Der er stigende interesse for voldgift blandt studerende, oplever institutleder Torsten Iversen fra Aarhus Universitet. Hans bedste råd til unge jurister, der drømmer om en karriere som voldgiftsdommer, er, at opøve både evnen til at lytte og til at træffe beslutninger. Derudover gælder det om at opsøge fora, der beskæftiger sig med retsområdet.
Interessen for erhvervslivet og muligheden for at få en international tilgang til juraen. Det er de to af de væsentligste grunde til, at interessen for voldgift er stigende på Aarhus Universitet. Det mener institutleder, professor, dr.jur., Torsten Iversen.
”Der er en generel stigende interesse for voldgift blandt de studerende. Ikke bare her på Aarhus Universitet, men i hele verden. Hvis jeg skal sammenligne med, hvordan interessen var, da jeg blev ansat her på Aarhus Universitet for 30 år siden, så er der sket virkelig meget. Det skyldes flere ting – blandt andet at faget har et internationalt perspektiv,” siger Torsten Iversen, der i nogle år underviste i faget voldgift på det såkaldte elitemodul, som retter sig mod de bedste og mest aktive studerende.
På Aarhus Universitet er det i dag blandt andet den årlige internationale Vis Moot-konkurrence i Wien, der giver de studerende mulighed for at beskæftige sig med voldgiftsfaget. Vejledningsindsatsen, der ydes i samarbejde med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, varetages fra universitetets side af professorerne Kim Sommer Jensen og Kasper Steensgaard samt ph.d.-studerende, nu videnskabelig assistent, Kristian Torp. Aarhus Universitets studerende placerer sig ualmindeligt flot blandt de 2.500 deltagere, der kommer fra 350 forskellige universiteter.
”Sidste år fik vi en holdsejr her på Aarhus Universitet for bedste svarskrift, og i år fik en af vores studerende, Frederik Kold Dalsgaard, prisen for bedste procedør. Vi har otte studerende med hvert år, og vi bruger virkelig mange ressourcer på at finde de rigtige kandidater, som har engagement, er dygtige fagligt, og som kan yde den ekstra indsats, det kræver at deltage, for det er virkelig hårdt at være med. Når vi gør det – nu for 17. gang i træk – så er det, fordi det har en meget stor betydning også for andre studerende, end de otte, der kommer til Wien. Deltagerne kommer nemlig tilbage og fortæller om, hvor sjovt og udfordrende det er at få lov til at spille en rolle i en rigtig sag, som de lever sig helt og holdent ind i. Det er alt sammen med til at skabe den grøde, som jeg oplever, at der er nu,” forklarer Torsten Iversen, der ser mange studerende rette ambitionerne mod både erhvervslivet og udlandet. Og med den kombination er voldgift et perfect match, mener han.
”Mange vælger at læse et semester i udlandet og har samtidig stor interesse i erhvervslivet, og derfor ser de voldgift som et fag, hvor de kan kombinere de to ting.”
Fordele ved voldgift
Det er netop her i dette krydsfelt, at voldgift har sin berettigelse, mener professoren.
”I de internationale relationer er fordelen ved voldgift stor, alene af den grund, at afgørelsen kan fuldbyrdes over for modparten i det meste af verden, da flere end 165 lande har ratificeret den såkaldte New York-konvention. Det giver parterne en tryghed, modsat den part, der står med en dansk dom, som ikke kan gennemtvinges overfor modparten via en domstol i eksempelvis Argentina. Med andre ord er sandsynligheden for at komme igennem med krav meget bedre, når tvisten bliver afgjort ved voldgift, hvor der også er procedurer, som vi har tillid til, og hvor vi kan undgå hjemmebanefordele ved at vælge et neutralt sted i verden, hvor sagen bliver afgjort,” forklarer Torsten Iversen, der også fremhæver muligheden for at få indflydelse på selve processen i sagen som en af de store fordele ved voldgift.
”Mens retsplejeloven bestemmer processen ved danske domstole ned i næsten alle detaljer – blandt andet skal hele sagen føres på dansk – så styrer partnerne ved voldgiftsretten selv processen. Det gælder også, hvilke sprog der kan anvendes. Det er en stor fordel for parterne, at de selv bestemmer. Undertiden kan man undgå tolkning undervejs, ved at et vidne forklarer sig på engelsk, selv om sagen i øvrigt kører på dansk. Samlet set kan der være mange fordele ved, at parterne får mere indflydelse på selve processen.”
Garanti for habile dommere
Der ingen garanti for, at sagsbehandlingstiden for en voldgiftssag er kortere end for en domstolssag, mener Torsten Iversen.
”Det er sådan med både voldgifts- og domstolssager, at de kan trække ud. Der skal måske indhentes eksperterklæringer, og den slags tager tid. Danske domstole er nogle af de mest pressede i EU – ingen tvivl om det – og det påvirker naturligvis sagsbehandlingstiden, men også voldgiftssager kan trække ud. Da parterne selv vælger dommerne i sagen, er det muligt at vælge personer, som har den fornødne tid, eller som er villige til at arbejde i ferieperioder, hvis sagen haster meget.”
Netop valget af dommerne er centralt for voldgiftssagen. Hver part kan vælge en upartisk dommer og får på denne måde en vis sikkerhed for, at partens synspunkter bliver hørt. Det typiske er, at de to partsudpegede sammen vælger opmanden, der leder og driver sagen frem.
Når det gælder den institutionelle voldgift, som Torsten Iversen vurderer er den hyppigst anvendte form, står instituttet inde for, at der ikke medvirker inhabile dommere.
”Selvom det koster lidt at vælge den institutionelle voldgift, er der for mig at se kun fordele ved at vælge denne form. Her får parterne en ramme om hele sagen og garanti for, at dommerne både arbejder indenfor de fastsatte takster og er habile – mens der i en ad hoc-voldgift i første omgang kun er de tre dommere til selv at tage stilling til, om en af dem skulle være inhabil. Det er rart for alle involverede, at der er et institut til at påse, at indsigelser mod en dommer behandles hurtigt og effektivt,” forklarer Torsten Iversen, der også ser fordele i, at instituttet blandt andet sørger for det praktiske i forbindelse med sikkerhedsstillelsen og til sidst foretager en gennemgang af voldgiftsrettens udkast til kendelse. For i sidste ende er voldgiftskendelser ”menneskeværk, og der kan ske fejl.”
Vejen til at blive voldgiftsdommer
På spørgsmålet om, hvordan man selv kan blive en efterspurgt voldgiftsdommer, bemærker Torsten Iversen, at det sværeste formentlig er at få den første sag.
”Mange unge jurister vil gerne være voldgiftsdommere, men det kan være svært at komme i gang – blandt andet fordi der oftest kun er en enkelt dommer på de mindre sager. Det var måske noget, man kunne overveje at ændre på, for det ville gøre det lettere for de unge at komme i spil. Jeg er sikker på, at mange gerne ville indgå i sager som sidedommere for en lavere sats de første gange, blot for at kunne komme i gang og få erfaring. Og det ville være godt. Det er nemlig en stor fordel at være tre dommere – især når man er ny. Det gør arbejdet langt mere interessant, når der er to andre at drøfte sagen med, ligesom det også giver en tryghed for parterne, at der er tre dommere, fordi det sikrer, at alt kommer frem og alle nuancer er med. Af samme grund er der også altid flere medvirkende i domstolenes øvre instanser, nemlig tre i landsretterne og fem i Højesteret,” siger Torsten Iversen, der selv startede sin karriere som voldgiftsdommer ved lidt af et tilfælde for snart 30 år siden.
”Jeg fik min første sag i en ad hoc-voldgift, da en tidligere studiekammerat mente, at det kunne jeg nok klare. På det tidspunkt var jeg lige startet som adjunkt her på universitetet, og det var virkelig sjovt at få en praktisk juridisk opgave ved siden af – oven i købet som dommer. Siden fik jeg andre mindre sager, og mit arbejde udviklede sig derfra. Men jeg anerkender, at det kan være svært at få den første sag.”
”Hvis jeg skal give et råd til unge, der går med en voldgiftsdommer i maven, vil jeg pege på Danske Advokaters voldgiftsdommeruddannelse, på uddannelsesophold i udlandet – for engelskkundskaber i skrift og tale er et must – og på at lære at lytte såvel som at træffe beslutninger. Samtidig vil jeg opfordre til, at man opsøger de fora, som beskæftiger sig med retsområdet, som for eksempel den danske forening for unge voldgiftsinteresserede, YAC, og Voldgiftsforeningen. Man skal samtidig tilsætte en god portion tålmodighed, for alting tager tid. Så skal det nok gå alt sammen, for antallet af voldgiftssager er stigende.”
Torsten Iversen
Professor, dr.jur. Institutleder på Aarhus Universitet, Juridisk Institut. Torsten Iversen er desuden en efterspurgt voldgiftsdommer i både danske og internationale sager.
Parterne udpeger voldgiftsdommerne
Både i ad hoc og institutionel voldgift har parterne selv indflydelse på, hvilke voldgiftsdommere der afgør sagen.
I sager med tre dommere, kan parterne hver vælge en voldgiftsdommer og i fællesskab voldgiftsrettens formand. Hvis sagen alene skal afgøres af en enevoldgiftsdommer kan parterne vælge denne i fællesskab.
Voldgiftsinstituttet står inde for, at der ved udpegningen af voldgiftsdommere er taget behørigt hensyn til de kvalifikationer, som parterne har aftalt, at voldgiftsdommeren skal have, og til forhold, som sikrer udpegningen af en uafhængig og upartisk voldgiftsdommer.
Såfremt parterne ikke selv ønsker at udpege voldgiftsrettens medlemmer, påhviler det Voldgiftsinstituttet at udpege dommerne. Det sker på grundlag af en konkret vurdering. I denne vurdering tages blandt andet hensyn til det omtvistede beløbs størrelse. Hvis dette er meget stort, udvælges typisk nogle meget erfarne voldgiftsdommere. Hvis det omtvistede beløb ikke er så stort, udvælges ofte talentfulde, yngre voldgiftsdommere, der herigennem kan få mulighed for at opnå erfaringer som voldgiftsdommere.
Young Arbitrators Copenhagen
Alle med interesse for voldgift, som er under 45 år, kan blive medlem af YAC, der udbreder viden om dansk og international voldgift blandt yngre advokater, advokatfuldmægtige, virksomhedsjurister, akademikere og andre interesserede.
Medlemskab giver mulighed for at deltage i foreningens arrangementer af både faglig og social karakter, udveksle erfaringer med ligesindede samt udvikle et netværk inden for voldgiftsmiljøet.
Læs mere på yac.dk
Dansk Forening for Voldgift
Foreningen fremmer kendskabet til national og international voldgift gennem kurser og arrangementer om voldgift. Herudover formidler foreningen faglig information om udvikling af praksis og teori nationalt, såvel som internationalt. Foreningen har endvidere udarbejdet bevisoptagelsesregler. Det er målet, at disse aktiviteter vil inspirere og sikre et højt fagligt niveau blandt medlemmerne.
Læs mere på voldgiftsforeningen.dk
