsberg netop har annonceret, at man er ved at tage de indledende skridt imod at indbringe en investeringsvoldgiftssag mod Rusland, som angiveligt overtog Carlsbergs russiske datterselskab.
I disse sager kan et krav – selvom om det er berettiget – mod staten være i en størrelsesorden, som betyder, at voldgiftsrettens afgørelse kan få betydelige konsekvenser. Ikke blot for investoren, men også for staten og dermed borgerne i det land, hvor investeringen er foretaget.
”Vi taler sager, der omhandler meget store beløb. Derfor kan der være meget på spil for den stat, som sagen er indbragt imod – særligt når sagen omhandler et politisk motiveret indgreb,” siger Katrine Tvede, der er en del af et mindre team fordelt på to europæiske adresser i London og Frankfurt.
Fordelene ved at være en del af et mindre team
”Som yngre jurist er det min erfaring, at det er en fordel at være en del af et mindre team, sådan at du ikke ender som den, der blot sidder og læser de enorme mængder af dokumenter og bilag igennem. Her er vi typisk ikke mere end fem jurister selv på de største sager. Det er ikke meget i forhold til de kæmpe teams, man nogle gange ser i tilsvarende sager hos amerikanske og engelske advokatfirmaer. I praksis betyder det, at jeg også bliver lukket ind i den del af arbejdet, der handler om at lægge strategien, tale med klienten og i det hele taget diskutere, hvordan argumenterne og modargumenterne rent faktisk skal formuleres – i stedet for bare at sidde begravet i document production i et war room” siger Katrine Tvede, der på grund af sin tavshedspligt ikke kan tale om hverken strategier eller detaljer i sagerne, men som godt kan løfte sløret for, at hun blandt andet har arbejdet på en sag, hvor en svensk investor indklagede den tyske stat.
”Et svensk energiselskab ejede og drev tre atomkraftværker i Tyskland, men efter en af de værste atomkraftulykker nogensinde i Japan i 2011, ønskede staten at lukke værkerne tidligere, end det før var annonceret. Det mente det svenske selskab ikke var foreneligt med dets rettigheder under den multilaterale energichatertraktat, som både Sverige og Tyskland havde underskrevet, og anlagde en investeringsvoldgiftssag, hvor der blev nedlagt påstand om et større erstatningsbeløb som følge af den påståede krænkelse af investorens rettigheder.”
”Det var en sag, hvor den svenske investor i begyndelsen krævede i omegnen syv milliarder euro, så der var mange penge på spil, og udfasningen af atomkraft havde været et betændt emne i Tyskland siden vi også i Danmark havde atomkraft-debatten in 1970’erne. Så det var en sag, der fik stor bevågenhed både i Tyskland, men også internationalt. Det gør selvfølgelig indtryk, fordi en sag i denne størrelsesorden altid kan få konsekvenser for skatteborgerne i den involverede stat. På den måde handler det i sidste ende både om den udenlandske investors retssikkerhed, der selvfølgelig skal beskyttes, men også om statens – og dermed borgernes – ret til at træffe visse vigtige beslutninger uden at risikere at få enorme erstatningskrav på halsen. Det er det perspektiv, jeg synes, er det interessante,” fortæller Katrine Tvede, og tilføjer at traktatrettigheder er meget omdiskuterede netop på grund af samfundsperspektivet.
”Tobaksproducenten Philip Morris anlagde en voldgiftssag mod Australien i forbindelse med, at landet indførte en lov om plain packaging af cigaretpakker – altså en offentlig regulering, som betød, at cigaretpakkerne ikke måtte bære cigaretmærkets logo og skulle forsynes med advarsler mod skadevirkninger af rygning. Det gav anledning til en kæmpe diskussion om investeringsoverenskomsterne – altså de internationale traktater, der tillægger udenlandske investorer investeringsbeskyttelse og ret til effektiv håndhævelse gennem international voldgift – og deres berettigelse. For hvordan kan det være meningen, at en voldgiftsret bestående af tre individer uden demokratisk legitimitet, skal kunne træffe afgørelser om så helt centrale spørgsmål med store sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne? På den anden side, er det vigtigt at pointere, at en sådan voldgiftsret, der nedsættes under en investeringsoverenskomst, aldrig kan underkende en stats lov eller administrative afgørelse, men alene beslutte, hvorvidt staten skal ifalde erstatningsansvar herfor. På samme måde har de private investorer selvfølgelig også krav på retsbeskyttelse af de ret store investeringer, de har foretaget i forbindelse med for eksempel infrastruktur- eller energiprojekter. For mig er det netop spændingsfeltet mellem politik, samfundsøkonomi og det kommercielle hensyn, der gør mit fag rigtig spændende,” siger Katrine Tvede og tilføjer, at for Philip Morris vedkommende blev det aldrig til nogen erstatning. Voldgiftsretten fandt at den ikke havde jurisdiktion til at træffe afgørelse i sagen.
Udlængsel og lysten til at læse videre
At det lige præcis var investeringsvoldgift, som Katrine Tvede kom til at brænde for, er lidt af en tilfældighed, mener hun.
”Da jeg som 23-årig fik min kandidateksamen, havde jeg stor udlængsel, for jeg havde ikke haft et sabbatår. Samtidig havde jeg lyst til at læse videre. Ingen af delene kunne rigtig lade sig gøre, hvis jeg startede som fuldmægtig på et advokatkontor. Jeg søgte ind på Stockholms Universitet, hvor jeg læste en LL.M. På det tidspunkt var jeg meget interesseret i processpil om voldgift, og havde i min studietid på Københavns Universitet været med i Vis Moot. Derfor deltog jeg i Frankfurt Investment Arbitration Moot Court sammen med studiekammerater fra Stockholm. Og vi vandt konkurrencen.”
”Det kom til at sætte retning for de kommende år, da jeg umiddelbart efter konkurrencen blev tilbudt internship hos to europæiske advokatkontorer, og desuden en Ph.d. hos en professor, der selv ofte udpeges som voldgiftsdommer i investeringsvoldgifter, og som på daværende tidspunkt var ansat på det tyske Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law. Jeg sagde ja til det hele, og fik på den måde både uddannelse, praktisk erfaring og det internationale arbejdsliv, jeg drømte om,” siger Katrine Tvede, der efterfølgende, efter en LL.M. på New York University, tog sin advokateksamen og beskikkelse i New York, inden hun startede i jobbet som Associate, først hos det amerikanske advokatfirma Morgan Lewis & Bockius LLP, og siden hos Ashurst LLP.
Den største forhindring kommer indefra
Når hun ser tilbage på sine karrierevalg i dag, har det afgørende været at gribe de muligheder, der er opstået undervejs.
”Min oplevelse er, at det ene har ført det andet med sig. Det handler om at turde opsøge mulighederne, hvis man har en udlængsel. Det kan være at tage kurser eller videreuddannelse udenfor Danmark for at få et bredere netværk. Du behøver ikke nødvendigvis at kaste dig ud i en LL.M. Mit netværk stammer også tilbage fra, da jeg var tre uger på The Arbitration Academy i Paris. Og ja, det kan godt være, at det kan føles op ad bakke, når du står med en dansk juridisk kandidateksamen. Men min erfaring er, at vi danske jurister godt kan konkurrere med kandidater fra topuniversiteter rundt om i verden, selvom de på papiret kan se bedre kvalificeret ud end os,” siger Katrine Tvede, der har oplevet en kæmpe imødekommenhed udenfor Danmark.
”I de mange andre lande er det for eksempel helt almindeligt at invitere sig selv på kaffe hos kolleger, som man gerne vil lære af. På den måde er jeg blevet positivt modtaget også hos mennesker, jeg ikke kendte på forhånd, når jeg – helt udenfor min comfort-zone – fulgte andres eksempel og tog kontakt. Hvis du viser interesse, vil de fleste vil gerne give gode råd og fortælle om, hvordan de er kommet derhen, hvor de er.”
De største forhindringer for en international karriere kommer i virkeligheden indefra, mener hun.
”Da jeg for godt ti år siden tog til Stockholm, var jeg genert og usikker på, om jeg overhoved var god nok. Jeg prøvede at tage det som en udfordring, hvilket ikke er nemt, når man skal stille sig op i et processpil og være overbevisende. Men det viste sig, at jeg med et grundigt forarbejde faktisk godt kunne gøre det. Det var et kæmpe boost for mig at finde ud af, at jeg faktisk ikke behøver at være hæmmet af nervøsitet, men er i stand til at vende det til noget positivt. Det betyder ikke, at jeg her godt ti år senere aldrig er usikker overfor nye udfordringer. Men det hjælper mig at vide, at jeg har stået i en lignende situation før, og at det altid viser sig, at jeg faktisk kan bunde.”
Katrine Ritto Tvede
International Arbitration Associate hos Ashurst LLP med base i London. Hun har udover sin kandidateksamen fra Københavns Universitet en LL.M. fra Stockholm Universitet i kommerciel voldgiftsret og en LL.M. fra New York University, School of Law. Hendes Ph.d. skal næste år forsvares på Amsterdam Universitet. Beskikkelse i New York.